Det grundlæggende spørgsmål om grænsen mellem terror og frihedskamp blev ikke afgjort, da Københavns Byret i går frifandt syv T-shirt-aktivister fra Fighters+Lovers for terrorstøtte. Det mener jura-professorerne Jørn Vestergaard og Henning Koch.
Justitsminister Lene Espersen besluttede i foråret 2006 at rejse tiltale mod Fighters+Lovers for at have samlet penge ind til colombianske FARC og palæstinen-siske PFLP, da begge organisationer er på EU's terrorliste.
Men terrorlisten er ikke et juridisk gyldigt bevis, og derfor skulle anklagemyndigheden bevise for retten, at FARC og PFLP's konkrete handlinger og formål er i strid med straffelovens § 114, den såkaldte terrorparagraf.
Byretten fandt ikke, at anklager Lone Damgaard har bevist tilstrækkeligt til at fælde dom.
"Enten har anklageren lavet et helt usædvanligt frem-ragende arbejde, der viser, at organisationerne ikke har terror som formål - og det vil nok overraske hende - eller anklageren har gjort et dårligt arbejde og ikke formået at løfte bevisbyrden," siger Henning Koch, der ikke mener, at Byrettens dom vil danne præcedens.
"Det grundlæggende spørgsmål: Hvor grænsen går mellem terror og fri-hedskamp, er ikke afgjort. Så modstandsrettens eksistens og rækkevide er ikke bestemt," siger Henning Koch.
Det synspunkt deler jura-professor Jørn Vestergaard: "Ved at knytte dommens resultat til bevisspørgsmålet har rettens flertal helt undgået at forholde sig til, om de to organisationer kan betragtes som legitime frihedsbevægelser."
Eklatant fejltagelse
Dermed kan fremtidige ind-samlinger til f.eks. FARC og PFLP ende for retten igen:
"Når det drejer sig om fremtidige økonomiske støt-teaktioner til fordel for organisationer som FARC og PFLP, er det stadig et åbent spørgsmål. Hele den principielle diskussion om voldelige handlinger overfor illegitime stater, har Byretten ikke taget stilling til," siger Henning Koch.
Fakta
Byrettens afgørelse
Byretten frifandt samtlige tiltalte fra T-shirtfirmaet Fighters+Lovers for at have ydet støtte til terrororgani-sationer.
Retten udtalte, at FARC og PFLP udfører handlinger, som er omfattet af terror-loven, men retten 'fandt det ikke bevist, at formålet med disse handlinger var at skræmme befolkningen eller uretmæssigt tvinge offentlige myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere et lands grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, øko-nomiske eller samfunds-mæssige strukturer,' ud-talte Byretten med hen-visning til §114 stk. 1.
Dissens. En af de tre vote-rende mente dog, at FARC's formål var i strid med straf-feloven, blandt andet fordi FARC ikke tog hensyn til civile ofre, da de i 2002 an-greb paramilitære styrker med upræcise gasgranater ved kirken i Bojayá, Colombia.
Ud fra Byrettens gengivelse af anklagerens synspunkter, mener Henning Koch, at anklager Lone Damgaards argumentation er "ualmin-delig mangelfuld", hvad angår fortolkningen af forar-bejderne til terrorparagraf-fen, der understreger, at politisk vold skal vurderes i forhold til den demokratiske retsstat.
"Det er en en eklatant fejltagelse, når anklageren henviser til, at kun handlinger under Anden Verdenskrig er omfattet af modstandsretten. Det fremgår af både EU's rammeafgørelse og Retsud-valgets betænkning," siger Henning Koch, der mener, at anklagemyndigheden "ikke kommer langt med den ar-gumentation i fremtidige retssager."
Teater-dom
De tiltalte fra Fighters+Lovers mener, at det er deres ret til at vise politisk uenighed med regeringen og andre statsmagter, der har været på spil i sagen.
"Dommen i dag er et ydmygende nederlag for justitsminister Lene Espersen," sagde 'Bobby Schultz', en af de syv tiltalte, til stor jubel for tilskuerne i Kaleidoskop Teater på Nørrebro. Her læste en fiktiv dommer af-gørelsen højt for pressen samt venner og familie til de tiltalte, mens fanebærere fra blandt andet Træ-Industri og Byg, Havnearbejdernes fagforening og Jord- og Beton stod i baggrunden i sympati med de tiltalte.
Der var ikke planlagt noget retsmøde i forbindelse med domsafsigelsen, og de tiltalte fik derfor besked gen-nem deres advokat, der var lettet over Byrettens afgørelse.
"Jeg er glad for, at sagen endte, som jeg synes, den skulle, og oven i købet med en fornuftig begrundelse. Retten mener ikke, at der er ført bevis for, at de to organisationer er terrororganisationer, så jeg er vældig godt tilfreds," sagde Thorkild Høyer til Ritzau.
"Stemningen i Danmark i dag er generelt sådan, at terror er det store buzz-word. Derfor har jeg naturligvis været bange for, at de tiltalte kunne blive dømt, selvom de efter min klare opfattelse er uskyldige," sagde Thorkild Høyer.
Støtteerklæringer
På Kaleidoskop blev der budt velkommen til "foreløbig sidste akt i forestillingen" fra Fighters+Lovers-konferencier.
En af talerne til arrangementet var Anton Nielsen fra Horserød-Stutthof forenin-gen, der fortalte, at forenin-gen tidligere har sendt penge til FARC "som støtte til den antifascistiske kamp".
"Medlemmer af vores forening blev under krigen udleveret til Gestapo og SS af den danske regering, der kaldte os terrorister og sabotører. Men senere fandt de jo ud af, at det ikke var så smart," sagde Anton Nielsen og opfordrede til at fortsætte kampen mod terrorlovgivningen inden den til lejligheden udklædte 'dommer' læste Byrettens afgørelse op
Anklager Lone Damgaard er ærgerlig over frifindelsen. Men hun hæfter sig ved, at retten har lagt til grund, at begge organisationer har taget ansvar for handlinger som mord og bortførelser, der er omfattet af terrorparagraffen. Hun undres.
"Dér ligger man til grund, at de har udført handlinger, der er omfattet af terrorparagraffen. Når man så i næste linje siger, at man ikke efter bevisførelsens nærmere omfang kan tage stilling til handlingernes udførelse og omfang, kan man godt umiddelbart undre sig over det," siger advokat Lone Damgaard til Ritzau.
Leder på side 2
