Teater om de offentliges løn

S og DF har i et fuldt tilbagetog godt og grundigt svigtet ikke bare løfterne til de offentligt ansatte, men - nok så skæbnesvangert - også velfærden.
Finansminister Lars Løkke Rasmussen er blevet enig med Helle Thorning-Schmidt (S) og Pia Kjærsgaard (DF) om at fremrykke de taktsreguleringsbeløb, som de offentligt ansatte alligevel skulle have haft. De to har svigtet. Foto: Jens Dige/Polfoto

Både DF og S lovede under valgkampen, at der skulle tilføres fem mia. kr ekstra til offentligt ansattes lønforhandlinger. Formålet var blandt andet ikke mindst at sikre velfærden de fornødne hænder.

Men nu har de to partier over for regeringen 'nikket til', at der alene bliver tale om at fremrykke de taktreguleringsbeløb, som de offentligt ansatte under alle omstændigheder ville have fået i næste overenskomstperiode.

S og DF har i et fuldt tilbagetog godt og grundigt svigtet ikke bare løfterne til de offentligt ansatte, men - nok så skæbnesvangert - også velfærden.

De seneste dage op til denne kovending har været præget af økonomisk-politisk teatertorden: Finansministeriet, Det økonomiske råd, ÓECD, Dansk Arbejdsgiverforening og bankøkonomer har kappedes om at fremmane billedet af en økonomisk overophedning.

Billedet har ikke baggrund i den faktiske økonomiske udvikling, men har primært drejet sig om at skabe en offentlig stemning mod de lovede lønstigninger til offentligt ansatte.

Regeringen har i virkeligheden aldrig taget denne 'dommedagssnak' alvorligt: Så ville den jo have været nødt til at aflyse de lovede skattelettelser, der har betydeligt større økonomisk vægt (10 mia. kr.) end de lovede lønforbedringer til offentligt ansatte (fem mia. kr.)

Nu, hvor målet om at aflyse de ekstra midler til offentligt ansattes lønforhandlinger er nået, vil vi hurtigt se denne økonomiske 'katastrofesnak' forstumme. Den har opfyldt sin mission: At skabe en offentlig stemning, der kunne legitimere aflysningen af de lovede lønstigninger til offentlige ansatte.

De, som i misforstået bekymring for samfundsøkonomien, naivt har kørt med på snakken om 'økonomisk ansvarlighed', må sidde tilbage med en klam fornemmelse: De er blevet brugt som 'nyttige idioter' i et taktisk økonomisk-politisk teaterspil.

Regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening må være yderst tilfredse. De har begge som mål at give den private sektor økonomisk fortrinsret, og de har nu fået denne udviklingsmodel bekræftet.

De private arbejdsgivere har kunnet give deres ansatte de lønstigninger, som er nødvendige for at kunne tiltrække arbejdskraft. De offentligt ansatte derimod holdes i lønmæssigt tæt snor. Lønningerne i den offentlige sektor får ikke det løft, som ville have været nødvendigt for at gøre ansættelse i det offentlige konkurrencedygtigt i forhold til den private sektor.

Hvis der overhovedet har været noget indhold i snakken om økonomisk overophedning, må den primært tilskrives regeringens 11 mia. kroners skattelettelser til øget privat forbrug. Disse skattelettelser aflyses ikke, men det gør lønstigningerne til de offentligt ansatte i stedet.

Det er altså de offentligt ansatte, som kommer til at betale den økonomiske pris for regeringens skattelettelser. Hermed vil den offentlige sektor få utrolig svært ved at løfte den meget store rekrutteringsopgave de kommende år. Og velfærden vil i realiteten blive udhulet på grund af mangel på hænder.

Socialdemokratiets og DF's tilbagetog over for de borgerlige økonomers teatertorden er således et alvorligt slag mod velfærden.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Det er vel ikke nødvendigt, at understrege at man er økonom, når det er varm luft der lukkes ud !

Hele argumentationen er som taget ud af en satire = mor karen har lagt et æg, derfor er mor karen en høne.

Til oplysning takreguleringsordningen virker begge veje, hvis de offentligt ansatte fik en højere lønstigning end de privatanssatte ville der være en negativ regulering i lønnen. Men det er måske for svært at forstå for en økonom.

Søren Andersen

Søren Andersen - dit indlæg er dybt useriøst.

