Lægemiddelindustriens plan mod det alternative

Det er patienterne, der bliver taberne, når Sundhedsstyrelsen og lægerne ikke tilbyder den terapi, som den internationale forskning har vist er den bedste

Lægemiddelindustrien er kommet i territoriekamp med det alternative. På den ene side er står psykiaterne i et tæt samarbejde med medicinalindustrien, og på den anden de holistiske behandlere, der tilbyder medicinfri terapi også til de psykisk syge.

Flere og flere patienter, som ønsker at vælge psykiatrien og pillerne fra, vælger terapien i stedet. Og det gør de efter forskningen klogt i.

Statistikken viser, at hvert årti fordobles antallet af mennesker, der foretrækker en alternativ behandling, frem for en biomedicinsk med piller. I Danmark var der således 400.000, der gik i alternativ behandling i 1990, mod 800.000 i 2000 (tal fra Folketingets høring), og formentlig vil der igen være det dobbelte i 2010.

Fortsætter denne udvikling, vil den alternative medicin have overhalet biomedicinen inden år 2020. Det har den allerede gjort i USA, hvis man ser på antallet af konsultationer. Biomedicinen er ved at blive afløst af den holistiske medicin, og det går naturligvis ikke stille af.

Ofte psykiatere

Siden 1996 har den amerikanske medicinalindustri systematisk bekæmpet de alternative læger og behandlere efter en velgennemtænkt plan, "Plan of ´96" (28.900 hits på Google, se også http://www.quackpotwatch.org/WisconsinWar/planof96.htm). Den vej man valgte var systematisk at hænge de alternative læger og behandlere ud i medierne. Industriens store penge og mange allierede læger har gjort indsatsen effektiv. Et af hovedcentrene for aktiviteterne har været psykiateren Stephen J. Barrett's organisation "Quackwatch", der i dag tæller 130 ansatte.

Det er ofte psykiatere som Barrett, der har angrebet kollegerne i medierne. Psykiaternes engagement skyldes formentlig, at psykiatrien de senere år har været under et voldsomt pres. Mange medier har bragt kritiske analyser, der viser at patienterne ikke bliver raske og får alvorlige bivirkninger. I Danmark som i resten af Europa undgår lægerne nu ansættelse i psykiatrien, og der er en stigende bevidsthed om behandlingsalternativerne.

Ingen bivirkninger

Ny forskning, især Falk Leichsenrings metaanalyser (søg " 17535596", "16096078" og "15583112" i www.pubmed.gov), har vist at psykoterapi, som typisk helbreder en af to eller tre, er langt mere effektiv til behandling af de fleste psykiatriske lidelser, end den psykiatriske standardbehandling. Og psykoterapi har praktisk talt ingen bivirkninger, i modsætning til psykofarmaka, hvor omkring hver anden patient får bivirkninger, mens kun hver fjerde bliver bedret, og langt færre helbredt (søg "17443500" samme sted).

I min klinik har vi forsket i Hippocrates oprindelige medicin, hvor krop og ånd inddrages på lige fod med sindet. Holistisk medicin er effektiv og uden bivirkninger; vi fandt i vores forsøg at 57,4% af 54 patienter, som oplevede sig som psykisk syge, kom til at føle sig raske i løbet af bare et år og 20 behandlinger (søg " 17334621" samme sted). 40% af patienterne havde forgæves gået til psykolog og psykiater før de kom til os.

Det er patienterne, der bliver taberne, når Sundhedsstyrelsen og lægerne ikke tilbyder den terapi, som den internationale forskning har vist er den bedste. Psykiaterne bekæmper det alternative, men forskningen viser, at psykiatrien har tabt til terapien. Psykologerne holder sig helst fra de psykisk syge. Jeg er derfor stolt over at mine kolleger og jeg selv fortsat holder Klinik for Holistisk Medicin, Psykologi og Sexologi åben, så der også fremover er et tilbud om alternativ terapi også til de psykisk syge.

Søren Ventegodt er cand.med., EU-MSc-CAM. Holistisk behandler og livskvalitetsforsker


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Søren Ventegodt... Come on!

Det er her er for plat

Jeg kunne nu godt tænke mig en bedre specifikation af "de psykisk syge".

Jeg spekulerer især på om min gamle mor, som er hujende skizofren, men opfatter sig selv som normal, ville have gavn af Ventegodts terapi? Hvad er udsigten til helbredelse her? Eller er det for svært for ham?

Indtil Ventegodt præsenterer noget mere overbevisende må hun nok hellere blive på sit lille plejehjem med den omsorgsfulde pleje og regelret medicinering.

