Det er allerede nostalgisk. Pia Kjærsgaard taler om "kulturkamp". Det registreres tålmodigt af pressen, at lederen af Dansk Folkeparti er trådt ind som menigt medlem af Folketingets Kulturudvalg. Hun fortæller, at hun gerne vil give kulturfolket "lidt at tænke på", hun vil gerne gå mere ind i "værdikampen" og "kulturkampen". Pia Kjærsgaard har fortalt kulturminister Brian Mikkelsen, at hun synes, han har svigtet kulturkampen.
Så det forekommer hende helt naturligt, at hun nu må engagere sig. Dansk Folkeparti er et ungt parti. Det er kun 12 år gammelt, så det har endnu ikke haft tid til at markere en kulturpolitisk profil.
Det sjove ved episoden er reaktionen: Der er ikke nogen, der raser over Pia Kjærsgaards entré i Kulturudvalget, og der er ikke nogen, som hidser sig op og kræver hende ekskluderet fra det gode selskab. Der er ikke nogen, som hævder, at hun ikke er 'stueren' og skal blande sig udenom den velfærdsstatslige forvaltning af den gode smag.
Den stiltiende accept er både en succes og en fiasko for Pia Kjærsgaard. Det er en fiasko, fordi "kulturkampen" lever af afvisning og eksklusion. Kulturkampen gives kun, når forvaltningen af den gode smag samtidig markerer afvisningen af den dårlige smag. Der er således ikke blevet nogen kamp ud af Pia Kjærsgaards engagement i kultur, og det er sådan set en succes for Pia Kjærsgaard, at hun nu ikke længere afvises ved døren. Men det betyder samtidig, at hun må ikke længere kan mobilisere modsætningen mellem det fortrængte 'folk' og den undertrykkende 'elite'. Når hun ikke længere kan provokere 'eliten' til at lægge afstand til hende, kan hun heller ikke påberåbe sig 'folket'.
Hun kan i stedet bidrage til at forvalte driften af de danske kulturinstitutioner og måske gøre sig gældende med enkelte rituelle overfald på røde spøgelser i Danmarks Radio. Hun kan føre almindelig kulturpolitik, men hun kan ikke mobilisere en kulturkamp. ligeledes er det heller ikke lykkedes Dansk Folkeparti i 2007 med opråb til "værdikamp" og udfald mod bederum og halalslagtet kød at provokere de gode gamle fronter til endnu en runde i ringen.
Protesterne har mistet deres kraft
Man kan på den ene side tale om en sejr for Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen: Den tænkning, som delte verden op i de progressive kosmopolitter med den gode smag og de reaktionære nationalister med den dårlige smag, har mistet sin status som "den naturlige måde at se tingene på". Men det betyder også, at protesterne imod den har mistet deres kraft. Man kan på den anden side registrere en anden tendens i Pia Kjærsgaards udtalelser: Til Politiken taler hun næsten selv som en gammel kulturradikal. Hun synes, der var noget "forfriskende" over rindalismens opgør med Kunstfonden og det københavnske kulturliv. Det "vakte debat" og satte noget i gang. Rindalismen virkede altså "frigørende". Men Pia Kjærsgaard må dog tage afstand fra Rindals specifikke kunstsyn. Det er i den kontekst signifikant, at Pia Kjærsgaard selv bruger det blandt højtuddannede forvaltere af den gode smag typiske billede på den dårlige smag, når hun afviser Rindals kunstsyn: En "kronhjort ved skovsø" er nemlig ifølge Kjærsgaard ikke "lige præcis det, der er kendetegnende for den, hvad man vil støtte".
Det betyder ikke, at Pia Kjærgsgaard er blevet kulturradikal. Det betyder omvendt, at selve afvisningen af "den brølende kronhjort ved en skovsø" er blevet en kulturkritisk "brølende kronhjort ved en skovsø". Kritikken af denne kliché er blevet til en kliché. Som sådan er momenter i den engang 'grænseoverskridende' kulturradikalisme blevet til en tradition, som selv Pia Kjærsgaard forvalter som noget særligt dansk. Og så er det ikke længere kulturradikalisme. For som Poul Henningsen sagde: "Man har ret, indtil man får ret."
