BRUXELLES - "Nu må det have en ende med de evindelige diskussioner om traktater og institutioner," sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen efter EU-topmødet i går.
Torsdag havde han og de andre stats- og regeringschefer underskrevet den nye Lissabon-traktat, der blandt andet indfører en EU-udenrigsminister og styrker EU-samarbejdet på retsområdet. Lige nu peger alt på, at de fleste lande vil ratificere traktaten i deres parlamenter, kun Irland skal sende den til folkeafstemning. Dermed er sandsynligheden for, at traktaten bliver ratificeret større end ved den vragede forfatning, der blev lagt ud til folkeafstemning i en hel stribe lande.
"Vi har fra dansk side lagt megen vægt på, at den kan danne en ramme for mange år frem," sagde Anders Fogh Rasmussen efter topmødet i går.
I den fælles sluttekst fra topmødet taler stats- og regeringscheferne om "en stabil institutionel ramme for den kommende fremtid". Nu skal der arbejdes med globalisering og klimaændringer, hedder det.
"Det er vi særdeles tilfredse med fra dansk side," siger Anders Fogh.
Mere retspolitik
Den nye Lissabon-traktat flytter ekstra vægt over på retsområdet, og gårsdagens konklusioner fra topmødet indeholdt stribevis af nye tiltag på alt fra et tættere samarbejde mellem EU-landenes politistyrker over fælles indvandringspolitik til fælles løsninger for skilsmissestridigheder.
Og netop her kommer statsministerens nybagte løfte om folkeafstemninger om de fire danske forbehold på dagsordenen.
"Der bliver sat mere og mere fokus på det retlige samarbejde. Derfor er det også, at vi har sagt det så klart, at tiden er kommet til at tage stilling til det retlige forbehold," sagde Anders Fogh Rasmussen i går.
Men meget har ændret sig, siden forbeholdene kom til verden for 14 år siden.
Fakta: Topmødet besluttede
Kosovo
EU-landene blev enige om at sende en civil enhed på 1.000 mand til Kosovo, en såkaldt ESDP-enhed, der skal være med til at opbygge retsstaten og politiet og løse andre civile opgaver. 'Der er ingen, der ønsker, at Kosovo bliver ødelagt uanset spørgsmålet om anerkendelse', sagde udenrigsminister Per Stig Møller med henvisning til, at eksempelvis Cypern ikke går ind for at anerkende Kosovo som selvstændig stat, som langt flertallet af EU-lande ellers gør.
Browns globalisering
EU's ledere vedtog en globaliseringserklæring, som diplomatiske kilder kalder 'en venlig hilsen til den nye britiske premierminister, Gordon Brown'. Erklæringen fastslår EU's forpligtelse til en offensiv strategi på de globale markeder, hvor frihandlens muligheder skal udnyttes, og EU skal markere sig som udenrigspolitisk spiller på så forskellige områder som klima, udvikling, finansmarkeder, sikkerhed og migration.
Sarkozys vismænd
Topmødet nedsatte på forslag fra den franske præsident, Nicolas Sarkozy, en såkaldt 'refleksionsgruppe', hvis job det er at give et bud på et EU i 2020-30. Dette skal officielt ske uden at diskutere nye traktater eller drøfte grænserne for EU's udvidelse. Underliggende uenigheder om, hvad gruppens arbejde egentlig går ud på, brød dog allerede i går ud i lys lue. Den tyske kansler Angela Merkel sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters på sit pressemøde, at udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet 'ikke vil blive berørt', mens den franske præsident Sarkozy tilkendegav det modsatte.
Danmark har fremover mulighed for at sige ja til retssamarbejde fra forslag til forslag - en såkaldt opt-in, som Anders Fogh forhandlede på plads i forbindelse med forfatningen, og som er overtaget i Lissabon-traktaten:
"Det vi har opnået, er, at vi kan melde os til og fra i forhold til de dele, vi gerne vil være med i og de områder, vi ikke vil være med i," siger Fogh.
Men det kræver, at danskerne i en folkeafstemning siger ja til at give afkald på retsforbehold.
Lidt speciel facon
Allerede nu er Danmark med i en stor del af EU's retspolitik, men "det er på en lidt speciel facon", som Fogh sagde.
Danmark får simpelthen en parallelaftale på de områder, hvor Folketinget vil være med, men det er "meget besværligt og ofte med forsinkelser", som Fogh fremhævede. Andre gange går Danmark foran, som vi eksempelvis gjorde med flere dele af de to danske terrorpakker; eksempelvis vedtog Danmark en regel om, at mail- og telefonkontakter skal lagres, så politiet hurtigt kan få adgang til det, en regel, som EU først vedtog langt senere.
Foghs opt-in er af den danske opposition blevet beskyldt for at være et usolidarisk og ueuropæisk flygtninge-forbehold, fordi det giver Danmark mulighed for at opretholde en strammere asyl- og indvandringspolitik end de andre lande.