NU er schizofreni jo en ret så alvorlig sygdom, så her er medicinering nok en god idé. Blot viul jeg gære opmækrsom på, at adskillige undersøgelser rent faktisk har påvist, at med den rette kost mv. kan schizofrene få det bedre, og få nedsat deres medicinering. Desuden er det efterhånden også påvist ganke meget, at man med den rette kost mv. kan afbøde virkningerne af mange sygdomme, som f.eks. astma, ADHD, epilepsi mv.

Det undrer mig dog ikke, at lægemiddel-industrien er imod dette, for så kan den jo ikke tjene en masse penge på sælge tabletter og medicin. Og må jeg ikke erindre jer alle om, at læge-middel-industrien også var imod Julie Vøldans insisteren på at, at der var en sammenhæng mellem kost og kræft. I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen jo at vi alle spiser mindst 600 gram frugt og grøntsager om dagen - netop for at undgå livsstils-sygdomme som kræft.

Britiske forskere har netop fundet ud af at te er sundere end vand. Det betyder sikkert at te-drikken lige om lidt bliver klassificeret som et lægemiddel, da de britiske forskere jo også har fundet ud af, at te kan forhindre eller være med til at forhindre diverse sygdomme.

Hippokrates sagde en gang at 'din mad skal være din medicin og din medicin skal være din mad.' Det synes mig som om læge-middel-industrien har glemt dette...

Karten skriver: "Blot viul jeg gære opmækrsom på, at adskillige undersøgelser rent faktisk har påvist, at med den rette kost mv. kan schizofrene få det bedre, og få nedsat deres medicinering."

Ja så. Hvad består "den rette kost" så i, kunne man få det at vide? Måske en lille henvisning?

I øvrigt har min skizofrene mor altid gået meget op i at få sund kost - men hvad nu hvis sund kost ikke var "den rette kost", er hun så gået helt galt i byen?

Skal ventegodt nu belære os alle igen om hvor frygteligt farmaka er? Nu skal vi lytte til den healers såkaldte holistiske terapi hvor i parentes bemærket kroppen ikke reelt er indeholdt - alt handler om psyken - og dermed kan vi godt smide alt medicinsk forskning ud af vinduet. Og handler det nu egentlig om psyken eller er det mere Ventegodt's egen meget private opfattelse af psyken? det er en mand der ser sig selv som ensom progresiv fronkæmper blandt de reaktionære fordi han flirter med rendyrket overtro. ventegodt's såkaldte holisme tager ikke nogen helhed med i betragtning - det handler om at tage ventegodt's personlige newagelignende verdensbillede som udgangspunkt og lade guru'en småfilosofere sig frem til diagnosen - det er dybt reaktionært at hænge så kronisk fast i gl halv og helreligiøse tanker i stedet for at indrømme at lægevidenskaben i dag er mere helhedstænkende end nogensinde (selvom det altid kan gøre bedre) og kvaliteten af behandlingerne er løftet til et stade der aldrig er set før i danmarkshistorien - og dette er ikke sket på grund af læger som ventegodt men på trods af...

Alternativ kan ikke stå alene, alternativ til hvad?
Når såkaldt alternativ behandling har vist sig at virke - holder den op med at være alternativ.
Hvor svært kan det være
perharry (læge - by the way)

Og derfor taler man også i udlandet om 'komplementary medicine' ikke om alternativ medicin. Jeg er ganske sikker på at medicinering af schizofrene er en god ting, præcis på samme måde som jeg mener, at medicinering af folk med stærk migræne med lægemidlet imigran? er en en god ting. (uden at de to ting skal blandes sammen på nogen måde).

Jeg tillod mig blot at påpege, at det som vi kalder de alternative behandlere i årevis, ofte i 20 år eller mere, har sagt, nu åbenbart er ved at blive bevist af lægevidenskabe, bl.a. at for meget rødt kødt er kræftfremkaldende. Og at grøn te, og anden te ser det ud til, åbenbart også er godt for sundheden.

Det kan godt være, at HB's mor hele livet er gået meget op i sund kost og har spist masser af grøntsager mv. hele livet. Nu er schizofreni jo en sygdom i sindet, eller i hjernen, om man vil. Og her handler det ofte om tilføre den rette mængde vitaminer, kalk, mineraler mv. som vi desværre ikke i dag får nok af. Jeg siger jo ikke, at HB's mor helt bør undlade at tage sin medicin....

Og jeg har fuld forståelse for de mennesker som har brug for depressions-piller til at komme ovenpå igen - for at kickstarte systemet.

noget at tro på, nogen at leve for, socialt samvær, sund kost, motion, dagslys, te, trygge rammer: økonomisk og socialt, har vist sig at gøre underværker for psykisk syge også mod skizofreni.

Nu har Vendtegodt ikke opfundet den alternative behandling. Det er årtusind gammel videnskaber fra Østen. Iøvrigt burde den såkaldte alternative behandling ikke være i modsætning til den etablerede, men være supplerende. Ligesom den er i fx Kina. Her satser man på det "alternative" (også som forebyggelse), men når sygdommene så bryder ud bliver vestlig lægevidenskab brugt.

