DET HAR været et hårdt år for de danske biblioteker. Ved overgangen til de nye storkommuner har man nedlagt 103 biblioteker, hovedsageligt filialer, rundt om i hele landet. Dette i forlængelse af at udlånet har været drastisk faldende gennem de sidste 25 år - faktisk med noget, der nærmer sig en halvvering.
Så forleden rykkede Pernille Schaltz ud i Politiken med en ny vision, som føjer spot til skade. Hun, der er 35 år, er blevet leder af Københavns Hovedbibliotek, den største platform, hun kan få. Hendes alder nævnes ikke, fordi hun er kvinde, men fordi hun har fået et kæmpe stort kulturelt ansvar i en ung alder. Hun er blevet ansat på sine gerninger, en tilsvarende vision, udført i Aalborg.
Bøgerne skal drosles ned til fordel for de digitale medier, der også kan bruges til spil for børn (og voksne?). Mindre udlånte bøger skal sendes på aftægt i et depot, og i stedet skal det største lokale i stueetagen mere ligne en boghandel med de største bestsellere sat frem. Der skal købes mange flere bestsellere, for det er dem, folk efterspørger, for de er trætte af de lange ventetider. Selvsagt købes færre af alle de andre bøger.
SANDELIG en omvæltning for dansk folkeoplysnings flagskib gennem generationer. Pernille Schaltz’ bedste argument er, at hun vil prøve at dæmme op for lånernes flugt fra biblioteket samt omstille det til en ny tid. Har man først fået folk ind, vil de måske gradvist udvider deres felt. Folk i dag søger oplysninger på google snarere end i bøger, og mange har bedre råd til at købe bøger selv end før. Men også en syl i øjet, som det hedder i en artikel i Politiken, hvor bogbranchen tager afstand fra ideen.
Et hovedargument er, at hvorfor pokker skal biblioteket løbe i hælene på markedet? Dette med at ‘græsse’ i reolerne og gøre fund bliver aldrig det samme. I øvrigt har de fleste hjem en computer.
FORFATTERNE, som ikke skriver bestsellere, kan vente en større indtægtsnedgang, hvis der pludselig kasseres en masse af deres bøger, hvilket uundgåeligt sker i forbindelse med lukningen af biblioteker. Dette kuede folkefærd er ikke blvet stillet nogen kompensation i udsigt. Men ikke kun bogbranchen beklager sig. Rundt om i lokalområderne har lånere protesteret. Pludselig er der længere til det forjættede bogland. Hårdt for pensionister og børn.
I Bjæverskov/Ejby indsamledes f.eks. 2.500 underskrifter. I Dybbøl 1.600, hvilket er mere end hver tredje indbygger. Her forsøgte en gruppe vrede borgere at tømme hylderne ved at megalåne bøger og køre dem væk på trækvogne og trailere.
Det er kort sagt ikke så ligetil for borgmestrene sådan bare lige at lukke et bibliotek. De bør tænke sig om en ekstra gang, så flere bog-massakrer udgås. I grunden burde der være mediecentre, som tager sig af det nye ‘digitatur’, og hvis budgetter ikke er koblet sammen med bibliotekernes bogkonti. Egentlig ikke en ikke en logisk konstruktion.
Kommentarer
Det er mærkværdigt. Jeg har i mit liv brugt uanede mængder af tid på bibliotekerne. Jeg kan endnu mærke den svimlende fornemmelse af at der mellem alle de andre bøger pludselig dukkede den bog frem med den viden man lige præcist ubevidst søgte. Jeg tror ikke jeg er den eneste, der har brugt bibliotekerne som en vidensoase, når der skulle tankes op, - både i en fart og i det lange stræk.
Samme svimlende fornemmelse af noget ukendt kan netop i dag opstå hvis man på nettet rammer en hjemmeside i Korea, i Rusland, i Israel i USA i Spanien i Danmark eller et andet sted. En hjemmeside der lugter af visdom, som tilføjer erkendelse og som efterlader modtageren på et højere niveau.
Det forekommer at denne viden ikke længere findes på bibliotekerne. Der er lidt underholdning for børnene, lidt pc-spil, lidt tegneserier osv. På voksenbiblioteket findes masser af triviallitteratur, masser af hobbylitteratur, masser af folkeskoleviden og masser af den viden man ligeså godt kan købe i DSB-kiosken eller få hjem via amazon.com.
Folkebibliotekerne har mistet deres kernebrugere ved at sænke niveauet til niveauet i DSB-kiosken. Bibliotekerne burde formidle og filtrere universitetsforskning til folkelig anvendelse. I stedet for at satse på laveste fællesnævner burde der satses på højeste fællesnævner. Bibliotekerne burde formidle og filtrere kulturel viden fra verdens kulturelle brændpunkter.
Folkebibliotekernes rolle som fundament under demokrati og ytringsfrihed er velkendt.
Men det er naturligvis en svær opgave. Det er internettet, der er den store spiller. Det gøres ikke ved at skaffe internetadgang på avislæsesalen. Omstillingsprocessen fra filtrering og formidling af fysiske materialer til formidling via digitale medier kræver en helt anden struktur og en helt anden viden end den bibliotekerne faktuelt besidder.
Opgaven må gå på at sikre at al viden er til stede for alle, der måtte søge den. Og at søgeprocessen stiller ufiltreret viden til rådighed.
I stor stil tror jeg det går på at formidle uddannelsesinstitutionernes og universiteternes viden til ‘offentligheden’. Såvel fra udlandet som fra Danmark. Hvad enten det handler om skønlitteratur, faglitteratur eller kunst og musik. Universiteternes centrale forsknings- og undervisningsområder er essentielle i sikringen af demokratisk og oplysningsmæssig balance.
Det er tilgængeligheden af information der er nøgleordet, - det er ikke formen på informationen der skal være i centrum. Bibliotekerne synes at have fokuseret på form og laveste fællesnævner. Muligvis uforskyldt, bibliotekerne ligger jo under for regeringers manglende udsyn.
Tilgængelighed, tilgængelighed og tilgængelighed. På ufiltrerede informationer, som det anvendes af dem der har født informationen og af dem for hvem informationen er meningsfuld.
Hvis det overhovedet er muligt og hvis ikke bibliotekerne alligevel har overlevet sig selv. Jamen så nedlæg dem dog og brug pengene på digital infrastruktur.
Hvis vi havde en kulturminister, der interesserede sig for andet end sport og se-og.hør-egnede events, ville Pernille Schaltz’ “programerklæring” have medført ‘øjeblikkelig fyring eller deportering til et specialbibliotek for hønseavlere i Nørre Snede. Tænk at have en hovedbiblioteksleder, der ikke bryder sig om bøger!
En ting til: Det er sådan set o.k., at bibliotekerne køber nogle flere eksemplarer af de bøger, der udlånes rigtigt meget, om end det ofte vil betyde, at hylderne efter få år er overfyldt af disse bestsellere, som alle nu HAR læst, så man må skaffe sig af med de fleste igen.
En bedre løsning ville være at afskaffe eller nedsætte bogmomsen, så flere havde råd til at købe nye bøger. Så kunne bibliotekerne koncentrere sig om det, der er deres virkelige opgave - eller burde være det - at sørge for, at også bøger, der udkom for fem eller flere år siden, er tilgængelige. Det er de nemlig ikke hos boghandlerne, og tit heller ikke hos forlagene, der er meget hurtige til at skrotte restoplag af gamle titler.