Forveksler kultur med finkultur
Der er et andet ironisk aspekt ved Pia Kjærsgaards forsøg på at relancere 'kulturkampen'. Ordet kultur cirkulerer i to vidt forskellige betydninger: Kultur kan betyde "finkultur", men det kan også betyde, den "måde vi gør tingene på". Kultur kan både betragtes som det, der vedrører det æstetiske og den gode smag, og kultur kan betragtes som vaner og rutiner. Anders Fogh Rasmussens kulturkamp rettede sig ikke specifikt imod finkulturen, men imod en bestemt finkulturs prægning af de almindelige antagelser om, hvad der er rigtigt og forkert i velfærdsstaten. Man kan sige, at kulturkampen var et opgør med bestemte forfatteres, intellektuelles og kunstneres privilegerede stilling i offentligheden. Præcis derfor var kulturkampen heller ikke en intellektuel øvelse, som handlede om med systematiske argumenter og fine billeder fra finkulturen at vise hvor illegitim en magt, 'kultureliten' havde udøvet. Kulturkampen blev ført på en masse skældsord og metaforer, som udstillede de urbane humanister som slappe og naive smagsdommere. Den blev ikke ført på de intellektuelles præmisser, men som en anfægtelse af de intellektuelles præmisser.
Men når Pia Kjærsgaard træder ind i Kulturudvalget for at føre kulturkamp, forveksler hun kultur, forstået som vaner, med finkultur, præcis ligesom den konservative kulturminister Mikkelsen gjorde det. Hun tiltror finkulturen en kulturskabende autoritet, som hun selv har været med til at underminere. Og det er derfor, det forekommer nostalgisk, når Pia Kjærsgaard vil påvirke danskernes vaner og forestillinger gennem finkulturen.
AAge Øhle
31. december, 2007 #
Kan vi ikke i enkeltheder få forklaret, hvad kulturkampen går ud på.
Jeg mener ikke, at kultur har forskellige kvaliteter,- hvis dette er tilfældet, hører jeg gerne herom.
Kultur optager mig usædvanligt meget,- ikke tidligere, da snakkede man ikke så meget om den, den var der bare.
Er kulturbegrebet så bredt, at alle fjolser kan udtale sig herom?
Jeg er af Bomholt-generationen, derfor lidt uerfaren!
R H Ristinge
31. december, 2007 #
Kære Hr Øgle
Kulturkamp er et begreb man har hentet fra USA, hvor det hedder the Culture War, et kulturopgør med de radikale og mere eller mindre påståede venstreorienterede og deres holdninger til alt muligt lige fra kunst over religion til frisind, abort og Vietnam osv osv. For det amerikanske højre ville imidltertid selv mange danske venstrefolk falde ind under fjendebegrebet og salig Hr Bomholdt ville være et selvskrevet angrebsmål.
Men pointen er at heller ikke her formåde den danske højrefløj at tænke en selvstændig tanke. Det bedste de formår er at importere deres tanker, fuldkommen på samme måde som man på TV importerer No Deal og Lykkehjulet, Big Brother og alle de andre store kulturelle nyskabelser
Ulrik
31. december, 2007 #
Bomholt ??
Jeg troede da bestemt det var Tertiær-generationen ?
Erfaring kommer åbenbart ikke altid med alderen --
--- oo----
Og så skulle jeg tilmed nå at være relativt enig med Ristinge inden året randt ud ---
Det tyder da godt for det nye år - eller ??
Kulturkampen er ikke noget der kan skilles fra klassekampen ....
Og med dagens samfundsformation er klassekampen svær at få øje på i det mindste på nationalt plan
Det betyder derimod ikke at kampen om kulturer eller definitionerne af dem er et overstået kapitel i historien.
Så vi mødes nok igen efter årsskiftet på Informations debat og min fornemmelse siger mig at der slet ikke er rykket så vældig meget på positionerne, men lad os nu se...
