Rusland truer amerikanernes raketskjold

Rusland vil ikke udelukke, at det vil rette sine langtrækkende atomvåben mod et amerikansk raketskjold i Østeuropa.

Det siger chefen for Ruslands strategiske atomslagstyrke ifølge nyhedsbureauet Interfax. Atomvåbnene vil i så fald blive rettet mod Polen og Tjekkiet, som for øjeblikket forhandler med USA om etableringen af raketskjoldet.

"Jeg udelukker ikke ... raketforsvarsanlæg i Polen og Tjekkiet kan blive valgt som mål for nogle af vore interkontinentale ballistiske raketter," siger general Nikolaj Solovtsov.

ritzau/AFP


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her