Hvis tortur er den eneste måde at fremskaffe oplysninger, der kan forhindre en atombombe i at springe på Rådhuspladsen, skal - og vil vi - bruge tortur. Alt andet er uansvarligt.
Det er logikken bag 'Den Tikkende Bombe'-argumentet, som har fortalere højt oppe i det amerikanske retssystem. Den prominente forsvarsadvokat Alan Dershowitz er forfatter til bogen Why Terrorism Works: Understanding the Threat, Responding to the Challenges. Her diskuterer Dershowitz "ekstreme tilgange i kampen mod international terrorisme, som ville virke, hvis vi ikke var hæmmet af juridiske, moralske og humanistiske overvejelser," som det formuleres bag på bogen, der udkom i 2002 og blev rost af blandt andet dommeren Richard Posner i avisen The New Republic.
Fiktionens verden
I bogen udfolder Dershowitz sin teori om "hvordan et amoralsk samfund kunne bekæmpe terrorisme," og hvilke "tragiske valg et demokratisk samfund må træffe," som for eksempel at torturere 'den tikkende bombe-terrorist'.
Første gang 'Den Tikkende Bombe' blev præsenteret som legitimering af tortur var i den franske roman Les Centurions fra 1961 af Jean Lartéguy. I Les Centurions, der foregår under den franske besættelse af Algeriet, torturerer en fransk faldskærmssoldat en arabisk fange for at få oplysninger om et forestående bombeangreb, som soldaten kæmper mod tiden for at afværge.
"Historien er fuldstændig opdigtet, men den og lignende historier er siden blevet brugt som alibi for juridisk og offentlig legitimering af tortur," skrev Hannah Friedman, leder af Komiteen mod Tortur i Israel, i introduktionen til Ticking Bombs - Testimonies of Torture Victims in Israel i maj.
Siden Lartéguy er 'den tikkende bombe' blevet adopteret af den amerikanske tv-serie 24 Timer, der har kørt på tv-stationen Fox siden 2001. I hver episode har patrioten Jack Bauer, fra det fiktive føderale bureau 'Counter Terrorist Unit', valget mellem at lade en terrorhandling ske eller at skaffe oplysninger, der kan forhindre den gennem tortur. Jack Bauer vælger næsten altid tortur.
Fakta
Den Tikkende Bombe
er et hypotetisk tankeeksperiment, der tjener som argument for, at tortur bør være tilladt, i det mindste i ekstreme tilfælde. Hvad nu, hvis myndighederne har en terrorist i deres varetægt, som har oplysninger om et nært forestående angreb, og kun vil afsløre dem under tortur?
Den schweiziske organisation Association for the Prevention of Torture (APT) har i et opgør med Den Tikkende Bombe udpindet, hvad de mener er 10 tvivlsomme præmisser for, hvordan hypotesen bliver brugt i debatten:
1. Et specifikt terrorangreb er kendt
2. Angrebet er nært forestående
3. Angrebet vil dræbe et stort antal mennesker
4. Personen i myndighedens varetægt er medskyldig i angrebet
5. Personen er i besiddelse af information, som kan forhindre angrebet
6. Tortur vil frembringe informationerne i tide
7. Ingen andre midler kan få informationerne frem i tide
8. Ingen andre handlinger kan forhindre angrebet
9. Tortur-bødlens mål er at få information, med det oprigtige formål at redde liv, intet andet
10. Det er en isoleret situation, som ikke vil gentage sig ofte
"De fleste terroreksperter vil sige, at en 'tikkende bombe'-situation aldrig opstår i den virkelige verden, eller meget sjældent. Men i vores serie sker den hver uge," sagde Bob Cochran, en af producenterne bag 24 Timer til avisen The New Yorker i februar 2007.
Protester
Tv-serien er blevet mødt med protester fra både militær og efterretningstjenester i USA.
"De unge ser serien og siger, 'hvis tortur er forkert, hvad så med 24 timer'," sagde Patrick Finnegan, brigade-general i det amerikanske forsvar, i en advarsel til producenterne bag 24 timer om at serien opildner hans soldater til uetisk og ulovlig opførsel.
"De burde lave en episode, hvor tortur giver bagslag," mener Patrick Finnegan, der underviser soldater i krigens love, inden de bliver sendt til Irak og Afghanistan. Ifølge Patrick Finnegan er tortur meningsløst, når man har med radikale islamiske terrorister at gøre: "De ønsker at blive martyrer. Og de ved, at kan de holde ud blot et par timer, vil de få så meget desto mere ære - og bomben vil nå at springe."
Heller ikke Tony Lagouranis, tidligere forhørsleder i Irak, mener tortur virker:
"I Irak så jeg aldrig smerte producere brugbar efterretning. Fysisk smerte kan endda styrke beslutningen om at holde kæft."
Forhørsekspert og tidligere FBI-agent, Joe Navarro har sagt om serien 24 timer: "Kun en psykopat kan torturere uden at blive påvirket af det. Det er ikke den type mennesker, du ønsker i din organisation. De er utroværdige og har ofte andre groteske problemer."
Men Michael Chertoff, tidligere statsadvokat og nu leder af USA's Homeland Security, er stor fan af 24 timer:
"Faktisk reflekterer serien den virkelige verden," fordi den skildrer forsøget på "at træffe de bedste valg af en række dårlige muligheder" sagde han under en debat arrangeret af The Heritage Foundation.
Ifølge chef-producer på 24 timer, Joel Surnow, er serien i det hele taget meget populær i Bush-administrationen: "De elsker den, og det bør de også. Det er en patriotisk serie."
