Jeg synes, at det er helt rimeligt at kritisere store dele af venstrefløjen for deres dyrkelse af Mao osv. De havde den samme blindhed som kommunisterne i forhold ti Sovjetunionen fra 20erne helt op til 80erne. Det var det som Orwell (ganske venstreorienterede selv, men klarsynet)betegnede som en forvrængt nationalisme.

Men problemet med Blüdnikow er, at han og hans meningsfællerer stort set ukritiske om USAs grundpolitik i verden. Vietnamkrigen var trods alt en uretfærdig krig, hvor USA var ansvarlig for hundredetusindvis af døde og kvæstede civile vietnamesere, i deres imperialistisk førsøg til at dominere dele af verden i konkurrencen med Sovjetunionen. Godt nok er nogenlunde demokratiske (nærmeer plutokratiske) i deres eget land, men uden for fortsat de efter deres fortjente nederlag i Vietnam, at fortsætte med deres domineringspolitk i resten af verden, og de fleste europæiske stater er deres medløbere.

Denne aggressive politik har vist sig mm. i deres Nicaragua politik i 80ern, og fortsætter nu mod afghenerne og irakerne. Nu truer de Iran, som ikke vil underkaster sig USA, og det med det nukleare er bare en skrøne. Hvorfor accepterer de så let f.eks. Israels og Pakistans kernevåben? Det er fordi indtil videre, de makker ret. USAs gennemgående politik i Mellemøsten, og især mht. Israel/Palæstina, er grundlaget for den voksende terrorisme i verden, som nok er en trussel mod vesten. Men alt USAs gerninger, og drab på igen hundredetusindvis af civile, øger bare mulighederne for endnu mere terrorisme fra islamisterne osv.

Blüdnikow og andre er selv skyld i lignende blindhed og forvrængte nationalisme, til trods for retfærdigheden deres beskyldninger mod visse dele af venstrefløjen, og til sidst er spejlbillede af dem.

Nå så kom den endelig, den tårevædede bandbulle fra Blüdnikow efter Morten Things artikel.

Til de, der interesserer sig for hvorledes Manifest - Kommunistisk Arbejdsgruppe (Blekingegadebanden) og Kommunistisk Arbejdskreds omkring Gotfred Appel egentlig skilte sig ud ideologisk - dagens nørdede tip: http://snylterstaten.dk/

Jeg er fuldkommen enig med Jehu. Blüdnikow især, er den sidste der skulle komme frem med påstande om manglende intellektuel refleksion - som fag historisk arbejde var hans artikler i Weekendavisen for 10 års siden elendigt enøjet makværk -. Han beskrev et mindretal på venstrefløjen som om de havde regeret verden og gjorde venstreradikaliserien - hvor det lykkedes ham at få stort set alt fre Kap til Socialdemokratiet glort medansvarlig - til den største truseel mod demorkrati og frihed i Danmarks historien.

De enste gange i Danmarkshistorien hvor denne frihed og dette demokrati virkelig var truet var under indtryk af stormløb eller medløb fra den borgerlige fløj - hvad resultere4de i tilbagerulning af en i deres øjne for radikal 1848 konstitution, I Estrups 10 år lange højre diktatur i 1890erne, og i påskekrisen i 1920. Konstant angst for Socialdemokratisk konstante fremgang fra 1915 til ind i tredverne - medførte ikke bare Påskekrisen men en konstant rumlen på højrefløjen som jævnligt kom til udtryk i sympatitilkendegivelser fra ledende især konservative folketinsgmedlemmer men også venstrefolk over for de fascistiske bevægelser i syd. Det var tiltagende almindeligt at høre udtalelser om at demokrati er lig med et (citat) 'pøpelvælde' som man frygtede ville føre til socialisme ala socialdemokratiet og kommuisterne, altså at man ikke havde 'råd' til demokrati.

Demokratiet var på intet tidspunkt truet af venstrebevægelser i hverken 60erne eller 70erne. De yderliggående synspunkter som bl.a. Blüdnikow pustede op til at skulle være en stor fare for demokratiet var allehøjest et par DKPere og måske en enkelt eller to hos VSere der havde tvivlsomme synspunkter og som nåede at opnå repræsentation på tinge.

En kritik og et opgør med antidemokratiske kræfter på venstrefløjen - er og var - bestemt på sin plads. Men at påstå at nogen af disse fraktionssplittede bogstav kombinationer nogen sinde havde reel indflydelse på noget er fuldkommen ude af proportion med virkeligheden. Venstrebevægelsen i 60erne og 70erne var tværtimod forvarslet om en udvidelse af demokrati med mere tolerance og mere demokrati, skæmmet i af nogle små, nærmest ubetydelige grupper, på den yderste venstrefløj som måske nok ikke fik tilstrækkeligt kvalificeret modspild af de demokratisk intelektuellle kræfter i f.eks partier som VS og SF.

Blüdnikow er en af de mest elendige revolver historikere der nogensinde er uddannet på KU, hans arbejde er nærmet totalt blottet for intellektuel refleksion og dybde, kan når sgu ikke Øvig til sokkeholderne,.

(jeg er selv faghistoriker)

Vi mangler også historien om den vietnamesiske Anne Frank, den syd-og mellemamerikanske Anne Frank, den afrikanske Anne Frank, den indianske Anne Frank osv.
Jeg går ud fra, at Bent Blüdnikov, i selvreflektionens navn, vil skrive dem redeligt og sobert, uden udeladelser eller overspring, som medansvarlig for, at disse piger led en grum skæbne.

Jeg er lidt loren ved, at BB mener det er en kendsgerning at "der omkom flere som følge af venstreradikalisme end højreradikalisme".

De historiske vanskeligheder ved at få en planøkonomi til at fungerer kan vel ikke i speciel grad henregnes til noget der er betinget af "venstreradikalisme".

Planøkonomien lykkedes ikke for Pol Pot (og han var som bekendt højreradikal nationalsocialist), og 30'ernes i debat ("The socialist calculation debate" mellem Mises, Heyek, Lange, Pareto m. fl.) er Hayek og Mises argumenter da også helt uafhængige af, om planøkonomien drives af fascister eller kommunister.

Vil man par tout medregne planøkonomiens ofre til venstrefløjens gerninger (fordi man mener kommunismen er totalitær - og der med ethvert totalitært styre følger en planøkonomi), så må man også medregne de døde i kolonokrige, og for slavehandel, sult og hungersnød og markedfaliures til prisen for den kapitalistiske ideologis hegemoni.

Vil man sammenligne ofrene for den virkeliggjorte kommunisme, med ofrene for den virkeliggjorte kapitalisme, må sammenligningen naturlige løbe over begge bevægelsers levetid, og ikke kun i perioden fra 1920-89 som forsøgt af BB.

Men det er jo blot en historisk debat. Som udviklingen går, vil vi i en ikke fjern fremtid (20-25 år) med tilstrækkeligt udviklede og udbredte computere, langt bedre og mere effektivt kunne drive en planøkonomi end en kapitalistisk økonomi, og dermed løse de problemer Mise og hayek påpegede i deres samtid.

Det er en forfærdelig gang fis du lukker ud Jacob - så du var også antisemit og tilhænger af diktatur dengang du var medlam af SFU?

"Bent Blüdnikow, der kritiserer Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden for at være som en krop uden arme og ben"

Jamen hvis det nu skal være moderne og smart sådan at excelere i anatomiske metaforer, så kunne man jo meget passende betegne Blüdnikows samlede skriblerier som en røv med ører…

Jeg har kendt Information siden 1944 og fulgt bladet de første svære år, hvor vi af og til måtte til tegnebogen.

Hvor er kritikken berettiget!

Jeg og mange med mig skammer os avisens udvikling!

Det er netop det der er problemet Jakob.

Der er en lille gruppe af intellektuelle som ser hele tilværelsen ud fra det sted de selv er eller tidligere var.

Det er en fuldkommen forvridning af virkeligheden at skildre 90% af venstrefløjen (den til venstre for S altså) som om den bestod af de maoister som Bent Jensen engang dyrkede, eller de Trotskyister som Blüdnikow frequenterede.

Hverken SUF/RSF eller KFML/KAP repræsenterede nogensinde andet end en lille ubetydelig og generelt temmelig latterlig del af den yderste venstrefløj.

Ikke engang det langt større DKP havde nogen reel indflydelse i 1970erne, deres indflydelse kom sig aldrig efter SFs stiftelse. Denne del af venstrefløjen dyrkedes i nogle får studentermiljøer og dem der kom ud af disse miljøer har siden opført sig som om de der miljøer er hele verden.

Den eneste virkelighe og reelt eksisterende (i form af indflydelse) venstrefløj i Danmak i perioden 1955 til 1989 er Socialistisk Folkeparti, og hvis man føler for det, Socialdemokratiet.

