Efter adskillige bomber og politisk begrundede henrettelser i Sri Lanka gennem de sidste par måneder har den sinhalesiske regering meddelt, at de i morgen, onsdag, trækker sig officielt fra våbenhvileaftalen, som blev indgået med de Tamilske Tigere (LTTE) i 2002. Den internationale overvågningsenhed Sri Lankan Monitoring Mission (SLMM) må derfor afbryde sit arbejde.
Den barske melding er tragisk for Sri Lanka, dels fordi fremtiden nu synes uden håb, og dels fordi våbenhvileaftalen havde flere fordele for landet.
Det humanitære arbejde vil blive endnu mere farligt og besværligt - og de civile sri lankanere vil igen blive ofrene.
Selv om våbenhvileaftalen langt fra er blevet overholdt, blev den fysiske sikkerhed fra 2002 til 2005 forbedret for mange af de civile mennesker i krigsområderne. Handel og service på tværs af regioner steg også betydeligt, og der var et generelt økonomisk opsving, som kunne mærkes i alle brancher og i alle områder af landet.
Det blev nemmere at rejse mellem syd og nord. Ngo'erne fik adgang til svært tilgængelig og sårbare målgrupper, og hjælpearbejdet svingede fra nødhjælp til rehabilitering, og man begyndte ligefrem at snakke om langsigtet udviklingsbistand. Af de 800.000 internt fordrevne vendte cirka 300.000 hjem og startede forfra.
International opmærksomhed fulgte med øget bistand og den generelle stemning i landet var positiv, når man snakker med folk i Sri Lanka. Regeringen og de Tamilske Tigere LTTE etablerede med blandt andet norsk hjælp Den internationale overvågningsenhed Sri Lankan Monitoring Mission, SLMM, som skulle overvåge alle elementer af fredsaftalen.
Desværre har flere forhold medført, at SLMM's rolle gradvist blev marginaliseret og udviklingen er blevet negativ. Tsunamien i december 2004 havde store konsekvenser for især de mennesker, som i forvejen var berørt af konflikten - flere blev atter drevet væk fra deres hjem.
Ingen forsøg på løsning
Efter at Sri Lankas præsident Rajapaksa i 2005 kom til magten, har der ikke været oprigtige forsøg på at opnå en fredelig, politisk løsning på konflikten, hverken fra regeringens eller LTTE's side. Regeringen har lukreret på og udnyttet det politiske vindue, der kom med USA's krig mod terror, og har brugt dette til at optrappe en militær løsning samt til at mistænkeliggøre adskillige internationale og nationale humanitære aktører som 'LTTE-venlige'. Regeringen har også med international hjælp haft nogen succes med at nedtrappe finansielle transaktioner til tigrene.
Militært, økonomisk og ledermæssigt står de Tamilske Tigere svagt, men de har med deres vedvarende bombe- og luftangreb i 2006 og 2007 bevist, at de på ingen måde er knækket. Tigrene har heller ikke udvist den store villighed til en fredelig og politisk løsning.
I juni 2006 satte EU LTTE på listen over internationale terrororganisationer, og LTTE reagerede ved at erklære mistillid til EU-medlemmerne af Den internationale overvågningsenhed Sri Lankan Monitoring Mission (SLMM), hvorefter blandt andet danske, svenske og finske observatører måtte forlade SLMM.
I sommeren 2006 optrappedes krigshandlingerne omkring Trincomalee, hvor 17 nødhjælpsarbejdere fra en fransk NGO brutalt blev henrettet. I oktober 2006 var der med Norge som facilitator atter et forsøg på fredsforhandlinger i Génève, men parterne måtte gå fra forhandlingsbordet uden nogle konkrete løsninger. Siden er listen over militære angreb, henrettelser, kidnapninger, tvangsrekrutteringer, bomber og utallige andre menneskerettighedsovergreb steget stødt.
De store internationale aktører (USA, EU, Norge & Japan samt Indien) har ikke formået at bidrage til en varig løsning, blandt andet fordi andre aktører så som Pakistan og Kina spiller på andre dagsordener - herunder en heftig våbenhandel. Frysning og udfasning af bistandsmidler til Sri Lanka har heller ikke vist nogen synderlig effekt.
Ansete og respekterede ledere fra forskellige religioner har trods adskellige forsøg ikke kunne bringe parterne tilbage til forhandlingsbordet. Alle ved det, men kan ikke gøre noget ved det:
"Interesser og fordele ved en militaer optrapning er simpelthen for store for dem, som sidder på magten, både i regeringen og i LTTE. Så længe denne negative magtstruktur ikke ændres, er der ikke udsigt til fred foreløbig," siger Jeevan Thiagarajah, direktør i sammenslutningen for humanitære organisationer i Sri Lanka (CHA).
De fattigste rammes
Konsekvenserne for de civile sri lankanere og det humanitære arbejde vil blive enorme. For det første vil den internationale overvågning af menneskerettighedssituationen blive voldsomt forringet, hvilket krigens parter ved og sikkert vil udnytte. Trods meget modstand og modgang, har SLMM været den bedst placerede internationale enhed i landet, som har kunnet følge og rapportere om menneskerettigheds-situationen i Sri Lankas konfliktramte områder - ofte med stor national og international opmærksomhed.
For det andet vil de menneskelige, sociale og økonomiske lidelser stige endnu mere, og erfaringen fra tidligere krigsperioder har vist, at det vil ramme de fattigste og mest marginaliserede hårdest - det vil sige børn, kvinder, ældre og enlige forsørgere. De positive gevinster, som fredsaftalen medførte, vil forsvinde, og antallet af internt fordrevne vil stige betragteligt. Beskyttelse af civile på flugt vil blive ringere, og det vil blive sværere for ngo'erne at nå dem med hjælp.
For det tredje vil hetzen mod ngo'erne sikkert tage til i 2008, og vi kan forvente, at arbejdstilladelser, registreringer og monitoreringsrejser vil blive kigget endnu mere igennem af regeringen - og ofte med medierne og ultranationale politikere som medspillere i en unuanceret smædekampagne mod al international indblanding.
Derfor er sammenslutningen af ngo'er og humanitære organisationer (CHA), som danske Folkekirkens Nødhjælp og norske Kirkens Nødhjaelp er medlemmer af, allerede nu i dialog med de sri lankanske myndigheder om, at de internationale og humanitære spilleregler efterleves. Og at neutralitetsprincipperne overholdes i hjælpearbejdet for at ngo'erne kan nå frem med hjælpen til konfliktens civile ofre - i et scenarie hvor Sri Lanka er på vej mod en krig, hvor antallet af krigshandlinger vil tage til.
Borgerkrigen i Sri Lanka begyndte i 1982. Omkring 70.000 mennesker er blevet dræbt i borgerkrigen mellem den sri lankanske regering og oprørsgruppen de Tamilske Tigre, som kæmper for en uafhængig stat i den nordlige og østlige del af landet.
Steffen Erik Mey Rasmussen er regional repræsentant for norske Kirkens Nødhjaelp i Sri Lanka
