ISTANBUL - Det var en stor dag, da restauranterne i Bagdads Abu Nawas-gade åbnede i slutningen af november. I gamle dage var gadens fiskerestauranter og forlystelser et populært samlingssted, men efter en række bilbomber ramte gaden i krigens begyndelse, har den været spærret af. Vejspærringerne blev først fjernet i november i år, og da var landets ministerpræsident Nouri al-Maliki den første til at tage plads i en af restauranterne som et symbol på, at byen er i gang med at vende tilbage til sit normale selv.
Samlet set bliver 2007 alligevel det blodigste år i Irak, men isoleret set bliver andet halvår det mindst blodige siden 2005.
For siden den amerikanske troppeforstærkning i foråret, er volden i Irak faldet og antallet af dræbte raslet ned hver måned. Det irakiske forsvarsministerium siger, ifølge det internationale Institute for War and Peace Reporting, at volden i byen er faldet med 70 procent siden februar.
Ingen tør sige, at det alene er den amerikanske oprustning, der kan tage æren for de mindskede blodsudgydelser, i stedet er det givetvis en række forandringer, der gør at irakerne nu så småt tør vende tilbage til Bagdad, gå ud og spise og trække vejret mere roligt.
For eksempel er der stadig ingen amerikansk tilstedeværelse af betydning i slumområdet Sadr City, der kontrolleres af den shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr og hans Mehdi-milits. Alligevel er der også dér relativt roligt, fordi præsten har dekreteret midlertidig våbenhvile - et træk der, ifølge magasinet The New Yorker, angiveligt handler om at bremse et igangværende opgør med en rivaliserende shiamuslimsk milits.
Mehdi-hæren har fået skyld for meget af den sekteriske vold, der har kostet tusinder af mennesker livet i Bagdad, så når den holder sig i ro har det naturligvis betydning for tabstallene.
En anden betydelig faktor er den såkaldte 'Sunni-opvågning'. Det er flere sunniarabiske gruppers skifte fra alliancer med al-Qaeda-grupper til alliance med USA og de irakiske sikkerhedsstyrker.
Grupperne har tidligere allieret sig med det sunni-muslimske al-Qaeda, fordi det tog kampen op med shia-muslimske militser, men i løbet af i år har flere store grupper skiftet side mod løfter om penge og om at blive inkluderet i de officielle irakiske sikkerhedsstyrker.
Sunni'er holdes ude
Problemet med det arrangement er, at de shiadominerede styrker er mistroiske overfor sunni-muslimerne. Folk blandt de potentielle rekrutter har været involverede i forbrydelser mod shia-muslimer, og derfor kniber det med lysten til at involvere dem og udstyre dem med kraftige våben.
Kun fem procent af de 77.000 sunni-arabere, der har meldt sig frivilligt er blevet optaget i sikkerhedsstyrkerne, skriver New York Times. Hvis den tendens fortsætter kan det let få den skrøbelige normaliseringsproces til at vælte.
"Jeg er bange for, hvad der vil ske, hvis disse lokale styrker bliver frustrerede og ikke får løn af regeringen og ikke bliver hentet ind i sikkerhedsstyrkerne. Jeg er virkelig bange. Det kan ændre deres holdning. Man må forvente hvad som helst," siger Tariq al-Hashimi, Iraks sunni-muslimske vice-præsident til New York Times.
Imidlertid er det tilsyneladende med en vis ret, at sikkerhedsstyrkerne ser skeptisk på de frivillige.
I en artikel i The New Yorker skriver journalisten Jon Lee Anderson om Bagdad-kvarteret Ghazaliya - der tidligere var et af de værste områder for de amerikanske soldater, og et sted, hvor der dagligt blev fundet torturerede lig - at da amerikanerne rykkede massivt ind og søgte frivillige til et lokalt borgerværn, forsvandt pudsigt nok de, der havde terroriseret områdets shiamuslimske beboere, i takt med at tilmeldingerne til værnet voksede.
"Da Ghazaliya-værnet begyndte, forsvandt terroristerne," siger Ahmed, en 26-årig sunniaraber, der bevogter en af værnets vejspærringer, til The New Yorker.
"Vi ved ikke, hvor de er nu."
For egen regning tilføjer journalisten fra det amerikanske magasin, at mange af de irakere, der arbejder for amerikanerne, som han har talt med, har uklare motiver for at hjælpe udlændingene. Og i deres iver efter at skabe mere sikkerhed, så deres egne styrker kan trækkes hjem, er amerikanerne "for villige" til at tage deres nye allierede for pålydende.
Tusinder er vendt hjem
I den amerikanske hærledelse er man fuldt ud klar over, at de lovende meldinger fra Irak de seneste måneder skal tages med et vist forbehold. For risikoen for tilbagefald til mere vold lurer hele tiden, og bomber og drab er stadig en del af hverdagen over hele landet.
"Ingen siger noget om vendepunkter, om at se lys for enden af tunnelen eller nogen af den slags udtryk," sagde den øverstkommanderende general David H. Petraeus under en pressekonference med Pentagon-journalister tidligere på måneden.
"Jeg tror, at når man har arbejdet med det her så længe, som nogle af os har, så holder man sit hoved lavt og fortsætter fremad."
Generalen noterede ved samme lejlighed, at Syrien har bremset tilstrømningen af udenlandske oprørere, der tidligere krydsede ind over grænsen til Irak, og han udtrykte håb om, at Iran også vil gøre det samme.
Ifølge irakisk Røde Halvmåne er mellem 25. og 28.000 irakere vendt hjem fra eksil i Syrien i perioden september til november i år.
Kun en tredjedel af flygtningene har dog kunnet vende tilbage til deres eget hjem, oplyser FN's Flygtningehøjkommissariat, mens 10.000 mennesker, der har været internt fordrevet i Irak, er vendt tilbage til, hvor de kom fra. Årsagen til, at flygtningene vender hjem fra Syrien menes dels at være den forbedrede situation i Bagdad, dels at flygtningene er løbet tør for penge i Syrien, og at de er ude af stand til at finde arbejde.
Der menes stadig at være 1,4 millioner irakiske flygtninge tilbage i Syrien.
Thor Hansen
19. december, 2007 #
Hvis den udvikling fortsætter er det i sandhed glædeligt.
Mere af den slags til de stakkels irakere.