Venstresocialisterne påkaldte sig lidt interesse dengang de havde dygtige folk som Wilhjelm på tinge. Men ingen andre kan siges at have haft nogen som helst reel betydning på noget som helst tidspunkt.

Hele det circus Blüdnikov og de andre kørte frem med var aldrig andet end en gang studentikost skidtvigtigt sludder fra nogle få akademikerknægte som lider under en evindelig hang til at flirte med ekstremisme og totale forklaringer af den ene eller anden art.

I en vis forstand lider de stadig af denne sygdom - de har bare skiftet side oog hamp i ren og skær frygt for at vi skulle opdage hvor ubetydelige de egentlig er. Det er typer der elsker at føle at deres meninger er vigtige og at de hele tiden har offentlighededens søgelys på deres ansigt.

DKP havde før 1955, ikke mindst i 1945-50 reel indflydelse, men det var det eneste tidspunkt og da var opgøret med fortiden allerede igang under overfladen.

Det er sgu også irriterende. Først skulle man som venstreorienteret demokrat og socialist lide den tort at høre tåberne ude på det yderste overdrev fortælle os andre at vi var forkerte og kapitalistlakajer. Alt sammen fordi vi ikke mente at Mao var gud, Ho Jesus og Stalin eller Trotski over guden og kapitallogik eller strukturmarxisme svaret på alt.

Så minsanten om ikke vi her tredve år senere igan skal have disse, selv samme galninge rendene på dørende med nye ekstremistiske synspunkter.

Nu har de imellemtiden set lyset og er blevet omvendt til neo-Konservatisme og mulimhaderi og nu skal vi andre så døje med påstande om at vi alle direkte eller støttede alle deres ekstremistiske udskejelser i fortiden.

Og i virkeligheden er det bare dem der stadig er ekstremister

Der er trængsel ved håndvasken, hva'?. - Både måde mht. højre og venstre hånd...

Der er for så vidt intet nyt under solen i det, Bludnikow siger. Han mener stadig, at man kan slå hele venstrefløjen i hartkorn med Blekingegadebanden, og det burde Øvig også have gjort i sine bøger. Som et slags modsvar hørte jeg en fornuftig Bent Jensen den anden dag i P1 sige - frit efter hukommelsen: "Der var jo masser, der stemte på fx DKP, fordi de syntes, de havde et fornuftigt socialprogram. Det er vigtigt at skelne mellem det, og så det ledelsen gjorde." (altså at ledelsen var styret af Moskva og helt bestemt ganske reelle landsforrædere - min kommentar.)
Det er denne mangel på skelnen og derfor kortslutning, som jeg stadig mener, at Blüdnikow og andre gør sig skyld i. Og det skygger deværre for at få fortalt den rigtige, vigtige historie fra dengang. Bludnikows udlæg er desværre for enøjet, og han gør sig skyld i fuldstændig at overse nuancer.

PS. Iøvrigt er det ret langt ude, at han i Information efterlyser et opgør med avisens egen fortid i samme spalter som en anmeldelse/nyhed, der udspringer af Øvig-bøgerne. Det hører jeg ikke, at han kræver af JP, der jo fint i samme åndedrag/logik kunne søge aflad for avisens fascination af Hitler-Tyskland i en anmeldelse af en bog af fx Blüdnikow selv.

Opgøret er da fint og vigtigt, og demokratisk sindede socialister har bestemt et kæmpe ansvar, men rent journalistisk giver hans krav ingen mening. Og det vil ganske givet heller ikke finde ben at gå på hos redaktørererne på JP.

Jeg har været information læser siden 1972 og jeg mener ikke bladet har noget at skulle forsvare sig imod, med undtagelse måske af Willemoes sagen som Jacob nævner. Jeg kender ikke detaljerne i det der, men hvis Jacobs udlægning er rigtuk skylder bladet at give Willemoes en officiel undskyldning,

Selvfølgelig var der også folk dengang som skrev ekstremistisk sludder og romantisk om regimer i øst. Noget blev af og til trykt, men det er jo ikke det Büdnikow er ude efter, det han ønsker er et opgør med også den demokratiske venstrefløj og kulturradikalismen.

Hvad angår Holmsgaard kender jeg hende kun fra SF tiden, at hun flirtede lidt med radikalisme i de tidlige år kan jeg godt tilgive, i´kke mindst i lyset af at der var folk som var længere ude og som nu sidder på højrefløjen og er ekstremister.

Jeg hørte også Bent Jensen forleden dag, og han lød jo nærmest tam i forhold til de ekstreme synspunkter han tidligre har luftet. Men rendte sig jo også nogle gevaldige staver i livet sidste år

@ Torben Petersen: "Som udviklingen går, vil vi i en ikke fjern fremtid (20-25 år) med tilstrækkeligt udviklede og udbredte computere, langt bedre og mere effektivt kunne drive en planøkonomi end en kapitalistisk økonomi" .
Kunne du uddybe det lidt nærmere?

Jesper visse folk gjorde mange tåbelige ting i fortiden. Men hvorfor skyde på Holmsgaard idag - hun var mig bekendt ikke dengang så t¨belig som fx Bent Jensen der flirtede med Mao og Stalin i sine yngre dage. Jeg oplevede da hun gik ind i SF og deltog i flere møder med hende, hun hører idag til den gruppe i SF jeg selv ligger nærmest. Når folk skyder på hende, og ikke på Blüdnikow eller Bent Jensen idag, så er det for mig at se ikke andet end et slet skjult forøg på at klassificere SF som et rabiat antiodemokratisk stalinistisk part i fåreklæri - det har intet hold i virkeligheden.

"Der er trængsel ved håndvasken, hva'?. - Både måde mht. højre og venstre hånd..."

Jeg tror ikke der er speciel trængsel ved nogen håndvask. Det er bare sådan en ørkesløs diskussion, der som Blüdnikov selv nævner har varet i 15 år eller mere og som Blüdnikov bare forplumrer. Hans mål er mere en generel dæmonisering af venstrefløjen og al venstrefløjstænkning end et egentligt forsøg på at finde ud af hvad der skete. Det er sikkert rigtigt at der var en kamppræget retorik og noget voldsromantik på visse dele af venstrefløjen men til syvende og sidst holdt man sig jo på måtten. Så det er jo ikke rigtigt, at det var sådan en fed gang voldsforherligelse der automatisk gør hele venstrefløjen til medskyldige i de ting som Blekingegadebanden foretog sig. Man var sikkert også nogen gange halvapologetisk, hvor man burde have været mere klar i mælet men det er jo ikke det samme som at man var ukritisk overfor de forskelige socialistiske styrer. Venstrefløjen blev jo netop opsplittet bl.a. på baggrund af en kritik af forholdene i Sovjetunionen. Når man på nogen dele af venstrefløjen var fascineret af Mao's Kina var det jo netop fordi man mente at se en virkeliggørelse af den rigtige socialisme i modsætning til det der skete i Sovjet, Det var venstrefløjen jo ikke alene om og det var vel i virkeligheden først efter Mao's død, at sandheden om forholdene i Kina kom frem.
Når det så er sagt så syntes jeg ikke man på venstrefløjen har været særlig god til at gøre sit politiske testamente op. Det virker ikke som om der har været en særlig systematisk diskussion af om der evt. kunne være noget potentielt undertrykkende i de midler og de samfundsmodeller man selv foreslog, som alternativ til de kapitalistiske samfundsmodeller. Det er sådan noget der er kommet underligt sidelæns ind, samtidig med at man har forsøgt at restituere sig ved at gøre miljøet til en mærkesag man kunne slå sig op på. Man har også indtrykket af at nogen af de gamle venstrefløjspartier blev styret ret hårdhændet og at det inkluderede en del psykisk vold. Så der er da sikkert stadig nogle skeletter i skabene, men det er altså ikke noget der over en bred kam, gør venstrefløjen til medskyldig i 100 millioner menneskers død og som nu og i al fremtid invaliderer al venstrefløjskritik af samfundet.

Fin gestus af Information, at lade en af sine mest mavesure kritikere komme til orde i avisens spalter. Man kan så få syn for savn for at manden ikke har flyttet sig en tomme, men er lige så proportionsforvrængende som da han skrev for Weekendavisen. I øvrigt sagt med al respekt for, at han har stået på Blekingebandens liste. Det må ikke have været en behagelig opdagelse.

Bent Blüdnikov er tydeligvis offer for en (manisk?) besættelse af venstrefløjen.
og hver gang han rykker i felten er han sikker på en masse negativ opmærksomhed fra venstrefløjen og en masse positiv fra den smalsporede del af højrefløjen.
måske man skulle lade være at nære hans indre ild?
han kører jo tyudeligvis i samme rille og insisterer på, at hans udlægning af verdens situationen er den eneste rigtige. (som i sin tid de rabiate venstrefløsjsfolk)
Det må jo være hans eget indre opgør, der faktisk ikke er blevet gjort færdigt, men så sendes ud i offentligheden, maskeret som tilhørende "dem og dem". det er Jer, det er galt med!! (ikke mig)
sædvanligvis er verden noget mere kompleks.

mon han også er aktiv om ti år?

