Det er mørkt derude - og det er det stadig en tid endnu. Vinter er tid for indendørsaktiviteter, både i familien og i de andre sammenhænge, som børn færdes i til daglig. De mindre børn leger, de større børn 'er sammen'. I den mørke tid er både de mindre og de større ofte sammen om at bruge forskellige medier. Tv og computere er tilgængelige i de fleste familier og ligeså i børnehaver og fritidsordninger af forskellig slags.
Både i institutioner og i familien tilbyder de elektroniske medier børn mulighed for underholdning, afslapning og oplysning. I de fleste familier er tv og computer en god hjælp som det, der i 1990'erne blev døbt 'den elektroniske babysitter', der særlig er relevant i det, der i 1980'erne blev døbt 'ulvetimen': den korte, tætpakkede eftermiddagstid til børnehentning, indkøb, hjemtransport og madlavning med trætte børn og trætte forældre efter en lang dag. Selvom 'ulvetimen' og 'den elektroniske babysitter' er gamle begreber, så er mange børnefamiliers hverdag stadig præget af begge dele.
Opfattes forskelligt
Efterhånden som der er kommet stadig flere børn til mindre personale i dag- og fritidsinstitutionerne, ja, så får de elektroniske medier også betydning her som aktivitetstilbud, der kan beskæftige børn uden at involvere mange voksne. Fredag eftermiddag kan børnene se video og institutionen lege biograf. De større børn kan også gå med hinanden hjem og spille og chatte på nettet.
De elektroniske medier er en del af nutidens samfund, så de er også blevet en vigtig del af børns muligheder for læring og udvikling. Disse medier inviterer børn og unge ind i fortællinger med oplevelse og oplysning medieret på sanselige måder med billede og lyd.
Billede og lyd kan opfattes også af mindre børn, uden at deres forældre behøver at oversætte for dem, som de gør ved højtlæsning af tekst. I tv møder børn færdige fortællinger, og på computeren kan de selv bidrage til fortællinger i spil, når de handler på spillenes præmisser. Mediebrug inspirerer børns og unges fantasi, forestillinger, opfattelser og holdninger, og mediernes tilbud er også inspireret af børns udtryk - tænk blot på debatten om julekalenderen Yallahrup Færgeby.
En overgang blev det diskuteret, om de elektroniske medier ville føre til isolation af børn, der i ensomhed ville sidde passivt hen foran tv eller computer. Disse skræmmebilleder er stort set blevet gjort til skamme, og mange undersøgelser viser, at børn og unge leger og 'er sammen' i nye former for sociale fællesskaber i forbindelse med brug af disse medier.
Når jeg skriver 'stort set gjort til skamme', så er det, fordi meget tyder på, at der også er en gruppe udsatte børn og unge, som kun meget begrænset indgår i sociale fællesskaber, og som kan være særlig udsatte for skadelig påvirkning fra bl.a. medier. De ser ud til at være særtilfælde, men de elektroniske medier tilbyder så omfattende muligheder, at alle børn i princippet kan komme ud for oplevelser, der på forskellige måder kan være problematiske. Med elektroniske medier kan børn på egen hånd få adgang til skræmmende billeder og film, voldelige interaktive spil eller kontakt til grænseoverskridende voksen seksualitet.
De små hører fjensyn
For år tilbage, da jeg var medlem af Medierådet for børn og unge, fik jeg ofte stillet spørgsmål om, hvad forældre kunne gøre for at undgå, at deres børn skulle tage skade af mediepåvirkninger. Det kunne være, når der havde været terroraktioner, som var blevet intenst dækket i nyheder på tv, eller når voldelige og aggressive spil blev populære.
Det vanskelige ved disse spørgsmål er, at børn og unge er forskellige og kan have meget forskellig kapacitet til at forstå, håndtere og bearbejde de oplevelser og informationer, de får via medier. Derfor bliver vejledning på området meget overordnet. Forældre kan f.eks. have glæde af at vide, at mindre børn ikke forstår medier med billede og lyd på samme måde som voksne. Det er gennemgående sådan, at mindre børn 'hører fjernsyn' og oplever stærkt via lyd i højere grad, end de forstår billedsiden på tv. Mindre børn eller børn med få tv- og filmerfaringer kan også tro, at en teknik som zoom, f.eks. fra katten langt borte til katten i nærbillede, er et billedskift fra en lille kat til en anden stor kat. Erfaringer med medier ser ud til at være ganske afgørende for, hvordan børn og unge kan håndtere medieoplevelser.
Vær sammen om det
I hvilke sammenhænge får børn erfaringer med medieoplevelser? Bl.a. i ulvetimen, hvor mange børn er alene med den elektroniske babysitter - både i form af tv og pc, evt. sammen med søskende eller jævnaldrende. I ulvetimen har forældre mange andre ting at tage sig af. I institutionerne har nogle af personalet måske tid til at spille med børnene og til at se med på de film, der bliver vist. I den sammenhæng er der måske mulighed for at dele medieoplevelser med børnene - men det er samtidig typisk sammenhænge med mange børn pr. voksen.
Voldsomme eller skræmmende oplevelser er ikke lette at tale om, og mindre børn kan ofte ikke fortælle, hvad der gør dem urolige eller skræmte. Større børn kan bruge megen energi på at bevare kontrollen og ikke fortælle om oplevelser, som de ved, forældre måske ikke synes, de skulle have opsøgt.
Derfor - i denne mørke tid, hvor det kan være dejligt og skræmmende at kikke tv og spille på nettet: Gør det sammen, når ulven er lagt til ro. Det kan være dejligt og kedeligt, overraskende og skræmmende at dele oplevelser med børn. Man lærer om dem og deres livsverden og får mulighed for at drage omsorg for virtuelle oplevelser og tage stilling til den digitale inspirationskilde. Både små og store børn har brug for ansvarlige voksnes medieomsorg.
Anne Maj Nielsen er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
