Københavns borgmester for trafik og miljø, Klaus Bondam, lancerer nu et radikalt forslag til at få bilerne ud af byen og bugt med trafikpropper og forurening i hovedstaden: Nørrebrogade skal reserveres til cykler, fodgængere og busser. Bortset fra varetransport skal der ikke være adgang for biler.
“Byen egner sig generelt bedst for fodgængere og cyklister, og står det til mig, skal Nørrebrogade omdannes, så den primært er for cykler, fodgængere og kollektiv trafik,” siger borgmesteren i dag i et interview med Information.
Ifølge Klaus Bondam skal denne model også gennemføres for de andre store brogader i København: I første omgang Amagerbrogade, og senere Østerbrogade og Vesterbrogade.
Spændende gadebillede
Forslaget vækker begejstring hos Jens Rørbech, professor ved Danmarks Tekniske Universitet.
“Nørrebrogade er en oplagt gade at begrænse biltrafikken i. Der skal selvfølgeligt være plads til ærindekørsel. Men ellers skal gaden domineres af store, brede cykelfelter og en busrute eller to. Gaden kunne blive fantastisk spændende, fordi der stadig er så mange små butikker,” siger han.
Som stadsingeniør i København var Jens Rørbech selv med til at udarbejde et lignende forslag i starten af 1990’erne.
Dengang var modargumentet, at Åboulevarden og Tagensvej ikke har kapacitet til at rumme Nørrebrogades biler.
Og de seneste 15 år er der ikke kommet mindre trafik i København. Men argumentet preller alligevel af på Jens Rørbech.
“Hvis der skulle være plads til alle, som havde lyst til at køre bil i København, så skulle byen udvikles til en kæmpestor parkeringsplads. Man skal bare være modig og regne med, at hvis det bliver trængt, så tager folk toget i stedet,” siger han.
Ineffektive biler
Trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter synes også godt om forslaget fra Klaus Bondam.
“Hvis formålet er at forbedre mobiliteten i byen, så er det en god idé. For ud fra en mobilitetssynsvinkel er biler nemlig de mindst effektive til at transportere folk,” siger han.
Ifølge Per Homann Jespersen bliver der på en typisk dag på Nørrebrogade transporteret omkring 30.000 buspassager, 30.000 cyklister og 10.000 bilister.
“Det er jo helt skævt i forhold til, hvor meget bilerne fylder i gadebilledet,” siger han.
Per Homann Jespersen frygter ikke, at et forbud mod almindelig privatbilisme på Nørrebrogade vil føre til øget pres på de øvrige københavnske veje.
“Behovet for at køre bil afhænger også af, hvilke alternativer, der er. Hvis man kan få busserne i myldretiden til at køre 20 kilometer i timen i stedet for de syv, som de kører nu, så har du forbedret den del af mobiliteten en hel del,” siger han.
Men på rådhuset er begejstringen noget mindre. Venstres nye kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, mener nemlig ikke, at forslaget fra Klaus Bondan vil være særlig let at gennemføre i praksis.
“Der skal være en hvis realisme i det. Og at lukke Nørrebrogade for biltrafik er ikke særligt realistisk. Hvordan havde man tænkt sig at sikre, at trafikken skulle kunne komme frem?,” spørger hun.
Plads til det hele
Ifølge Pia Allerslev er det både afgørende og muligt at skabe plads til både bilister og cyklister i København.
“Vi går altså ikke ind for et København uden biler. Men ideen om at skabe øget tilgængelighed kan man meget vel diskutere,” siger hun.
I et forsøg på at løse dette problem har de borgerlige partier på Københavns Rådhus foreslået bil-tunneler under de største gader i byens centrum: Fra søerne til Langebro og fra Rådhuspladsen til Hovedbanegården.
Men Jens Rørbech mener slet ikke, at dette forslag har nogen gang på jorden.
“Det er håbløst; tunneler er afsindigt dyre, og det vil man aldrig kunne betale. Og hvis man graver en tunnel ned under H.C. Andersens Boulevard, ville det blive noget af en rutschetur, når man skulle op på Langebro,” siger han.
Kommentarer
Det forslag er mange år bagud. Enhedslisten i Kbh har talt for en afvikling af privatbilismen i evigheder efterhånden. Kbh er plaget af luftforurening, støj og elendige traffikale forhold. Og ifht CO2 problematikken er det direkte amoralsk og tåbeligt med privatbilisme i større byer.
Men hurra for teknik- og miljøborgmesteren! Og til oppositionens drømme om at undergrave Kbh både bogstaveligt og i dén grad også økonomisk med tunneler: er I fulde?
Enig med Bo. Men jeg synes det skal gå videre. Afspær hele københavn for privatbilisme. Både ind og ud. For som biler ikke må køre ind i København og forurene skal de vel heller ikke køre ud af byen for at forurene i de smukke omgivelser rundt i landet.
I øvrigt et sødt billede af Bondam med cykel på forsuden…;o)
Vil det så sige at folk der bor i byen ikke må have bil? Ja så er det nok et godt forslag, for så flytter folk squ da og så bliver der plads nok. Sjovt at man har bygget et samfund op hvor man i årevis har nedprioriteret den kollektive transport og satset på bilen som det primære transport middel og så må folk ikke bruge den. Jeg gad nok se hvad der skete hvis alle begyndte at bruge de offentlige transport midler. Man kan jo dårligt nok få en plads i bussen som det er. Man bør vel også se på økonomien i det, skulle jeg bruge de offentlige transportmidler så skulle jeg fx. bruge mindst 2 timer mere om dagen på transport.