Anne greate holmsgaard var vel i højere grad anti-zionist end anti seminist. Det første er en meget snævre betegnelse end den sidste og vel mere rammende?.

Jeg tror i det hele taget der mangler en slags selvransagelse på den yderste venstrefløj, men at slå folk over en kam, skal man selvfølgelig altid være påpasselig med. Som der også er blevet nævnt tidligere, har man sikkert først vist om MAO*s uhyggeligheder efter hans død. Det mener jeg, at Jung Chang (Mao) viser i sin bog.
Når det er sagt er jeg jo nok en del yngrer end de fleste kommentatorer her, så der er en masse af det overstående jeg ikke ved noget om....Jeg overvejer dog stærkt at læse Koestlers bog hvis der er nogen som kan anbefale den!

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal fortsætte denne "historiske" polemik? Om fem årtier vil der sikkert blive skrevet op og ned om, hvorfor Europa ikke forudså islamismens erobringer, der underminerede demokratiet. Eller hvorfor demokratiet tiltusker sig småbidder af alle politiske ideologier og religiøse 'ismer for at overleve.

Enhver "forsker" skriver og udgiver en lille bog, skriver en artikel, der passer ind i eget politiske skema. Hvor troværdigt kan en forsker egentligt være?

Jesper: "Hvorfor kan venstrefløjsfolkene aldrig sige undskyld, for Stalin, Lenin, Mao, Berlinmuren, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Polen, Pol Pot, Ho, PFLP, Farc, RAF, Brigado Rosso, Blekingebanden m.v. "

Måske fordi den langt overvejende del af venstrefløjen ikke har noget at ndskylde i så henseende, fordi de også dengang tog afstand fra enhver form for totalitarisme.

Bent Blüdnikow har selvfølgelig ret i det han siger.
Men man fortrænger jo gerne, hvad man ikke bryder sig om at huske.
Når jeg tænker tilbage på Maos ”lille røde” - som jeg da med stor fornøjelse læste og rendte rundt med. Hvordan jeg opfattede Fidel Castro som et forbillede for den tredje verden - jeg fik i flere år sendt propagandamateriel fra Cuba. Hvordan jeg var med til at råbe Ho, Ho, Ho Chi Minh foran den amerikanske ambasse til Vietnam-demonstration. Og jeg kunne blive ved.
Jeg - og masser andre - undtagen selv følgelig de bloggere her, som helt klart kunne skelne forskel den gang, og derfor aldrig dummede sig, og som kan huske lige så tydeligt, hvad de gjorde og tænkte dengang. Ja, så indrømmer jeg gerne, at jeg dummede mig eftertrykkeligt og løb gladelig med dengang. Det samme gjorde man på Informations redaktion, kan jeg bevidne. Jeg oplevede det selv som praktikant på redaktionen i halvfjerdserne. Men selektivt hukommelsestab er jo ikke ukendt. Det er bare så ynkeligt...

Jesper
Det meste af det der siges om modtsandskampen er en gang efterrationaliserende sludder.

Unge mennesker er sjælden så fremsynede og gennemtænkte som man ynder at fremstille dem senere. Jeg ønsker ikke på nogen mpåde at tage noget ære fra dem. Jeg selv mistede en af de mennesker der ville have stået mig nærmest om han havde levet længe nok, på det der alter. Istedet måtte familien nøjes med den årlige hædersgave.

Men det var sjældent visdom og udsynd der drev folk ind i modtsndskampen. Det var i vidudtrækning uigennemtænkte følelser, ebventyr og en god portion recklessness der gjorde folk til modstandsfolk. Det er det der er brug for i sådanne situationer. Næste gang du går en tur på Ryvangen, bør du tænke på hvor stor en del af modstandsbevægelsen der var medlemmer af kommunistpartiet og på anden måde tilknytte venstrefløjen. og hvor mange der havde andre og tilsvarende ekstreme synspunkter. De fleste af dem der ligger der ville - hvis du kunne trække dem op fra gravene og slå en sludder af - reflekterer disse synspunkter. Mre end det, havde medlemmerne af Blekingebanden været så heldige at være født 20 år tidligere ville de alle være blevet fejret som modtsandshelte idag, og de ville sikkert havde siddet der og sagt vise ting om den der fortid. Blekingebanden ville have været den perfekte modstandsbevægelses lomme - de havde alle de kvalitetter der skal til.

Virkeligheden er at man for overhovedet at gå ind i sådan noget som modstandskamp skal have en åre i sig som indeholder en god portion tankeløs dumdristighed - det man på engelsk kalder recklesness. Dem som faldt den gang var i vid udstrækning af samme mentale og psykologiske gebet som mange af dem der blev åhh så forbandet revolutionære og konspiratioriske i 1970erne. De var ganske enkelt bare unge ivrige naive og lidt dumme i forstand af uigennemtænkte. Jeg selv tilhørte den overforsigtige type som sjældent udrette noget stort og vildt når de er unge. Jeg ville sikkert ikke være blevet nogen god modstandsmand havde jeg været født de årtier tidligere. Min vej faldt derfor over i den mere moderate linie af venstrefløjen.

Det var ikke dyb omtanke og forsigtighed der drev værket på den yderste venstrefløj det var spontanitet, en god portion dumsmart naivitet og lignende. Øvig beskriver denne pskykologiske side på fremragende vis i sine bøger. Det er netop der han viser en indsigt, empati og mental styrke som en uddannet historiker som Blüdnikow desværre ikke besidder.

Der er brug for alle typer mennesker i et samfund, og nogle af de bedste typer opfører sig som idioter når de er unge og blir så lidt mere besindige hvis omstændighederne tillader dem at blive gamle nok. Det er derfor vigtigt at vi i fredeligere tider har en god efterretnmingstjenese som kan sikre at brushovederne kan vokse sig klogere uden at skade sig selv, andre eller deres lands og folks langsigtede interesser.

Det er den psykologiske side af sagen, tilbage er så den politiske. Her er det selvsagt vigtigt at venstrefløjen reflekterer over fortiden og prøver at lære af den. Men de fleste har desværre travlt med at bortforklare og endu flere hiolder kæft.

Hvis du jesper satte dig ned og studerede udtalelser af borgerlige politikere i perioden fra 1920 til 1939, det har jeg gjort, som de stod i pressen, og i filketings referater, så ville du blive rystet i dein grundvold. Langt flere end man bagefter ville indrømme - var fascineret af diktauret i syd - det var ikke kun men dog ofte især de unge brushoveder ii venstre og konservative der var slemme. Dem som senere blev besindige politikere. Tror du de gik rundt og gjorde offentlig afbigt senere. Har du bemærket at der var tale om stor selvransagelse blandt disse. nej du - de var så heldige at de kunne begrave det hele i besættelsestiden - og så lege vise mænd efter krigen, men en større del end vi bryder os om at tænke på, meldte sig til Frikops Danmark.
(jeg er faghistoriker)

Willy - studer valgresultaterne fra perioden - de viser venstrefløjens virkelige styrke.

Tag så også og læs information i den periode. Der var da megen brushovedsnak, men basalt var fornuften og omtanken det der kom ud i lederne. At man i de år fantaserede lidt vel rigeligt i at revolutionere og ændre alt skal ikke være nogen til last. Men der var sgu ikke ret mange der bekendte sig til de reaktionære sider af den globale venstrebevægelse, de fleste var frihedselskende fritænkere som i perioder gjorde sig en masse illusioner om Kina og Ho - havde man sendt dem på opdagelsesrejse - ville de være kommet tilbage i desillusioneret tilstand. .

Willy Johannsen og Jesper, hvis I har noget at sone fra Jeres ungdom, så er det vel Jeres egen sag at få det gjort, men at pådutte f. eks. mig, at jeg skal sige undskyld for en hel masse, som jeg endog demonstrerede imod. Det kan jeg altså ikke begribe.
Man mærker det som en form for revselsesret, som I tiltager Jer. Og med hvilken ret?
Bent Blüdnikov har opfundet et skinproblem, et cirkusnummer, og det giver ham circusdirektørstatus.
Kunne vi ikke få bare et enkelt nyt nummer i manegen, f eks at alle, der stemte på CD undskylder, fordi Erhard støttede apartheidstyret i Sydafrika.

"Måske fordi den langt overvejende del af venstrefløjen ikke har noget at ndskylde i så henseende, fordi de også dengang tog afstand fra enhver form for totalitarisme."

