Små operationer må vente

Ventetidsgarantien skal sættes op fra én til to måneder på de mindre alvorlige sygdomme, mener formanden for regionerne, Bent Hansen. Sygehusene har meget svært ved at leve op til løftet om, at patienterne højst må vente en måned på en operation, fordi de simpelthen ikke har læger og sygeplejersker nok. Derfor er det nødvendigt at skelne.

"Kræft og alvorlige hjertesygdomme skal behandles akut, men de små ting som åreknuder og nedgroede negle kan jo godt vente to måneder. Vi er nødt til at sende det signal, at der skal prioriteres," siger Bent Hansen til Radioavisen.

Men det afviser formanden for Patientforeningen Erik Bach.

Han mener, at regionerne blokerer for et effektivt samarbejde med privathospitalerne, og dermed er med til at forlænge ventetiden for patienterne.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her