'Statsministeren har ikke købt katten i sækken'

Jeg har været 38 år i politiet. Hvis der pludselig sker noget, eller jeg ser blå blink, siger jeg -skru op-. Men jeg skal også høre morgenandagten, siger Birthe Rønn Hornbech. Foto: Jens Dige/Polfoto

Tilbuddet om en ministerpost har hun fået før, men hele to gange har Birthe Rønn Hornbech takket nej. Nu sidder hun i spidsen for både Kirke- og Integrationsministeriet - og det endda uden nogensinde at have sagt ja.

"Jeg blev shanghajet på en eller anden mærkelig måde," siger hun og tilføjer i samme åndedrag:

"Nu skal det ikke lyde rosende for mig selv, men jeg kan simpelthen ikke forklare det."

Som ivrig debattør er Bir-the Rønn Hornbech ellers vant til at forklare mangt og meget, men da hun præcis en uge efter valget sad på statsministerens kontor var det i 'en underlig rus'. Dumt nok - som hun selv siger - begyndte Rønn Hornbech selv at tale politisk indhold. Og så var den sag på plads.

Tre dage senere blev den 64-årige ordfører officielt udnævnt til minister, og set i bakspejlet gjorde hun en god gerning - for ingen stod i kø til posten som integrationsminister:

"Og at en ung skulle knække halsen på det - det ville være synd."

Birthes Budskaber

I modsætning til flere andre ministre havde hun tid til at tænke opgaven igennem, og allerede om mandagen fik embedsmændene en forsmag på ministerens intentioner. Den fyldte ni sider.

Egentlig skulle hun bare briefe de nærmeste medarbejdere om dagens planer, men skriverierne greb om sig, og tre klare budskaber om fremtiden tog form med Rønn Hornbech for bordenden:

Hun gider ikke høre på eftersnakkere, ministeriet har ikke problemer kun udfordringer og sidst men ikke mindst: Ministeriet indrømmer fejl.

"Det tror jeg også, at I (journalister, red.) vil have forståelse for. I ved jo også at der kan ske en svipser, og at begynde med spindoktor-historier for at forsøge at vikle sig ud af det - det gider jeg ikke."

- Hvorfor er det vigtigt for dig at pointere, at embedsmændene ikke skal tale dig efter munden?

"Dette område er så stort og vigtigt, og de skal ikke være nervøse når de kommer herop. De må ikke blive forskrækkede over, at jeg spørger hele tiden - det er ligeså meget for at teste mig selv," siger hun og tilføjer:

"Jeg har gjort meget ud af fra starten at fortælle, hvor rædselsfuld jeg er sådan set, for så ved de det."

Birthe Rønn Hornbech skal heller ikke have embedsmændene til at dække over sig:

"Der skal ikke puttes med ting, og jeg skal nok tage ansvaret."

Og ministeren har ikke svært ved at pege på sin største opgave: At præge de to ministerier med holdninger. Holdninger, hun selv har reflekteret grundigt over gennem sine fire debatbøger. Mens tiden efter 11. september har ledt til stramninger i udlændingepolitikken, som Rønn Hornbech selv har talt for, er tiden nu inde til et nyt fokus:

"Frihed og demokrati må have en fremtrædende plads."

Stop for generaliseringer

Og sammen med frihedsrettighederne skal der gøres op med de generaliseringer, der har præget debatten.

"Enhver indvandrer er ikke muslim, og enhver muslim er ikke terrorist. For mig er det vigtigt at fokusere på det fællesskab, der må være, hvis lille Danmark skal hænge sammen."

Ministeren understreger, at danskerne ikke skal lave sig om:

"Men integration betyder også, at man åbner sig for dem, der gerne vil integreres. Der er gensidigt."

I bestræbelserne på at gøre op med stereotyperne og sætte en mere åben dagsorden, har ministeren taget et nyt ord til sig:

"Andengenerationsdanskerne. Det er jeg nu begyndt at kalde dem. Ordet skaber, hvad det nævner."

Ifølge Birthe Rønn Hornbech er det især i spørgsmålet om demokrati, at de fælles værdier skal etableres. Og som arven fra Grundtvig foreskriver, skal enigheden nås gennem samtalen. Der skal debatteres, beslutninger skal træffes:

"Og så er traditionen, at man indordner sig under det, også når man er uenig. Det skal alle lære."

- Hvordan får man alle borgere i det danske samfund til at føle sig som danskere?

"Det er i høj grad på debatniveau, men også i projekter, hvor alle tager et nap med. En nylig undersøgelse viser, at en meget stor del af dem, der er kommet til Danmark, læser aviser, interesserer sig for politik og er medlem af foreninger og danske netværk. Det er det allervigtigste, for så går det begge veje. Medlemskab af danske foreninger er den allerbedste kuvøse for demokrati på politisk landsplan. Det har både Socialdemokraterne og Venstre vidst i 100 år. Hvis man er sammen om fælles interesser, fortoner det sig om man er muslim eller kristen."

Folkeoplyser

- Hvordan kan du påvirke den udvikling?

"Jeg har hele tiden forsøgt at påvirke den ved at læse og skrive, og det vil jeg fortsat gøre. Når jeg taler om at ville gøre noget ved debatten, er det båret af et grundsynspunkt om, at jeg også er folkeoplyser."

Uden at tøve udpeger Rønn Hornbech frihedssynet som den mest afgørende danske værdi, og i forlængelse heraf understreger hun, at 'systemet' skal tro på og understøtte mulighederne i det enkelte menneske.

Som menigt medlem af Folketinget har Birthe Rønn Hornbech tidligere leget med tanken om at lade asylansøgere arbejde - en idé, der ikke faldt i god jord hos regeringen.

