Helmut Schmidt har et godt øje til de fordomsfulde betragtninger om Kina, han finder i den vestlige verden, både hos politikere og journalister. Det viser han i sin nye bog, Nachbar Kina.
»Hvad ved vi i Europa egentlig om Kinas åndelige, politiske og økonomiske historie og udvikling,« spørger den 88-årige tidligere tyske forbundskansler, og går videre med at minde om, at det ikke mindst er Vestens koloniherrer, som i det 19. og japanerne som i det 20. århundrede bidrog til det kinesiske folks nedtur. Hele den lange kinesiske historie og kultur, herunder konfucianismen, som i bogen gives et helt kapitel, er mere eller mindre ukendt i store dele af den vestlige verden. Som modvægt mod denne uvidenhed fremstår bogen som et vægtigt bidrag.
Helmut Schmidt er en af de bedste kendere af Kina og den udvikling, landet har undergået de senere år. Siden halvfjerdsene har han besøgt Kina og haft flere møder med alle lederne. I en samtalebog med journalisten Frank Sieren udbreder Schmidt sig med vanlig indsigt og skarpsindig analyse om et af tidens hotte emner; hvad kan vi forvente af udviklingen i Kina?
Kina er om noget et modsætningernes land. Ikke blot på grund af de store indkomstforskelle, men også i kraft af sin historie og styreform. Et kommunistisk og kapitalistisk land på én og samme tid. Et land, der i Vesten ofte omtales som et stort potentiale for salg af vore egne produkter, et marked med en milliard mulige kunder. Men det er efterhånden ved at gå op for flere, at det også er en konkurrent på en række områder, hvor vestlige varer hidtil har kunnet dominere. Hvor Kina tidligere havde ry som landet, der hovedsageligt producerede billigt og uholdbart plasticlegetøj, er det i dag ved at svinge sig op til et niveau, hvor det bl.a. på elektronikområdet er på omgangshøjde med de vestlige firmaers kvalitet og pris.
Således er i al fald en af pointerne hos Schmidt.
I sit forord redegør Schmidt for, hvad der er hans ønske med bogen.
For det første at skabe større bevidsthed om den tre tusind år gamle kinesiske kulturs rigdom. En kultur, som er ved at genvinde fodfæstet efter Maos kulturrevolution. For det andet at give grundlag for andet og mere end det letkøbte moralske og politiske Besservisserei, som ikke mindst finder sted i den kritikløse overtagelse af en række fordomme om Kina, som er fostret i USA.
Kinas manglende demokratiske sindelag skal man være varsom med at påpege, når man burde feje for egen dør, mener Schmidt. Det gælder for USA og for Tyskland, som i kraft af sine egne historier burde fare frem med noget større ydmyghed, end f.eks. kansler Merkel har gjort.
Det tredje ønske med bogen er at påvise, at Kina på ingen måde er skyld i Vesteuropas problemer. Kinas indtræden på det globale verdensmarked bliver ofte udlagt som en fare for Vestens arbejdspladser og velstand. Men eksempler som Irland, Østrig og de skandinaviske lande viser, at det godt kan lade sig gøre at have en sund økonomi uden at være truet af lande som Kina. Og hvis man i Vesten er fortaler for den frie handel, når det er til Vestens fordel, må man fastholde den holdning, også når det lykkes for tidligere udviklingslande at hæve sig til et niveau, hvor de bliver ligeværdige handelspartnere.
Og Kina har svunget sig op til et niveau, hvor de i løbet af få år har opnået en økonomisk vækst, der savner sidestykke. I 2006 var der således et handelsoverskud på 100 milliarder dollars, og dette er blot et af flere år med en udvikling hen mod en af verdens stærkeste økonomier. Så der er al mulig grund til at være opmærksom på den økonomiske kraftpræstation, der ligger bag den kinesiske vækst.
Spørgsmålet er så, om Schmidt har ret i sin afstandtagen til de mere kritiske røster, der både i og uden for Tyskland har rejst sig mod udviklingen i Kina. Utvivlsomt er der fordomsfulde holdninger til Kina, som ignorerer en række af de forhold, Schmidt med stor indsigt fremdrager. Hans kendskab til de seneste 30 års udvikling i Kina er der ikke mange, der kommer op på siden af. Fra Mao til den nuværende leder Jintao, som er Schmidts gode ven. Spørgsmålet er så, om irritationen hos der Altkanzler over fordommene og dumhederne er så stor, at han i sin afstandtagen til dem bliver for positiv i sin bedømmelse. Mange peger på Kinas økonomiske ulighed, manglende holdning til arbejdsmiljø, manglende miljøbevidsthed osv. At selv samme forhold også præger f.eks. USA, er der næppe den store tvivl om. Afgørende bliver det, om Kina i fremtiden udvikler sig til en nation, som både har verdens stærkeste økonomi og et elendigt forhold til demokrati og miljø.
Nachbar China. Helmut Schmidt im Gespräch mit Frank Sieren. Ullstein Taschen-buch/Econ Verlag. 325 s. 9.95?.