Godt Nyt år i al fald -
Jan H. Hansen
31. december, 2007 #
OK, det er ikke min hensigt at forsvare Pia Kjærsgaard, men hvis Pia Kjærsgaard forveksler kultur med finkultur, så forveksler journalisten til gengæld finkultur med kunst og lavkultur med ikke-kunst(?). Den her opdeling i finkultur og lavkultur er ligeså antikveret som Pia Kjærsgaards skelnen mellem kultur og finkultur.
Når de studerende fra traditionelt finkulturelle hjem kommer ind på universitetet, sidder de ikke og analyserer finkulturelle ting - værker, osv. Nej, de analyserer i stedet lavkulturelle ting som "Vild med dans", "Robinson", men selvfølgeligt med hele det dyre analyseapparat af franske filosoffer osv.
Ham der til gengæld kommer fra en traditionel lavkulturel baggrund, dukker op på universitetet med den misforståelse, at han skal ind og studere finkulturel litteratur og film osv.
Enden på det bliver, at det traditionelt finkulturelle bliver blandet sammen med det traditionelt lav-kulturelle. Og man må derfor spørge sig, om det overhovedet giver nogen mening længere at skelne på denne måde? Det mener jeg ikke det gør.
Der skal nok dukke en reaktion mod alt dette op, der vil forsøge at "redde" finkulturen fra at drukne i et lavkulturelt søle. Men det er efter min bedste overbevisning omsonst. Jeg kan ikke rigtigt gennemskue om det er det der dybest set er Pia Kjærsgaards hensigt.
R H Ristinge
1. januar, 2008 #
Ulrik - Læs artiklen - 'Man bringer ikke Vesten til fald ved at vælte to tårne' - den rammer på flere punkter mine synspunkter.
Jo øglen er sikkert fra tertiær tiden - dens jævnlige grynt er bestemt en god illustration på det faktum at ikke alle skabninger blive visere med årende.
godt nytår
Per Vadmand
7. januar, 2008 #
Må jeg citere Preben Wilhjelms læserbrev forleden: "De er ikke blevet stuerene. Det er stuen, der er blevet beskidt."
simon nørrebro
7. januar, 2008 #
Hvis ikke du havde gjort det, så havde jeg. Wilhjelm er en af de sidste repræsentanter for den altid anstændige, altid velvalanceret kritiske og intelligente debat. Man kunne ydmygt ønske sig en kronik eller to fra PW's side - bare sådan som lidt afveksling indimellem alle pianisterne og paranoikerne.
Helge Fischer
15. Juli, 2008 #
Pia Kjærsgaard vil forandre danskernes holdninger og vaner gennem finkulturen. Ak,ja! Om det får Pia K og hendes DF. vælgeres kronghjort ned fra væggene skal være usagt. Man en trøst er det, at den menneskelige race også de lidt mørkere af slagsen altid vil ha´ det mest effektive våben mod denne form for politisk tågesnark, latteren.
Esben Nybæk
18. Juli, 2008 #
Folk kan tegne og male hvad de vil.
Du kan gøre lige hvad du vil. Du kan lave en film om at statsministeren er bøsse og alt det andet. Du kan sige lige hvad du vil. Vi har måske verdens frieste land. Vi har stadig ytringfrihed, så selvom der nok ikke nogen der tør Muhammed, så er der frit slag.
Derfor er det også dekadent hyklerisk, at en flok folk der ikke kan tegne, sammen med en flok folk der ikke kan skrive, har slået sig sammen med en flok personer der ikke kan spille og så en flok folk der ikke kan lave film og så hyler i kort over, at vi andre ikke vil betale for deres bras vi ikke gider se på eller høre om.
I har ingen værdier. I har ikke givet Danmark noget som helst. Da vi blev angrebet på retten til at ytre sig frit der var I stille. Ikke én såkaldt kunstner var bekymret over andet end sine egne bibliotekspenge eller livslange ydelse. Bistandsklienter - det ville det hedde, hvis I boede i Brøndby.
