Når folketingets ja-partier senere i år skal forhandle om de præcise vilkår for at afskaffe de danske EU-forbehold, vil ja-partierne - inklusive SF - få tilbudt en eksklusiv vetoret over for, hvordan forbeholdene anvendes i fremtiden.
Det betyder, at SF vil kunne stoppe ethvert forslag om for eksempel øget politisamarbejde, som partiet måtte være imod, mens Venstre vil kunne nedlægge veto mod en mindre stram udlændingepolitik. Også forsvarsforbeholdet ventes suppleret med en indenrigspolitisk aftale, som imødekommer SF's bekymringer. Folketingets ja-partier forhandler i øjeblikket om en generel EU-aftale, som kommer til at indeholde en række målsætninger og pejlemærker for de kommende års danske EU-politik set i forhold til mulighederne i den nye Lissabon-traktat.
Aftalen vil næppe få nogen praktisk betydning for den daglige håndtering af Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Den nye aftale ventes at komme til at indeholde en række klassiske danske EU-standpunkter - som at EU kun skal lovgive, når der ikke er tilstrækkeligt med nationale regler. Danmark ønsker også en omlægning af EU's måde at bruge penge på: Der skal bruges færre penge på landbrug og flere til forskning og miljø.
Statsministerens første pejlemærke er ratifikationen af Lissabon-aftalen. Forbeholdene skal ikke diskuteres, før Folketinget har godkendt traktaten. Ratifikationen ventes at ske allerede i februar eller senest i marts. Statsministeren kan indlede samtaler med partierne om forbeholdene eller vælge at udskyde forhandlingerne et par måneder. ritzau
