Ejgil Søholm
*Vor ven i det jyske, litteraten Ejgil Søholm, har oversat og bearbejdet Jonathon Greens antologi Pennehug. Den rummer ca. 3.000 sarkastiske citater. God modgift mod vammel julesentimentalitet.
Jørgen Jul Pedersen
*Rektor Jørgen Jul Pedersen fylder 60 år juleaftensdag. Hans forældre må have haft humoristisk sans.
Urban Gad
*Fredag er 50-årsdagen for teatermaleren, forfatteren og filminstruktøren Urban Gads død. Som instruktør huskes han for titler som Den hvide slavehandel (1911) og Afgrunden (1910). Det er i sidstnævnte, at Poul Reumert danser dristig gaucho-dans med Asta Nielsen.
Channe Nussbaum
*Herværende dagblads omstillingsdame Channe Nussbaum og gruppen Spielniks får 11. januar Rødovre Musikpris for deres jødiske klezmer-musik. Med i bandet er også Torben Steno fra DR 2’s program DDR 2.
Spice Girls
*Den af nogle med længsel ventede film om kryddersildene ventes at få premiere i New York og London 2. juledag.
Joachim von And
*Den nærige mangemilliardær fra Anders And & Co. har fødselsdag i juleugen. Han optræder første gang i Carl Barks Jul på Bjørnebjerg i 1947.
Redigeret af Flemming Kyed








Kommentarer