Dette alene er problemet. Danmark er inficeret med såkaldte kunstenere der altid bare laver det samme bras ingen holder af; så hyler de og forventer at det er en fællesopgave at betale for deres weltsmertz.
Tiderne er skiftet. Vi gider ikke høre om jeres vås. Vi gider ikke se jeres værker. Vi er trætte af at der aldrig sker noget. Det hele er det samme. Det ligner ikke engang noget! *GYS!* antyder manden at figurativ kunst måske er mere spændende end en installation med en sovepose der prutter!!!!
Og så prøver I igen, for den vane har i vist fået under SR-regeringen, at kapre debatten med nuanceringer af nuanceringer og underlige forklaringer på, hvorfor det ikke er et problem at I bare lader som om i laver kunst. I lader som om det er ufint ikke at tænke det samme om kultur og kunst som "I" gør.
Man kan på den ene side tale om en sejr for Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen: Den tænkning, som delte verden op i de progressive kosmopolitter med den gode smag og de reaktionære nationalister med den dårlige smag, har mistet sin status som "den naturlige måde at se tingene på".
Ja tænk engang, det var da helt utroligt underligt at det kunne se. Her gik jeg og troede at det var givet a priori at det kun var jer der kunne have en holdning til hvad god kunst er... hvor er det underligt at det ikke er sådan. Det virker da netop helt naturligt... hold da kæft man skal være en taber for at tro verden er så simpel.
Og det er jo netop tabere i er. Det er slut. I har tabt. I har tabt hele vejen, for der er ikke nogen der synes i er dygtige. Hvorfor? fordi I ikke er det. I er dårlige. I er ringe. Det i laver er noget møg. Det har ringe kvalitet.
Sammenligner man med udlandet kan I ikke en fløjtende fis, selvom alt bliver serveret på et fad herhjemme. På kunstakademiet er det moderne ikke kan kunne noget - år efter år ser vi totalt talentløst ligegyldigt bras. Troede I det kunne blive ved? Har man lov at være så naiv? Det er som at brænde et straffespark på et tomt mål...
I døde da jeres tanker gik i stå. I kunne ikke forny jer. I kunne ikke levere varen. Er det kompliceret? Næh, det er det ikke. I kan eventuelt skrive et digt om at det er uretfærdigt - ikke at det betyder noget, for der er ikke nogen der gider læse det.
Heinrich R
18. Juli, 2008 #
Esben Nybæk:
"Folk kan tegne og male hvad de vil. "
Folk kan også skrive, jamre, brokke og klynke hvad de vil.
Og man kan eventuelt skrive et digt om at det er uretfærdigt - ikke at det betyder noget, for der er ikke nogen der gider læse det.
Esben Nybæk
18. Juli, 2008 #
www.kunstfornærmet.dk <-- hop ind og søg støtte.
De leder efter folk der ikke kan tegne og male, men som har et ego som om de kunne! Det er kunst!
Per Thomsen
18. Juli, 2008 #
Esben Nybæk hvorfor vil du ikke indrømme at dit rigtige navn er Flemming Rose?
Esben Nybæk
18. Juli, 2008 #
www.imens-vi-tuder.dk <-- en spændende interaktiv digtoplæsning i cyberspace, af en række unge digtere der TOTALT vil skide på versefødderne. Ikke et eneste vers! SUPER PROGRESSIVT!
Per Vadmand
18. Juli, 2008 #
Nybæk: "Og så prøver I igen, (...) , at kapre debatten med nuanceringer af nuanceringer og underlige "
Ja uhadada, føj for at være nuanceret, ikke, Esben?
Esben Nybæk
23. Juli, 2008 #
Undskyld Per, men jeg mener du forsimpler nuancebegrebet. Du lever i en sort-hvid verden, hvor du kun skelner mellem hhv. ikke-nuanceret og nuanceret - sådan er det jo ikke.
Man kan jo faktisk se nuanceret på ting, uden nødvendigvis at se på nuanceringer af nuanceringer af nuanceringer.