Det menneskesyn Martin Ågerup præsenterer i gårdagens kronik vil uden tvivl øge risikoen for terror – jf. nedenstående;

Ifølge UNDP Human Development Report (HDR) 2005, har kun 9 lande (4 % af jordens befolkning) formået at mindske gabet mellem rig og fattig, mens 80 % af jordens befolkning har oplevet en øget ulighed.

Rapporten fastslår, at de 50 rigeste individer tilsammen har en indtægt der er større end den samlede indtægt fra de 416 millioner fattigste. 2.5 milliarder mennesker har mindre end $2 om dagen – 40 % of the jordens befolkning, tjener mindre end 5 % af den totale globale indtægt, mens de rigeste 10 % tjener 54 % af den totale globale indtægt.

Martin Ågerup og det sorte kor skal sgu ikke have sidste år her inden det nye år. Gæt en dansk avis - her er en nytårsleder:

"Der er ingen fedmeproblemer i verdens fattige lande. Tværtimod. Millioner af mennesker dør hvert år af underernæring og sult samt helbredelige sygdomme, der tager livet af børn og voksne fordi deres modstandsdygtighed over for sygdommen er stærkt svækket på grund af for lidt og for dårlig mad.

FN`s ansvarlige på fødevareområdet, østrigeren Jean Ziegler, påpeger, at 854 millioner mennesker sultede i 2006. Samtidig oplyser Ziegler, at der blev produceret mad nok til at ernære 12 milliarder mennesker - næsten dobbelt så mange, som i dag lever på kloden.

Når tallet for 2007 foreligger, vil det formodentlig vise at antallet af sultende er vokset samtidig med at mængden af producerede fødevarer var større.

Den skarpeste modsætning i verden er denne: at mennesker dør af sult mens verden svømmer i mad. Der findes ikke et bedre bevis for, at hovedmodsætningen i verden ikke er mere produktion, men derimod en anden fordeling.

Når partier, fagforeninger og solidaritetsorganisationer i denne avis sender hilsener med ønsket om et godt og rødt nytår, så er det netop det eneste logiske svar på dette barbari. Kapitalismen og imperialismen er morderne. Socialisme er det eneste realistiske svar.

Under den herskende kapitalistiske verdenorden bliver de fattiges fødevarer omdannet til brændstof til de riges biler. Under den kapitalistiske verdensorden bliver udslippet af CO2 og dermed vores kollektive overlevelse underordnet hensynet til økonomisk vækst. Under den kapitalistiske verdensorden tvinger EU de fattige lande i Afrika, Karibien og Stillehavsområdet til at ophæve toldbeskyttelsen af den hjemlige fødevareproduktion. De fattige bønder udkonkurreres af billige, statsstøttede fødevarer fra EU. Familierne drives bort fra jorden, som de har overlevet på, og ender for manges vedkommende som arbejdsløse i storbyernes slumkvarterer.

De nyliberales hofløgn er, at frihandel skaber udvikling, fremskridt, velstand for flere og flere og med tiden velfærd for alle.

Realiteten er, at frihandel skæpper i kassen hos de multinationale, mens flertallet betaler en høj pris. Ikke kun landbrugssektoren i de fattige lande smadres. Landenes industrielle udvikling ødelægges på samme måde når billige masseproducerede industrivarer får toldfri adgang til markedet.

Som kronen på værket røver de rige lande hundredetusinder af veluddannede mennesker fra de fattige lande. De rige lande stjæler flere uddannede and de leverer til ulandene. De rige lande henter flere værdi i fattige lande end den samlede betaling og bistand dækker. Ulandsbistanden går den modsatte vej.

Kapitalismen har spillet fallit. Godt rødt nytår!"

Kampen fortsætter. 1-1, Ågerup. Dit bagstræberiske borgerdyr. God nytår!

Og der skulle selvfølgelig have stået:

Martin Ågerup og det sorte kor skal sgu ikke have sidste ord...

Ågerup og CEPOS er i bedste fald ligegyldige.

I værste fald er der enkelte naive typer som ender med at købe propagandaen.

Under alle omstændigheder er det usmageligt, usympatisk og udtryk for manglende indsigt i helt basal etik og økonomi. Men sådan er kapitalisme (som bekendt).

Derfor ros til Post for at tage til velformuleret genmæle.

Til Ralph Sylvestersen
Økonomiske forskelle skaber ikke terror, ellers ville verdens terrorister kommer fra Cuba, Nordkorea, Bangladesh, Eritrea, Etiopien, Niger, Sierra Leone og en masse andre ludfattige lande i Afrika og Asien. Prøv igen.

Til Benny Madsen:
Jeg har læst Ågerups bog og intet sted tager Ågerup udgangspunkt i socialdarwinisme/nazistisk tænkning. Desuden er liberalisme og socialdarwinisme/nazisme to modsatrettede ideologier. Prøv igen.

Til: simon nørrebro
"Socialisme er det eneste realistiske svar" jeg er helt enig, i de socialistiske lande var der en OVERFLOD af fødevare, f.eks.: USSR, Kina, Nordkorea, Cuba, Etiopien, Ukraine, Vietnam, Cambodja. Den sidste hungersnød i det socialistiske Nordkorea var i 2006, i det kapitalistiske Sydkorea, skal vi tilbage til Korea krigen.

Til Frej Klem Thomsen
"Under alle omstændigheder er det usmageligt, usympatisk og udtryk for manglende indsigt i helt basal etik og økonomi. Men sådan er kapitalisme (som bekendt)."

Måske skulle du se på din egen etik. Den liberale etiks grundforestilling er at individet er frit, ingen skal bestemme over det og at man ikke må stjæle hvad andre laver. Frej Klem Thomsen det du mener altså at dette er usmageligt, usympatisk?

Hvis kapitalismen manglende indsigt i økonomi, hvordan kan det så være at den har besejret alle andre økonomiske systemer? Prøv igen.

Søren Nøtbak hvordan har den ren dyrkede kapatalisme besejret alle andre økonomiske systemer.
I mine øjne er det mere en blandningsøkonomi, der har sejret. Derudover er EU fx det største planøkonomiske projekt i øjeblikket.
M.h.t. Rusland o.a. socialistiske landes hungerkatastrofer skyldes vel ikke den økonomiske tænkning, snare et totalitært magt begær i de pågældende lande samt andre faktorer som tørke, krige mv.

Men den debat rør ikke ved, at uligheden er steget under Fogh Rasmussen og DFs statsledelse siden 2001.

1 - 0 til Søren Nørbak.

Dejligt med en som "tager kampen op mod Informations trofaste debatører". Man bliver selv så træt af at se hvordan debatørerne klapper hinanden på skuldrene og giver hinanden ret i de samme socialistiske agumenter. Hurra nu kan det være at avisens debatforum bliver lidt mere nuanceret!

De fleste af jer er jo netop problemet, I sidder der hjemme over spiser økologisk og har de rigtige meninger, men hvad gør I selv? Husk på det er ikke nok med den rigtige holdning der skal handling til!

Holdningen er nem at ændre det er handlingen der er problemet.

Socialisme = dobbeltmoral

Søren Nørbak

Et eksempel;
FNs generalforsamling vedtog i sep. 2006 en såkaldt "Global Counter-Terrorism Strategy" og heri indgår, at medlemslandene er forpligtiget til ligefrem at udrydde fattigdom.

FN har vedtaget en definition af fattigdom, hvor ulige indkomstforhold vægtes.

Det har altid undret mig at den borgerlige presse herunder den licensfinansierede konsekvent betegner CEPOS som en ”tænketank”. CEPOS er slet og ret et politisk propagandaapparat, der yderst sjældent kommer med udtalelser eller analyser, der kan siges at være særligt kvalificerede.

Det fordrer mig bekendt ikke den store tankevirksomhed, at udbasunere gammelliberalistiske slogans i en lind strøm…

"så kan det ikke diskuteres, i et land, hvor en husleje på 5.000 kroner betragtes som lav, og hvor velfærd måles på evnen til at forbruge, om man er fattig, hvis man kun har i omegnen af 6.500 kroner om måneden at klare sig for. Det er man!"

FORKERT!!!

Selvfølgelig er man ikke fattig. Derudover er det vist kun i København, at 5000 kr. er lige frem lavt.

Dårlig indsigt fra Post.

Information må holde sig for god til så ukloge indlæg.

"Det har altid undret mig at den socialistiske presse herunder den licensfinansierede konsekvent betegner INFORMATION som en ”AVIS”. INFORMATION er slet og ret et politisk propagandaapparat, der yderst sjældent kommer med udtalelser eller analyser, der kan siges at være særligt kvalificerede.

Det fordrer mig bekendt ikke den store tankevirksomhed, at udbasunere gammelSOCIALISTISKE slogans i en lind strøm…"

"Poul Henningsen har engang sagt; "Der er noget selvmodsigende og tåbeligt ved, at netop borgerskabet hylder fattigdommen som flidens forudsætning. Rigdom er øjensynligt kun skadelig for fattigfolk. De rige kan sagtens tåle at være rige uden at tabe initiativet og arbejdsomheden." Man skulle tro, at han havde mødt Martin Ågerup."

Der er noget tåbeligt over Poul Henningsen.

Penge kommer fra markedet, og markedet belønnet talent, risikovillighed og tålmodighed.

Rigdom er altså OFTEST ikke noget der bare er, men et resultat af valg...

Enorm uvidenhed fra PH's side.

Det er helt rart at der er nogle der tør melde ud med deres liberalistiske sympatier. Men overbevisende bliver det altså ikke. Lad os tage et par af de mere nøgterne argumenter.

"Den liberale etiks grundforestilling er at individet er frit, ingen skal bestemme over det og at man ikke må stjæle hvad andre laver."
Du bør nok skelne mellem liberal etik og liberalisme. Men pointen er iøvrigt at liberalismen kan insistere nok så hårdnakket på at staten ikke må beskatte privatpersoner, og stadig være fundamentalt galt afmarcheret så længe den ukritisk støtter kapitalistisk beskatning af de arbejdende. Det er dér at langt det største røveri foregår, også hvis man køber liberalismens præmisser.