Ja, med samme strækmarcher og samme røde symboler. Vensterfløjen er totalitarisme i sig selv.

Torben Petersen:

"Vil man sammenligne ofrene for den virkeliggjorte kommunisme, med ofrene for den virkeliggjorte kapitalisme, må sammenligningen naturlige løbe over begge bevægelsers levetid, og ikke kun i perioden fra 1920-89 som forsøgt af BB.

Men det er jo blot en historisk debat. Som udviklingen går, vil vi i en ikke fjern fremtid (20-25 år) med tilstrækkeligt udviklede og udbredte computere, langt bedre og mere effektivt kunne drive en planøkonomi end en kapitalistisk økonomi, og dermed løse de problemer Mise og hayek påpegede i deres samtid."

Til det første: man kunne også bare erkende, at der ikke var tale om "virkeliggjort kommunisme", men en art undertrykkende superbureaukratisk centralistisk statskapitalisme - og misbrug af Marx. Det er lidt spøjst at at høre folk fra Kommunistisk Parti og APK tale om systemerne i øst som om, at sammenbruddene intet havde at gøre med, at den såkaldte kommunisme, man troede, man havde udviklet, simpelthen var bundkorrupt og ubrugelig.

Til det andet: hvad mener du med det med computerne? Kan du uddybe? For computere er da allerede så højtudviklede, at økonomi og planlægning mere er et spørgsmål om menneskelig intelligens og politisk vilje.

Bortset fra det, så tror jeg du har ret, når du forudser en fremtid med et vist omfang af planøkonomi. Jeg tror faktisk slet ikke, vi kan undgå at vende os mod en grad af planøkonomi, hvis vi skal have en chance, når befolkningstilvæksten og den globale opvarmnings konsekvenser for alvor sætter ind. Jeg tror dog ikke det i givet fald vil komme til at minde særligt meget om marxistisk-leninistiske politisk økonomi.

Janus:

"Ja, med samme strækmarcher og samme røde symboler. Vensterfløjen er totalitarisme i sig selv."

Strækmarcher ser muligvis lidt fjollede ud, men det er altså god motion. Jeg strækmarcherer hver morgen til S-toget. Derpå strækmarcherer jeg fra kupé til kupé og reciterer fra Maos Lille Røde for mine medpassagerer. Det er en glimrende måde at starte sin dag på.

Hvordan kan den anden mands "fejltrin" ( herunder den blotte tanke ifølge B.) være B's sag?
Hvordan kan en mand gøre det til sin sag et den anden skal gå bodsgang og bekende offentligt?
Det er så vammelt og patetisk selvretfærdigt at det ikke er til at holde ud.

Simon

Eller også venstrefløjens moralrelativistiske idioti imod dem selv: Alle er lige i socialismen, det er bare en anden form for lighed. Den virker hver gang, de er rummelige. Langt de fleste af dem beskytter socialismens utopia uden at have læst så meget som en eneste strofe af Karl Marx' "Das Kapital".

Ja Janus - og alle dem der stemmer til højre for S er selvfølgelig nazister - sådan mere ller mindre - det ved vi alle. De er i alle tilfælde ansvarlige for all fascisme

Janus - jeg anede ikke, at 'Das Kapital' var udkommet på verseform (strofe).
Det skulle da ellers nok gøre den mere populær :-)

Spøg til side. Langt de fleste af dem der stemmer Venstre har sikkert heller ikke læst Adam Smith. Hvis de gjorde ville nogle af dem sikkert undre sig over, hvilken sørgelig forfatning de liberale idéer er endt i....men det er også bare historie: Liberalismen døde i skyttegravene under første verdenskrig - et af de storstilede kapitalistiske blodbade, som Blüdnikov helst vil overse.

Finn Ejner Madsen er psykolog Jacob, ikke psykiater, det sagt uden at jeg ønsker at give nogen yderligere kommentarer, men jeg har sgu altid synes at manden var lidt gal, men det skal der jo også være plds til. Men hvis du blev antipsykiater på grund af Madsen så var det det forkerte grundlag. I øvrigt mener jeg ikke sceintology er noget alternative til videnskab, men det er en anden sag

Ok kan se at du skrev psykolog først, men han kan ikke som psykolog arbejde som psykiater.

Iøvrigt er og var Finn ikke venstrefløjen, han representer4edde sgu aldrig andet end sine egne gale tilstand - hvori venstreorienteringen kom ind - andet i ord og attityde - ved jeg sgu ikke

Blüdnikow, der i starten af 1980'erne huserede i DKP- og BZ-miljøerne sammen med den Moskva-skolede Flemming Rose, argumenterede for at forbyde en film om tyske krigsflygtninge i Danmark, der blev nægtet lægehjælp, med henvisning til, at jøderne havde fortrtinsret til sympati, og at det ville være farligt at gå for meget op i de 12 mio. civile tyskere, der omkom under 2. Verdenskrig. Det blev ganske vist ikke sagt direkte, men meningen var klar nok (Deadline for to-tre år siden). Kan være, at Flemming Øvig også relativerer Holocaust ved at holde sig for meget til andre emner i sine bøger.

Peter Øvig Knudsen, naturligvis - undskyld.

Der er total, og jeg mener total, ytringsfrihed i Danmark - Danmark er VERDENSMESTER I YTRINGSFRIHED - det har Verdensbanken selv sagt!

Den VIGTIGSTE AF ALLE FRIHEDER er Ytringsfriheden. At Flemming Rose blev frataget (muligheden for at få) Cavling Prisen er intet mindre end en skandale!!

Vi kæmper for Ytringsfrihed og kvinders rettigheder i Afghanistan!

Jakob Schmidt-Rasmussen

hvofor tog dine forældre ikke selv opvasken. Det var dem, der havde lukket fjolset ind.

Men nu vi er ved bodsgang: ville det så ikke være på sin plads at bede det danske sygehusvæsen gøre bod for at ansætte Finn Einar Madsen til at tage sig af forsvarsløse patienter.

Ristinge:

"Næste gang du går en tur på Ryvangen, bør du tænke på hvor stor en del af modstandsbevægelsen der var medlemmer af kommunistpartiet og på anden måde tilknytte venstrefløjen. og hvor mange der havde andre og tilsvarende ekstreme synspunkter. De fleste af dem der ligger der ville - hvis du kunne trække dem op fra gravene og slå en sludder af - reflekterer disse synspunkter. Mre end det, havde medlemmerne af Blekingebanden været så heldige at være født 20 år tidligere ville de alle være blevet fejret som modtsandshelte idag, og de ville sikkert havde siddet der og sagt vise ting om den der fortid. Blekingebanden ville have været den perfekte modstandsbevægelses lomme - de havde alle de kvalitetter der skal til."

Jeg er sikker på, at mange palæstinensere er Blekingegadebanden evigt taknemmelige og anser de fyre for at have gjort store ting i modstandskamoen mod besættelsesmagten dér. Ligesom vi med god samvittighed kan stå i Ryvangen og sige et tak imod de stumme faldne.

Det er nemt nok for os, der lever i sikkert og frit at sætte en inkvisition igang. Og selvfølgelig skal fortiden sguda revses, de dumme og blinde fejltagelser skal kritiseres og aldrig gentages. Men uanset de politisk sekteriske febervildelser og flirten med totalitære systemer, så må man altså skille tingene lidt ad og ikke forfalde til decideret pøbeloverfald på alt og alle i den periode, som Blüdnikow og visse nærværende debattører.

Det var ikke Godtfred Appel dialektik, Pol Pot agrikulturel bonderevolution og persondyrkelse af Onkel Josef det hele. Og det var da sle ikke dræbte politimænd det hele. De ting var perifære tendenser. Der foregik også vigtige internationale solidariske kampe. Solidaritet med det palæstinensiske folk skal man da være en pro-zionist for at kunne tage afstand fra. Eller hvad med de latinamerikanske frihedsbevægelser i 70erne og 80erne, hvis det i hstoriens kontekst skulle falde ind under forkerte politiske valg, ja så har man de facto valgt side med de højreorienterede antidemokratiske og ofte USA-støttede militærjuntaer og diktaturer.

Jeg mener bare, det er da åbenlyst for enhver, at Kommunistisk Arbejderkreds var sekteriske og Gotfred Appel mest af alt var nyreligiøs sektleder. Ligesom de mange små K-fraktioner, der skændtes indbyrdes om det nu var Mao eller Hoxha der havde ret, i dag ikke kan bidrage politisk med meget andet end et absurd teater, der hører en bestemt historisk epoke til, en tid hvor man endnu ikke forstod omfanget af fejl og forbrydelser derovre bag jerntæppet.

Men for pokker da, langt de fleste mennesker mente det godt i al deres naivitet. Det er vel menneskeligt at tage fejl. Og udover den dræbte politimand i Købmagergade, så var det småting, der kom ud af de store vilde feberdrømme på negativsiden.

