FOA-formand: Socialdemokrater mangler kød og blod

Der mangler følelser i den socialdemokratiske velfærdspolitik, lyder kritikken fra FOA-formand Dennis Kristensen, mens 3F-boss advarer Socialdemokraterne mod at søge mod midten
FOA-formand Dennis Kristensen mener, Socialdemokraterne svigtede i debatten om de offentlige lønninger under valgkampen. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

"Strategien var at skræmme færrest mulige vælgere ved at sige mindst muligt, som kunne være kontroversielt."

Sådan lyder kritikken af den socialdemokratiske strategi fra en håndfuld københavnske partimedlemmer med overborgmester Ritt Bjerregaard i spidsen.

Og at partiet har været for konsensussøgende, bakkes op af FOA-fomand Dennis Kristensen. Han efterlyser kød og blod på det socialdemokratiske hovednummer: Velfærdspolitikken.

"Hvis man vil diskutere velfærd, må det pilles ned på jorden. Der manglede kød og blod på noget, der passede til danskernes hverdag," siger han om den valgkamp, der førte til det historisk store S-nederlag.

Dennis Kristensen under-streger, at han ytrer sig som tilskuer og ikke ønsker at belære S-ledelsen. Men FOA-formanden advarer mod, at man i kampen om velfærd, der også handler om følelser, kommer til at fremstå som "følelsesløse teknokrater, der taler om følelser".

"Pia Kjærsgaard kan tale med indignation og troværdighed, så man som tilskuer føler, at det her mener hun dybt inde," siger Dennis Kristensen.

Fra hjertet

FOA-formanden mener, at Socialdemokraterne i deres kommunikation er blevet bremset af hensynet til at vise sig økonomisk ansvarlige.

"Hvis man skal overbevise danskere, skal man også kunne vise, at 'det kommer fra det inderste af mit hjerte'," siger han.

Ritt Bjerregaard har blandt andet kritiseret S-toppen for at føre slogan-politik med mantraet "Velfærd frem for skattelettelser" - en kritik, der deles af formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen.

"Jeg er meget enig med Ritt Bjerregaard i, at det er nødvendigt at få en diskussion. Tidspunktet er rigtigt; Valget er kommet lidt på afstand, og der er god tid til næste valg," siger han.

Poul Erik Skov Christensen er bekymret for, at de socialdemokratiske konsensus-meldinger, blandt andet tilslutningen til skattestoppet, får vælgerne til at flygte.

"Det har hele tiden været min opfattelse, at man skal passe på ikke at lægge sig tæt op ad en borgerlig regering for at tækkes midten i dansk politik. Hvis man lægger sig tæt op ad Venstre på skatte-politikken, vil vælgerne spørge: Tror vi på, at Socialdemokraterne mener det? Eller skulle vi hellere stemme på dem, der hele tiden har talt for den politik. Det har været og er et problem, som man bør diskutere," siger han og tilføjer:

"Det politiske budskab bliver væk i mængden af konsensus-signaler."

Dennis Kristensen beklager, at man i valgkampen ikke inddrog de offentligt ansatte og brugernes oplevelser. Og så svigtede partiet debatten om de offentlige lønninger:

"Set udefra var der her en afgrundsdyb forskel mellem regering og oppositionen. Man havde muligheden for at markere en forskel, og jeg forstår ikke, at man ikke gjorde brug af den," siger Dennis Kristensen.

Amputeret politik

FOA-formanden påpeger en uheldig tendens til, at de politiske partier forsøger at undgå debat om emner, som kunne være ubehagelige - og det har fjernet oppositionens kant til regeringen:

"De sidste seks års politiske debat er blevet en underlig amputeret størrelse, hvor man ved, at der er forskelle, men aktørerne vælger at lægge det dødt, som ikke er egnet til debat," siger han og henviser til skattestoppet.

Imens Socialdemokraterne har skullet vise sig regeringsduelig og ansvarlige, har både SF og de radikale ifølge Dennis Kristensen haft større frirum til at markere sig. Og ifølge Poul Erik Skov Christensen er velfærds-dagsordenen rigtig for Socialdemokraterne, som ifølge målinger har fundet vælgernes tillid på netop dette emne.

"Men det er et spørgsmål om, hvordan man angriber den," siger 3F-formanden og tilføjer:

"Jeg forventer nu at se en stærk socialdemokratisk opposition - der er rigeligt at tage fat på."

Gruppeformand Carsten Hansen (S) peger på, at partiet i disse dage i er færd med en meget omfattende evaluering af valgkampen og han peger på, at FOA-formanden har haft et tæt og godt samarbejde med S-formand Helle Thorning-Schmidt.