"Hvis kapitalismen manglende indsigt i økonomi, hvordan kan det så være at den har besejret alle andre økonomiske systemer?"
Nu er Ågerup, mandens personlige ambitioner til trods, jo ikke den personificerede kapitalisme - og det var jo altså ham, og i bredere forstand CEPOS, som min kommentar gik på.

Derudover er det direkte historieløst at mene at kapitalisme har besejret alle andre økonomiske systemer. For det første fordi kapitalisme, i snæver forstand, stort set kun har eksisteret i enkelte anarkier (e.g. Somalia), for det andet fordi kapitalisme i bredere forstand er en direkte udvikling (og forlængelse) af feudalismen, hvilket er det samme som at sige at verden fundamentalt har været kapitalistisk. For det tredje fordi selv Fukuyama, som liberalisterne ellers jublede over, har erkendt at historien ikke er afsluttet.

"De fleste af jer er jo netop problemet, I sidder der hjemme over spiser økologisk og har de rigtige meninger, men hvad gør I selv?"
Stemmer rødt? Hvis du kan pege på bedre måder at påvirke de politiske beslutninger i et demokrati skal du da endelig sige til. Personligt har min samvittighed det udmærket - en anklage om dobbeltmoral føler jeg mig ikke truffet af. Omend implikationen af anklagen (at liberalister ikke har dobbeltmoral, fordi de ingen moral har) lyder meget rimelig.

"FORKERT!!!
Selvfølgelig er man ikke fattig."
Den fortjener næsten at stå alene, som dagens mest underholdende "argument". Jeg kan næsten kun forestille mig at du har misforstået eksemplet, og antager at der er 6500kr til forbrug efter husleje (i den situation kan vi nok blive enige om at man ikke er fattig)? Men eksemplet går altså på 6500kr ialt, minus 5000kr til husleje, hvilket giver 1500kr om måneden til mad, tøj og transport. Det bliver knebent. Luksusgoder kan du godt glemme (dvs. biograf, koncerter, bøger/aviser, CD'er, osv. Alt det som man også ind imellem kalder "kultur").

"Penge kommer fra markedet, og markedet belønnet talent, risikovillighed og tålmodighed."
Penge kommer fra markedet? Virkelig? Vokser de der, og bliver så plukket, eller hvordan foregår det? Man ser for sig de flittige og dygtige unge CEPOS-mænd i jakkesæt der muntert vandrer pengemarkerne rundt og syngende plukker sedler af buskene...

Penge er en symbolsk repræsentation af værdi. Værdi skabes af arbejde(!) - uanset i hvilken regi arbejdet udføres (markedsøkonomi eller ej). Og lad os bare kvæle den i fødslen: nej, ikke alt som i daglig tale kaldes arbejde er arbejde i økonomisk forstand. Arbejde er defineret som værdiskabende, hvilket f.eks. betyder at bank- og reklamefolk i økonomisk forstand er arbejdsløse.

At en kapitalistisk økonomi belønner talent, risikovillighed og tålmodighed er iøvrigt en sjov forestilling. Sandheden er jo at kapitalisme belønner kapital. Punktum. Eller mere populært formuleret: Løn efter formue, ikke fortjeneste. Alt resten er små variationer, f.eks. lidt held, snuhed og loyalitet (mod systemet) som tilkastes godbidder her og der.

Fremragende indlæg af Frej Klem Thomsen, intet mindre.

Frej skrev bl.a.:
"Penge er en symbolsk repræsentation af værdi. Værdi skabes af arbejde(!) - uanset i hvilken regi arbejdet udføres (markedsøkonomi eller ej). Og lad os bare kvæle den i fødslen: nej, ikke alt som i daglig tale kaldes arbejde er arbejde i økonomisk forstand. Arbejde er defineret som værdiskabende, hvilket f.eks. betyder at bank- og reklamefolk i økonomisk forstand er arbejdsløse."

Der vil jeg blot samtykkende tilføje en læseanbefaling: Michael Hardt & Antonio Negri's to fælles værker "Imperiet" (2000) og "Multitude" (2004), hvor den nye kapitalismes postfordistiske immaterielle produktion analyseres. Blandt meget andet i øvrigt.

Jeg tillader mig at "låne" min mands navn og gode rygte som debattør på disse gode sider at at komme med følgende kommentar:

Som fattiglem, modtager af "almissen" (førtidspensionist) og tidligere socialrådgiver, vil jeg støtte Fru Posts indlæg om fattigdommen set ud fra de økonomiske grænser for den velstand, der er blevet - næsten - hvermandseje de sidste 6 år.

Der hverken kan eller skal herske nogen som helst tvivl om, at man er økonomisk fattig på overførselsindkomst. Det være sig kontanthjælp, starthjælp, førtidspension eller folkepension uden nogen former for diverse selvfinancierede tillæg. Det kan enhver, der har lært almindelig "købmandsregning" i folkeskolen se og forstå ved de satser, der er på ovenstående forsørgelsesområder. At påstå der ikke er tale om økonomisk fattigdom er i mine øjne så tæt på dumhed som det er menneskeligt muligt at komme.

Det er uomtvisteligt. Fattigdom eksisterer i Danmark. Jeg har som tidligere socialrådgiver ofte siddet med mennesker i dyb nød, og ikke kunnet hjælpe dem, fordi systemet ikke er sammensat til at hjælpe dem. Lovgivningen, og tanken bag, levner ikke sympati for udstødte, fattige, syge og ... lad os ikke glemme... flygtningene.

De menneskeligt dybt anstødelige liberale synspunkter om uligheden som nærmest biologisk/darwinistk skabte selvfølgeligheder ville jeg gerne se anvendt i praksis for selv samme Mr. Cepos, hvis det en dag skulle overgå ham at ende på "bissehjælp", og faktisk leve af det...

Min gamle psykologilærer på Den Sociale Højskole sagde altid. "For at forstå en anden mand, skal du have gået i hans mokkasiner".
For at hjælpe vil jeg derfor gerne stille mig til rådighed for en hurtig nytårsbytter, så Mr. Cepos kan leve og "gå" i mine udtrådte støvler fra ... hvornår var det nu, det var... og min gamle genbrugsjakke. Efterfølgende kan vi tale sammen, menneske til menneske, om fattigdommens ansigt.

Godt Nytår

Ann-Charlotte Solberg

Socialismens store udbredelse i 1900-tallet resulterede i massegrave, nød og elendighed. Over 100 mio. døde er hvad socialismen kunne byde på i dens forskellige udformninger. I de liberale demokratier har et relativt frit erhvervsliv og fri handel derimod skabt velstand og bedre overlevelses-chancer for milliarder af mennesker.

Sammenligner man socialistiske lande med lande præget af frie markeder, er forskellene slående - socialisme betyder helt tydeligt lavere velstand, lavere velfærd og lavere overlevelseschancer. Når socialistiske lande reformeres i markedsorienteret retning, betyder det kraftige stigninger i velfærden, som vi har set det i bl.a. Østeruopa og Kina.

Dertil kommer selvfølgelig den undertrykkelse og ufrihed, der er en naturlig konsekvens af socialisme - fordi undertrykkelse er en central målsætning i den ideologi. Socialismen er totalitær af væsen og bygger på utæmmet brug af statens magtmonopol.

Til: Simon, Nørrebro, lad os afsløre det her: LEDEREN er fra Dagbladet Arbejderen. Danmarks eneste røde dagblad. Og EU kritiske dagblad. Det bør i øvrigt støttes al det man kan.

Til CEPOS retorik: der er jo intet nyt heri. På grund af materialismens manipulerende effekt har mange danskere ulykkeligvis glemt, at de
tilhører arbejderklassen. Som de fleste af skriverkarlene her i foraet jo nok ved er det dem der ikke ejer produktionsmidler. De skaber merværdi til kapitalen.

Men grundet bl.a. varens fetisch-karakter, eks.vis. fladskærme, så kan man jo godt glemme hvor man socioøkonomisk hører til. Hertil kommer den borgerlige fløjs og CEPOS bedste våben i den klassepolitiske samfundskrig:
EJER-BOLIGERNE.

Det kan fuldkommen, pga. det provenu der opstår når man sælger, fordreje hovedet på folk og gøre, at de tror, at de er en slags "kaitalist-overklasse". Det er de ikke. Folk glemmer solidariteten.

Det er derfor forstålige, at VC-regeringens skattekommission ikke vil ha bud på ejer-bolig-skatter. AF ex.vis provenuet ved salg etc! Provenuspekulationer skaber EGOISTER.

Et indlæg her i foraet påstår, at liberalisme og nazisme/sociadarwinis,ee ikke er det samme. V R Ø V L!!!!!!!!

Da de tyske læger i 1940'erne myrdede i titusindevis af handicappede i de psykiatriske hospitaler, var et af argumenterne det samme som CEPOS bruger: ØKONOMISK. "Der var ikke råd til, alle de menneskelige vrag".

Der er kun brug for de stærke.

Derfor er CEPOS budskaber identiske med de nazistiske. Dræb/lad de svage forgå og lad de "stærke" nyde livet.

Og jo, til en anden debattør, du har ret: denne udvikling kan føre tilen anti-bevægelse der vil, voldeligt, stoppe organisationer som CEPOS og
den kriminelle udvikling disse og de borgerlige partier repræentere.

Rød Front og længe leve den socialistiske revolution.

@Koordt: Jeg tror du tænker på den totalitære kommunisme, især i dens stalinistiske og maoistiske varianter.

Det har nogenlunde lige så meget med socialisme at gøre som den europæiske koloni- og slaveøkonomi i 1600-1800 har med moderne kapitalisme.

Hvis du vil have succes-eksempler på socialisme, så er det nemmeste sådan set at kigge på de skandinaviske velfærdssamfunds udvikling efter 2. verdenskrig.

Til Dorte Sørensen.
1)
Blandingsøkonomi har på ingen måde sejret. De lande med den reneste kapitalisme er også de rigeste lande/ dem med de størst vækst rater. Når du selv nævner EU, så er det et klar eksempel på blandingsøkonomis ulemper, f.eks. landbrugsstøtten. Landbrugsstøtten er med til at hæve prisen på fødevare og fremme ineffektivt landbruget.

