Cirka en uge efter, du er blevet afleveret til de afghanske myndigheder, vil du få besøg af en repræsentant for den danske ISAF-styrke eller en repræsentant for den danske regering, igen efter cirka en måned og derefter hver tredje måned, indtil du enten bliver løsladt eller dømt.
Sådan lyder de tilsynsregler, som danske soldater i Afghanistan skal følge, når de udleverer en Taleban-fange eller en almindelig kriminel til de afghanske myndigheder. Det viser en række hidtil hemmeligholdte dokumenter, som Information har fået aktindsigt i. Den danske praksis er imidlertid ikke god nok, vurderer Amnesty International, der opfordrer den danske regering til at gå langt mere aktivt til værks for at bekæmpe anvendelsen af tortur i Afghanistan.
Utilstrækkeligt
"Det er et skridt i den rigtige retning, at de danske ISAF-styrker selv står for tilsynet med fangerne i stedet for at overlade det til lokale ngo'er," siger jurist Claus Juhl fra Amnestys danske afdeling: "Men der står ikke noget i de danske aftaler eller udleveringspapirer om, at besøgene er uovervågede. Og det er meget vigtigt. Der er uhyre stor forskel på, om fangevogteren står lige ved siden af eller ej, når man taler med en fange om, hvordan han har det," siger han.
Amnesty International er også utilfreds med, at det danske tilsyn kører efter et fast skema. Det giver de afghanske myndigheder mulighed for at planlægge evt. tortur, så den ikke bliver opdaget.
"Besøgene bør som hovedregel være uanmeldte, simpelt hen fordi effekten er større," siger han og minder om, at det jo handler om at forebygge tortur og ikke kun om at opdage den, når skaden er sket. Amnesty International udgav i oktober sidste år en omfattende rapport, "Detainees transferred to torture: ISAF complicity?," der anklagede de internationale styrker i Afghanistan for at udlevere fanger til tortur og anden grusom behandling. Flere af landene har indgået fangeaftaler med Afghanistan, men Amnesty International kan konkluderer, at aftalerne ikke virker. Især de afghanske sikkerhedsstyrker er berygtede for at anvende tortur, sulte og mishandle deres fanger.
Claus Juhl understreger, at Danmark som medunderskriver af FNs torturkonvention er forpligtet til at sikre sig, at de fanger, vi udleverer ikke lider overlast: "Vi går selvfølgelig ud fra, at Danmark har tænkt sig at føre et effektivt tilsyn," siger han. "Men hvis det viser sig, at tilsynet ikke beskytter fangerne alligevel, så har vi en situation, hvor FN's torturkonventionen forpligter Danmark til at stoppe udleveringerne," siger han og understreger, at "Det også er et dansk anliggende, hvis der forekommer tortur i et område, hvor Danmark har de facto kontrol."
Amnestys hovedkontor i London opfordrer i det hele taget Danmark til at gøre langt mere for at forhindre anvendelsen af tortur, f.eks. ved at udsende dansk fængselspersonale, der kan overvåge og undervise de afghanske ansatte bl.a. i menneskerettighedsspørgsmål og oprette et troværdige klagesystem.
"Danmark kunne også opfordre den afghanske regering til at offentliggøre det hemmelige præsidentdekret, der styrer den afghanske sikkerhedstjenestes arbejde, og hjælpe afghanerne med at få adskilt vagtfunktioner, forhør, efterforskning og anklagemyndighed, siger Christian Dennys fra Amnestys hovedkontor.
Det har ikke været muligt at få hverken forsvarsminister Søren Gade eller andre i Forsvarsministeriet til at kommentere Amnestys kritik af den danske praksis.
Men militærjurist Rikke S fra den danske Afghanistan-styrke i Helmand oplyser, at eventuelle fanger afleveres til de afghanske sikkerhedsstyrkers fængsel i provinshovedstaden Lashkar Gah: "Vi har en aftale, der gør, at alle eventuelle tilbageholdte, der skal overdrages til de afghanske myndigheder kun overdrages til ét sted, så vi kan føre ordentlig kontrol. For os er der tale om en NDS-facilitet i Lashkar Gah, som vi inspicerede sammen med briterne i september. Forholdene i fængslet var acceptable, og der var ingen tegn på mishandling eller tortur. Vi så fængselsgården, cellerne og de sanitære installationer og kunne konstatere, at standarden var udmærket."
Rikke S understreger, at den danske styrke er helt opmærksom på, at der har været problemer "i visse NDS-faciliteter bl.a. i Kandahar. Men NDS er en stor organisation med 30 afdelinger og mellem 15.000 og 30.000 ansatte. Og der har ikke, hvad vi ved af, været nogen dokumenterede problemer med NDS i Lashkar Gah," siger hun og oplyser, at det nuværende hold 4 ikke har afleveret fanger til de afghanske myndigheder, og derfor heller ikke har haft brug for at føre tilsyn. De tidligere Afghanistan-hold har taget i alt 22 fanger, men de er alle blevet løsladt. Fire af fangerne blev dog videregivet til briterne med henblik på udlevering til de afghanske myndigheder. Også de fire blev imidlertid sluppet løs.
Oberst Kim Kristensen, der er chef for den danske bataljon, har tidligere forklaret, hvorfor de danske styrker tager så få fanger. Det skyldes bl.a., at Taleban angiveligt altid tager sine sårede med sig efter et slag. Og derudover går de danske soldater generelt ikke ind i et kampområde bagefter for at se, om der er overlevende, der evt. kunne tages til fange.
Dokumentation
Danmarks hemmelige fangeaftale
Tillæg til fangeaftale
Udleveringsdokument 1
Udleveringsdokument 2
Amnestys ISAF-rapport