I dag er hun med egne ord kommet til en erkendelse af, at det ville åbne for en ladeport.

"I spidsen for det her store ministerium med mange sager skal jeg sørge for at give det et humanitært ansigt, men også opfylde loven og hele tiden sørge for, at jeg ikke laver nogle praksisændringer der gør, at hele lovens formål forsvinder."

Men ministeren fastholder, at mulighederne i individet skal udnyttes.

Derfor har hun bedt sine embedsmænd se til, at asylansøgerne bliver bekendt med muligheden for at søge arbejdstilladelse.

"For hvis der er afviste asylansøgere, som har en uddannelse, der kan bruges, skal de ud og arbejde."

Tørklæde og prostitution

Kort efter sin tiltræden lagde Birthe Rønn Hornbech sig ud med DF-formand Pia Kjærsgaard om det tørklædeforbud, som Kjærsgaard efterlyser, men som blankt afvises af integrationsministeren. Det fik Jyllands-Posten til på lederplads at anklage Rønn Hornbech for at svigte de muslimske kvinder, som har brug for "frigørelsen fra undertrykkelse fra deres egne mandlige familiemedlemmer". Men statsmagten skal ikke blande sig i religiøst motiveret påklædning:

"Hvis vi forbyder det, gør vi os i virkeligheden skyld i det, vi ikke kan lide ved muslimerne, nemlig at udøve religiøs lovgivning."

Og mens statsminister Anders Fogh Rasmussen har talt for at mindske religionens rolle i det offentlige rum, så gør integrations- og kirkeministeren en dyd ud af at gøre plads til troen.

"Mange, både danskere og indvandrere, har troen som livsfundament, og den spiller også en stor rolle i mit liv. Det er klart, at mange muslimer har fornemmet, at vi har det til fælles, selv om vi ikke tror på den samme gud."

Og selv om der er klare modsætninger mellem kristendom og islam, ikke mindste når det kommer til beklædning, skal friheden også gælde for mindretallet:

"Ellers er den ikke en bønne værd," siger hun.

Birthe Rønn Hornbech erkender, at tørklædet i visse tilfælde kan være udtryk for undertrykkelse.

"Men så er det altså ikke tørklædet, vi skal sætte ind over for - det er undertrykkelsen. Det gælder også danske kvinder, og jeg anser al den prostitution for lige så kvindeundertrykkende. Vi skal også indimellem gribe i egen barm."

På maven for muslimerne

- Hvordan har du set på debatten om tonen i udlændingepolitikken?

"Den debat har jeg været ked af, for hvis man siger, at tonen er dårlig, bliver man smagsdommer, og det bryder jeg mig egentlig ikke om. Men jeg vil tænke meget over, hvordan jeg selv formulerer tingene."

Birthe Rønn Hornbech får jævnligt mail fra udenlandsdanskere, som flygter fra Danmark på grund af tonen.

Hun jagter nu årsagen - skyldes det "små grupper i Danmark, der bemøjer deres egen rede," eller er det virkelig svært for nogle at opholde sig i Danmark?

"Hvis det er tilfældet, vil jeg være ked af det."

Igen hedder svaret dialog, ikke mindst med diverse indvandrerorganisationer:

"Hvad er de kede af, og hvad kan de selv byde på? Det drejer sig om det gensidige," siger ministeren.

Under Muhammedkrisen gjorde Rønn Hornbech sig bemærket, da hun åbent kritiserede Jyllands-Posten for at forvalte ytringsfriheden dårligt. Hun vil til enhver tid forsvare retten til at trykke tegningerne, men:

"Hvis jeg er uenig, så siger jeg, at jeg er uenig. Og jeg synes, de tegninger var overflødige. Jeg kan slet ikke se, hvad formål de skulle tjene. Meningen med ytringsfriheden er ikke at nedgøre andres religion."

For det drejer sig for Birthe Rønn Hornbech slet ikke om selvcensur, men om at vise hensyn - en påstand, der fortsat vække furore.

"Hver gang jeg siger det, som jeg gør her, modtager jeg en masse mail om, at jeg lægger mig på maven for muslimerne. Det bliver jeg ked af. Der er en lille del danskere, som fylder i debatten, og som fokuserer alt for meget på nogle danskeres muslimske tro. Det er meget udansk i den grad at fokusere på troen, det har vi aldrig gjort før."

Skru op!

Igen dukker Grundtvig op: "Til et folk de alle hører, som regner sig selv dertil":

"Jeg ved godt, at det var under andre forudsætninger, der var ikke lige så mange andengenerationsdanskere. Men jeg kan ikke lide, at vi i den grad negativt er begyndt at fokusere på hinandens tro. Vi må udøve en fasthed, men uden at vise negativitet: Tryk avler kun modtryk."

- Vil man fortsat kunne opleve dig indtage særstandpunkter?

"Altså man kan sige, statsministeren har jo ikke købt katten i sækken. Der er ikke nogle folketingsmedlemmer, der har skrevet flere artikler og bøger - det skulle lige være Søren Krarup. Men jeg har igennem årene skrevet utrolig meget, og jeg har ikke puttet med noget," siger hun og tilføjer:

"Men det er klart, at jeg som medlem af regeringen ikke kan stemme nej til lovforslag - nu er det så altså også overdrevet, hvor mange jeg har stemt i mod, det er kun et par stykker."

- Jeg har læst, at du hører politiradio i din ministerbil?

"Ja, jeg har været 38 år i politiet. Hvis der pludselig sker noget, eller jeg ser blå blink, siger jeg 'skru op'. Men jeg skal også høre morgenandagten."