2)
Hungerkatastrofer i de socialistiske lande var og er et direkte resultat af utilstrækkeligt planlægning, politiske indgreb og tvangs udskrivning af fødevare/såsæd.

Til Ralph Sylvestersen
Så hvis en organisation, land eller personer vedtaget et eller andet, så er det per definition rigtigt? Og for resten hvis du og FN har ret, hvorfor kommer verdens terrorister ikke fra de ludfattige lande i Afrika og Asien?

Til Erik Boalth
Desværre vil hverken elektrochok eller den virkelig verden kunne hjælpe Naomi Klein.

Til Michael, Århus, Verden.
1)
Hvor ved du fra at jeg kommer fra middelklassen? Lad mig se, jeg har ingen afdragsfrie overprisvilla, SUV, overtrukket kassekredit eller tjener 25-30.000 kr. om måned. Jeg har ingen glæd. Du antager en masse om dine medmennesker så de passer ind i dit verdensbillede, så du kan finde noget at hade.

2)
At kunne bekæmpe ulighed og at være det dominerende/bedste system til at frembringe velstand, er to vidt forskellige ting. Intet system i verdenshistorien har været bedre til at frembringe velstand, prøv igen.

Frej Klem Thomsen
Godt indlæg. Når det er sagt, så jeg uenig, med noget af det du skriver. Det er rigtigt at den ren kapitalismen kun kan fungere i anarkier, men kapitalismen som den kommer til udtryk i USA, Kina, Singapore kommer tæt på den rene kapitalismen. Hvornår kapitalismen som økonomisk system fremkom, ændre ikke på, at der er intet økonomisk system der er bedre til at forøge velstand, end kapitalismen. Angående Francis Fukuyamas omhandler hans tese de liberale demokratis endegyldige sejr over alle andre styreformer og ikke kapitalismens sejr som økonomisk system.

Til Ann-Charlotte Solberg/Martin Kjeldsen
"De menneskeligt dybt anstødelige liberale synspunkter om uligheden…" så i stedet for at argumenterer, vil du hellere dæmonisere dem du ikke er enig med? Jeg troede at folk på venstrefløjen skulle være tolerante.

Godt nytår.

I år 2000 mødtes Europas ledende regeringschefer i Lissabon for at udforme en fælles økonomisk strategi for EU. Resultatet blev Agenda 2010. Denne strategi går i al sin enkelthed ud på at man inden udgangen af år 2010 vil sørge for at EU bliver en alvorlig magtfaktor, der skal besidde en mærkbar tyngde i den globale verdenspolitik såvel som verdenshandel. For at realisere dette blev man i EU enige om at strukturpolitiske reformer er nødvendige. Kun på denne måde mente man at kunne forbedre den globale konkurrenceevne, for således at kunne udgøre en modpol til USA’s økonomiske dominans gennem de seneste år. Men hvad er strukturpolitiske reformer?

Strukturpolitiske reformer er en økonomisk politik hvorigennem man via statslig intervention ændrer økonomiens struktur, således at den i større grad bliver indrettet til at sikre specifikke mål (i dette tilfælde er det liberaliseringen af statsinstitutionerne der er på tale). Med andre ord går man ind og piller ved visse økonomiske forhold i samfundet for at realisere bestemte mål. Disse økonomiske forhold er typisk skattesystemet, arbejdsmarkedet samt pensionssystemet. I langt de fleste tilfælde er det den almene lønarbejder der bøder for disse tiltag.

I det følgende vil jeg på en kortfattet måde give et indblik i hvordan strukturpolitik fungerer under det kapitalistiske økonomiske system. Her vil jeg påvise hvordan implementeringen af disse reformer påvirker de forskellige sociale lag i samfundet som konsekvens af en øget liberalisering af staten. Analysen tager sigte i ovenstående forhold (Jf. skattesystemet, arbejdsmarkedet samt pensionssystemet). Under analysen vil jeg som eksempel bruge Tyskland, idet landet er den største økonomiske magtfaktor i EU. Endvidere er det velkendt at landet, siden genforeningen med fallitboet østblokken, har lidt af en betydelig økonomisk afmatning. Af denne grund er det tilsigtet at undersøge hvilke effekter Agenda 2010 har haft for Tyskland.

Skattesystemet:
Den mest interessante reform i Tyskland i forbindelse med skattesystemet er, at man i år 2008 vil sætte selskabsskatten ned fra 38,7% til 29,2% (1). Dette betyder at virksomhedsejere bliver særligt begunstigede af denne reform, idet de som konsekvens af denne lempelse får et højere afkast. Bemærk her at lempelsen af skatterne er forbeholdt erhvervslivet og ikke den almene borger. Følgelig vil der som resultat af denne reform komme et fald i statsfinanserne, idet staten på grund af skattelettelserne mister store summer penge. Dette fald vil man i Tyskland kompensere for ved at pille ved arbejdsmarkedet og pensionssystemet. Dette vil senere blive behandlet.
Endvidere vil momsen på en række varer fra årsskiftet stige fra 16% til 19% (2). Dette gøres for at få styr på statsfinanserne. Dog er det bemærkelsesværdige, at mens staten fører en lempelig politik overfor erhvervslivet, tvinges den almene borger til at betale for denne lempelse. Dermed er det klart, at det er den almene borger samt lønarbejderen der taber velfærd ved denne skattereform.

Arbejdsmarkedet:
De største ændringer er foretaget i arbejdsmarkedet. Overordnet set har man haft en interesse i at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt blandt andet ved en lempelse af regler i forbindelse med afskedigelsen af medarbejdere i mindre virksomheder. Endvidere har man tilsigtet en reducering i socialydelsen samt indført kraftigere sanktioner mod arbejdsløse, der siger nej til jobtilbud.
Basen for dagpengesystemet er blevet ændret fra at være et ”rettigheds”-system, til et ”behovs”-system. Med andre ord vil dette sige, at det sociale sikkerhedsnet i større grad bliver udvandet. Praktisk set har det betydet, at myndighederne nu giver sig ret til ikke at udbetale dagpenge til de svageste i samfundet. I stedet har man i større grad inddraget en masse variable, der skyder ansvaret væk fra myndighederne. For eksempel undersøger man nu hele familiens indkomst og fjerner dermed forsørgerbyrden fra myndighederne over til ægtefællen eller samleveren, i et land hvor begge partnere skal have en indkomst for at klare sig. Heraf fremgår det klart at man vil lette udgifterne for staten ved at betale mindre til folk i nød. Faktisk er man i Tyskland gået så langt at man har skåret i ydelserne ved at regulere dagpengesystemet fra 25 til 15 milliarder euro. Således vil en Hartz IV-ydelse (3) nærme sig sølle 345 euro om måneden (4). Dette vil med andre ord betyde at man i større grad bliver presset til at gå ind på arbejdsmarkedet, idet de sociale ydelser ikke er tilstrækkelige til at dække de månedlige udgifter. Dog vil denne indtrædelse af arbejdsmarkedet betyde, at ens forhandlingsevner som lønarbejder bliver formindsket væsentligt. Eftersom der vil være mange, der grundet tvang vil indtræde arbejdsmarkedet, vil dette resultere i en stigning i den samlede arbejdsstyrke. Og som den kapitalistisk-økonomiske lov foreskriver, vil prisen på arbejdskraft falde, idet udbuddet nu er blevet større (set relativt ifht efterspørgslen). Her er der heller ingen tvivl om at denne lovregulering fremkalder glade miner hos erhvervsledere. Endnu engang vinder erhvervslivet på reformen. Endnu engang taber den almene borger.
Ydermere indebærer reformen en afkortning af dagpengeperioden fra 32 måneder til 12 måneder afhængigt af ens alder. Denne beskæring i både tid og ydelse bliver kombineret med en konsekvent adfærd overfor de ledige der modsætter sig jobtilbud. For eksempel hedder det sig at hvis man som ledig nægter et rimeligt tilbud, så kan det bevirke en reducering af dagpengesatsen med 100 euro i 3 måneder. Hvis dette fortsætter over flere gange kan man tage endnu kraftigere sanktioner i brug. Faktisk er man i Tyskland gået så langt som til at true arbejdsløse, som siger nej til jobtilbud, med at substituere deres sociale ydelser med madkuponer (5). Således har den arbejdsløse i teorien ret til at takke nej til et hvilket som helst jobtilbud. Men i realiteten forholder det sig anderledes, eftersom der venter denne en konsekvent afstraffelse, hvis jobtilbuddet ikke bliver accepteret.
Heller ikke dem der allerede er ansatte slipper for de berygtede Hartz IV-reformer. For eksempel har dele af reformen i sigte at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Det vil sige, at der via lovregulering er lempet på trygheden. Før reformerne var ansatte i vidt omfang beskyttet mod fyring. Hvis en virksomhed ville skille sig af med en medarbejder, skulle der tages sociale hensyn og betales godtgørelser. Nu forholder sig anderledes. Virksomheder kan i større grad skille sig af med medarbejdere uden at kompensere for denne med godtgørelser (6). Dermed må lønarbejderen finde sig i en konstant frygt for at denne fra den ene dag til den anden dag kan miste sit arbejde. Følgelig fremavler dette en meget stor usikkerhed i samfundet, hvor man med rette kan undre sig over, om dette vil medføre at folk overhovedet vil forøge deres forbrug. Det interessante er, at indenfor den kapitalistisk-økonomiske teori er det yderst vigtigt, at forbrugeren har tillid til den fremtidige økonomiske udvikling, for netop tilliden er det værktøj, som i høj grad driver hele systemet. Man kan på en kortfattet måde sige, at uden tillid vil der ikke være megen forbrug, eftersom borgerne i større grad vil spare op til hårde tider. Og uden forbrug vil hele det kapitalistiske system smuldre, eftersom der ikke vil være nogen forhåbninger om et fremtidigt afkast af investeringerne. Derfor vil det engang i fremtiden være interessant at se hvad udfaldet af denne fleksibilitet vil betyde for tysk økonomi. Men også her er det indlysende at reformen omkring et fleksibelt arbejdsmarked udelukkende er til gavn for erhvervslivet.