"Ny forskning, især Falk Leichsenrings metaanalyser (søg " 17535596", "16096078" og "15583112" i www.pubmed.gov), har vist at psykoterapi, som typisk helbreder en af to eller tre, er langt mere effektiv til behandling af de fleste psykiatriske lidelser, end den psykiatriske standardbehandling."

Så vidt jeg ved så indeholder den danske "standard psykiatribehandlng" både psykofarmake og terapi(samtale) afhængig af patientens sygdom og sværhedsgrad af sygdom.

At påstå at den offentlige officielle behandlig udelukkende betår af psykofarmaka og ingen samtaleterapi er jo direkte forkert.

"At påstå at den offentlige officielle behandlig udelukkende betår af psykofarmaka og ingen samtaleterapi er jo direkte forkert."

ja det er helt korrekt - det er en blanding - og i de mildere tilfælde af angst og depression oa er den helt klare psykiatriske retningslinie at det ikke gives farmaka men i stedet psykoterapi. Ventegodt nægter at tage fakta med i betragtning som altid. når vi i medierne hører om at psykiatrere selv synes at der gives for meget farmaka er årsagen oftest lægemangel til at give den mest optimale behandling og ikke at forskningen eller retningslinierne er forkerte.

For første holder det ikke at flere vælger det offentlige behandling system fra, og det ikke mange dage siden vi kunne læse i Ekstra bladet 250 tusinde dansker på lykke piller. Det er jo ganske foruroligende at så mange i det danske samfund mistrives og må fylde sig med syntetiske stoffer.

Jeg vil ikke afvise for nogle kan alternative behandling have en gavnlig effekt dog mener jeg de spiller stort set på det samme som det offentlige system nemlig illusion og placebo ved det at modtage en behandling om det så er medicin eller samtale terapi.

Der bliver nævnt i et af svarene på Søren Ventegodts kronik, der mangler psykiatere og psykologer til samtale behandling, men der en nærmest religiøs indstilling til troen på terapi hos befolkningen.

Hvor noget så simpelt som menneskelig sammenværd og positive oplevelser bliver tilsidesat i forhold til terapi der er sådan i dag alt behandling i dag er indskrevet i en terapeutiske termologik om det så er opvasken man er sammen om, så bliver begrundet i projekt beskrivelser som terapeutisk.

Men en af årsagerne til mange fravælger det offentlige system er dette pres, man bliver udsat for tage medicin imod sin vilje, samt man bliver behandlet som et barn inde for systemet, og et nummer.

Personlig så jeg helst at fik en demokratisering af vores behandlings system med et kammer under vores folketing med det overordnet ansvar for hvordan vi indretter vores behandling system til mennesker der har svært i livet. For vores nuværende behandling system stigmatisere mennesker og der ganske enkelt ingen sammenhæng med den målsætning man har med behandling systemet og virkeligheden.

Men jeg der betvivler ikke der områder inde for behandling systemet, hvor der mangler resurser men overordnet set skyldes årsagen måden vi tilrettelægger behandling af mennesker på.

I Mikropolen Vejle har vi et psykiatrisk informations centre som er ganske overflødigt og koster alt for mange penge i forhold til have en gavnlig og positiv effekt. Derudover har vi 2 steder hvor der finder job træning sted på tros af de ikke kan få folk ud i arbejde samt vi væresteder, hvor der stor set ingen personlig udvikling sker med mennesker, og de fleste bliver stigmatiseret og sat i bås.

I Danmark bruger vi 1,3 milliard kr. på behandling af overvægt og man godt gå ud fra omkring halvdelen af de udgifter bliver brugt på mennesker som har eller har forbindelse med vores behandling system, og de fleste bliver overvægtige på grund af den passive kultur som trives inde for psykiatrien. Vi har i Vejle en boldbane lige over for 3 behandlings institutioner i byen, men man ser aldrig de gør brug af sportspladsen, og det viser jo noget om hvordan man inde for behandler verden fortrækker sig selv og sin egen verden frem for møde den verden vi lever i.

Derudover skal gøre sig bevist om der bliver i inde for systemet brugt utrolig mange penge på efteruddannelse og møder og kurser og journaler føring. Der må og skal udvikles måder hvor dette resurse spild bliver mindsket.

Personlig så jeg så helst at frem for værestederne og beskæftigelses projekter bliver pengene brugt på højskoler og skoler i samt kooperativer hvor mennesker med psykiske problemer kan drive små virksomheder.

Men jeg slutter nu og men dog er sådanne tiltag er at fremme, frem for mere terapi til danskerne for tros terapiens udbredelse mindsker den jo ikke problemerne i det danske samfund og mange bliver jo bare malket for en masse penge som de kunne have fået mere ud af på andre måder.

Mvh