Meget betænkeligt. Sådan lyder det fra eksperter om det faktum, at undervisningsministeren får eneret til skolerapporter 14 dage før offentliggørelse. I loven om Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har man nemlig indført en formulering om, at instituttets sager først er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort. Og det overrasker jurist og ekspert i offentlighed i forvaltningen Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole. Han henviser til, at rapporter normalt er omfattet af offentlighedsloven, så snart de er overleveret til en offentlig myndighed.
"Det er en uklar formulering. Det er ikke en klar undtagelse fra offentlighedsloven, men det kan blive brugt sådan," siger han.
I sidste uge kritiserede en række skoleinteressenter det faktum, at de i modsætning til ministeren ikke har adgang til EVA's undersøgelser, før pressen skriver om dem. Og det ministerielle forspring er ifølge Oluf Jørgensen ikke hensigtsmæssigt.
"Det er meget betænkeligt. Et af offentlighedslovens vigtigste formål er at sikre, at der gælder lige vilkår i den offentlige debat. Undtagelsen kan give ministeren et forspring og samtidig hindrer at andre, som er interesseret i en undersøgelse, kan få indsigt," siger han.
Forfejlet dagsorden
Betegnelsen sager kan henvise til dokumenter, der ligger til grund for selve evalueringen, som derfor godt kan være omfattet af offentlighedsloven. Men ifølge Oluf Jørgensen ligner formuleringen et forsøg på helt at undtage rapporterne:
"Men skal man afprøve loven, må man søge aktindsigt, så snart en rapport bliver sendt til ministeren," siger han.
Adjunkt på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet Bente Bjørnholt peger på, at evalueringer ofte indgår i en offentlig debat, hvorfor det ministerielle forspring kan være uhensigtsmæssigt: "Det er problematisk for skolens øvrige interessenter, når de bliver bedt om at forholde sig til en evaluering, de ikke har set," siger hun med henvisning til, at pressen typisk får rapporten i dagene op til offentliggørelsen, hvorpå de indhenter kommentarer.
"Hvis en politiker har en interesse i en bestemt evaluering, har han et utroligt forspring. Og det er svært at ændre den dagsorden, som bliver sat. Det kan betyde, at den offentlige debat bliver forfejlet," siger Bente Bjørnholt.
Loven om EVA har gennemgået en række ændringer, hvoraf de seneste trådte i kraft sidste år. Men undtagelsen optrådte allerede i den oprindelige lov fra 2000, som blev vedtaget med undervisningsminister Margrethe Vestager (R) i spidsen. Hun peger på, at evalueringer i dag bruges og misbruges politisk, og at der derfor kan være grund til at se på loven om EVA.
"Den uddannelsespolitiske kontekst er en helt anden i dag, hvor man har en langt større central styring af skolen. Evalueringer bliver i dag brugt til at styre eller at sætte en bestemt politisk dagsorden," siger Vestager.
Haarder: Dårlig udflugt
Den forhenværende undervisningsminister peger på, at EVA blev oprettet i en kontekst, hvor evalueringer blev set som redskab til at forbedre skolen. Sådan er det ifølge den radikale leder ikke i dag, hvor evalueringer ofte bliver genstand for et slagsmål mellem minister og skolens øvrige interessenter, som tilfældet har været det med en undersøgelse af de omstridte elevplaner.
Men den udlægning giver undervisningsminister Bertel Haarder ikke noget for.
"Det er den dårligste udflugt, jeg nogensinde har hørt. Der er ikke antydning af forskel på dansk politik i 80'erne, 90'erne og i dag. Derfor skulle Margrethe Vestager stå ved sit ansvar. Det kan godt være, at vi skal se på det, men ikke ud fra en eller anden fuldstændig falsk forklaring om, at dengang hun fik gennemført den lov, var der andre tilstande, end der er nu," siger ministeren og tilføjer:
"Jeg lytter altid til, hvad Oluf Jørgensen siger, og jeg og min departementschef vil gerne studere hans responsum. Så ser vi på sagen og taler med EVA om det. Men jeg har svært ved at se, at man ikke kan køre videre med noget, som man kunne, da Vestager var minister."