Pensionssystemet:
Også pensionssystemet er blevet offer for reformerne i Tyskland. Overordnet set har man både haft interesse i at spare på statsfinanserne såvel som at forøge den samlede arbejdsstyrke i Tyskland. For at realisere disse mål har flere økonomiske vismænd i nyere tid formuleret forskellige tiltag indenfor pensionssystemet. De oftest nævnte tiltag er (7):

 Højere bidrag fra den enkelte.
 Længere bidragsperiode før adgang til fuld pension.
 Øget beskæftigelse blandt ældre ved at fjerne førtidspensionsordninger og dermed
hæve den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder.

Ved at fokusere på ovennævnte punkter drager man den lette men sikre konklusion, hvilket i øvrigt også kongruerer med den røde tråd indtil videre i analysen, at det er indlysende at reformen atter vil ramme den tyske lønarbejder. Faktisk har man allerede indført et system, hvor tidlig pension som 63-årig vil give 7,2% lavere pension i hele pensionsperioden. I forlængelse af dette er det blevet bestemt, at tilbagetrækningsalderen i perioden mellem 2006 og 2008 skal hæves (8).

Hermed er det indlysende at samtlige reformer som er/skal implementeres som led i Agenda 2010-strategien, alle er karakteriseret ved en afvikling af velfærden både for lønarbejderen såvel som den allerede dårligt stillede modtager af sociale ydelser. Disse kan se frem til at skulle tjene mindre i løn samtidig med at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet i længere tid. Endvidere bliver dette ikke bedre af, at der i større grad er lempet på job-garantien, hvilket fremvækker stor usikkerhed samt mistillid til den økonomiske situation i Tyskland.
Hvad erhvervslivet angår, vil disse reformer have en positiv effekt på dets økonomiske afkast, dvs. at de rigeste bliver rigere. Kapitalistens produktionsomkostninger bliver reduceret samtidig med at også beskatningen af hans/hendes virksomhed bliver mindre.

Hvis det skulle undre læseren hvordan det dog kan være, at den almene tysker vil finde sig i alt dette, er svaret: Intet menneske med blot en smule værdighed vil som udgangspunkt finde sig i at blive behandlet som en profit-optimerende maskine. Derfor er disse reformer bestemt ikke noget, som falder i hak med den tyske selvforståelse. Men her er det netop vigtigt for kapitalister at overbevise samfundet om, at disse reformer er bydende nødvendige for at landet atter kan blive konkurrencedygtigt. Typisk giver man globaliseringen skylden for disse reformer. Således sagde den tidligere rigskansler Gerhard Schröder følgende under reformprocessen ” Enten moderniserer vi – eller vi bliver moderniseret af markedets ubegrænsede kræfter” (9). Her opfordrede han den tyske borger til at støtte op omkring reformprocessen. Men samtidig lå der i hans udtalelse også en trussel om, at såfremt Tyskland tøvede med at indføre reformer ville situationen blive meget værre. Dette fordi, at det tyske erhvervsliv i større grad ville begynde at outsource deres produktionsenheder til områder, der ud fra Shröders eget udsagn, var mere moderniseret. Det forekommer en noget pudsigt, at ordet modernisering indenfor økonomisk og politisk terminologi i høj grad lægger op til at liberalisere og kapitalisere institutionerne i staten, sådan så de alene tjener de ressourcestærke individer. Dette er præcist det, som vi har set med de ovennævnte reformer, hvor staten på vegne af erhvervslivet straffer dem der modsætter sig reformerne.
Kapitalismen, i form af erhvervslivet, og som led i dens evige jagt efter rationalisering på bekostning af de økonomisk svagere stillede, fulgte også rigskansler Schöders eksempel og kom med direkte trusler mod de tyske arbejdere. Således sagde Heinrich von Pierer i 2004 (10) at det tyske lønniveau var alt for højt, og at såfremt der ikke kom en løsning på det indenlandske lønniveau, ville man hos Siemens flytte 5000 job fra Tyskland til to mobiltelefonfabrikker i Ungarn (11). Her havde lønarbejderen valget mellem at gå ned i løn eller miste arbejdet.
Det er ikke kun Tyskland som har indledt reformer. Frankrig, som er den næststørste økonomiske faktor i EU, skal så småt begynde med at indlede strukturelle reformer. Det interessante her er at både OECD såvel som den franske premierminister Dominique de Villepin mener, at en del af svaret med hensyn til strukturpolitikken ligger i at tage ved lære af den danske model, som i Villepins udlægning øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet (12). Så det er kun et spørgsmål om tid før Frankrig for alvor går i gang med dens moderniseringspolitik. Dog kan man med rette konkludere, at eftersom de to største aktører i EU-projektet har bestemt sig for at modernisere, eller kapitalisere om man vil, så er det Europas samlede stemme der har talt. Og denne stemme har som mål at udgøre den nye globale økonomiske sværvægter, koste hvad det vil. Prisen er millioner af euro og borgere, hvis velfærd markant vil blive forringet. Og dette er kapitalismen som vi bedst kender den. Ingen menneskelighed eller etiske overvejelser gør den sig, alene optimering og ”rationalisering” er dens doktrin. Velkommen til den nye mørke tidsalder for afviklingen af Europas såkaldte velfærdsmodel.

Referencer:

Jyllandsposten 11. juli (Malurt i bægeret)
Politiken 20. januar (tysk økonomi går alt for godt)
Hvor Agenda 2010 strategien er EU’s samlede generelle strategi, fungerer Hartz IV som en specifik strukturel model, der under den tidligere rigskansler, Schröders, initiativ er indført i Tyskland for at realisere Agenda 2010.
Weekend avisen d. 28 oktober ( Gråd og Tænders gnidsel)
Proletären : Roter Morgen (GöteborgsPosten)
LO Ugebrev (Barske reformer skal redde Tyskland) www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/4766/6331/6356/6371/Index.htm?ID=6371...
Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt 3.kvartal 2003 (Budgetsituationen i Tyskland og Frankrig)
ibid.
LO Ugebrev (Barske reformer skal redde Tyskland)
Koncernchefen for Siemens, hvilket er Tysklands største elektronikkoncern
Berlingske Tidende 30 juni 2004
Økonomirapporten ” Flexicurity à la danoise”

- Sådan nogle hipse retro-liberalister er altså sjove, men samtidig skræmmende naive.

- Kapitalismen er totalitær af væsen og bygger på utæmmet brug af kapitalens magtmonopol. dvs. har du flest penge, så har du mest ret.
f.eks. medicinal industrien vs. befolkninger i udviklingslandene om retten til brug af lægeplanter.

- Det er derfor sjovt at se Niels-Jørgen Koordts link til de orange demokrater, som placere sig politisk et sted imellem det frie marked og anti-autoritet.

- Det er det samme økonomiske udgangspunkt som div. pushere, og organiseret kriminelle grupper har ift. de samfund de operere i.
De vil heller ikke bidrage med andele af deres fortjeneste til fællesskabet (dvs. skoler, børnehaver, sygehuse, biblioteker, gymnasier, universiteter, veje, jernbaner, broer, osv.), men kun mele deres egen kage. De acceptere vilkårene for det frie marked 100%, og tilbyder den bedste kvalitet narko til den bedste pris,
De bryder ligeledes retro-liberalisterne, sig ikke om autoriteter, der blander sig i deres forretning, og de er ofte klar til at forsvare deres markedsandele, med de nødvendigt anti-autoritære virkemidler (våben, dummebøder og trusler).

- Historien har vist og viser stadig, at uden en øvre myndighed, som f.eks en stat, en fagforening, eller en domstol. Så vil mennesker med adgang meget kapital(fysisk som virtuel), forsøge at udnytte andre mennesker, for at få en større profit, på bekostning af de andre mennesker.

- at give socialisme, eller lignede samfundsøkonomiske omfordelingteorier, et bevidst formål om at dræbe millioner af mennesker, samt at forringe levestandarden er ligeså dumt som hvis jeg ville anklage kapitalisme for at have dette samme erklæret mål.

- når alt det er sagt. Så tror jeg at kernen i uoverensstemmelsen imellem retro-liberalister fra cepos, og lignende, og "den anden fløj", er ikke det politiske ståsted, men derimod den sociale problemforståelse.
- Dvs. hvorfor er nogle mennesker arbejdsløse, imens andre mennesker klare sig fint.?

komplimenterende indignation, som de møder her. Jeg foreslår at man overlader Martin Ågerup og hans til det kommercielle mediebillede, vi finder over alt i resten af vor lille semifeudale nation. De fortjener ikke den indignation de lever af, og som vi giver dem her.

Den refleksion som kunne forandre noget i det politiske billede her i vor lille nation, kommer ikke frem over for så professionelt formede positioner, som Cepos står for. Cepos er værd at beskrive og reflektere over i de sammenhænge, hvor deres budskaber virker, men som ideologisk demokratisk samtalepartner er de bare uden for pædagogisk rækkevidde. Hvilket jeg også er for dem. De er interessante som fænomen, men at ofre tid på dem i en dialog som denne er bare spild af tid. Det var sådan set bare en økonomisk betragtning!

Ud fra et mere end klart politisk standpunkt end den andens klandrer den ene den anden for at være langt mere ideologisk end beskrivende i sin fremstilling af noget som helst, og argumenterer dermed for at der ikke er noget forpligtende at komme efter i det kritiserede.

Strukturen i dette argument kan vendes fra og imod enhver i et bipolært semantisk univers af ideologisk art (læs højre/venstre fx), hvor en eller anden har manifesteret sig i en position. Strukturen i det næste er den samme:

Med ekstreme og klart afslørede politiske motiver beskrives modparten med påstanden om at modparten med så politisk tendentiøs en fremstilling da ikke kan forvente at vække nogen form for interesse for sine udtalelser.

