Indtil de sidste 20 minutter, hvor modet svigter instruktør Francis Lawrence - eller også er det de økonomiske bagmænd - er I Am Legend faktisk en ret effektiv og ikke ubegavet scifi-thriller. Den foregår i år 2012, hvor en virus skabt for at bekæmpe kræft har det meste af jordens befolkning og forvandlet resten til en art lysfølsomme vampyrer. Lige på nær videnskabs- og militærmanden Robert Neville (Will Smith), der af en eller anden grund er immun over for virussen og nu er alene tilbage i et forladt, forfaldent og temmelig uhyggeligt New York.
Intensitet
Lawrence og Smith, der har lærredet for sig selv det meste af filmen - og kan bære det - får med få midler bygget Nevilles monotone og alligevel alt andet end normale hverdag op: I et forsøg på at bevare forstanden lejer han film i den lokale dvd-biks og taler med voksmannequiner, hvorefter han tager på jagt efter byens vilde rådyr og prøver at finde en modgift mod virussen. Både Neville og publikum ved dog, at vampyrerne kun venter på, at det bliver mørkt, så de kan angribe ham igen, og det giver filmen en vis intensitet.
Undervejs bedrives der en smule civilisationskritik, ligesom menneskets ubændige trang til at lege Gud kommenteres med et vist bid. Men desværre leverer Lawrence til en utroværdig sidste femtedel, hvor Neville helgenkåres, og menneskeheden får genopbygget det håb, forfatteren Richard Matheson fratog os i sin smågeniale bog, der ligger til grund for filmen.
I Am Legend. Instruktion: Francis Lawrence. Manuskript: Mark Protosevich og Akiva Goldsman. Amerikansk (En hulens bunke biografer landet over)