Hvad med at gå den anden vej, skaf noget offentlig transport der virker til en rimelig pris, så begynder folk nok selv at stille bilen.
det er en dårlig ide at overlade ansvaret til den enkelte bilist/forbruger at formindske eller i bedste fald afskaffe bilismen i københavn. Bilisten/forbrugeren har ikke et dertil indrettet overjeg, der lader bilen afskaffe.
Benny, selvfølgelig skal folk i byerne fortsætte med købe biler. Eller ryger hele skatte- og afgiftsprovenuet jo. Men når nu Købananhavn har så stort et problem, så luk da helt. Man har tidligere hørt folk har haft både motorcykel og sportsvogn stående i stuen som fritidsbeskæftigelse. Det er lige noget for Bondams vælgere, velbjærgede på efterløn.
Det er desværre svært at føre en saglig debat om Københavns trafik, hvad flere indlæg her tydeligt bekræfter.
Mem o.k., lad os prøve. Hvis man ser sig om i europa og USA, vil man se masser af fremragende eksempler på, at tætbefolkede forretningsgader som netop nørrebrogade er blevet afspærret for alt andet end lokal og kollektiv trafik. Når det fungerer i byer som fx Hannover og Amsterdam, skyldes det bl.a., at man samtidig har forsynet disse gader med moderne sporvognslinier, der let og bekvemt kan transportere 3-4 gange så mange passagerer pr. enhed som selv store busser. Desuden nedsættes lyuftforureningen, og trafikken bliver sikrere, da en sporvogn bliver på skinnerne og derfor kræver mindre plads i bredden end en bus.
Moderniseringen af sporvejssystemet i Hannover i 80’erne førte til en nedgang i biltrafikken på 35% - til sammenligning forventes den om mange år og efter enorme anlægsarbejder færdige metroring at reducere biltrafikken med 1-2%.
Da metroen blev anlagt, blev det beregnet, at man for de samme penge kunne have anlagt ca 80 km moderne sporvej på overfladen. og det var endda før metroens budgetoverskridelser.
For resten, Søren, “velbjærgede på efterløn” - er det sådan lidt det samme som “stenrige bistandsmodtagere” og “højtlønnede kassedamer”?
Nej Per, absolut ikke. De to sidste grupper er jeg ikke stødt på. Det er dem der mister på grund af den førstnævnte gruppe. Jeg vil dog medgive at der også findes alm. efterlønner. De er nedslidte og opfylder den egentlige tanke bag efterlønnen. De stemmer nok heller ikke på Bondam, men snarere på DF, så de er nogle …?
Ved du overhovedet, hvad efterlønssatserne er, Søren?
Ja, prøv at google det hvis du ikke lige selv er på det. Men Per (jeg tror du føler dig ramt), det drejer sig om en kombination af arbejdsduelige der siger op, får statssubventioneret støtte (nej de har ikke betalt det selv!) og samtidig har en fin friværdi og lave omkostninger. Mange er god for millioner og kunne selv arbejde. Det er ikke solidaritet, det er snylt, det er græshopperne. Det er jo klart at de har brug for gode lange shopping gader hvor varerne kommer i de tidlige morgentimer og ellers er der bare kaffebar. Iøvrigt et godt træk ved København, alle de kaffesteder der skyder frem med specialkaffe osv. Det er ved at blive ret hyggeligt at gå i byen derinde (jeg tager altid toget derind, på ære).
Jacob skriver : “Prøv at forestille Jer, at man indrettede en nyopført bydel sådan, at der var et gang- og cykelniveau oven på tagene, der var i samme højde og som var forbundet af broer, og at kun den motoriserede trafik kørte rundt nede i slugterne, hvor dieselpartiklerne bliver koncentreret mellem husene?”
Hvis man ikke kan forestille sig det, kan man se det udført i praksis i Farum Midtpunkt.
Der er nu ikke så mange dieselpartikler nede i kældrene, som er åbne med beplantning imellem. Faktisk er der et gevaldigt fugleliv i krattet mellem blokkenes søjler, og vi høster de brombær, der vokser dér, både ovenfra og nedefra.
@Benny:
Jeg er enig med dig i, at man selvfølgelig skal gennemtænke en så gennemgribende forandring af trafikken. Selvfølgelig vil vi få store problemer, hvis vi fra dag til anden prøver at lave det hele om. Men jeg synes, at det er kreperligt, at debatten så ofte får lov til at standse der, for der er jo intet til hinder for en radikal kursændring blot den planlægges ordentligt herunder over en passende tidshorisont.
Og til din bemærkning om, at vi vel bør se på økonomien: Ja netop, men også økonomien i biltrafikken. Det er mig en stadig kilde til forbløffelse, hvor mange der kan fortrænge de omkostninger, biltrafikken vælter over på samfundet. Tag fx parkeringen, der i København (hvor undergrunden tit er besværlig pga. høj grundvandsstand m.m.) nemt kan løbe op i flere hundredtusinde kroner pr. p-plads der skal graves ned. Det er Bondam og de andre bag kommunens forkromede parkeringsplan vist også ved at opdage nu.
Læg så hertil alle de andre omkostninger (både målt i kroner og i livskvalitet):
- Veje der koster og fylder dyrebart grundareal
- Trængsel og trafikpropper der sinker den øvrige trafik (busserne er nede i gå-tempo i myldretiden)
- Luft- og støjforurening, der koster leveår og livskvalitet for hele byens borgere
- Ulykker og utryghed for andre trafikanter
Vist er det dyrt at lave bedre kollektiv trafik, men biltrafikken er altså heller ikke gratis - tværtimod er den selv kilde til mange problemer inkl. dem der plager trafikken.
Så I mine øjne er det at kaste gode penge efter dårlige, hvis vi fortsætter med at investere i biltrafikken.