Akademisk frihed er folkets ret

Videnskabsminister Helge Sander og resten af det danske folketing bør have øje for, at akademisk frihed er garanti for andre fundamentale menneskerettigheder såsom ytringsfrihed. Her ses ministeren med Naser Khader. Foto: Jens Dige/Polfoto

Akademisk frihed er bredt anerkendt af internationale organer som f.eks UNESCO som en garanti for andre mere fundamentale menneskerettigheder såsom ytringsfrihed, så det er et særdeles vigtigt emne at have for øje i det danske Folketing. Som forfatter til artiklen om akademisk frihed i EU, som blev omtalt i Information 5. december, vil jeg gerne svare på videnskabsminister Helge Sanders kommentarer 6. december.

For det første: i mange af de tidligere kommunistiske stater var universitetsansatte ofte blandt de få, som talte regimet imod. Som en konsekvens heraf sikrede de nye demokratiske regeringer i disse lande, at den akademiske frihed blev beskyttet af de skrevne forfatninger og i lovgivning om højere uddannelse, fordi akademisk frihed gør det muligt for universitetsansatte at levere ekspertbaseret kritik af såvel regering som offentlige og private virksomheders aktiviteter, og på den måde sikre, at de fuldt ud er ansvarlige for deres handlinger - og derved styrke demokratiet.

I den forstand er akademisk frihed, herunder forskningsfrihed, ikke de fås privilegium men folkets ret. Så overalt, hvor en stats mål er kritisk demokratisk uddannelse og fremme af ny viden, er akademisk frihed ikke en hindring men helt afgørende for opnåelsen af denne målsætning.

Derfor står akademisk frihed som en af de frihedsrettigheder, som et frit samfund skal værdsætte, hylde og bevare. Et samfund som eroderer eller ophæver den akademiske frihed, er et samfund som ødelægger en del af sine civilisationsværdier, og som lettere vil kunne detruere andre. Det er blevet sagt meget viist, at den første skydeskive for de, der vil indføre diktaturer, er ytringsfriheden, herunder den akademiske frihed.

For det andet, som jeg anførte i min artikel: "retslige dokumenter indikerer den akademiske friheds 'basale skelet', men hvad der også kræves, er en kvalitativ analyse af, hvordan de juridiske regler fortolkes i forbindelse med det videnskabelige personales hverdagsopgaver". Helge Sander rapporterer at han "møder udbredt tilfredshed med det her, når jeg er rundt på universiteterne," og det er muligt, at der i Danmark er en kulturelt stærkere følelse af forpligtethed på akademisk frihed, end hvad der fremgår af en undersøgelse af lovene, men indtil en undersøgelse heraf er foretaget, vil Sanders kommentarer have karakter af en diskuterbar mening, ikke en kendsgerning.

Om det danske Folketing beslutter at igangsætte en sådan undersøgelse afhænger af, hvor stærkt det værdsætter de demokratiske idealer, som ytringsfriheden er udtryk for, hvoraf den akademiske frihed er en vigtig del.