Ingen havde nogensinde ventet, at Burmas unge piger skulle blive de utilsigtede ofre for Kinas restriktive fødseskontrollov, der dekreterer et barn pr. familie. Men to årtier efter lovens ikrafttræden bliver pigebørn helt ned til tiårsalderen smuglet over grænsen fra Burma til Kina, hvor de går en uvis fremtid i møde som barnebrude.
Konfronteret med påbudet om at skulle nøjes med et eneste barn har mange kinesiske familier insisteret på, at så skulle deres barn da i al fald være en søn. Et drengebarn vil være en bedre medhjælp i landbruget, har været den gængse forestilling, mens døtre i Kina som oftest blev til en del af deres tilkommende mands familie og traditionelt ikke har kunnet arve.
Talrige tilfælde af selektive aborter og forladte pigespædbørn blev resultatet. Der er nu over 30 millioner flere mænd end kvinder i Kina, og de kinesere, som bor nær grænsen til Burma er nu begyndt at købe piger bestemt til at blive brude til mænd, der er gamle nok til at være deres fædre eller sågar bedstefædre.
"Der er millioner af mænd, som ikke har nogen chance for at blive gift," siger Andrew Kirkwood, leder af Red Barnets Burma-program, en af de tre ngo'er-organisationer, som Independent har valgt at donere indsamlede penge til ved vor årlige Christmas Appeal.
"Brødre sælger søstre og fædre sælger døtre hen over grænsen. Det er svært at afgøre, hvilke forestillinger de gør sig om den skæbne, deres piger vil få."
Uden ngo'er ingen indsats
En indsats imod børnesmugling er en anden hovedopgave i hjælpeorganisationens program. Sammen med støtte til skoler og klinikker og en kampagne for at hindre spredning af hiv/aids udgør projektet et af de største programmer, Red Barnet har sat i gang i verden. Red Barnet samarbejder også med Kinas regering om de problemstillinger, som menneskesmuglingen giver anledning til i Kina.
"Vi beskæftiger 484 lokale i programmer, der hjælper 750.000," siger Kirkwood. Men ikke mange oplysninger slipper ud om indsatsen, fordi den foregår diskret bag kulisserne i et land, der beherskes af et verdens mest brutale og autoritære regimer."
"Folk forestiller sig, at det er stort set er umuligt for os at operere her på grund af den politiske situation, men der er faktisk meget, vi er i stand til at gøre."
Og hvad Red Barnet udretter er absolut ikke et projekt, som det burmesiske regime ville gøre i stedet for ngo'en. Militærstyret bruger under en kr. person på sundhedspleje svarende til blot 0,4 procent af landets BNP. Ifølge verdenssundhedsorganisationen kræver det imidlertid imellem 250 og 350 kr. pr. indbygger at sikre en minimalt fungerende sundhedstjeneste. Når det gælder uddannelsessektoren er billedet ikke meget bedre.
"Sundhed og uddannelse er kronisk underfinansieret. Selv med data fra regeringens egne statistikker indtager Burma en bundplaceringen blandt de fem lavest rangerende lande i verden," siger Kirkwood.
"En tredjedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Blandt de fattigste i landdistrikterne, hvor vi arbejder, er 50 procent jordløse landarbejdere. En familie på fem lever for under 2.500 kr. om året. Så meget som 90 procent af dens indtægt går til mad. Det efterlader meget sparsomme midler til skoleudgifter eller medicin, hvis et af børnene bliver syge. De fleste sygdomme bliver derfor aldrig behandlet."
Hvilket er grunden til, at et barn ud af 10 dør, før de når at fylde fem år, at et ud af tre lider af underernæring, og under halvdelen gennemfører en grundskoleuddannelse.
Imod dette sætter Red Barnet ind med bestræbelser på at finde og behandle underernæring og diarré og bekæmpe sygdomme som lungebetændelse og malaria.
"Antibiotika for to-tre kr. og en teske kan købe børnene nok tid til, at vi kan nå at få dem på klinikken," siger Kirkwood.
Stemningen i Burma er skiftet siden buddhisternes prodemokratiske demonstrationer for tre måneder siden, "selv om det er svært at sige præcis hvordan", siger Kirkwood.
"Men ét er sikkert: De børn her, der lever på kanten af et eksistensminimum har ikke tid til at vente på en politisk løsning - Det er altafgørende for dem, at vi befinder os her."
© Information og The Independent
Oversat af Niels Ivar Larsen