De antagonistiske positioner i det traditionelle politiske billede er ualmindeligt stabile, de lever ved hinanden, og var ikke foruden hverandre.

Kære venner, det er ikke interessant hvad Cepos skriver og siger, vi kender det ud og ind. Det er derimod interessant, at der bliver fokuseret så meget på denne ekstreme position i stort set hele det politiserende mediebillede.

Det er agtværdigt at stort set ingen gider reagere på Martin Ågerups indslag i avisen. Og det er sigende at hans disciple har så travlt med at komme på banen her i dette fora, hvor informations læsere trods alt mener der er et og andet at sige. Martin Ågerups disciple savner den komplimenterende indignation, som de møder her. Jeg foreslår at man overlader Martin Ågerup og hans til det kommercielle mediebillede, vi finder over alt i resten af vor lille semifeudale nation. De fortjener ikke den indignation de lever af, og som vi giver dem her.

Den refleksion som kunne forandre noget i det politiske billede her i vor lille nation, kommer ikke frem over for så professionelt formede positioner, som Cepos står for. Cepos er værd at beskrive og reflektere over i de sammenhænge, hvor deres budskaber virker, men som ideologisk demokratisk samtalepartner er de bare uden for pædagogisk rækkevidde. Hvilket jeg også er for dem. De er interessante som fænomen, men at ofre tid på dem i en dialog som denne er bare spild af tid. Det var sådan set bare en økonomisk betragtning!

Til: Steen Ole Rasmussen.

Sikke en gang ligegyldigt og uvedkommende sludder.

til Søren

Jeg hader generelt ingen mennesker, men min beskrivelse af den personkarakteristika, er blot den stereotyp, som normalt har de meninger, som du giver du udtryk for, at du har. Selv sidder jeg rent økonomisk rigtigt godt, og har meget til fælles med den stereotyp som jeg har beskrevet rent økonomisk

Svar til Søren Nørbak:
1) Vi har hvis ikke samme definition på en blandingsøkonomi. I mine øjne har fx de nordiske lande en sådan og de klarer sig jo flot i verdensøkonomen med flotte vækstrater.

2) Hungers katastroferne i det koministiske Rusland fandt jo netop sted med totalitære ledere og har ikke meget med socialisme at gøre. Det var som bare det jeg forsøgte at skrive i første indlæg.

Til Torben: Dit indlæg før din kommentar til mit tyder på at du er en af de få ikke Cepos disciple, som ikke kunne klare sig uden Cepos med vedhæng!

Det ser ud til at du tilhører en fløj, der har svært ved at orientere sig uden for de traditionelle rigide atagonistiske positioner jeg skriver om i mit indlæg med følgende: "De antagonistiske positioner i det traditionelle politiske billede er ualmindeligt stabile, de lever ved hinanden, og var ikke foruden hverandre." (Jeg tror Cepos har brug for dig, lige som du har brug for Cepos,)

I øvrigt var der et "end" for meget i den første sætning i mit indlæg, som derfor blev mere end frivilligt anstrengt vrøvl. Den skulle have været sådan her:
"Ud fra et mere klart politisk standpunkt end den andens klandrer den ene den anden for at være langt mere ideologisk end beskrivende i sin fremstilling af noget som helst, og argumenterer dermed for at der ikke er noget forpligtende at komme efter i det kritiserede."

Det er ikke altid der er noget at komme efter, klart nok Torben. Men hvis man tror, at den noget ekstreme og ikke særligt reflekterende fløjkrig fører til noget, så mener jeg man tager fejl. Den er nemlig ikke værd at deltage i.

Til Søren Nørbak

1) mht. blandings-økonomi går det da vist den danske model ret godt, ikke sandt?? Og nej, jeg giver ikke meget for kinesernes manipulerede 12% vækstrater om året, eller for Vietnams samme eller for Østeuropas samme.
Kina (og til dels Østeuropa) vækstrater ser jo også sådan ud, netop fordi de kinesiske fabrikker f.eks. ikke skal leve op til de samme standarder som de europæiske fabrikker skal mht. miljøregler og den slags ting. Og i USA går det vist heller ikke så godt mere?? Med den igangværende krise i sub-prime lånene...

2)
Du skriver i dit første indlæg, at du undrer dig over, hvorfor verdens terrorister ikke kommer fra andre steder end, hvad du opfatter som værende det eneste arnested for terrorister (som jeg ikke støtter overhovedet), nemlig islam og Mellemøsten.

3)Du overser totalt at der i tidens løb også har været terrorisme i f.eks. Tyskland, Italien, Nordirland. I dag er der jo også terrorisme på Sri Lanka.
Og i hvert fald i Nordirland og Sri Lanka handlede og handler om fattige mennesker, som gjorde modstand mod hvad de opfattede som en besættelsesmagt. (dette er en forklaring). I Sierra Leone var der godt nok ingen terrorister (sådan som vi definerer dem nu), men der var en masse mennesker, der gerne ville have fingre i 'the blood diamonds' - udelukkende for profit, magt og nå ja, - masser af kapital. Og i den konflikt blev der dræbt en masse mennesker, men næ nej, det har jo INTET at gøre med kapitalismen, endsige strukturerne i den. (ironi anvendt).

4)
Jeg bliver så harm og rasende, når nogen vover at påstå, at grunden til at nazisterne slog hundredtusindvis af handicappede, psykisk syge, retarderede mv. ihjel, aldeles ikke handlede om økonomi, for det gjorde det.
Nazisterne foretog en cost benefit analyse af mennesket. Og kun det menneske, som kunne gøre sig fortjent til livet i den hellige nazi-konkurrence-stat skulle have ret til livet, alle andre skulle DØ. Det betød, at
mennesker som kostede samfundet, eller i dette tilfælde, staten, udgifter, og ikke indtægter, blev medlidenhedsdræbt. Det hed sig ganske vist, at det var af hensyn til dem selv, men det var af hensyn til statens økonomi, for det betød nemlig, at staten ikke længere skulle have udgifter til de her mennesker, fordi de jo ikke kunne forsørge sig selv, dvs. de var ikke i stand til at forsørge sig selv. Og derfor skulle de DØ.

5)
Peter Thorup skrev engang en en sang med det her omkvæd:
"Der er kun brug for de driftssikre hjul i en pengestyret samfundsmaskine".

Og det passer vist ganske fint som min udgangsreplik her (for now).

Til Michael, Århus, Verden
"Kapitalismen er totalitær af væsen og bygger på utæmmet brug af kapitalens magtmonopol. dvs. har du flest penge, så har du mest ret.".
Det er nonsens, det du siger: kapitalismen kan af gode grunde ikke være totalitær: 1) kapitalismen er et økonomiske system 2) kapitalismens grundlag er private ejendomsret.

Et sidespor: Så fordi jeg har giver udtryk for en bestemt holdning har du ret til at generalisere?

Karsten Aaen,
Havde overvejet ikke at spilde min tid med at besvare dit indlæg, men jeg har ferie, så du er heldig og får et svar:

1) De flotte vækstrater? Mener i dem på omkring 2-3% over 4-5 år, også ½-1% vækst de næste mange år? Angående USA, så har de haft den samme vækstrate som DK i de sidste par og vil igen have en højre vækstrate næste år end DK.

2)
"Du skriver i dit første indlæg, at du undrer dig over, hvorfor verdens terrorister ikke kommer fra andre steder end, hvad du opfatter som værende det eneste arnested for terrorister (som jeg ikke støtter overhovedet), nemlig islam og Mellemøsten."

Gider du lige skrive HVOR jeg skriver at Islam er årsagen til terror? Det er en grov løgn du kommer med, men det passer vel til din personlighed og generelle tolerance overfor andre mennesker.

3) Karsten Aaen, jeg er enig med Søren: ikke nok med at du lyver, du bedriver også historie forfalskning. Jeg har læst om de tyske eutanasi projekter og det fremgår tydeligt af faglitteraturen at det var det "racehygiejniske spørgsmål" der var det afgørende argument for gennemførslen af disse projekter.

Næste ting, kan du ikke lige uddybe hvad en "konkurrence-stat" er? Jeg er nysgerrig.

Hvor befriende at en indsigtsfuld analysator som Søren Nørbak, gider at skrive indlæg om de økonomiske modeller og argumentere imod den megen tågesnak, som de sædvanlige indlægsholdere, her især Michael fra Århus og Karsten Aaen, kommer med.

Den såkaldt socialistiske model har for altid spillet fallit. Diktaturerne er overgået til ren fascisme i såvel Rusland som Kina. Cuba og Nordkorea synger på sidste vers. Sammen med Hitlerregimet (som jo også var en perverteret afart af socialisme) har kommunismen koster langt over 100 mio. menneskeliv i det 20. årh. Samtidig med at dette syge system forhindrede enhver fornuftig udvikling.

Nu prøver så munkemarxisterne at holde sig for ørerne og øjnene (men desværre ikke munden) og fornægte alt. 'Arbejderen' og Information er nogle af de sidste bastioner.

Den demografiske udvikling taget i betragtning, kan det såkaldte velfærdssystem kun overleve ved at man foretager en kraftig omprioritering.

De begrænsede midler som vil være til rådighed i fremtiden, må primært tilfalde handicappede og langvarigt syge. At millioner af mennesker i den 3'de verden gør sig store anstrengelser for at få del i kagen, kan man jo ikke bebrejde dem.

Alle de fiduser, der skal til, for at opnå asylstatus i Europa, er for så vidt legitime nok, men den går bare ikke. Hvis vi indfører fri indvandring, vil vores nuværende velfærdssystem smuldre. Der er simpelthen ikke penge nok.

Derfor skal der sættes kraftigt ind på at lære befolkningerne i den fattigste del af verden børnebegrænsning og udvikling af deres egenproduktion med henblik på at eksportere til den rigere del af verden. Det er den eneste realistiske måde, hvorpå man kan sørge for en bedre fordeling af de rigdomme, som findes. Almisser i form af ulandshjælp hjælper som en skrædder i helvede. Jeg har selv rejst en del i Afrika og det er fuldstændig det samme, man hører fra de lokale afrikanske økonomer: "giv os bedre konkurrencevilkår, så kan I godt beholde slanterne og vi kan klare ærterne selv".
Jeps. Bort med EU's beskyttelse af egenproduktion og frihandel NU. Hjælp - men til selvhjælp. Det gælder både vore egne og dem i andre lande. Lad dog være med at gøre mennesker til 'ofre'. Det hjælper dem ikke en pind.