Urimeligt
"Det er en hel urimelig kritik," siger Anders Fogh Rasmussen til Information og peger på, at både Irland og Storbritannien har en lignende opt-in.
"Når det gælder asylpolitikken, er der ikke de helt store forskelle," fremhæver statsministeren.
Kun når det gælder familiesammenføring og 24-års-reglen er der forskel - og begge fungerer helt efter den politiske hensigt. "Det vil vi ikke ændre. Vi beder så om en ordning, som er til fordel for Danmark og Europa, men vi vil have mulighed for at fortsætte med 24-års-reglen," siger Anders Fogh Rasmussen.
Statsministeren ville overhovedet ikke ind på, hvornår danskerne så skal til afstemning om de danske forbehold.
Først skal forfatningen ratificeres, dernæst skal Dansk Institut for Internationale Studier studere, hvor meget forbeholdene betyder i det praksis, og dernæst vil Fogh indkalde til drøftelser med Folketingets partier, lyder Foghs køreplan.
AAge Øhle
15. december, 2007 #
Desperat forsøger Statsministeren at lægge den nyredigerede EU-forfatning
død.
Den tidligere franske præsident, der som formand for kommissionen, der udarbejdede udkastet til den oprindelige forfatning, har udtalt, at den nyredigerede traktat fra ende til anden svarer til kommissionens oprindelige.
Han må vel mere end nogen anden kunne udtale sig herom.
Den oprindelige traktat skulle vi have folkeafstemning om,- at man laver lidt om på ordvalg og deres sammensætning med uforandret reale indhold, fritager ikke Folketinget for at afholde den lovede afstemning.
Det er simpelt bedrag over for vælgerne!
Det straffes, når forbeholdene skal til afstemning.
Fogh Rasmussens personlige eu-ambitioner er vælgerne uvedkommende.
Jeg ville have stemt ja til traktaten,- det er jeg ikke sikker på mere!
Dorte Sørensen
15. december, 2007 #
I mine øjne er det bekrymerende, når Fogh Rasmussen gang på gang siger, at vælgerne tager stilling til EU gennem de partier de stemmer på ved Folketingsvalgene.
Hvordan gør vælgerne det, når al debat om EU er lagt død i Folketingsdebatterne .
Men det er ikke nogen ny taktik Fogh Rasmussen her benytter. Fx benyttede Fogh Rasmussen samme taktik ang. Strukturreformen.
Den foreslog Fogh Rasmussen selv første gang i sommeren 2002 efter, at Løkke Rasmussen, som Indenrigsminister, havde sagt, at regeringen INGEN planer havde om at ændre de kommunale strukturere - ønsket herom skulle komme nedefra.
Men sådan skulle det ifølge Fogh Rasmussen ikke være. Han trumlede en Strukturreform igennem på omk 3 år til loven var vedtaget med regerings partiernes og DF stemmer og uden en økonomivurdering og en ordenlig opgavefordeling.
Nu begynder alle de løse ender at blive synlige og hvad gør Fogh Rasmussen . Han nedlægger Indenrigsministeriet, hvorved der ingen adresse er på anker og klager.
Det er sandelig ikke kun ipå EU -området , at Fogh Rasmussen tromler sine egne interesser igennem.
læser
15. december, 2007 #
EU har efter alt at dømme bestukket Fogh.
http://politiken.dk/politik/article446915.ece
Selv om han ser ud som den ene af køllemændene i rigsvåbenet, er det nu ikke sikkert han slipper godt af med denne. Pudsig nok er det en efterkommer efter en af de ledende danske modstandsfolk fra den forrige besættelsestid som nu har brudt ud af regeringens flertal.
Olav Bo Hessellund
15. december, 2007 #
Ja, det kunne unægteligt tyde på, at der er noget at komme efter!
Det kunne fx ske, når vi skal stemme om forbeholdene - traktaten er der jo ikke udsigt til, vi får mulighed for at stemme om.
I øvrigt utroligt, hvis det får lov at passere i betragtning af, at der i næsten alle EU-landene er et stort befolkningsflertal, der ønsker at stemme om traktaten.
Det var Abraham Lincoln, der sagde noget i retning af, at "Du kan snyde alle folk i nogen tid, og nogle folk hele tiden, men du kan ikke snyde alle folk hele tiden."
Per Vadmand
15. december, 2007 #
Gad vide, hvor mange af dem, der taler om "vælgerbedrag", der egentlig har læst traktaten og undersøgt, om juristerne har ret eller ej?
Foreløbig virker det mest som rygmarvsreaktioner. Jeg ved ikke, om traktaten burde til folkeafstemning eller ej, men jeg ved, at jeg kunne have skrevet Bonde og co's kommentarer for at halvt år sioden - hvad de sikkert også selv har gjort.