Ensretning på kunstakademiet?

Lederen 29. december 'Den herskende smag' anklager Kunstakademiet, hvor jeg var professor 1986-95, for ensidighed. Selv om jeg ikke har lyst til at krænke en kollega, må jeg reagere.

Det er nyt for mig, at den i dag meget succesfulde Thomas Kluge har søgt forgæves hele tre gange. Jeg deltog i samtlige optagelser fra 1984 til 1995 og kan ikke erindre at have stødt på 'ægte Thomas Kluge i ung udgave'. Men der blev optaget mange andre som malede personligt, og som siden har fået mere beskedne kariereforløb. Det mest sandsynlige er, at Thomas Kluge druknede i mængden af upersonlige skolearbejder, og at hans talent og personlige narrative koncept først er udviklet senere.

Ud af cirka 600 ansøgere blev omkring 30 optaget. Optagelseskomiteen bestod af professorerne, lærere, nogle studerende og nogle eksterne. Rektor Else Marie Bukdahl havde ikke nogen ekstra stemme. Optagelsen gik over flere runder med stigende plads til diskussion. Ved afstemning var der ikke krav om flertal, blot cirka fem-syv positive markeringer.

Var Kluge kommet ind, kunne han have valgt min afdeling, som var knap så konceptuel som den tids mainstream. Hvis han ville have undervisning i 'portræt' eller 'landskab' måtte det udspringe af hans egen kunstneriske praksis. Jeg er skeptisk over for autoritativt at ville bevare veltjente genrer.

Jeg er enig i det grundsyn, at de statslige kunstsinstitutioner (Billedkunstskolerne, Statens Kunstfond, Kunbilledkunstrådet og Charlottenborg udstillingsbygning) både bør tilstræbe et højt ambitionsniveau og kulturel diversitet - ellers kommer de på kant med demokratiet.

Der er altid en fare for, at mainstrem i engagement og grådighed kan udvikle totalitær dominans. Kunstakademiet med rektor Mikkel Bogh ved bordenden synes i sine erklæringer opmærksom på vigtigheden af diversitet, mens Kulturmisteriet i sine bekendtgørelser sært nok ikke stiller krav om kulturel mangfoldighed.