Pointet i mit sludder må være, at det er godt og vigtigt at få udpeget hvor og hvad, der gik galt. Det bidrager Øvig Knudsen glimrende med. Men den her selvretfetfærdige skueproces med krav om at folk skal gå bodsgang og rense deres sjæl for fortidens synder (og helst blive borgerlige) er sgu bare en kontrarevolution. Der var selvfølgelig aldrig nogen der kom til at dingle i lygtepælene i 70erne, men mange blev kritiseret sønder og sammen. Det er stort set det samme der foregår for tiden med modsat fortegn.

Den borgerlige højrerevolution har tydeligvis mindst ligeså meget behov for at udstille, pine og afgrænse deres politiske modstandere. Bent Jensen og Blüdnikow er de nådesløse og stadigt blindt overbeviste forhørsledere. Det er payback, og det skal gøre ondt og det skal udstilles i en pervers gabestok.

Problemet er så bare, at jo mere tommeskruerne strammes, des mere trods og tilsvarende mindre selvransagelse vil der komme ud af det. Ligesom jo mere man massedæmoniserer muslimer, des flere vil radikaliseres. Det er simpel psykologisk logik.

Så hvad med at slappe en anelse af, Blüdnikow?

Ps. Jeg citerer dig, Ristinge fordi jeg er meget enig i det citerede, egentlig ikke for at mit indlæg er rettet specielt til dig.

Finn Einar Madsen kom til at være et symbol, fordi han tog talerstolen på Universitetet. Derudover gjorde han sig vist ikke gældende i større sammenhænge.

Men nu vi er ved bodsgang, så kunne man passende bede Bent Blüdnikov om at åbne det andet øje og med sit ransagende blik finde alle de positive sider af venstrefløjens aktiviteter.

Det er ok Simon, du skulle høre Chalmers Johnson ved lejlighed, du ville finde det interessant.

Jesper, jag har ikke glemt noget som helst hvad DKP angår, jeg anså altid det parti for Moskvas forlængede arm.

Men det er nonsens at de elskede Hitler, det har intet med virkeligheden at gøre. Stalin indgik en forbryderisk pagt med Hitler, han gjorde sig en masse illusioner, men var glad fo sin del af Polen, DKP opførte sig lydigt, men mange rumlede privat og jeg tror de fleste var glade for at blive fri for byrden.
Hør, jeg har ingen intentioner om at forsvare DKP eller dets medlemmer, omend der var naive og gode folk der, ligesom der også er naive men gode folk blandt de borgerlige (det var en joke den).

Nord og Sydvietnam var én nation, du kunnelige så godt spørge hvad Københavnere skal i Jylland (der er der sgu osse jyder der spørger sig selv af og til). Beklageligvis var Ho ikke bare en national leder han var også tilhønger af Stalinisme, og beklageligvis opførte både franskmændende og ikke mindst amerikanerne sig så tåbeligt at de Hos helte status bare voksede og voksede, og det er altså ikke andre mennesker opgave at bestemme hvad for et politisk system man skal lave under. Så vil jeg i øvrigt tilføje at Vietnam faktisk er blevet et langt bedre og friere land under det styre end jeg havde forestillet. Det er ikkke bare noget jeg siger jeg har enkelte venner der er vietnamveteraner som har været der på genbesøg og som glædede sig over at det gik bedre end også. de havde forestillet.

Men Jesper jeg synes du burde prøve at forholde dig til det svar jeg først gav dig, det var nøje overvejet og er min assesment om du vil som historiker. Det der imponerer med ved Øvig er at han fanger det mentale og psykologiske element både i sine bøger om besættelstiden og nu her om Blekingegadebanden. Den dimension har inet at gøre med venstre og højre politik eller politik overhovedet, Det er det som Øvig fatter men som folk som Blüdnikow og Bent Jensen ikke forstår overhovedet. Den har derimod alt at gøre med ungdommelig eventyrlyst, drømme om ultimative svar og så en masser dumdristighed. I 1960erne var det også stærkt farvet af en omsiggribende desillusion hvad USa angår. En desillusion som var affødt af Kennedy ok King mordene, og Vietnamkrigen og som æggede til at søge ultimative svar på den yderste illusionsrige venstrefløj. I en anden periode ville mange af de samme typer bevidstløst have meldt sig under fanerne hos fascister eller meldt sig som frivillige i en eller anden tåbelig krig.

Rigtige politiske overvejelser komme først sent i livet hos de fleste mennesker.

Fin Ejnar Madsen er allerhøjest et symbol, og den venstrefløj du også tenderer mod af blæse op i overdimension og betydning - den venstrefløjs reelle indflydelse lader sig bedst måle i meningsmålinger og folketingsvalg og ikke ved dens råben på gader og universiteter.

Virkeligheden er at den ekstreme venstrefløj - je selv DKP og VS - stort set var uden for al reel indflydelse. Når det blæses op nu er det fordi de borgerlige kulturkæmpere ønsker at holde Socialdemokartiet uden for indflydelse og ønsker at indføre minimalstat af bagvejen

Jeg gentar - de enste der var en reel fare for demokratiet i Danmarkj i de sidste 170 år var kræfter på højrefløjen - ikke dem på venstresiden

Man kan jo i hvet fald konstatere, at noget gik helt galt, når hovedparten af nationens yngre intelligentsia, var til falds for åbenbare totalitære ideologier.

Først tilbad de Sovjet, så var det Cuba, Kina, Cambodia, Jugoslavien og sidst var det gud hjælpe mig Albanien, det tætteste Europa kommer på en failed state.

Samtidig lykkedes det i årtier, at afspore den demokratiske debat og udvikling i Danmark.

Det forekommer mig stadig som en gåde, at det kan have været mere sturent, at være medlem af DKP, KAP eller DKP/ML end det var at være medlem hos Jonni Hansen.

Og nu vi arbejder på Bent Blüdnikovs bodsgang.
Jeg synes, han skal se på de områder, hvor han faktisk tager fejl mht venstrefløjen.
det kan vi andre jo se, men det kan han ikke selv.
og når nu det er dét med at tage fejl, der er hans store emne. Så ligger den da lige til højrefoden,
Gør op med dig selv, Bent . Tag fat om din egen vildfarelse.
Hellere i går end i morgen.

Ristinge, jeg køber din "assessment" tanke, men så forklar mig, hvorfor venstrefløjs-folkene stedse falder for totalitære regimer! Nu islamismen... Hvorfor vælger de for eksempel Asmaa, og ej somaliske Ayaan som skytshelgen...

Hvad Mao skulle i Tibet undrer fortsat, jeg forstår, at Vietnam er et land, vel som Korea, der jo er adskilt i et Nord og Syd...

Jeg boede i fem år i Nordirland i begyndelsen af 70´erne, i en guerillakrigs-lignende tilstand, der var ingen venstre/højrefløj, men en kamp mellem dem der havde jord, og dem der ingen havde (katolikkerne måtte ikke eje jord, og kun dem, der ejede jord, kunne stemme ved valgene!). Gerrymandering blev det kaldt.

Jeg har ikke fulgt med i alt som du, mine forældre havde frabedt sig Jyllandsposten indenfor husets fire vægge pga holdningerne i 30´erne.

Hvad er forskellen på en faghistoriker og en historiker?

Jesper Skade

" forklar mig, hvorfor venstrefløjs-folkene stedse falder for totalitære regimer"

tag lige og læs alle disse indlæg en gang til.

realiteten er, at meget få faldt for det. Og spørg dem, hvorfor de gjorde det.
ikke alle os, der ikke gjorde

Eller spørg dig selv eller BB, hvorfor I har brug for den løgn

Kim Vibe mener at...

'hovedparten af nationens yngre intelligentsia, var til falds for ...Sovjet, Cuba, Kina, Cambodia, Jugoslavien og ...Albanien, ...'

Det holder heller ikke vand, det var ikke hovedparten. Men det er da rigtigt at mange søgte et alternativ og også at de var nysgerrige og ville vide mere om hvad der reelt skete i bl.a. de lande. Det er også rigtigt at de var nysgerrighed hvad marxisme, anarkisme, trotskisme og lignenede ismer havde at byde på.

Men det ændrer ikke ved det faktum at det stadig var et mindretal der ukritisk ofrede sig på bestemte altre -

igen - studer meningsmålinger og og valgresultaterne fra dengang,

Hvor stor indflydelse og hvor mange det var der for alvor troede på den slags kan læses her bedre end noget andet sted.

SF forblev det største parti på en generelt - lille - venstrefløj. En venstrefløj som generelt (det gælder også SF) var uden for indflydelse i hele perioden. SF var inde og pille lidt et par gange, det var det hele.

