Syrien bryder med Frankrig

Syrien har smækket døren i for Frankrig i en reaktion på, at franskmændene for tre dage siden afbrød de diplomatiske forbindelser med styret i Damaskus.

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, vil først lukke Syrien ind i varmen igen, når landet har bidraget til at løse den langvarige politiske krise i nabolandet Libanon, som nu i flere uger har stået uden en præsident.

"Syrien har besluttet at afbryde det fransk-syriske samarbejde på grund af Libanon-krisen," sagde den syriske udenrigsminister, Walid Muallem, på en pressekonference i Damaskus.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her