Børn gør ikke mænd lykkelige, og kvinder vil ikke gå hjemme

Børn. Der er forskel på, hvad der gør mænd og kvinder lykkelige. Børn i skolealderen skaber kun glæde hos kvinder, viser en ny undersøgelse. ModelFoto: Polfoto

Små bylter af lykke kalder lykønskningskort-industrien dem og tilvejebringer et overflødighedshorn af sukkersødt føleri til de nybagte forældre. Nye undersøgelser viser, at børn ikke øger mænds livskvalitet - men kun kvinders - mens børnene er i skolealderen. Den traditionelle opfattelse af børn som en velsignelse er hårdt presset af opfattelsen af dem som begrænsende, plagsomme og dyre i drift.

Hvorfor så få dem?

At gøre livet bedre for flere er et fint socialt mål.

Derfor rapporten af Alison Booth og Jan van Ours, Arbejdstilfredshed og familielykke. Puslespillet med deltidsarbejde kaster på flere måder interessant lys over, hvad det egentlig er, vi ønsker. Ét er sikkert: Der er forskel på, hvad der gør mænd og kvinder lykkelige. Og verden er indrettet til at maksimere mænds tilfredsstillelse og ikke kvinders. Det kan ikke komme bag på nogen.

Det er en altoverskyggende kendsgerning, at alle finder tilfredsstillelse i at have et arbejde, uanset om det er en mand eller en kvinde, og om det er fuldtids- eller deltidsarbejde. At arbejde gør folk gladere.

Tusinder af arbejdsløse og førtidspensionister vil erklære sig enige. Masser af disse mennesker ville være gladere, hvis de kunne fortsætte med at arbejde.

Blandt par med børn er det kvinder med både arbejde og familieforpligtelser, der er gladest. Men her viser sig også modsætningsfyldte tendenser. Man skulle tro, at kvinder, der selv har valgt at gå hjemme hos børnene, er lige så glade som de kvinder, der arbejder ude, for de har jo selv taget det valg. Undersøgelser viser noget andet.

Man kan selv gisne om hvorfor. At være del af et arbejdsfællesskab gør, at man er der, hvor tingene foregår. Man er omgivet af andre, sladrer om de andre og taler om, hvad der er in lige nu, og hvad man skal være bekymret for. Det er naturligt for mennesket at være i grupper, og man er ikke i en naturlig social gruppe, hvis man går derhjemme med små børn om benene. Arbejde giver os en social ramme og selvagtelse, men undersøgelser viser, at kvinder er lykkeligst, hvis de arbejder under 30 timer om ugen. Det giver dem tid til at tage sig af familien og nyde samværet med børnene i den tidlige barndom, som aldrig kommer tilbage. At barndommen er flygtig kommer tit bag på forældrene, som pludselig står over for påståelige og selvhævdende teenagere.

Det største chok er, at det at få børn overhovedet ikke gør mænd lykkeligere. Jeg citerer fra rapporten: "Børn under fem år reducerer mænds livsglæde betydeligt," og "børn mellem fem og 15 år glæder tilsyneladende kun deres mor."

Er det, fordi mænd naturligt er mere fokuserede på sig selv og derfor finder små børn irriterende og forstyrrende?

Mindre slid på nervesystemet

Var billedet af 'den nye mand' på indkøb med barnevogn og bleer en illusion eller en fejltagelse?

Det kan jeg ikke tro. Jeg ser dem altid tålmodige og lidt forvirrede, mens de kæmper med løbende næser og krav om slik, og unge kvinder i dag lader til at have det meget nemmere end deres mødre og bedstemødre.

Muligvis handler disse mænd mere af pligt end af lyst og er glade, når de endelig kan aflevere barnet igen til deres rigtige omsorgsgiver, nemlig deres mor.

Det allersæreste, som tillige giver et endnu mere uklart billede af socialpolitik, er, at man har fundet ud af, at mænd i forhold med børn er gladere, hvis hans partner arbejder fuld tid. Det er sikkert pengene, der gør det. To indtægter betyder gode pasningsforhold og mindre slid på nervesystemet. Han har ikke lyst til at komme hjem til en kone, der er slidt i laser af at passe børn. Han foretrækker én, der taler om kontorpolitik frem for røde haler og børnevaccinationer.

Det er klart, at man må tage højde for sådanne undersøgelser.

Der skal kunne 'flekses' mere og skabes flere deltidsjob til kvinderne. Regeringen og arbejdsgiverne gør ikke nok.

De ser det som et beskedent mål nu og her frem for en omstrukturering af arbejdsstyrken.

Men der er også en hage ved det: Deltidsjob er ofte dårligt og lavt lønnede. Selv de bedre mindsker muligheden for karriereudvikling, som de fuldtidsansatte primært får muligheden for.

Rapporter hjælper

Der findes intet nemt svar på, hvilke livsmønstre der gør os lykkelige. Når det kommer til stykket, må man selv fravride institutioner og arbejdsgivere den livsstil, der passer bedst til ens behov. Som det er nu, kan man ikke forvente, at de skal være særlig forhandlingsvillige. Det er måske nødvendigt med småjusteringer fra år til år.

Men med vedholdenhed kan arbejdslivet godt blive bedre. Rapporter som denne kan kun hjælpe på det.

© The Independent og Information

Oversat af Inger Johanne Bolvig