Vi har brug for alle raske og arbejdsduelige mennesker. Som de gamle socialdemokrater sagde: "Gør din pligt og kræv din ret" - men i den rækkefølge.

Velfærdssamfundet var en historisk kontrakt mellem borgeren og det samfund han og hun bidrog til. Respekt overfor samfund og medborgere.
Selvrespekt og ærlighed.

Hvis velfærdssamfundet skal overleve, kræver det en gevaldig tilpasning til den virkelighed, vi lever i nu. Hvis vi kunne klare det i 30'erne skulle det vel også kunne lade sig gøre nu.

Men fri os fra klynk og offertænkning. Mennesker bliver ikke stærkere af at blive behandlet som svage.

Jeg er ofte fristet til ikke at spilde tiden på at diskutere politik med en person som ikke formår at skelne mellem socialisme og kommunisme. Det kræver simpelt hen for lange forklaringer at hjælpe vedkommende med at nå frem til de helt basale forståelser som er nødvendige for en relevant diskussion. Lidt ligesom at snakke fodbold med en person som insisterer på at Miguel Indurain var en bedre målmand end Michael Jordan...

Men et par kommentarer: Socialisme er ikke per definition imod privat ejendomsret. Det er der nogle udgaver som er, men ikke alle. Det der adskiller den fra kapitalisme er at den insisterer på retfærdige udvekslingsaftaler, dvs. den interesserer sig for de handels-relationer som de frie individer indgår i. Det gør kapitalismen også, i den forstand at den insisterer på de rigeres ret til at bruge deres formue på at udbytte de mindre rige. Det er junglelovens frihed til at lade de stærke æde de svage, og de svages frihed til at blive ædt.

Hvis man lever med illusionen om at kapitalisme i den neo-liberale variant er en god ting, endsige skaber økonomisk vækst, så er det iøvrigt værd at læse f.eks. Joseph Stiglitz' "Globalization and its discontents". Kapitalisme på globalt plan fungerer meget ligesom kapitalisme på nationalt plan: det skaber god økonomisk vækst hos de rigeste.

At sammenligne med USA er i den forbindelse en falliterklæring. Hvis amerikanske tilstande er nødvendige for økonomisk vækst, så vil jeg helst ikke være rigere. Vi taler om et moderniseret samfund med ekstrem fattigdom, sygdomsproblemer og kriminalitet i en grad som placerer i selskab med afrikanske og sydamerikanske lande.

Se f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Human_Poverty_Index

Man bør i den forbindelse huske at selv de dystre tal fra HPI ikke tager højde for de ca. 60 millioner illegale immigranter i USA, som hører til blandt de absolut fattigste. Tallene her er derfor, sandsynligvis, for optimistiske.

Så vil jeg hellere have en stærk skandinavisk velfærdsstat.

Til Søren Nørbak.

Må jeg ikke endnu engang erindre om at den eneste grund til at USA har haft så meget vækst er en eneste ting: den amerikanske centralbanks sænkning af renten, som jo ikke har forhindret boligkrisen i USA i de såkaldte subprimeloans. Samt at en vis krig som USA er involveret i jo også altid giver en vist vækst pga. alle de fine våben mv. der skal produceres. Mht. kineserne, så påstår de selv, at væksten er på mellem 10-12% om året, men alle er vist enige om, at det er løgn. Jeg ved ikke, hvor du får de 3-4% om året fra, det kan da vist ikke være fra de officielle kinesiske statistikker.

Nu er det så også et spørgsmål om, hvor meget vækst, de vestlige samfund efterhånden skal stræbe efter. Har vi måske ikke nok i 3-4 fladskærme, 2-3 biler, store opvarmede huse osv. mm. og mv.

Det er rigtig nok, at du INGEN steder skriver, at Islam mv. er årsag til terror, så der var jeg nok lidt for hurtig. Det må du undskylde. Det plejer altså bare at være sådan, at når folk siger, at terroren burde komme fra de fattige, ja så plejer de også at sige, at terroren kommer fra islam og mellemøsten.

Det var nu ikke det, der var pointen. Pointen var at fattige mennesker altid har brugt terror (i en aller anden form) for at få deres pointer ud. Det kan man så beklage eller lade være med. Pointen var såmænd også den at terror ikke kun findes i Mellemøsten, men også i f.eks. et land som Sierra Leone, hvor krigen om blod-diamanterne kostede 100vis af mennesker livet. Pointen var såmænd også, at denne krig om diamanterne er terror set i en speciel optik.

Pointen er såmænd også den, at krigen om f.eks. blod-diamanterne eller
Irak-krigen (om olie) er noget der ligger strukturelt indlejret i kapitalismen.
Pointen var og er også, at det, at EU's langt billigere varer findes i Afrika, og dermed udkonkurrerer de langt dyrere lokale varer, også er noget, der ligger strukturelt indlejret i kapitalismen, da kapitalismen jo altid vil sørge for at netop de billigste varer kommer ud til forbrugerne.

Jeg er for så vidt enig i, at frihandel er en god ting, men kun, når den foregår på fælles og fair betingelser. Og det gør den aldeles ikke i dag, ganske enkelt fordi det vi under et kunne kalde for Vesten (med USA i spidsen) har flertal i f.eks. WTO og andre lignende organisationer. Som et eksempel kan nævnes, at USA i tide og utide råber højt om frihandel mv. --- og samtidig støtter de amerikanske bomuldsproducenter, så deres bomuld kan sælges på verdensmarkedet som den billigste, selvom den er langt den dyreste at producere. Uden støtte af nogen art ville kinesisk bomuld være billigst.

Hvorfor tror du, Søren, at nazisterne begyndte på deres racehygiejne, det var for at skabe det perfekte menneske, den ægte rene ariske supermand og kvinde, som var rask og rørig og arbejds-dueligt, så han eller hun udelukkende kunne arbejde til gavn for den hellige konkurrencestat, så dette perfekte menneske via sit arbejde for staten kunne kaste glans over Tyskland, den ideale og perfekte konkurrencestat, hvor der kun boede smukke mennesker, som gjorde smukke ting mod hinanden. Alt grimt skulle udryddes, og det gjaldt alt lige fra folk med urent blod (jøder f.eks.), folk der ikke havde en ren seksualitet (bøsser mv), folk som havde en uren tankegang (kommunister f.eks) og ja, også folk som ikke levede op til nazisternes rene arbejdsideal om at være stærk, sund, blond, og arisk, herunder retarderede, handicappede, psykisk syge mv. For nazisternes arbejdsideal var det kun den, der kunne arbejde, skulle have lov til at leve. Og dem, der ikke kunne arbejde mere, ja de skulle bare dø. Det mærkede 100vis af jøder og andre personer i koncentrations-lejrene, da jo blev skudt eller gasset eller aflivet på andre måder, når de ikke længere var i stand til at arbejde.

Ove Kaj Pedersen har skrevet nogle ganske glimrende artikler om konkurrence--staten som velfærds-statens afløser. De handler ganske enkelt om at den danske stat ser som en konkurrence-stat, der skal konkurrere med andre stater om at være den bedste til alle ting. Og det handler om alt lige fra skole-resultater over hvor mange gange danske forskere er cieteret i udenlandske artikler til at være de bedste til at få folk i arbejde osv. osv. Eller sagt på en anden måde: DK som stat betragtet må være et attraktivt investerings-objekt for udenlandske investorer. Derfor må vi gøre dette eller hint, i globaliseringens hellige navn, f.eks. sænke skatten på arbejde, så vi kan lokke, æh, tiltrække, de bedste hoveder til staten DK A/S - for at kunn styrke vor konkurrence-evne endnu mere. Hvis de andre stater f.eks. gør noget som ser ud til at styrke deres konkurrence-evne, f.eks. skærer ned i det offentlige, ja, så må staten DK A/S da gøre akkurat det samme - for ellers går vi jo glip af en konkurrencefordel.

Og så handler det også om at få markante begivenheder, dvs. events, til landet, så DK kan markere sig overfor udlandet. Det er neop det der ligger bag en vis kulturministers drøm om at få OL til DK, og det var også det der var drivkraften bag at få klimatopmødet placeret i København, for det giver jo staten DK A/S ubetalelig reklame, som staten DK A/S kan bruge til at promovere sig selv - især overfor udenlandske (læs: amerikanske) firmaer.

Og en konkurrence-stat kan jo ikke klare sig uden arbejdskraft. Derfor ser man flere og flere personer opfordre kvinderne til at få børn tidligere. Det mest realistiske er dog stadig at indvandring er en god ting, og at en vis form styret, reguleret indvandring kan afhjælpe manglen på arbejdskraft der hvor DK (og andre vestlige lande) kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Og det bliver netop indenfor sundhedssektoren, at dette sker.
Og det kommer til at true vores velfærd, hvis ikke vi gør noget ved det her - NU - i Danmark - og i resten af den vestlige verden. Der er penge nok til det hele, hvis vi altså prioriterer korrekt. Det er desværre typisk for borgerlige debattører at slå ud med armene og sige, 'desværre, der er ikke penge til det hele, derfor skal I selv betale mere for dette og hint, igennem brugerbetaling' eller dette her 'i fremtiden vil der være begrænsede resurser, som derfor må tilfalde handicappede og langvarigt syge'. Det er ganske enkelt som at visse borgerlige debattører tror, at der kun findes 1½-2 procent af samfundet, som altid er handicappede eller langvarigt syge, men sådan er det jo ikke. Folk bliver handicappede, fordi de f.eks. bliver kørt ned og må sidde i kørestol og folk bliver langvarigt syge, fordi de f.eks. får konstateret schizofereni eller en svær depresssion eller anden sygdom. Og der kan være stor udskiftning i den her gruppe...

