En gåtur i Delhis gader sætter ikke kun vores evner til at aflæse trafik, men også tålmodigheden, på prøve. Reglen er, at der ingen regler er. Borgerne i Indiens hovedstad har vist aldrig set et fortov, hvor forgængere kan gå sikkert. De motordrevne cykeltaxier - såkaldte autorickshaw - dytter løs af alt og alle. Folk myldrer imellem hinanden i en tåge af støj og forurening - og køer naturligvis.
En hellig ko stopper virvaret af trafik, mens den uanfægtet slentrer hen til en skidtbunke i søgen efter mad blandt boder og snavsede tiggerdrenge.
Der bliver arbejdet med at få køerne ud af byerne. Men det ser alligevel ud til, at køerne ingen bekymringer har. De kan sådan set æde og gøre, som de vil - indtil videre.
Alt i alt milevidt fra ideen om en kommende økonomisk supermagt.
Men hos 20-årige Nilofer Laique, der studerer økonomi på Jamia Millia universitetet i Delhi, lever supermagtdrømmen.
"Vi er verdens kommende supermagt. Vi har alt; økonomisk vækst, atomvåben og en unik kultur," siger hun. Nilofer repræsenterer ikke det brede udsnit af befolkningen. Hendes forældre og to søskende bor i nabostaten Uttar Pradesh, som er en af Indiens fattigste, men de lever godt. Faderens firma sælger træskærerarbejder og andre souvenirs, og forretningen går fint. Så der er råd til, at alle de tre børn får en universitetsuddannelse. Nilofer er flyttet til Delhi og bor på et værelse, så hun ser kun sin familie én weekend om måneden. Nilofer mener, ligesom regeringen og økonomer verden over, at fattigdomsbekæmpelsen går for langsomt.
"Vi udvikler os, men det kunne da sagtens gå hurtigere. Jeg lukker bestemt ikke øjnene for, at vi har en masse fattige. Men jeg er glad for, at det er noget, regeringen har sat fokus på. For bare 10 år siden havde vi i Indien ikke samme sociale bevidsthed," siger Nilofer, som drømmer om at blive karrierekvinde inden for den private finansielle sektor.
Supermagt og økonomi
Indien har en befolkning på over en milliard og et lille arsenal af kernevåben samt en blomstrende økonomi. Det gør landet til en potentiel økonomisk supermagt.
En supermagt er en stat, som har mulighed for at påvirke begivenheder i hele verden og manifestere sin magt på den helt store skala. I moderne termer kan dette bedst passe på en stat med stærk økonomi, stor befolkning, militær overmagt med en stærk hær, et stærkt flyvevåben og en stærk flåde. Desuden kræves besiddelse af satellit overvågning og et stort arsenal af masseødelæggelsesvåben.
Landets økonomiske vækst på i gennemsnit 6,5 procent pr. år siden 1991 og på hele 8,5 procent i både 2005 og 2006. Regeringen regner også med, at væksten fortsætter de næste 5-10 år. Det er indregnet i budgetterne.
Serie
Hvad sker der for et land, som oplever en eksplosiv økonomisk vækst? Journalisterne Majken Klintø og Tina Splidsboel er taget på reportagetur til Indien og har i fire foregående kommentager givet deres vurdering af vækstens effekt på væsentlige områder som vækstens bagside, fattigdomsbekæmpelse, uddannelse og ligestilling. Dette er den sidste kommentage i serien.
"Jeg vil gerne tjene penge, men jeg har ikke behov for at forbruge så meget, som vestlige kvinder gør. Jeg behøver ikke vælte mig i dyre sko og tasker," forklarer hun. Eget hus, en mand og nogle børn, når karrieren har taget fart, er ambitionerne for privatlivet.
Væksttoget er kørt
Det kan godt være, Nilofer ikke er repræsentativ for resten af medborgere, for hun lever et privilegeret liv og har en realistisk mulighed for at få sine drømme opfyldt. Men Nilofer er i høj grad ambassadør for den optimisme, der gennemsyrer det indiske samfund. Væksten har smittet af på indernes vilje til at fortsætte med at præstere resultater. Men nogle gange er optimisme og vilje ikke nok. Væksttoget har for længst forladt perronen, og der var ikke siddepladser nok til alle.
Inderne lever i et land, hvor fire ud af ti mennesker over 15 år er analfabeter. Hvor 78 millioner husholdninger på landet aldrig har set skyggen af elektricitet, hvor fire ud af fem lever for under to dollar om dagen og hvor godt halvdelen af eleverne i folkeskolen må forlade den for at tjene penge i stedet.
Verdens største demokrati har også et veludviklet atomprogram. Ydermere har landet søgt FN om en permanent plads i Sikkerhedsrådet.
Men står Indien næst i rækken til at overtage den prestigefulde titel som økonomisk supermagt?
Skellet vokser
I turistdelen Pahar Ganj i Delhi koster en autorickshaw tilbage til vores hotel 50 rupees (godt seks kroner, red.). Dette svarer til en dagsløn for en ufaglært indisk arbejder.
Mens vi forsøger at praje en af de osende autorickshaw, har vi fået selskab af en teenagedreng, der læner sig tæt op ad os med bedende øjne og hovedet på skrå. Med hånd og mund simulerer han, at han spiser, mens han gentager:
"Kan I unvære nogle rupees?"
Vi ignorerer ham. Han er måske den femte af sin slags, vi har mødt i eftermiddag.
En ung, velklædt mand på en skinnende ren motorcykel kører forbi scenariet. Han bremser op foran drengen og kigger op på os, mens han sparker hårdt til den tiggendes højre ben, så han falder ned på den støvede asfalt. Drengen rejser sig hurtigt og løber væk. Måske var dette bare en misforstået høflig gestus fra en 'økonomisk ligemand'. Vi - de rige. Måske var det skammen over sin landsmands udseende og opførsel, der bare skulle hurtigt væk fra gadebilledet, væk fra vesterlændingen, så vi ikke fik et negativt billede af Indien og dets befolkning. Vi når ikke at få svar, for motorcyklisten er hastigt kørt videre, efter at han har sikret sig, at tiggerdrengen ikke længere generer turisterne.
Supermagtdrømmene ser ud til at have lange udsigter. Det er tydeligt, at Indiens økonomiske boom ikke er sevet ned til dem med lavindkomstjob, som tæller størstedelen af befolkningen. De er fortsat henvist til at se på fra sidelinjen, mens bygningerne bliver højere og vejene bredere i byerne. Skellet mellem de, der har, og de, der ikke har, vokser sig stadig større i byer som Delhi.
Supermagtstatus er måske målet. Men det er nu vigtigere at fokusere på midlerne.
Med den fremgang, vilje og optimisme som Indien de senere har har vist inden for centrale områder som fattigdomsbekæmpelse, uddannelse og ligestilling, så kommer den eftertragtede supermagtstatus, når tiden er moden.
