BALI - Al Gore vil ikke være præsident, men politiker er han godt nok stadig. I går lagde han hele det balinesiske konferencecenter med dets mange tusind delegerede ned med et brag af en tale, der udløste stående ovationer, så længe Nobelpristageren var i salen.
Hvad det lange sigt og de store visioner angår, var talen - næsten en time, uden manuskript - den adrenalin- og saltvandsindsprøjtning, verdens repræsentanter her på stedet har brug for. Hvad det korte sigt, det vil sige disse timers højspændte forhandlinger, angår, må man spørge, om Gore - og nu taler vi frisprog - reddede røven på både EU's forhandlere og præsident Bush eller røvrendte begge parter.
Det centrale stridspunkt på klimamødet er, hvorvidt der i den afsluttende ministerdeklaration skal henvises til, at de rige lande - med eller uden USA - bør reducere deres udledninger med 25-40 procent i 2020 og hele verden halvere udledningerne i 2050. Ikke tænkt som noget, man kategorisk binder sig til her på mødet, men som et moralsk pejlemærke afledt af klimaforskernes appeller, som i 2009 i København kan blive til en ny forpligtende aftale.
USA vil ikke høre tale om sådanne konkrete tal og støttes angiveligt af Canada og Japan. EU og andre vil på den anden side ikke slippe dem. Frygten er, at opgiver man dette nu, kommer det aldrig tilbage under Københavns-processen.
Den amerikanske strategi siges at være at udvande Bali-dokumentet og FN-processen og i stedet flytte momentum over til USA's eget alternative klima-forum, Major Economies Meeting, der skal holde en række møder i det nye år med blandt andet Kina, Indien, EU, Canada, Australien som inviterede.
Men Frankrigs chefforhandler afveg onsdag aften fra sit manuskript, da han talte til klimamødet, og sagde, at Bush og hans initiativ ikke skal bryde sig om at komme til påtænkt møde i Frankrig, hvis ikke man medbringer bindende klimamål.
Og i går skruede Tysklands miljøminister, Sigmar Gabriel, så bissen på: "Intet resultat i Bali betyder intet Major Economies Meeting."
Greenpeace lykønskede prompte Gabriel med den klare linje.
"Det er den slags lederskab, vi ønsker at se fra EU her på Bali," sagde Tobias Muenchmeyer, Greenpeace Tyskland.
En tale
Entré Al Gore. Hilst velkommen som en frelser i den store plenarsal holdt han sin tale med genbrug fra det kendte 'lysbilledshow' om The Inconvenient Truth, men også med en karisma og visionskraft, som dette udmattede forum behøvede (og som skulle kunne genopleves på unfccc.org). Og så sagde han:
"Det er mit eget land, USA, som er hovedansvarlig for at obstruere fremskridt her. Vi ved det alle sammen."
Og salen klappede. Og Gore fortsatte:
"De af jer, der gav bifald, da jeg talte åbent om denne diplomatiske sandhed, har et valg at træffe. I kan føle vrede og frustration og rette den mod USA. Eller I kan beslutte at bevæge jer fremad og gøre alt det vanskelige arbejde, der må gøres, og holde en stor blank plads åben i dokumentet og så tilføje en fodnote, der siger: 'Dette dokument er ufærdigt, men vi vil bevæge os fremad alligevel i det håb - og efter min mening med den realistiske forventning - at det blanke felt vil blive udfyldt.'"
"I løbet af de næste to år vil USA komme dertil, hvor det ikke er nu. Det må I regne med. I de seneste dage har jeg modtaget 350.000 e-mails fra amerikanere, der beder mig sige til jer: 'Vi vil flytte os, vi amerikanere.'"
Gore gjorde det klart, at de amerikanske forhandlere er under klar instruks fra Det Hvide Hus om ikke at give efter for presset her på Bali.
"Men om et år og 40 dage vil der blive indsat en ny præsident i USA," sagde han.
"Jeg ved ikke, hvordan I kan finde styrken til at navigere rundt om denne enorme forhindring, det element i lokalet, som jeg har været udiplomatisk nok til at nævne ved navn, men jeg appellerer til jer om at gøre det."
En taktisk genistreg eller skurkestreg? Sagde Gore ikke til EU, at de skal opgive kampen om tallene og lade George Bush få sin vilje med Bali-dokumentet? Fordi han alligevel snart er historie? Hjalp han dermed EU med at finde vejen ud? Eller trak han tæppet væk under Connie Hedegaard og de andre EU-ministre, der i skrivende, natlig stund sidder og bokser med amerikanerne for lukkede døre? Det ved vi senere fredag. Eller lørdag.
