BASRA - Storbritanniens overdragelse af ansvaret for sikkerheden i Basra til de irakiske myndigheder i søndags mødes med glæde af hovedparten af Basras indbyggere.
"Man kan se glæden på alles ansigter," sagde Adel Jassam, en skolelærer. "Det føles, som om en vældig, tung byrde er blevet fjernet fra vores bryst."
Hvor upopulær den britiske tilstedeværelse var, understreges af resultaterne af en meningsmåling foretaget af BBC, ifølge hvilken kun to procent af Basras befolkning mente, at den britiske tilstedeværelse havde haft nogen positiv indvirkning på deres provins siden 2003. Omkring 86 procent giver udtryk for, at de anså briterne for at have en negativ indflydelse.
Storbritannien led intet militært nederlag i det sydlige Irak, skønt det mistede 134 soldater og aldrig fik fuld kontrol over byen, der er Iraks næststørste.
Det Basra, som Storbritannien efterlader, er en by, der kontrolleres af halvkriminelle shiamilitser og politiske bevægelser, hvis uoverensstemmelser som oftest udspringer af en strid om, hvordan de lokale ressourcer skal fordeles.
"Dette er stadig et voldeligt samfund, hvis spændinger har brug for at blive nedtonet," sagde den britiske udenrigsminister, David Milliband ved magtoverdragelsesceremonien. "Men det vil være op til irakiske politikere at tage hånd om dette."
Den britiske hær konkluderede for nylig, at dens patruljer udelukkende var blevet til mål for militsgrupper uden at udrette noget fornuftigt.
Rivaliserende grupper
Indtil videre har den britiske tilbagetrækning ikke udløst det frygtede slag om Basra imellem de tre hovedfraktioner, der rivaliserer om magten: Fadhila-bevægelsen, der kontrollerer en stor del af regionalregeringen, Mehdi-hæren, der er loyal over for den nationalistiske prædikant Moqtada al-Sadr, og Badr-organisationen, der støtter partiet Iraks Islamiske Øverste Råd (ISCI).
Fakta
Blindfolding
'Fra den information, der er indsamlet over årene, står det klart for CPT (Europa-rådets komite til forebyggel-se af tortur, red.), at i mange - hvis ikke de fleste - sager, bliver personer blindfoldet for at forhindre dem i at identificere de betjente, der usætter dem for mishandling. Selv i sager uden fysisk mishandling er det at blindfolde en person i varetægt - og særligt en person under forhør - en form for undertrykkende adfærd og effekten på den, der udsættes for det, vil ofte svare til psykisk mishandling.
CPT anbefaler, at blindfolding af personer i politiets varetægt bliver udtrykkeligt forbudt.'
Uddrag fra rapport fra Europarådets komite til forebyggelse af tortur (CPT). masj/uda
Helt eller delvis kontrollerer disse tre grupper forskellige enheder af de irakiske sikkerhedsstyrker foruden værdifulde økonomiske besiddelser såsom Basra havn, hvorigennem en stor del af Iraks import flyder. Iran har desuden formået at fastholde en gennemgribende, om end ofte usynlig, indflydelse over militserne.
Storbritannien har officielt overdraget kontrollen over Basra til de irakiske sikkerhedsstyrker. Dette har angiveligt længe været USA's og Storbritanniens mål i det sydlige Irak, men i praksis har begge lande i stigende grad begunstiget kun én af shia-fraktionerne, nemlig ISCI, som dets foretrukne allierede, hvilket meget vel kan udløse modreaktioner fra Mehdi-hæren og Fadhila.
Elendigheden i Basra
Volden i Basra har aldrig nået samme højder som volden i Bagdad eller Mosul, fordi byen i overvejende grad er shiamuslimsk. Sunnier og andre minoritetsgrupper er efterhånden blevet fordrevet derfra. Ej heller søgte den britiske hær nogensinde at hævde sin myndighed over Iraks fire sydlige provinser i samme grad, som de amerikanske styrker har forsøgt at vinde kontrol over det centrale Irak.
Det område, hvor det var meningen, at briterne skulle have skabt bedre levevilkår, er et af de mest forsømte og ødelagte i Irak. Fordi det var shiamuslimsk, blev det aldrig favoriseret af Saddams overvældende sunnidominerede regime. Det lå desuden lige i frontlinjen af den otte år lange krig med Iran, hvorunder byen blev bombet talrige gange.
De dadelpalmer, som det sydlige Irak engang var berømt for, blev brændt eller fældet. Og i marskområdet, hvor Tigris og Eufrat løber sammen, havde en særpræget civilisation formået at overleve i 5.000 år, lige indtil Saddam lod sumpene dræne, så de ikke længere kunne give sikkert ly for hans modstandere.
Der synes ingen ende på den elendighed, Basra er blevet udsat for, siden krigen mod Iran begyndte i 1980. Iran-Irak-krigen blev først efterfulgt af Første Golfkrig og siden af 'Den store shia-opstand' i 1991, der begyndte på et torv i Basra, da en kampvognsskytte affyrede en salve imod de allestedsnærværende billeder af Saddam Hussein. I de kampe, som fulgte, blev tusindvis af shiaer myrdet, og endnu flere flygtede til Iran.
Saddams fald var uhyre populært i Basra, som det var det i det øvrige shiamuslimske Irak, men skønt befrielsen var velkommen, var besættelsen det ikke.
De britiske styrker måtte tidligt erfare dette, da de rykkede ind i byen al-Majir al-Kabir, nord for Basra, der var berygtet for sin voldelighed. Et forsøg på at lede efter våben førte til gnidninger med de lokale og under den næste ransagning udbrød der kampe, hvorunder en patrulje på seks medlemmer fra Royal Military Police blev belejret på en lokal politistation og siden nedslagtet.
Kriminel elite
Rivaliseringerne imellem de forskellige shiamilitser er fortsat intens og kan eksplodere hvert øjeblik. Mehdi-hæren overholder aktuelt en våbenhvile, som al-Sadr har beordret den til. Hans erklærede formål er at udrydde de kriminelle elementer, og for tiden ønsker han at undgå en militær konfrontation med det amerikansk støttede ISCI.
Det er muligt, at den britiske udenrigsminister har ret i, at de irakiske politikere vil være bedre til at håndtere de irakiske problemer end briterne, men de betyder ikke, at de vil være effektive. Den herskende elite i Basra er fuldkommen syltet ind i kriminalitet, og skønt de tre sydligste provinser af Irak nærmest hviler på et gigantreservoir af olie, er de forblevet stærkt forarmede.
Ansvaret herfor bærer den lokale ledelse til dels, men ledelsen af den shiamuslimske befolkningsgruppe kommer primært fra Bagdad og de hellige byer Kerbala og Najaf. I Basra har man altid følt sig negligeret og udnyttet.
Storbritannien fumlede sig ind i en mindre krig i det sydlige Irak, som det ikke havde forventet, at det skulle udkæmpe, og hvis mål altid var uklare.
Storbritannien har nu fumlet sig ud igen efterladende sig nogle meget pauvre resultater og en plet på sit militære ry efter en konflikt, hvori det aldrig kunne have sejret.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