Jeg var selv lidt fascineret af Trotskisme i perioden flirtede lidt med VS og RSF, men min fundamentale tro på demokrati holdt mig fra at melde mig ind selv i VS, for der var i mine øjne for mange (om end de var i mindretal her også) med vanvittigige og i visse tilfælde udemokratiske forestillinger.

Jeg var derfor i SF i 70erne og 80erne. Der var da folk i SF der mente at der måske var et eller andet i Jugoslaviske og andre modeller og erfaringer der kunne bruges til et eller andet. Der var ogå en enkelt sovjet meddeler eller to her og der (et par gamle DKPere havde fået besked fra Mosva om at følge med Axel ind i SF for at spionere. Russerne forstod ikke at der ikke var den slags behov og at de bare kunne komme til møderne som alle var åbne, hvis de ville vide noget. Der var sikkert også folk fra efterretningstjenesterne. Men det var ret vanvittigt i SF. Alt var åbent og tilgængeligt og superdemokratisk i SF. Langt mere åbent og demokratisk i øvrigt, end i noget andet politisk pari representeret i folketingeti. Demokratiet var trods alt også ret stærkt selv i VS fra alt hvad jeg ved af.

Medlemmer som ikke troede på politisk pluralisme og demokrati - blev ikke mange dage og uger i SF - det var jo det man blev kritiseret for at de yderste og vanvittige små-grupperinger.

Virkeligheden er at SF i hele perioden stod solidt plantet på demokratisk grund. og det forblev det enste parti på venstrfløjen med nogen reel indflydelse . Det var også det parti der havde flest tilhængere på de højere læreanstalter, selv om der da var uforholdsmæssigt mange VSere i perioden. Men det alle taler om er en kort periode mellem 1969 og 1976. FRa slutningen af 70erne var alle til bevægelser tilvenstre for SF på vej nedad, kun DKP havde en lille trofast skare som elske fælldparken og mødte talstærkt op. SF var fra da det parti der i tiltagende grad samlede op på resterne af dette 'venstrefløjs-boom' alle taler om. Det var sgu en parantes, men der blev brugt en masse kræfter på marxisme studier, og det var igenden ikke så galt, det var ret god hjernegymnsatik det.

I 80erne nåede SF op på 15 20 procent i meningsmålinger, lige som idag. Det er det tidspunkt hvor venstrefløjen var stærkest, den indflydelsesrige del af den altså. Det er realiteterne bag det her hyleri. Der var en højtråbende men lille gruppe af folk til venstre for SF som aldrig fik ret meget indflydelse og enkelte som i deres frustration lavede sådan noget som det i Blekingegade. Men de taltes i 10ere. Mange af dem til venstre for SF var lige så gode demokrater som dem i SF, bare vildførte ( i mine øjne) og i overdreven grad optaget af enkelt-emner som holdt dem væk fra det eneste store venstrefløjsparti.

De folk der tales så meget om var og forblev en lille frustreret flok der råbte op. Det her med den store indflydelse og ideen om at størstedelen af venstrefløjen var engageret i knæfald for totalitær og antidemokratsk tankegang er komplet nonsens.

SFere i strækmarch - ta jer nu lige sammen hva....lol...end ikke VS falder ind i den kategori. Det var noget andet med DKP - men se lige hvor store de var - de havde noget indflydelse i fagbevægelsen men ikke noget der kunne måle sig med Socialdemokratiet- så er alt sagt om det

Jesper - det er et forsvindende lille mindretal du taler om. De fleste af os er bare mere tolerante end du måske synes vi skal være. Det har du din frihed til at mene. Vi er også et flertal på venstrefløjen der ser i øjnene at multikultur er en realitet der er kommet for at blive.

Aasma - vel jeg har ikke indtryk af at hun er andet end en relativt moiderat muslim mend venstreoreinterede tilbøjeligheder. Jeg har ikke problemer med at hun blivr stillet op eller at folk der nu har det sådan at de ønsker at bære tørklade kan være med og det´ltage i den politiske proces. Personligt ville der skulle noget meget ekstraordinært til for at jeg ville opstille og stemme på tilhyllede kvinder, Men det skyldes at jeg mener det sender et forkert signal og det er min personlige opfattelse. Men nogen gange - ikke mindst nå jeg læser tøklade debat hysteriet - er jeg sgu lige ved at ændre mening på det punkt.

De fremmede der kom er kommet for at blive, de har en anden kultur og klædedragt, og det bør vi respekterer ligesom de også bør respektere vores normer og livsform. Dem der kender mig ved at jeg ikke gir mig en tomme der.

Men de skal ikke blive danske - eller e´rette de skalæ bl.ive danske på deres måde, ikke på vores eller DFs måde. Det er det hele. Er der så nogen der kammer lidt over i sympati for palesinensere (som også jeg har sympati for) og andre, ja det er da da sikkert, men de er stadig i mindretal og det vil de bleive ved at være. De tegner ikke fløjen

Ristinge,

Der er ingen tvivl om, at det var et mindretal set i forhold til den samlede befolkning, men ud af de årgange, der gik ud af universiteterne samt de mellemlange uddannelser fra midten af tredserne til slutningen af halvfjerdserne, var det overvejende flertal langt mere venstreorienterede end befolkningen som helhed.

I de kredse blev man, så vidt jeg husker, stemplet som småborgerlig, hvis man stemte på SF.

Det var en meget stor del af landets daværende yngre intellektuelle, der røg helt ud af den totalitære tangent. Alene Vietnam bevægelsens dyrkelse af "onkel HO," svarer vel til, at folk i det danske politiske spektrum dyrkede talibanske mullaher.

Endvidere lykkedes det dem jo at dreje både SF, men især Solcialdemokratiet i en retning, der var langt mere rabiat end partierne havde været før eller siden, hvilket blandt andet medførte fodnotepolitiken.

Blekingegadebandens dom er vel også et bevis på, hvordan denne mentalitet gennemsyrede samfundet. De kunne sagtens være straffet kollektivt for politimordet, og det faktum, at de gav pengene til PFLP, hvilket i dag ville blive set som en skærpende omstændighed, ja terrorvirksomhed, blev dengang set som formildende.

Den dag venstrefløjen entydigt og ubetinget hylder Ayaan Hirsi Ali, evt. fra samtlige talerstole i Fælledparken d. 1. maj, har den genvundet sin troværdighed og moralske integritet.

Ho blev dyrket, fordi vietnamkrigen var "Davids kamp mod Goliath", og sympatien nu engang altid har ligget hos David.

ja, men det samme kunne man jo sige om Osama og hans panislamistiske bevægelses kamp mod den vestlige verden.

En ting var, at Vietnam bevægelsen ønskede tropperne hjem og en afslutning på krigen, noget helt andet er dyrkelsen af den totalitære fjendes leder.

Bevægelsen radikaliseredes i en helt urimelig grad og var ikke klar til at skille snot og skidt for sig, hvilket var guld for russerne, der ikke var sene til at finansiere den urolighederne.

Vibe
Det er rigtigt at venstrefløjen som helhed ofte er stærkere på læreanstalter og blandt journalist studerende.

Årsagen er som jeg ser det ret enkel og skal findes mere i udviklings ogf menneskelig psykologi end rigtig politik. Når man er ung er man mere følsom og imødekommende over for de vi kalder 'the underdog' vi er også mere idealistiske og vil gerne se ændringer imod en mere humanistisk verden. En bedre tilværelse. Når man leder efter det er der sgu ikke meget at hendet på højre siden, de ligner sgu mest af alt kyniske bogholdere.

Det er for mig et positivt tegn ved ungdom og en naturlig udvikling som er med til at give udfordringer og skubbe samfundet fremad. At det så kan køre lidt af sporet - ja det har man så politi og efterretningstjenster til at holde øje med.

Når man så blive ældre, gå ind i erhvervslivet etc, bliver arbejdende journalist osv er det andre ting der melder sig. Synet på tilværelsen bliver mere nuanceret, mindre vækkelsespræget og somme tider melder der sig et stærkt element af kynisme. Nu vil jeg ikke begynde at trække på personlige oplevelser - men især politiske journalister er uhyggelieg, de starter ofte som idealister og ender tit som ekst´remt kyniske' typer og nogen for allehånde probelemer ikke mindst var alcohol et stort problem for enkete ikke mindst førhen.

Men de naive og religinssøgende som tit bliver kynikere - er ikke godt materiale for politisk arbejde. de er oftest ekstremister som unge og vælter frem og tilbage mellem allehånde kynisk poltisisk realisme senerehen.