"Vi har lavet en omfattende samfundsanalyse af, hvordan vi kommer videre med velfærdssamfundet. Måske har vi ikke brugt de konkrete eksempler nok, og jeg går gerne ind i en diskussion om, hvordan vi videreudvikler politikken og breder den ud også gerne sammen med eksterne folk," siger gruppeformanden og tilføjer:

"Men debatten skal helst ikke kun foregå i dagspressen."


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

”FOA-formand: Socialdemokrater mangler kød og blod”

De mangler sgu også et politiks projekt. Under Helle Thorning Schmidts ledelse er partiets politik degenereret til den rene og skære højrepopulisme.

Det er på høje tid, at de trods alt mange anstændige medlemmer af partiet begynder at sige fra!

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti lovede inden Folketingsvalget, at de offentlig ansatte skulle have rigtig mange penge i lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger. Valget var kun lige overstået, så viste det sig, at Helle Thorning Schmidt og Pia Kjærsgaard stillede sig tilfreds med det fupnummer, som den borgerlige regering 'tilbød' de offentlige ansatte.
Forbedringer af den kollektive velfærd sker kun, såfremt der er en stærk og enig venstrefløj (til venstre for Socialdemokratiet), som kan presse på for en sådan politik i samarbejde med befolkningen og fagforeningerne.

Helle Thorning-Schmidt var en ret god performer i valgkampen, hvis man vurderer politik på, hvor god man er til at føre sig frem.
Men politisk var der ikke så meget at hente, hvis man har en forestilling om, at Socialdemokratiet skal stå for en helt anden politik end Foghs og Kjærsgaards regerings. Det blev til noget med skattelettelser og skattestop eller skattelettelser eller skattestop.
Hvorfor angreb HT-S ikke AFR på de punkter, hvor han er mest sårbar? På hans og hans ministres utro-værdighed.
Hvorfor gik hun ikke løs på hans finansministers påstande om de offentligt ansattes lønninger?
Hvorfor spurgte hun ikke om, hvorfor sygeplejersker, politibetjente etc. går (eller ligger syge) og undrer sig over, at de intet som helst mærker til alle de milliarder, statsministeren og hans sundhedsminister sag-de, at de har pumpet ud i det offentlige?
Hvorfor angreb hun ikke hans integrationsminister for hendes løgne om forhandlinger med irakerne om hjemsendelse af de afviste asylansøgere?
Hvorfor satte hun ikke et totalt frontalangreb ind på løgnene om Danmarks deltagelse i Irakkrigen? I den sidste debat mellem Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen fik hun muligheden serveret på et sølvfad. Men hun lod bare AFR gentage sin påstand om, at det er godt, at Saddam Hussein er fjernet og sin bagatellisering af, hvilke katastrofer krigen har medført for irakerne og for stabiliteten i Mellemøsten uden at give ham noget som helst modspil – og forlod derefter straks dette emne.
Det er da ikke så underligt med Socialdemokratiets nederlag.

Nu skal man lige regne med, at Helle har medierne imod sig, såsnart hun siger noget kontroversielt, så udløser det en sand mediestorm, mens Fogh Rasmussen kan sige hvad som helst uden nogen forholder sig kritisk til det.
Så klart at hun har trådt varsomt, desuden skal hun jo passe på ikke at genere husejerne, havde hun taget et opgør med skattestoppet, så havde det ikke hjulpet hende noget, hun kunne måske have taget stemmer fra SF, men det er jo ikke afgørende. Jeg synes hun gør det godt, hun var afbalanceret og havde succes med at holde balancen på en meget tynd line immellem de to fløje som Danmark efterhånden er delt op i.

Ritt Bjerregard burde måske se lidt på sin egen andel i valgnederlaget, der er rigtigt mange der er trætte af hende og hendes overklassementalitet, hun går konsekvent efter de svageste i samfundet.

Jeg stemte ganske vist på hende, men stol trygt på, at det gør jeg ikke igen, om så jeg skal stemme på Søren Pind.

Hvis Svend Auken havde været socialdemokratisk statsminister havde tingene set HELT anderledes ud. Den mand er nok den mest respektable der har været inden for partiet de sidste mange år. Han er en hædersmand uden lige, og det er en skam at han ikke længere har alderen til at varetage sig jobbet. Han missede chancen for at sidde tronen som den eneste værdige. Jeg tror han ville være den eneste som kunne garantere for en velfærdsstat. Anders Fogh og Hell blegner i forhold til ham