Tv er dyrt at producere. Tv er omstændeligt. Det heder sig, at tv-journalister bruger 90 procent af deres tid på logistik og kun 10 procent på journalistikken. Tv-journalister kan få dagen til at gå med at sende 17 sekunder hjem fra et supermarked i Sønderjylland. Det tager nogle timer at køre derned, nogle timer at komme hjem, men informationsmæssigt har man ikke hentet meget andet end levende billeder til den historie, som allerede var kendt fra aviserne og radioen og internettet.
Målt i mandetimer fylder journalistikken forbavsende lidt i sådan en tv-avis. Og få steder fylder mediet så meget som i DR. Her skal alle indslag være så gennemproducerede, at et indslag fra Københavns Rådhus faktisk ligner et afsnit af Forbrydelsen. Ellers fører det til læserbreve om massakren i DR og om det kulturtab, det har medført, at selv en runner nu skal brygge sin egen kaffe.
På DR2 er de til gengæld vant til at lave billigt tv. Deadline sender eksempelvis ikke journalister, verden rundt for at dække konflikter og krige. De ringer til andre mediers journalister og de får eksperter fra DIIS eller KUA til at udlægge teksten. Det kommer der ofte gode ting ud af, og Deadline virker ikke billigt af den grund. Faktisk er der tale om et program, der signalerer en vis form for eksklusivitet.
Derfor var det bemærkelsesværdigt, da DR mandag lancerede årets første satsning, DR2 Udland, at programmet var designet som for at tydeliggøre dets lave produktionsomkostninger. Helt som man kender det fra stolte leverandører afdiscountpriser (Jysk, Netto og DK Benzin, hvor benzinen koster, hvad den koster), forsøgte man ikke at skjule programmets lave omkostninger. Tværtimod, de blev lagt frem som et varemærke for programmet: De elendige forbindelser til diverse udenrigskorrespondenter via Skype var ikke en journalistisk nødvendighed. Det er ikke, som når kornede tv-billeder formidles via satellit fra de fjerneste hjørner af Afghanistan. Redaktionen kunne have gjort, som man plejer at gøre: ringet til vedkommende og sat pænt foto på skærmen. Det var der ingen, der ville have bemærket. Men i stedet valgte man at udstyre tv-værten med en computer og lave tv, som amatører gør det: med pixelerede billeder fra en videochat.
Internettet i tv
Ved årets begyndelse har mange mediefolk forudsagt, at internet-tv får sit gennembrud i 2008. I hvert fald i byerne er infrastrukturen til det, mange brugere har vænnet sig til at se tv andre steder end på fjernsynet, og flere og flere medier forsøger sig som tv-station. Bill Gates har netop fortalt om Microsofts planer med film og fjernsyn på Xbox'en - og når det på rygteplan forlyder, at selveste Steve Jobs er i færd med at distribuere film over internettet, ja så står den på snarligt gennembrud. De fleste større aviser laver tv-indslag - og alle har de karakter af at være meget billigt produceret. Se eksempler på www.nytimes.com, www.jp.dk og www.guardian.co.uk.
Men det kunne se ud som om det ikke internet-tv, der først får sit gennembrud, men internettet i tv. Det, der (når det er bedst) er så cool ved internettet, er dets lethed: Her er 90 procent indhold og kun 10 procent logistik. Et eksempel er de samtaler, der foregår på www.blogginheads.com - en slags tv-samtaler, hvor to bloggere diskuterer et emne, indtil de ikke harmere at sige. Her er ingen sendeflade eller logistik, der dikterer længden af samtalen. Opsætningen er så minimalistisk, at det ligner en joke. To bloggende hoveder over for hinanden optaget med webcam og headset. Her er tv ganske enkelt en videochat. Måske er det den lethed, som DR2 Udland forsøger at signale: At redaktionen er i stand til at reagere hurtigt og at sætte historien - ikke mediet - i centrum. Og det ville faktisk være fedt med en organisation, der ellers udlægger et par radiobøffer som et mindre folkemord. Hvis hvalen smed et par kilo, kunne det være, at den ikke ville være helt så strandet.
Radar er en duo-blog skrevet af Nikolai Thyssen og Henrik Føhns. Læs med på http://luftskibet.information.dk/radar