Som jeg husker det var det især de mere urealistiske og naive folk der tenderede mod at være religionssøgere. Her mener jeg ikke nødvendigvis egentlig religion men tro på noget absolut og ultimativt. For mange af de unge som følte at de blev ladt i stikken af mordene i USA og af umoralsk krigsførelse i Vietnam, leverede venstrefløjen studier varen. Her kunne man finde en slags erstatning for gud, paradis, jesus og ikoner, og de kastede sig over det i den ånd samtidig med at de overbeviste sig om at de ikke var spor religiøse, men derimod marxister, maoister og hvad ved jeg - i virkeligheden var det religiøs vækkelse som til forveksling lignede tilsvarende bevægelser i fortiden og andre steder. Da festen slutte de gik mange da også over i egentlig religion.. Men for mange unge religionssøger i den periode vi her taler om leverede vanstrefløjen varen. Der var det hele, paradis forestillinger, ikoner, guder lærde bøger - you name it

Men når vi taler om reel politisk indflydelse så var den meget meget lille. Men en del af de typer nåede at gøre studietiden ubehagelig for en del senre borgerlige ministre har jeg bemærket, og så kommer proportionsvorvrængningen ind i billedet, pludselig bliver det jeg oplevede den og den dag lig med hele verden. Desuden er den periode og især myterne om den periode meget anvendelig når det gælder om at rulle nogle af de kulturpolitiske ting man ikke kunneli af vejen og så i øvrigt forsøge at inddæmme og forhindre især Socialdemokratiet i at genopstå som den største og regeringsbærende ledende kraft i det danske samfund. Der er tale om misbrug af historie med en bestemt politisk hensigt

"Den dag venstrefløjen entydigt og ubetinget hylder Ayaan Hirsi Ali, evt. fra samtlige talerstole i Fælledparken d. 1. maj, har den genvundet sin troværdighed og moralske integritet." Nej, Klauss, venstrefkøjens integritet kan kun bevares så længe man ikke "entydigt og ubetinget" hylder nogen som helst.

En gang risikerede man åbenbart at blive stemplet som småborgerlig, hvis man stemte på SF. Og nu har man åbenbart hverken troværdighed eller moralsk integritet, hvis ikke man entydigt og ubetinget hylder Ayaan Hirsi Ali. Kommisærernes tid er sandelig ikke forbi.

Ristinge

Nu tilhører jeg jo generationen, der voksede op som barn af denne venstrefløj med kollektiver og kommunistiske lilleskoler.

jeg oplevede gennem hele min opvækst en massiv inddoktrinering både hjemme, i den kommunistiske lilleskole, hvor vi gik i uniformer, i folkeskolen og senere i gymnasiet. Altsammen bibragt af mine forældres generation.

Min egenoplevelse af venstrefløjens indflydelse i 70,erne og 80,erne er måske derfor overdreven, men jeg oplevede det som et massivt pres, hvor alle andre holdninger blev anset for nærmest ulækre.

Store dele af lærebogsmaterialet var nærmest grinagtigt. Du kender formentlig den verdenshistoriske fremstilling, der hedder "Fundamental historie" eller undervisningsfilm, hvor en tegnet rotte fortalte om arbejderne, der var kanonføde for storkapitalen i verdenskrigene.

Stillede man kritiske spørsmål til materialet, fik man dårlige karakterer eller blev latterliggjort af lærerne. Derfor forstår jeg fuldt ud, de traumer, visse borgerlige politikere har fra den tid, og jeg tror endvidere, at venstrefløjens inddirekte indflydelse var større, end du tror.

Kim Vibe
Det lyder voldsomt ubehageligt, det, du har været ude for.

men problemet er ikke venstrefløjen, men fanatisme.
fanatisme kan benytte sig af enhver isme eller religion.

Jeg er enig i at fanatisme er problemet, men det er også derfor, at det undrer mig, at vi ikke har haft et moralsk opgør med den totalitære venstrefløj, som vi vel trods alt har haft med dens modstykke på højrefløjen.

Mens folk på den yderste højrefløj for livstid er blevet brændemærket af samfundet, besidder adskillige tidligere religiøse tilbedere af marxistiske afarter topposter rundt omkring.

Det giver mig en vis skepsis overfor det, som Ristinge kalder en lille indflydelse.

Der sidder rigtigt mange folk med en blakket fortid og ussel moral i topstillinger.

Kim Vibe, det er måske, fordi den totalitære venstrefløj altid har været så godt som betydningsløs i Danmark.

I øvrigt ligner din beskrivelse af din skoletid meget min egen 30 år før, bare med omvendt fortegn. Det var faktisk den skoleform, som størstedelen af venstrefløjen gjorde oprør imod. At nogle enkelte betonhoveder forsøgte at genindføre den med modsat fortegn, ændrer ikke dette - og det er også et faktum, at det er præcis den skoleform - bare med bøtten vendt endnu en gang - højrefolk arbejder ihærdigt på at genoplive i dag.

Det er lidt svært at se Asmaa som det store islamistiske uhyre, når hun bl.a. er den der smiler hjerteligt til fotografen, når hun får en kærlig omfavnelse af en transvestit. Men i øvrigt er der da stor skepsis over for hende på dele af venstrefløjen, inklusive internt i Enhedslisten. Så nogen skytshelgen-status har hun vel endnu ikke opnået som Jesper Skade ellers skriver.

Selv om Klaus Kristiansen og Henrik Plaschke måske ikke har bemærket det er der blandt mange venstreorienterede også respekt for den del af Ayaan Hirsi Alis virke, der handler om at slås for ytringsfriheden. Men derfra og til at "hylde entydigt og ubetinget" er der selvfølgelig et stykke vej.

Lidt mærkværdigt at venstrefløjskritikere her opfordrer fløjen til at genoptage ukritisk personkult. Jeg troede netop det var opgøret med den slags tendenser fra fortiden som venstrefløjen blev klandret for ikke at ville tage!

Som sagt, har jeg ikke oplevet den som betydningsløs. Selvi i dag er den jo langt mere velrepræsenteret og respekteret end den yderste højrefløj. Ungdommens vildfarelser, lad os kalde dem det, er ok, hvis du var medlem af KAP, der hyldede Pol Pot, men helt utilgivelige, hvis du hyldede Adolf Hitler.

Hvad skolen angår, kan jeg udemærket forstå opgøret med dele af tidligere tiders skole, men det gik bare alt for langt.

Jeg er absolut ikke tilhænger af den liberale skolepolitik. Den synes jeg nærmest er latterlig, men jeg hører nok til de "højrefolk, der gerne så tingene rullet tilbage i retning af jeres skole. Ikke fordi de spanskrør, den sarkasme og de socialt uretfærdige afgørelser, I berettiget gjorde oprør mod, skal tilbage, men fordi en vis karakteropdragelse er nødvendig for at skabe et godt skolemiljø.

De ting, I gjorde oprør mod, var jo også et udslag af klassesamfundet, der jo ikke eksisterer i samme grad idag. Derfor tror jeg også, at nutidens lærere med nutidens forældrekontrol, vil forvalte et sådan system langt mere tilfredsstillende, end I oplevede.

Altså, det eneste jeg sagde om den smukke frk. Ayaan Hirsi Ali var jo, at venstrefløjen skal opføre en statue af hende i Fælledparken, anlægge nogle brede boulevarder til hendes ære og danne læsegrupper, hvor man i fællig - og under kyndig vejledning - studerer hendes værker.
Andet lå der ikke i det, så slap nu lidt af ...

Kim Vibe

hvis du IDAG hylder Pol Pot, så lider du samme skæbne som dem, der hylder Adolf Hitler.
Der var jo bunker af siden hen respekterede mennesker, som var facinerede af Hitler. F eks Kaj Munk.
man kunne jo ikke vide, hvad nazityskland kunne udvikle sig til, selvom der var masser af kritik og skepsis.

Derudover gik jeg i skole i 50érne. det var ikke specielt karakterdannende.
det var så dødsygt, at du ikke drømmer om det.
og desværre er det dér, det er på vej hen igen.

man skal jo ikke glemme, at meget af den frihed, vi har idag, skyldes det oprør mod autoriteterne, som især venstrefløje stod for.

Ristinge (& co.)

Jeg synes det er udtryk for en slags naiv positivisme, hvis du tror man kan måle den radikale venstrefløjs indflydelse alene ved at se på folketingsvalgene.

Gudskelov fik den ikke parlamentarisk magt, men det lykkedes den at præge den offentlige debat og hele den politiske og moralske diskurs i utrolig høj grad. (Gramsci har et begreb for den slags magt, men det har jeg glemt.)

På universiteterne er marxismen heldigvis død, men venstrefløjen har bare overtaget nye "diskurser". Den dominerer stadig - i hvert fald på humaniora - men gudskelov har den ikke hegemoni.

Jeg priser mig lykkelig for, at min studietid på Kbh.s Univeristet (humaniora) lå i 90'erne, og ikke 10-15 år tidligere: miljøet var ganske vist venstreorienteret, men den marxistiske psykose var veloverstået og patienten var så småt i bedring. Pluralismen var så småt på vej tilbage!!

