Jakob Mark. 16 år.
Jeg har snakket med mange om det - om knivstikkeri og vold. Min lillesøster spurgte engang: Hvordan tør du gå ud om natten, når du kan risikere at blive slået ihjel?
Og ja, jeg tænker da på det. Enkelte gange, når jeg går på stationen alene om aftenen, og der kommer en stor flok imod mig, kan jeg gribe mig selv i at tænke: "Kender jeg nogen, der kan beskytte mig, hvis der skulle ske noget?"
Men sådan bør det ikke være. Vi må bekæmpe vores frygt og vores dårlige tanker. Vi skal altid have den i baghovedet. Sådan er det. Deraf kan vi også lære at gøre, hvad vi gør med respekt, fordi vi ved, at der er en risiko. Selvfølgelig var det bedst, hvis der ikke fandtes vold eller knive. Dansk Folkeparti kan komme med alle de forslag, de vil, til, hvordan vi får knivene væk fra natten og fra gaden. De kan gøre det lovligt at visitere mig, når jeg skal op og købe brændte mandler, hvis det er det, de har lyst til. Men jeg skal stadig have respekt for problemet, når jeg går på gaden om natten. For det forsvinder ikke med en lov. Eller tusindvis af overvågningskameraer. Det ændrer ikke ved, at det sker, og at vi, der ikke går med kniv, for alt i verden ikke må lade os skræmme.
Ligesom vi stadig skal tage Metroen, skønt der er en risiko for terror. Hvis vi altid går rundt og er bange, er der ikke meget tilbage at leve for, og så har terrorister eller desperate voldsmænd vundet. Vi må overvinde frygten, ellers har vi tabt til en uværdig modstander.
Renna Rose Agger Jørgensen. 17 år. EFTER EN god bytur, går turen for det meste ned igennem Strøget til Rådhuspladsen, hvor jeg skal tage natbussen. Med en promille på 10 og højt humør, kører det for mig. Jeg er glad, snakkesagelig og nok også lidt højrøstet, men alligevel passer jeg mig selv, altså jeg råber ikke højt, slingrer ikke åbenlyst eller henvender mig til fremmede, for hvis det er en forkert person, man henvender sig til, skal der ikke meget til, før det går over gevind.
Jeg har nogle gange været utryg i bestemte situationer, men det var mest, da jeg var lidt yngre. Jeg er ikke sikker på, hvad der præcis gør det, for jeg har aldrig været hverken provokerende eller indbydende over for fremmede. Hvis jeg skal pege på forskelle fra dengang og nu, må det være, at jeg tidligere var usikker på små ting som at finde vej eller kende tiderne for natbussen. Derudover lagde jeg på heller ingen måde skjul på, hvis jeg var lidt fuld, måske nærmest omvendt, så jeg på den måde fik sat godt fokus på min egen eksistens ned gennem Strøget. Disse ting signalerer ingen kontrol og usikkerhed, altså gør en til et nemt offer. Derfor tænker jeg nu over, hvordan jeg virker udadtil og sørger for at virke målrettet og kontrolleret.
Jeg vil dog ikke sige, at jeg er decideret bange. Faktisk tænker jeg ikke meget over, hvordan jeg opfører mig og har heller ikke som sådan sat regler. Så jeg går ikke og er utryg, men skaber bare nogle rammer, der gør, at jeg er tryg i natten.
Maria Elsner. 16 år. DER ER mere knivstikkeri, voldtægt osv. om natten, derfor synes jeg, man skal være forsigtig, når man går alene. Det bedste ville være, hvis man altid gik sammen med andre. Når jeg skal hjem fra en fest om natten, er jeg altid lidt nervøs. Der sker mange ting om natten, og hvis man ikke er lidt vågen, kan det nemt gå galt. Oftest følges jeg med andre, så er jeg ikke så bange. Hvis jeg ikke kan kommemed en bus eller en taxa, har jeg en aftale med min far om, at han henter mig, så er han sikker på, at der ikke sker mig noget. Sådan tror jeg alle forældre har det. Nogle unge bliver irriteret over deres forældres bekymring, derfor er det godt, at unge på Facebook selv tager afstand fra knivstikkeri og vold. Når unge gør det, hører andre unge også efter og er på den måde mere opmærksomme. I medierne bliver man hele tiden gjort opmærksom på de ubehagelige hændelser, og det gør en mere forsigtig. Der er også lavet kampagner, som kører i tv om knivstikkeri, og de sørger virkelig for, at man har øjnene åbne om natten.
I nogle større byer har man sat videokameraer op, så de unge kan være mere sikre om natten. Det er en rigtig god ide og kan måske mindske volden. Det er dog ikke kun i de store byer, der er risiko for vold , og man bør derfor som ung være ligeså opmærksom, når man går alene om natten i en lille provinsby.
Det er en sørgelig udvikling, at man er begyndt at være så bange for at gå alene om natten, og at man er nødt til at være så opmærksom. Personligt kan jeg blive utryg, bare ved at gå alene ned i en kiosk en sen aften.