Nå, det blev til en lidt længere indlæg, end jeg oprindeligt ville have skrevet. Jeg vil blot afslutte med at sige, at jeg mener, at Michael, Århus, Verden har ret, kapitalismen bygger sit magtmonopol på at den som har flest penge (mest kapital) vinder. Kapitalismen kan nemlig godt eksistere uden den private ejendomsret, men den private ejendomsret kan ikke eksistere uden kapitalismen. Kapitalismens grundlag er nemlig ikke den private ejendoms-ret, men adgangen og adkomsten til at akkumelere mer og mer kapital. Eller sagt på en anden måde: Kapitalismen (som begreb) ville sælge sin gamle bedstemor, hvis der var penge NOK i det. Den ville også sælge sine børn, sine kone og sin hund, sålænge der var en meget stor fortjeneste (profit) at hente...

/Karsten

Det er muligt at du er bedrøvet over at der ikke skelnes tilstrækkeligt mellem 'socialisme' og 'kommunisme'. Det må skyldes at du enten ikke har læst din lille røde katekismus grundigt nok eller også ikke har forstået, det du har læst.

Den marxistiske variant af 'socialismen' er den eneste, som reelt har overlevet op til 'vor tid'. Anarkististerne havde godt nok et andet syn, men de blev jo ret effektivt eliminerede. Socialdemokraterne tog efter 1917 afstand fra deres 'socialisme', eller 'redefinerede' den i lyset af de rædselsfulde blodsorgier i øst.

Vore dages 'socialister' har ikke meget med Marx at gøre. Klart nok.

Men den gode, gamle misundelseskultur trives stadig. Hos dig som en grov påstand om at de rige beriger sig på de fattiges bekostning. Støn.

Hvad er 'alternativet' til U.S.A.? Ikke den skandinaviske velfærdsmodel, der som jeg ovenfor har redegjort for, hviler på en gammel, snart forældet, kontrakt mellem borger og samfund. Næ, se dig om i den store verden.

Kina? Vær'go at skylle! Indien? Rusland? Mellemøsten, som fraregnet lille demokratiske Israel er et stort religiøst, undertrykkende system.

Jeg formoder ikke at du får blanke øjne, når talen falder på Nordkorea og Cuba?

Prøv at opregne samtlige af FN's medlemslande. Hvor mange er 'demokratier' - ikke bare af navn, men af gavn? Det er hurtigt overset.

Det er symptomatisk for den hensygnende venstrefløj at I kun kan pukke på U.S.A. som det store dyr i åbenbaringen, men ikke på jeres egne fejlslagne projekter, som endte i folkemord og diktatur. Uden U.S.A. kunne I have glædet jer over at leve i tusindårsriget eller proletariatets diktatur.

Næ, forbrug holder hjulene i gang. Men der skal være nogen til at producere, investere, skabe muligheder, udvikle osv. Og det er sjovt nok ikke offentligt ansatte akademikere eller andet godtfolk som med deres små skattekroner bidrager syndeligt til at opretholde den hellige velfærdsstat med alle dens nye kunder fra ind- og udland, som nu stiller op i køen for at få -uden at give..

DERFOR bliver vi nødt til at ændre/udvikle vores samfundsmodel. Også fordi vi i længden ikke kan leve som en ø i den globale landsby og 'regulere' indvandringen, hverken den legale eller illegale. Vi har udfordringer, som fortidens institutioner ikke har nogen løsninger for. Dem må vi selv finde.

Jeg har været uden computer et døgns tid, derfor dette opsamlende svar:

Nørbak: "Den liberale etiks grundforestilling er at individet er frit, ingen skal bestemme over det og at man ikke må stjæle hvad andre laver. Frej Klem Thomsen det du mener altså at dette er usmageligt, usympatisk?"

Det er her, liberalismen forvrider sproget og i bedste Kammerat Napoleon-stil forudsætter stiltiende tilføjelser: "ingen skal bestemme over individet"(s ret til at udbytte andre individer).
"Man må ikke stjæle, hvad andre laver (men gerne frugten af andres arbejde).

Mikael Sørensen: "Penge kommer fra markedet, og markedet belønner talent, risikovillighed og tålmodighed."

Nej: Penge kommer af arbejde, og markedet belønner amoralsk grådighed og styrker laveste fællesnævner. Og i øvrigt er PH-citatet noget af det klogeste, der er fremkommet i denne debat.

Nørbak igen: "Blandingsøkonomi har på ingen måde sejret. De lande med den reneste kapitalisme er også de rigeste lande/ dem med de størst vækst rater."

Mere sprogmanipulation. Lande med blandingsøkonomi har størst lighed. De lande med den reneste kapitalisme/største vækstrater er ikke nødvendigvis de rigeste efter andre parametre end netop vækst. Forskellen på socialister og kapitalister er netop, at socialister opererer med et bredere velstandsbegreb end ren kapitalophobning. Det rigeste land er det "hvor få har for meget og færre for lidt" - for nu at citere en, der ikke kan beskyldes for meddelagtighed i Stalinisme eller andet djævelskab.

Chris H: "Men den gode, gamle misundelseskultur trives stadig. Hos dig som en grov påstand om at de rige beriger sig på de fattiges bekostning. Støn."

Ja, det er groft, at nogen vover at gentage denne så ofte fornægtede kendsgerning. Jeg kan godt forstå, du stønner. Men at gå så vidt som til at argumentere mod det faktum, at man ikke kan blive rig, uden at nogle andre bliver fattige(re), er åbenbart under din værdighed.

Og jweg synes, det er hjertegribende pinligt, at visse mennesker ikke kan forestille sig nogen anden grund til at ønske større lighed end misundelse. Gad vide, om de aner, hvor selvafslørende en sådan påstand er?

"Den marxistiske variant af 'socialismen' er den eneste, som reelt har overlevet op til 'vor tid'. Anarkististerne havde godt nok et andet syn, men de blev jo ret effektivt eliminerede. Socialdemokraterne tog efter 1917 afstand fra deres 'socialisme', eller 'redefinerede' den i lyset af de rædselsfulde blodsorgier i øst.

Vore dages 'socialister' har ikke meget med Marx at gøre. Klart nok."

Chris Henriksen, prøv at læse den første og sidste sætning i det her citat fra dig, det er ærlig talt ikke særlig klart. Det ene sted skriver du at den marxistiske variant er den eneste som reelt har overlevet og det andet sted at vore dages socialister ikke har meget med Marx at gøre. Kan du bestemme dig? Bortset fra det havde Marx ikke meget definitive ideer om hvordan et socialistisk samfund helt konkret skulle udformes. Han var i første omgang mere beskæftiget med at analysere mekanismerne i det kapitaliske samfund, med henblik på, at skabe et grundlag for en videreudvikling af samfundet i en mere socialistisk retning. Der har været mange forskellige ideer til strategier om hvordan det konkret skulle gøres, det ser du jo af den opsplitning der har været indenfor gruppen, af det man kalder for socialister. Socialdemokratisme er forøvrigt ikke noget der først opstod i 1917, det går så langt tilbage som til 1848. Det danske socialdemokrati blev oprettet i 1871 og havde fra begyndelsen demokrati på programmet. Selv bolshevikkerne i Rusland så sig selv som socialdemokater, men det gik så desværre i vasken da de tabte ved det første valg, der var i Rusland efter revolutionen.

"THE COUNTRY WAS FOUNDED ON THE PRINCIPLE THAT THE PRIMARY ROLE OF GOVERNMENT IS
TO PROTECT PROPERTY FROM THE MAJORITY - AND SO IT REMAINS

(...)

The masses against the classes
I'm tired of giving a reason
When the future is what we believe in
We love the winter, it brings us closer together

(...)

A SLAVE BEGINS BY DEMANDING JUSTICE, AND ENDS BY WANTING TO WEAR A CROWN... "

- Manic Street Preachers - "The Masses against the Classes", 1999 (+ citater af Noam Chomsky og Albert Camus i starten og slutningen af sangen)

Rød front!

Tak fru Post for dit dejligt harmdirrende indlæg...denne debat er så nødvendig, for de lalleglade Ceposdrenge, og deres spinnede slæng, har ingen indsigt i den virkelighed, mange danskere lever i.
De vil ikke sammenligne fakta, som ikke tjener til at legimitere deres udgave af virkeligheden. Det kan ikke kaldes rationelt eller liberalt, men grådig og kortsynet adfærd.

til søren nørbak.

Du skriver, i et forsøge på at svare mig. " 1) kapitalismen er et økonomiske system 2) kapitalismens grundlag er private ejendomsret."- kender du Adam Smith, og hans bog " An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776." - Den er jo alle retro-liberalisters bibel. Så med dine egen ord. Prøv igen !

Selvom diskussionen forlængst har bevæget sig væk fra artiklens indhold, og al rimelighed i argumentation, synes alligevel at det er spændende at se, hvordan Godwins Lov kommer på banen, og hvordan debatører alle mulige og umulige sammenhæng, de ikke har et gram bevis for.

Som udgangspunkt synes jeg ikke at Adam smith har 100% fejl, og det samme gælder for Marx, i deres beskrivelser og refleksioner over den verden/ de samfund de lever i. In mente, skal man selvfølgelig huske John Maynard Keynes, der iigesom blander det "bedste" fra smith og marx sammen.

Det er derfor fundstændigt vanvittigt at foreslå, at vi som et moderne og udviklende samfund, kun skulle hylde den ene samfundsøkonomiske teori. f.eks. smiths kapitalisme, som Nørbak er fortaler for, eller ren marxisme, som jeg er fortaler for i 3. verdens udviklingslande, som f.eks nepal, somalia, peru, osv.
Dvs. at man er nødtil at tage udgangspunkt i det eksisterende samfund, i på den pågældende nutid, og forholde sig til hvordan man ønsker at samfundet skal udvikle sig fremtiden.
Et godt eksempel på lille land, der for 50 år siden, var en ørkenstat uden en klar fremtid, er Dubai. Der tiltrods for sin relativ lille forekomst af olie, har prioriteret at give sin borger de bedste mulighed. gratis uddannelse, gratis lægehjælp, borgerløn, og en meget lav personlig indkomstskat.
Hvilket i dag, godt 50 år efter betyder at Dubai, er meget vigtig spiller på verdens kapital markeder. Med bl.a en konsortium kaldet Emaar, der er ved at opkøb amerikanske hotelkæder, megaindustrier, og hollywood selskaber, samt ejer alt hvad der er værd at eje i dubai.
Måske er det værdi-forskellen imellem at være prins, og bestyrelsemedlem/boradmember/CEO, der giver et større perspektiv, for prins Sheikh Mohammed bin Rashid Al-Maktoum, og hvorfor han som hans "venner" i saudi arabien, ikke har brugt alle penge på kortsigt fristelser, til glæde for dem selv.