Min egen holdning og forståelse af de forhandlinger der har pågået på Christiansborg ang. de offentliges lønninger ligger meget på linje med Henrik og det er vel også nogenlunde sådan at Villy Søvndal forstår dem (se evt hans blog på politiken.dk). Jeg var ærlig talt noget overrasket over Helle Thorning; der er sgu da ikke meget socialdemokratisk tankegang i dette forlig. Men jeg er det selvfølgelig også over Pia K., der jo har "stjålet" mange vælgere fra socialdemokratiet. Jeg håber virkelig at vælgerne kan se igennem den politiske demagogi i denne situation.

At der pludselig bliver snakket om overophedning af økonomien har også for mig virket lidt for belejligt. Hvis der endelig er fare for overophedning burde oppositionen sgu da gribe den og påpege, hvorledes regeringen har et ansvar for denne (bl.a. afdragsfrie lån og skattelettelser), men af en eller anden grund glimrer den ved totalt fravær i medierne.

Hvor bliver formændene for de store forbund af i denne situation? Connie krukow har jo udtalt at hun er hver en krone værd af den løn hun får (1,5 mill om året) - så er det vist nu du skal på banen...

/Simon

Det er jo ligegyldigt. Som politiker kan sige en ting og gøre en anden ting, i en uendelighed. Der er nemlig intet ansvar i jobbet. Man kan love hvad som helst (5 mia til de offentlige ansattes løn. irak undersøgelse, mere ulandsbistands, flere hænder i de sociale systemer, højere hastigheder på vejene, osv,) gøre som man har lyst til,( stjæle fra kommunekassen, lave kreativ bogføring, lyve i folketingsalen, tilbageholde oplysninger, sælge et hus, komme med hadske udtalelser, bringe løgnhistorier, osv) og alligevel blive betragtet som en flink person og en "dygtigt" politiker.

Jeg synes at vores demokrati er belvet råddent. Der er ingen politik længere, kun en masse mundlort, der skal sikre at man klister til folketingstaburetten i en valgperiode mere... Politikere burde kun, kunne vælges i max. 2 valgperioder, samt at de skulle have en timeløn, tilsvarende en ufaglært fejedreng. Nå ja også burde der være et ansvar. Dvs. siger man noget som politiker, så skal det være bindende. LIgesom når ungerne skal på tur med børnehaven eller skolen. Og straffen for løftebrud, brude være fængsel indtil næste folketingsvalg/periode

Fåk jeg hader dem (politikere på Chr.borg) og alle deres løgne.....

Fred

ps. det er vel det som Lene E, og Louise G. kalder for Nul tolerance, og konskvens..

Man må da indrømme at det er dygtigt gjort ik? Jeg mener man giver skattelettelser på trods af, at økonomerne advarer, men i det tilfælde er økonomerne bare nogle tågehorn det ikke er værd at lytte til.

Men når det så kommer til løn til det offentlige, så vender man det om og vil gerne lytte.

Og publikum har tilsyneladende købt den ik? Minder om 1984, hvor landet den ene dag er i krig mod et land og den næste mod et andet.

Hvem siger det egentlig noget om? Kender masser af offentlige ansatte der har stemt DF i tillid til at de ville få mere i løn. Gad vide hvad de stemmer næste gang?

Og så er det jo en bevidst strategi fra regeringens side om at gøre det så lidt attraktivt som muligt at arbejde i den offentlige sektor, når der så ikke kan tiltrækkes arbejdskraft så kan man jo med sindsro, begynde den helt store privatisering.

Men Helle, jeg er godt nok skuffet over at du har købt den her, prøv nu at vise hvilket stof du er gjort af og før noget socialdemokratisk politik.

Endnu engang har hjernen vist, at løgnen er dens kald. Hjernen som løgnens Moder.

Hyrdens tævehunde, holder fårene samlet.

Vandt egentlig nogen sympati for Helle Thorning under valgkampen, hvor jeg synes hun gjorde det godt. Den må siges at være væk, efter at hun endegyldigt har demonstreret at S ikke skal fungere som opposition så længe hun er i spidsen.

Er det for sent at annullere formandsvalget hvor Nyrup væltede Auken? Eller for naivt at ønske sig en social-demokratisk ledelse som vil være andet og mere end blafrende vedhæng til VK-regeringens afvikling af velfærdsstaten?

ja og ja, desværre