75 millioner kroner. Så meget råder den nyetablerede Public Service Pulje over i støttekroner til dansk drama- og dokumentarfilmproduktion til tv i løbet af det næste halvandet år, 70 procent til fiktion og 30 procent til dokumentar.
Det forventes at give omkring 120 millioner kroner i alt til ny dramatik og dokumentarfilm, vurderer Det Danske Filminstitut, der skal forvalte puljen, og som betinger sig, at tv-stationerne skal medfinansiere de støttede projekter.
Public Service Puljen er en del af Medieforliget for 2007-2010, og DFI skal, står der i en bekendtgørelse fra Kulturministeriet, "prioritere tv-programmer, der repræsenterer original og nyskabende tv-produktion. Det Danske Filminstitut skal endvidere ved tilskudsgivningen tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed."
Public Service Puljen er rettet mod landsdækkende, kommercielle tv-stationer, hvorfor Danmarks Radio og lokale, ikke-kommercielle tv-stationer ikke kan søge penge hos puljen, men må overlade banen til blandt andet TV3 og TV 2, der dog ikke må bruge støtten til at opfylde de public service-forpligtelser, kanalen allerede har.
Store ambitioner
"De kommercielle kanaler skal også have adgang til støtte, der gør, at de, når det kommer til dokumentarfilm og drama, kan have ambitioner, der er lige så store som Danmarks Radios," siger Claus Ladegaard, områdedirektør for Produktion & Udvikling på Filminstituttet og en af tre personer i en styregruppe tilknyttet Public Service Puljen.
"Men forhåbentlig bliver det sådan, at de tv-stationer, der kan søge puljen, vil have andre ambitioner end DR, og at den konkrete udformning af det, de laver, vi være anderledes end det, DR har sendt."
I det oplæg, som den danske tv-branche blev præsenteret for for en uge siden, er langt de fleste af de eksempler på tv-dramatik, der refereres til, produceret af DR - fra Forbrydelsen og Krøniken til Riget og Forestillinger - mens dokumentarserierne - Den sorte boks, Operation X - kommer fra TV 2. Ingen eksempler er hentet fra TV3.
Men det kommer til at ændre sig, siger Lars Feilberg, der er nyudnævnt dramachef på TV3 og 3+.
"Vi går direkte ind og siger, at 'vi vil være originale og nyskabende. Vi vil ikke kopiere," siger Feilberg, der har en fortid som direktør for Produktion & Udvikling på Filminstituttet, og som har store planer for TV3's fremtidige dramaproduktion.
"Det er en satsning fra TV3's side, at man gerne vil lave mere dramatik, uanset Public Service Puljen. At den pulje så kommer nu, er rigtig god timing, også for mig, der tiltræder nu. Det betyder, at de minutpriser til dramatik, jeg kan få lov til at råde over inden for vores system, kan jeg strække noget længere takket være puljen."
Sund konkurrence
TV3's seneste, store dramasatsning har været sæbeoperaen 2900 Happiness, men det er ikke den slags serier, man vil forsøge at få penge til fra Public Service Puljen, siger Lars Feilberg - selv om støttereglerne ikke udelukker den daglige dramaserie.
"Støttereglernes formuleringer er meget brede, men puljen er en god anledning til at få sat noget nyt i værk, blandt andet i timeformatet, hvor vi godt kan konkurrere med Danmarks Radio. Vi kan ikke lave Krøniken, der var en stor produktion og nærmest krævede et stort, skandinavisk finansieringsapparatur bagved. Men vi kan godt gå ind og lave den dramatik, man kender fra Rejseholdet og Taxa. Det kvalitetsniveau stræber vi efter."
Hos Danmarks Radio hilser man kun konkurrencen velkommen.
"Jeg synes, at jeg har haft meget glæde af med vores dramatik, at vi har haft TV 2 lige i hælene på os gennem de seneste mange år, og jeg er glad for, at TV3 har kastet sig ud i det med en helt anden form for dramatik, hverdagsdramatikken, med 2900 Happiness," siger DR's dramachef, Ingolf Gabold.
"Det er dejligt, at vi på den måde i fællesskab, DR, TV 2 og TV3, kan erobre et dansksproget fiktionsfelt. Det er vigtigt, fordi vi dermed fravrister nyhederne en del magt. BBC yndede at sige, at nyhedsformidlingen var skelettet i al god public service. Det er det stadigvæk på mange måder, men seermæssigt er det ikke den store magnet. Det er i stedet nationalsproget fiktion. På den måde kan Public Service Puljen gøre god gavn og nytte."
Vagthund
Ingolf Gabold er ikke forurettet over, at Danmarks Radio ikke selv kan søge puljen om støtte.
"Vi har undersøgt det her spørgsmål i EU, og EU svarer tilbage, at det er ok og ikke konkurrenceforvridende, så den side af sagen har vi ladet ret hurtigt ligge," siger han.
Men, understreger Gabold, Danmarks Radio vil holde øje med, hvordan Public Service Puljens mange penge bliver forvaltet, og hvordan nøglebegreberne, "nyskabelse og originalitet", bliver fortolket.
"Det er klart, at hvis vi synes, at det puljen lader slippe igennem ikke er særligt originalt, så vil man kunne høre den meget højtråbende Gabold en gang til."
I det hele taget er et af de interessante spørgsmål, hvordan ansøgningerne skal vurderes.
"Der vil være et element af at holde ansøgningerne op mod hinanden," siger Claus Ladegaard.
"Vi har fået nogle signalord at styre efter, nemlig originalitet og nyskabelse, og så de tre, traditionelle public service-ord, kvalitet, mangfoldighed og alsidighed. Vi vil se på projekterne ud fra de kriterier, og det er svært at være mere konkret nu."
Større alsidighed
Men det skal være nyskabende og originalt i forhold til en dansk tv-tradition, siger Ladegaard.
"Hvis man skal være nyskabende internationalt, skal man fandeme stå tidligt op. Jeg ville blive rigtig glad, hvis noget af den originalitet, man ser andre steder, fandt vej til danske tv-skærme."
Som det fremgår af Filminstituttets præsentation af Public Service Puljen, ser man gerne, at 'glemte' tv-formater som tv-filmen og miniserien - der er blevet vraget til fordel for lange dramaserier og sitcoms - vender tilbage.
"Det vil være dejligt med en lidt større mangfoldighed i fiktionsudbudet," siger Claus Ladegaard.
Den første ansøgningsfrist til Public Service Puljen er i februar 2008, den sidste lige efter sommer 2009, hvorefter puljen skal evalueres. Hvis ikke projekterne er gode nok til at få støtte, er det den melding, Kulturministeriet får fra styregruppen. Men det sker ikke, siger Claus Ladegaard, der bestemt regner med, at alle 75 millioner bliver uddelt.
