PARIS - Sjældent har man hørt den danske statsminister være så uforbeholden positiv som i Paris i går eftermiddag.
Anders Fogh Rasmussen var på besøg hos sin franske kollega, premierminister François Fillon, og præsident Nicolas Sarkozy. En politisk leder, som Fogh ikke tøvede med at kalde for en mand, han "beundrer for at vide nøjagtigt, hvad han vil på alle områder, en mand, der er stærkt optaget af at levere det, han har lovet, og hvis energiske stil og hæsblæsende tempo jeg beundrer".
Samtidig karakterisede Fogh forholdet mellem Danmark og Frankrig som det bedste i årtier:
"Vi har et fortræffeligt forhold," sagde Fogh og betegnede dagens møde som "meget, meget positivt".
Tung dagsorden
Dagsordenen for mødet, der varede hele formiddagen og hen over frokost, var tung :
-Kosovos mulige bebudede løsrivelse fra Serbien.
-Reformer af det franske arbejdsmarked - hvor Paris ser interesseret mod den danske model for "flexicurité", som gallerne naturligvis ikke kan kopiere direkte, men "med god grund lade sig inspirere af", som den danske statsminister fastslog ved dagens sidste pressemøde på den danske ambassade.
-Energi- og klimapolitikken, hvor Danmark grundet værtskabet for den internationale klimakonference i København i december 2009 har en helt særlig interesse i at sikre sig et positivt forhandlingsklima for at få en international aftale i hus. Frankrig overtager EU-formandskabet til sommer, og landet er derfor helt centralt, hvis EU's "ambitiøse fælles mål for mindre CO2-udledning og mere vedvarende energi skal løftes".
-Udlændingepolitikken, hvor Danmark og Frankrig i forening "føler et behov for at forstærke den fælles EU-indsats".
-En styrkelse af EU's forsvarspolitik, hvor statsministeren "med glæde havde noteret sig den overordentligt tilfredsstillende udvikling: Frankrigs ønske om at forstærke samarbejdet over Atlanten og om at blive stærkere integreret i NATO's militære del, samtidig med at den europæiske søjle inden for NATO-samarbejdet styrkes".
Fogh bemærkede i den sammenhæng, at ønsket om at styrke EU's muligheder for at handle militært og i fællesskab, sætter det danske EU-forbehold over for en fælles europæisk forsvarspolitik i fokus.
Bendtsen i vejen
Men statsministeren havde ikke taget højde for sin vicestatsminister og regeringspartner, økonomiminister Bendt Bendtsen. I søndags meldte Bendtsen rask væk konkret ud om afstemningerne om de danske EU-forbehold. Vi bør vente med euroen og stemme om forsvaret og retsforbeholdet først, mente Bendtsen. En diskussion, som Fogh i går modsat karakteriserede som "alt for tidligt at udtale sig om".
"Først skal vi drøfte Lissabon-traktaten med de partier, der står bag Europa-polikken. Det tager vi fat på i morgen (i dag, red.). Og det er slet ikke tanken at tage fat på diskussionen om de danske EU-forbehold. Det må vi drøfte en gang til efteråret," mente statsministeren, der også henviste til en ventet redegørelse om forbeholdene fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om virkningen af forbeholdene.
Det er statsministerens ambition at få Folketinget til at ratificere den nye traktat "inden sommerferien".
"Emnet er jo godt gennemtygget," som han bemærkede til Informations korrespondent.
Til hvem han også svarede nærmest bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt Bendtsens meldinger så stod for egen regning:
"Jeg forstår det sådan, at han udtaler sig som konservativ partiformand. Regeringen har ikke taget stilling til det endnu."
Formand Fogh?
Men de danske forsamlede journalister var også meget interesserede i statsministerens videre skæbne i international politik.
For på et andet pressemøde tidligere på dagen havde Foghs kollega, premierminister Francois Fillon, rost den danske statsminsters personlige egenskaber i høje toner og sagt, at Fogh har kvaliteterne til at blive EU's første formand, når denne post etableres med den nye Lissabon-traktat. En melding, der hensatte det danske medielandskab i ekstase.
Men statsministeren gjorde kort proces - som sædvanlig:
"Vi har overhovedet ikke diskuteret spørgsmålet om poster og kandidaturer," lød det fra Fogh, der også sagde, at han i øvrigt "ikke er kandidat til nogen international post. Jeg er lige blevet genvalgt som dansk statsminister, og det er en post, jeg er vældig glad for."
Statsministerens bud på, hvorfor Fillon overhovedet fremhævede Fogh som en mulig kandidat til den kommende europæiske toppost, nu de ikke havde talt om emnet, var, at "han fik et spørgsmål, som han svarede høfligt på".