Enig med Klaus Kristiansen efter at have læst mig igennem denne alenlange, men spændende debat. At sige at venstrefløjen ikke havde nogen indflydelse, men bare var en underlig lille ungdommenlig, uskyldig parantes i historien er afsindigt reducerende.

Jeg vil dog straks pointere, at jeg ikke, som BB vil skære venstrefløjen over én kam. Man må dele den op i f.eks. S og SF som holdt sig på måtten, hippiebevægelsen, som mere var et opgør med levemåder, og så de revolutionære socialistiske partier fra VS over SAP, KAP, revolutionære socialisters forbund, DKP/ML og ud til KAK, hvor der altså vitterligt var en voldsfascination (dokumenteret i bl.a. Peter Frederiksens "Kindkys til Pol Pot og Bombarder hovedkvarteret af Mikkel Plum). Disse havde ganske rigtigt kun begrænset parlamentarisk indflydelse og var en talmæssigt lille skare, men de satte da dagsordenen i dén grad, så også Socialdemokratiet rettede ind i forhold til sikkerhedspolitik, skolepolitik osv.

Derudover skrev Rislinge:

"Hvis du jesper satte dig ned og studerede udtalelser af borgerlige politikere i perioden fra 1920 til 1939, det har jeg gjort, som de stod i pressen, og i filketings referater, så ville du blive rystet i dein grundvold. Langt flere end man bagefter ville indrømme - var fascineret af diktauret i syd - det var ikke kun men dog ofte især de unge brushoveder ii venstre og konservative der var slemme. Dem som senere blev besindige politikere. Tror du de gik rundt og gjorde offentlig afbigt senere. Har du bemærket at der var tale om stor selvransagelse blandt disse. nej du".

Den tid var jo netop præget af senpuritansk hyklerisk moral, og derfor fejede man det ind under gulvtæppet og lod som ingenting. Den senpuritanisme man netop forsøgte at gøre op med i 1968. Alligevel er dette tilsyneladende et gennemgående tema i historien uanset politisk kulør.... (igen, dette er ikke rettet mod en kollektivt ansvarlig venstrefløj men mod den socialistisk revolutionære del).

Dorte

Enig!

Filosoffen Hans Jørgen Schanz, en gammel marxist der er kommet til fornuft, har kaldt 68-tænkningen for "anti-traditionshysteri". Og det dækker også vist Foucault og dekonstruktion og alle de andre narrestreger.

Jeg var så heldig at studere et mindre europæisk sprogfag på universitet. Det var en slags tidslomme: De ældgamle undervisere havde aldrig rigtig beskæftiget sig med teori, så vi fik serveret go' gammeldags litteraturhistorie (på de fleste institutter hedder det vist "teksthistorie"!).

Forleden var der et interview med litteraten Harold Bloom på DR2. Han sagde; "en person, der mener, at Stephen King er lige så god som Dante kender ikke sig selv. Hun lever i mørke".

@Dorte og Klaus

I har en, hvad skal vi kalde det, kvalitetsfrænde her. Jeg er nyuddannet historiker, og jeg har været underlagt samme postmodernistiske/kulturrelativistiske regime. Det lader til, at alle venstreorienterede vildfarne renegades og modernitetsangste ynkeligheder uden en ren utopi som rettesnor i starten af 1980erne endte på kulturstudier, som har præget humaniora i en grad, så det næsten er en stor undskyldning for sig selv. Essens og ånd er underlagt realtivitet og processualitet. På den måde har RUC-skolen da sejret så det gør noget. Klaus, jeg så også interviewet med Harald Bloom, og det var, med et uartigt ord, noget af det mest åndrige jeg længe har hørt på.

Der er et par stykker der siger at de 'synes¨det er 'udtryk for en slags naiv positivisme'at, som en formulere det, at '...måle den radikale venstrefløjs indflydelse alene ved at se på folketingsvalgene.' Selvfølgelig kan man ikke kun måle det på den måde, men det bør være det der er udgangspunktet. Den ekstramistiske del af fløjen var meget lille og meget frustreret over sin egen lidenhed, og det var netop denne frustration der aflede sådan noget som Blekingegade

De forblev i mindretal og især den der ekstremistiske. Men når det er sagt så er der ikke tvivl om at synspunkter fra venstresiden dominerede den offetlige debat i Danmark det meste af det 20 århundrede. Venstresiden var så dagsorden sættende at selv højrefløjen troede at en slags socialisme var uundgåelig (det var derfor man kunne høre den konservative leder i efter krigen sige at "vi er alle socialister" - det var også derfor at det yderste totalitære højre kaldte sig for nationalsocialister, det var ikke som nogen trir fordi de var venstreorienterede). Ideen om et ligheds samfund i femtiden var dagsoden sættende. Men her tale vi om især den Socialdemokrstiske venstrefløj.

Det er også rigtigt at enkelte mere ekstrmistiske gruppe og synspunkter og ikke mindst VS havde uforholdsmessig meget ideologisk indflydelse på enkete uddannelsessteder i 70erne.

Men Men Men, hvis man skal debattere dette fænomen bør man være saglig, og den reeelle indflydelse demonstreres nu engang bedst med meningsmålinger og folketingsrepræsentation. Vi er jo - gud være lovet - et demokartisk land.

Når Vibe beskriver sin tid i noget der ligner Finn Ejner MAdsens proletariske lilleskole, så er det jo en form for ekstremisme som er abnormal. Det var meget få mennesker der udsatte deres børn for den slags. Men de var der og det har jo givet ordentlig - og må jeg sige berettiget - bagslag i Vibes tilfælde. Deuden var den slags forældre religiøst forblændede på præsist samme måde som de ultra hellige på heden var det hundrede år tidligere. Det er overodentlig diskuitabelet om sådan noget er foreninil med progressiv venstrefløj - det er i mine øjne snarere en form for fascisme

Jeg har som aktiv på fløjen mødt forældre som Vibes og rystede altid på hovedet af dem. De var drevet af vanvittig religion ikke af fornuft, og i mine øjne havde det der forbandet lidt med rigtig vanstrefløj at gøre, men en hel del med totaslitær menisngtyrrani at gøre og jeg er ganske enig i at det så sandelig er godt at den slags ikke havde reel politisk indflydelse i Danmark.

Jeg har også mødt forældre som sympatiserede med Bader Meinhof, og førte et regime over for deres stakkels børn så jeg var rystet og ovevejede om man skulle melde dem til sociale myndigheder for misbrug. Men problemet var jo at forældrerne jo ikke gjorde deres bøn fysisk ondt, så der var ikke noget at hænge anklager op på

Karsten Aaen mener at alle SFere forgydede Jugoslavien. Jeg var medlem og aktiv i SF fra 74, og jeg mødte da af og til enkelte folk i partiet der havde det på den måde, men de var får. Langt hovedparten var hvad man kunne kalde positiv sindet over for Juguslaviens enegang i forhold til Sovjet, håbefuld over for dets udvikling men kritisk over for dets undertrykkelse af
anderledes tænkende. Vi var en del der læste og diskuterede Djilas )som var dissident og på et tidspunkt fængslet i Jugoslavien), jeg husker at have diskuteret Djilas med min partiformand GP, han var mindre positiv end ´jeg var - men vi var alle enige om at Juluslavien behandlede sine kritikere uacceptabelt.

De positive holdninger til Juguslavien var centreret omkring en lille gruppe (der var få tilbage i 1974) af dem som var med da partiet blev stiftet, og det var først og fremmest Juguslaviens enegang man beundrede, det var få der var ukritisk over for systemet. Der var dreimod nærmest total enighed om politisk pluralisme og demokrati, havde der ikke været det var jeg sgu ikke blevet medlem .

Gudskelov fik den ikke parlamentarisk magt, men det lykkedes den at præge den offentlige debat og hele den politiske og moralske diskurs i utrolig høj grad. (Gramsci har et begreb for den slags magt, men det har jeg glemt.)

Hans Jørgen Schanz bør man i øvrigt lytte til i den henseende - 'Hr Svans' (som enkelte kaldte ham) var nærmest Gud for mange på Uni i en den periode. Det var ham der oversatte og udgav de fleste marxistiske skrifter og var hovedmanden i dansk kapitallogik tænkning

Men når man snakker om ideologiske forvildninger af den art så kan man finde tilsvarende eksempler i andre perioder. Der synes at være en tendens til at når folk ser lyset - så går det for alvor galt for flere og den mest ekstreme fanatisme dominere et mindretal.

Men at hænge alle ud på den er ikke alene galt - det er proportionsforvridning.

Jeg tror at når vi om yderlige 20 år eller så skriver historien vil man først og fremmest lægge vægt på at 60erne (som man i reglen kalder det - var en periode hvor folk g