En ged til Afrika eller en julekurv til en fattig dansk familie? Det er ikke længere nok med et girokort på posthuset, når der skal samles støttekroner ind til velgørenhed. Man skal råbe højt for at blive hørt. Det er konkrete projekter, der giver genlyd: Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man eksempelvis printe en ged til at lægge under juletræet.
Pris: 250 kroner. Resultat: Konkret ulandshjælp i form af 'kød, mælk, skind og penge til fattige familier'.
"De store organisationer er nødt til at være professionelle, det skal de være, og der kan vi ikke være med," siger Bjarne Lenau Henriksen, der er chef for Kirkens Korshær. Korshæren kæmper med en række danske organisationer om opmærksomhed og julehjælp til danske familier. Det er ikke en konkurrence mellem ulandshjælp og lokal hjælp, understreger han.
Samtidig oplyser han, at Kirkens Korshær indtil videre har indsamlet knap en halv million kroner mindre end sidste år.
Manglende julehjælp
For en uge siden fortalte nyhedsbureauet Ritzau, at danskerne hellere vil støtte ulandsprojekter end gaver til de fattigste danske børn. Det var Mødrehjælpen, der frygtede, at 350 danske børnefamilier ikke ville få julehjælp i år.
Så slemt gik det ikke. Efter en uge med medieomtale, fortæller Mødrehjælpen nu, at man har nået målet: Der er julehjælp på vej til 700 familier. Mads Roke Clausen, direktør for Mødrehjælpen, fortæller:
"Da vi startede indsamlingen til julehjælpen, kunne vi se, at det ikke gik så hurtigt. Det sagde vi, og det fik vi megen omtale på."
Samtidig med udmeldingen fra Mødrehjælpen udtrykte andre lokale hjælpere bekymring.
"Ved siden af de store ulandsorganisationer er vi meget små og kan let drukne," sagde Rainer Lenze fra Børnenes kontor til Ritzau.
I samme åndedrag konstaterede direktør for Institut for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan:
"Der er en klar tendens til, at danskerne hellere vil give hjælp til ulandene end til fattige danskere."
Så slemt står det dog ikke til, fortæller de danske organisationer, Information har talt med. Der er hjælpevillighed, og den stiger i december, men der er mange om budet.
Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, forklarer:
"De store organisationer kører en benhård kampagne. Det er en hårdere linje, end der er tradition for hos de, som hjælper i Danmark. Derfor kan det være nemmere at få øje på de store projekter," siger han og vender sig mod de lokale hjælpere.
"Jeg har ikke set, hvordan jeg kan give penge, hvis jeg vil give en julekurv til de svageste her hjemme."
Konkret hjælp
Johan Peter Paludan fra fremtidsforskningsinstituttet mener, der er større konkurrence på hjælpemarkedet. Her skal man være synlig og have umiddelbare løsninger at byde på, forklarer han.
"Mennesker falder for det konkrete, det har ulandshjælpen fanget lige nu, Børnefonden har haft fat i det i mange år."
Han forsætter: "Godgørenheden går to veje: Man giver, og man får lidt igen. God samvittighed gør, at man er gladere for at slippe slanterne."
Paludan mener netop, at Mødrehjælpens historie illustrerer udfordringerne.
"Det er et marked, hvor det gælder om at råbe højest. Samtidig er medierne en vigtig gate keeper for, hvem der får omtale, og hvem der ikke får. Mødrehjælpen bekræfter den tendens."
Hos Mødrehjælpen bruger man ikke penge på markedsføring, og her er man enig i Paludans analyse:
"Folk skal have konkrete billeder på, at der er et problem, og hvad man kan gøre ved det," siger Mads Roke Clausen, der peger på, at støtte er blevet en identitetsskabende faktor. Det er vigtigt, hvem man støtter. Han mener, at åbenhed og kvalitet er vigtig i forhold til omverdenen og medierne.
"Man kan ikke trænge igennem, hvis man ikke har konkrete projekter, der har virket."
Ekstra penge
Hos ASF Dansk Folkehjælp oplever man, at det altid er en udfordring at gøre indsamlingerne så øremærkede og konkrete som muligt.
"Der er 800 millioner, der går sultne i seng verden over. Det er der heldigvis ikke herhjemme, men hjælpen og debatten om fattigdom er vigtigt," siger Klaus Nørlem generalsekretær i ASF Dansk Folkehjælp.
ASF valgte i år at samarbejde med Ekstra Bladet om at samle penge til julehjælp. Resultat: 515.390 kroner fra EB's læsere.
"Ekstra Bladet var en ny platform. De ville gøre det synligt og sætte yderligere fokus på fattigdom i Danmark," siger Klaus Nørlem.
"Tallene taler for sig selv, den halve million udgør knap 80 procent af vores juleindsamling. Uden pengene fra Ekstra Bladet havde vi ikke samlet det ind."
Johan Peter Paludan opsummerer fremtidens udfordringer for de danske hjælpere:
"Man skal være konkret i sine budskaber, men man kan ikke afvise, at der også er gået mode i den. Måske er det næste år 'en hakkebøf i et folkekøkken', der hitter."