"Den liberale etiks grundforestilling er at individet er frit, ingen skal bestemme over det og at man ikke må stjæle hvad andre laver."

Det er vel ligesom noget alle kan skrive under på. Hvis man ikke er mere i stand til at konkretisere hvad frihed består i, er man jo lige vidt. Liberalisters opfattelse af frihed virker jo tit som om den består i en opfattelse af, at der engang var en naturskabt paradisisk tilstand af total frihed, som er blevet frarøvet dem ved opkomsten af staten, men det er jo ikke rigtigt. For det første kan man aldrig være totalt fri, alle bliver født ind i en verdensorden, med eller uden stat, som er genereret på den ene eller anden måde og som påvirker folks livsvilkår og dermed den grad af bevægelsesfrihed de har. For det andet er frihed jo et menneskabt koncept, det er ikke en naturtilstand, men noget man skaber gennem at etablere en orden. Frihed skabes således paradoksalt nok gennem etablering af en række forbud, som sikrer folk en status i forhold til andre, der gør dem istand til at udfolde deres liv på den ene eller anden måde, tag f.eks. bare menneskerettighederne som dybest set baserer sig på en række forbud. Så ligegyldigt hvordan du indretter samfundet, det gælder også for liberalistiske samfund, er du jo altid med til at skabe en orden, som i et eller andet omfang begrænser folks umiddelbare frihed, men som også giver dem nogle frihedsgrader. Hvor frit et samfund er, kan således ikke bedømmes på om der etableres en orden, der i et eller andet omfang begrænser folks personlige frihed, det sker under alle omstændigheder. I stedet må man på et samfundsmæssigt plan kigge på hvor potentielt gode muligheder fok generelt har for at leve og udfolde sig under den samfundsorden man har etableret. Det omfatter spørgsmål som folks lighed for loven, de økonomiske muligheder o.s.v. Det betyder jo ikke at den enkeltes personlige frihed ikke er vigtig, men at sikre folks personlige frihed på et samfundsmæssigt plan er jo netop også afhængigt af, at vi alle er villige til at rykke en balle engang imellem for at gøre plads for andre.

"Blandingsøkonomi har på ingen måde sejret. De lande med den reneste kapitalisme er også de rigeste lande/ dem med de størst vækst rater."

Det kommer vel an på hvilke succeskriterier man opstiller. Det er sikkert rigtigt at økonomier, der er meget markedsbaserede, umiddelbart genererer mere vækst, problemet er bare, at den vækst eller rigdom fordeles utrolig dårligt i de samfund, hvilket for det første resulterer i fattigdomsproblemer og i sidste ende også kan skade økonomien, fordi distributionen af købekraft bliver ulige fordelt. Bare se på USA og deres problemer med subprimelån. Det er jo bl.a. sådan nogle problemer blandingsøkonomiske lande prøver at tage højde for, sådan at man får en bedre fordeling af den genererede vækst, hvilket giver færre fattigdomsproblemer samtdig med at det kan være med til at sikre en mere stabil økonomi.

"Blandingsøkonomi har på ingen måde sejret. De lande med den reneste kapitalisme er også de rigeste lande/ dem med de størst vækst rater."

Ja for det er selvfølgelig succeskriteriet. Vækstrater. Tak for kaffe, det er da intet under, at verdens tilstand er som den er!

"Well did you hear, there's a natural order?
Those most deserving will end up with the most?
That the cream cannot help but always rise up to the top,

Well I say,... “Shit floats”.

If you thought things had changed,
Friend, you'd better think again,
Bluntly put, in the fewest of words:

Cunts are still running the world,
Cunts are still running the world.

Now the Working classes are obsolete,
They are surplus to society's needs,
So let 'em all kill each other,
And get it maid overseas.
That's the word don't you know,
From the guys that's running the show,
Lets be perfectly clear boys and girls,

Cunts are still running the world,
Cunts are still running the world.

Oh feed your children on crayfish and lobster tails,
Find a school near the top of the league,
In theory I respect your right to exist,
I will kill you if you move in next to me,

Ah, it stinks, it sucks, it's anthropologically unjust,
Oh but the takings are up by a third,
Cunts are still running the world,
Cunts are still running the world.
(Cunts are still running the world)
(Cunts are still running the world)

The free market is perfectly natural,
Do you think that I'm some kind of dummy?
It's the ideal way to order the world;
“Fuck the morals, does it make any money?”

And if you don't like it? Then leave.
Or use your right to protest on the street,
Yeah, use your right but don't imagine that it's heard,

Not whilst cunts are still running the world,
Cunts are still running the world,
Cunts are still running the world,
Cunts are still running the world,
Cunts are still running the world,
Cunts are still running the world,

Cunts are still running... the world."

- Jarvis Cocker (2006)

6.500 kroner om måneden...... til een person til det hele efter skat.......

Det er ikke meget, og har man en stor husleje, så bliver livet hurtigt næsten ligeså ufrit som i et fængsel.
( Når fængslespladser ikke tilbydes direkte som alternativ, så skyldes det nok blandt andet, at det er for dyrt..? ;-)

Hvis der i det beløb også skal være lidt plads til fornøjelser, så bliver man nødsaget til at skære drastisk ned på en masse ting, som de fleste nok ellers ville regne for basale.

Mit bedste råd til mennesker i den situation må være at skaffe sig et billigt sted at bo og at undgå at stifte gæld.
Hvis man lærer at sno sig, så kan det godt lade sig gøre, men man kan ikke lege lige med de rige.

Jeg tror ikke på, at beløbet er lavt nok til at tvinge folk på arbejde.
Jeg har oplevet flere, som helt har frasagt offentlig ydelse og i stedet har levet som tiggere, fordi de ikke kunne klare presset.

I det hele taget har jeg ikke meget tro på arbejdspligt.
I fremtidens velfærdssamfund mener jeg, at arbejdspligten skal afløses af en borgerløn, som kan justeres op og ned alt efter økonomi og udbud og efterspørgsel på arbejdskraft.

Er Frej Klem Thomsen fortsat på denne tråd?

Jeg har et par opklarende spørgsmål til dig.

@Svend: Jo, det hænder.

Men hvis det kun er spørgsmål til mig, så er der måske ingen grund til at bruge et offentligt debatforum som dette?

@ Frej Klem Thomsen.

Det er godt nok nogle spørgsmål til et par af dine kommentarer, men da de er fremsat her i tråden går det vel?

1). 30 december skriver du bl. a.: ” Socialisme er ikke per definition imod privat ejendomsret”.

Er det ikke en selvmodsigelse? Det strider imod min facitliste, men den er også fra 68. Kunne du give et par eksempler?

2). 29. december skriver du. ” Hvis du vil have succes-eksempler på socialisme, så er det nemmeste sådan set at kigge på de skandinaviske velfærdssamfunds udvikling efter 2. verdenskrig.”

Hvordan søren er du kommet til den konklusion, at de skandinaviske velfærdssamfund er socialistiske? Forklar,forklar.

@Svend: Det bliver lidt kort, for det er nogle ret brede spørgsmål du stiller, men jeg skal da gerne forsøge:
1) Det som socialisme per definition er imod er udbytning af den værdi som skabes gennem arbejde, dvs. den uretfærdige fordeling af de goder mennesker producerer. Det forsøgte bl.a. kommunisterne at løse ved at afskaffe retten til at eje en bestemt type ejendom: produktionsmidlerne. For det første er reguleringen af ejerskabsforhold altså rent instrumentel - deraf kommer også at forskellige socialister valgte andre metoder end den kommunistiske (jvf. 2). For det andet er det værd at bemærke at selv med den kommunistiske model er den private ejendomsret ikke egentligt afskaffet (ligesom forbuddet mod at at eje f.eks. børneporno og sprængstoffer heller ikke afskaffer den private ejendomsret). Andre typer mere utopiske socialisme ville decideret afskaffe den private ejendomsret, men de praktiseredes mig bekendt aldrig udenfor kortvarige eksperimenter i forskellige venstreorienterede kollektiver og lignende.

2) En alternativ løsning til det kommunistiske forbud mod privat -eje af produktionsmidlerne er den redistributive retfærdighed som socialdemokraterne agiterede for (i modsætning til kommunismens, ihvertfald erklærede ambition om at praktisere distributiv retfærdighed). Der forbliver privatpersoners ret til at eje produktionsmidlerne intakt, men der indføres en stejl progressiv beskatning, især på indkomst som ikke er baseret på eget arbejde (ejendomsstigninger, aktieafkast, osv.). Skattemidlerne udmyntes som fælles velfærdsgoder hvilket både tentativt dirigerer pengene tilbage til de mennesker som er blevet uretfærdig forfordelt i første omgang, og skaber grundlaget for et sammenhængende og produktivt samfund i bredere forstand.

At moderne social-demokrater, både i Danmark og andre lande, i vid udstrækning har ændret målsætninger og politisk program er noget helt andet...

Iøvrigt vil jeg henvise til den udmærkede Wiki-artikel om emnet: http://en.wikipedia.org/wiki/Socialism

@ Frej Klem Thomsen.

Når jeg stillede dig spørgsmålene er det fordi, jeg er aldeles uenig i dine to påstande.

På grund af indtrufne omstændigheder har jeg desværre ikke mulighed for at diskutere det med dig nu – men måske en anden gang.

Jeg beklager ulejligheden.