Eksperter: Forebyggelsen mod vold er præget af hovsaløsninger

Politikerne råber i kor på stramninger og en forstærket forebyggelse af vold: Mere videoovervågning, flere visitationszoner, strengere straffe, hurtigere straffe og så videre. Men de politiske tiltag er hovsaløsninger og udviklet i blinde. Forskningen på området i Danmark er beskeden, og alle de særlige indsatser til forebyggelse af vold, som er oprettet de seneste otte år, er nedlagt et for et.

Lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, Lars Holmberg håber, det er slut med kortsigtede løsninger:

“Det er jo tydeligt, at myndighederne står på bar bund og forsøger at gribe efter hvad som helst. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi ikke bliver grebet af panik nu og skaber flere hovsaløsninger.”

Da justitsminister Lene Espersen i marts 2002 præsenterede regeringens Stop Volden-plan, krævede hun, at der blev sat markant ind over for unges vold i nattelivet. Initiativerne blev forankret i den Voldsforebyggende Enhed, et videns- og udviklingscenter til forebyggelse af vold under Det Kriminalpræventive Råd.

Kun tre år efter blev enheden så nedlagt.

Vicepolitikommissær John Radmer var koordinator i den Voldsforebyggende Enhed, og han bekræfter lukningen af initiativet.

“På grund af strukturændringer i rådet valgte man at nedlægge den Voldsforebyggende Enhed, og set i bakspejlet så mener jeg, at der stadig er behov for et permanent initiativ, der kan arbejde langsigtet”, siger John Radmer, som i dag arbejder i Rigspolitiets Nationale Forebyggelses Center.

Indsatser med kort levetid

Det er ikke første gang, at indsatsen over for volden kastes rundt mellem systemerne. Under Poul Nyrup Rasmussen hed løsningen på den grove vold Voldssekretariatet. Et tiltag, der blev lanceret med overskriften ‘Et led i en langsigtet volds- og forebyggelses strategi’. Alligevel blev sekretariatet lukket efter tre år.

Det gik ikke meget bedre for Udrykningsholdet, der åbnede i maj 2000. Opgaven var at få mere styr på indsatserne over for de utilpassede unge i kommunerne. Efter tre år blev Udrykningsholdet lukket før tid og erklæret for en fiasko af daværende integrationsminister Bertel Haarder.

De mange forskellige forsøg på at forebygge vold igennem særlige indsatser har været politisk brandslukning, mener lektor i metode og sociologi ved Københavns Universitet, Merete Watt Boolsen. For betingelserne for at få succes har ikke været til stede fra starten.

“Når man projektorienterer indsatserne på den her måde, så viser erfaringerne, at den type tiltag hurtigt lider døden, hvis ikke de bliver integreret i systemet.”

Redaktør på tidsskriftet Social Kritik, Benny Lihme, mener heller ikke, at indsatserne havde en chance for at få succes fra starten af.

“Jeg mener, det er tydeligt, at det aldrig har været meningen, at disse tiltag skulle fungere. Især når man gentager det samme forløb tre gange med forskellige navne. Det er typisk for politikere, der er fanget i en her-og-nu moralsk paniksituation i forhold til medierne, og det kalder jeg signalpolitik,” siger Benny Lihme.

Vigtig viden går tabt

Lars Holmberg mener, det er problematisk, hvis initiativerne ikke får den nødvendige tid til at slå igennem.

“Hvis man bliver ved med at flytte rundt på opgaverne, så starter folk forfra hele tiden og når ikke at få iværksat noget væsentligt.”

Merete Watt Boolsen mener også, at meget viden og erfaring går tabt ved denne type indsatser.

“Når dygtige medarbejdere finder ud af, at indsatsen stopper. Så søger de nyt arbejde. Og du mister erfaringer, og overdragelsen af viden bliver forringet. Men politikerne kan jo ikke længere være uvidende om, at de projekter, som de starter på den her måde, de ikke lykkes.”

DF kræver forklaring

Dansk Folkeparti vil bede om forklaring fra Justitsministeren

Hos både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vækker det undren, at regeringen ikke arbejder mere langsigtet med forebyggelsen af vold. Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, vil have knivene forbudt og en hurtig straf til dem, som bærer våben, men han mener samtidigt, at forebyggelse er afgørende for at bryde fødekæden til kriminaliteten.

“Vi vil spørge justitsministeren, hvorfor man har valgt at lukke det nationale opsamlingscenter i en tid, hvor der netop er behov for alle gode kræfter til at få bugt med den grove vold blandt unge,” siger Peter Skaarup.

Retsordfører Line Barfod fra Enhedslisten mener heller ikke, at der bliver gjort nok for at stoppe volden.

“Det lyder jo fuldstændig tåbeligt og kortsigtet at nedlægge de konkrete indsatser, som skal forebygge volden. Jeg mener, man skal give nogle permanente bevillinger og være indstillet på, at det er et langt, sejt træk, som ikke bare kaster resultater af sig efter kort tid ”.

På onsdag er der forespørgselsdebat i Folketinget om Regeringens indsats mod volden.