DET ER UNÆGTELIGT opløftende at høre en mand som Mads Øvlisen slå et slag for poetry slam, lyrikkens ædle kampsport, hvor der læses digte, mens publikum jubler eller hujer, som oftest i ydmyge undergrundslokaler, små teatre eller i København på spillestedet Vega. Alene det, at han tager udtrykket i sin mund uden ironi eller anden afstandtagen er interessant, og det gjorde han i pressen i går forud for offentliggørelsen af Kunstrådets store nye handlingsplan for de kommende fire år.
Dette blot et par uger efter, at Novo overtrumfede Mærsk i (for en dag) at være den mest værdifulde børsnoterede virksomhed i Danmark, hvilket ikke mindst skyldes Mads Øvlisens lederskab. I mange år var han direktør, men efter sin fratræden i 2000 har han helliget sig kunsten, som han altid privat har interesseret sig for, herunder den avantgardistiske.
Kulturminister Brian Mikkelsen udpegede Novo-direktøren som formand for det kunstråd, han oprettede i 2003 i forbindelse med en omstrukturerende reform, og som nu går ind i sin anden fireårs-periode. Øvlisen har afløst Tivoli-direktøren Lars Liebst.
KUNSTRÅDET er kun et af de mange råd, nævn og udvalg, som Brian Mikkelsen har nedsat (ja, nu driller vi igen), og som det ikke altid er lige let et holde rede på for den almindelige borger.
Dets opgave er at fremme udvikling af kunsten i Danmark inden for primært de fire hovedområder billedkunst, litteratur, musik og scenekunst samt at øge interessen for dansk kunst i udlandet. Desuden har det som særligt ansvar at skabe dynamik mellem kunstarterne og støtte nyskabende kunst plus meget mere fra den retoriske skuffe. Men med andre ord ikke så meget at bruge pengene på varmeregninger og drift, som til at støtte det nye og skabende og kvalitet mere end kvantitet.
For lige at sætte økonomien i perspektiv: Kultur støttes med små seks milliarder kroner på finansloven. Flest penge går til teatre, næstflest til museer og zoo. På trediepladsen følger de kunstneriske uddannelser.
Kunstrådet disponerer over knap 125 millioner kroner, altså en forholdsvis beskeden del af kulturpengene. Men de nævnte kunstgenrer får også støtte via andre statslige institutioner f.eks. Statens Kunstfond og den generelle teaterstøtte.
MED MADS Øvlisen har den konservative kulturminister imidlertid ikke fået hverken en ja-siger eller en konserverende rådsformand. Han er helt med på den der med, at kunsten må have lov til at provokere, selvom folk bliver rasende, fremgår det af interview med ham i både Jyllands-Posten og Politiken.
Kunsten har en vigtig samfundsopgave i i en mangfoldighed at gøre op med vanetænkning og sætte spørgsmål under debat, og her er det ikke mindst den såkaldt smalle kunst, der bringer os videre. Det er den udviklingsopgave, den nye handlingsplan også tager på sig som et helt gennemgående træk, og det skal den roses for - ligesom dens øvrige satsningsområder forekommer relevante: Globalisering, samarbejde mellem stat og kommuner, støtte til kunstnere med anden etnisk baggrund end dansk, støtte til kunstformidling samt børn og unges møde med kunst.
Gæsteophold for udenlandske kunstnere, besøgsprogrammer, huskunstnerordning, stor litteratur-festival i 2010 og en pris til kritisk journalistik er blot nogle af detaljerne i planen, og selv kunne formanden ønske sig at udskifte skulpturerne på nogle af byernes torve og pladser en gang om året i stedet for altid at have den samme broncerytter eller buste stående.
MANDEN, DER tidligere solgte insulin til diabetes-patienter verden over og de små proteinmolekyler kaldet enzymer, går til biddet og kritiserer sin minister med en ordentlig bredside for ikke at respektere armslængdepricippet nok. Politikerne går alt for langt ind i styringen af kulturen med øremærkning af for store midler til bestemte formål, så der ikke er meget tilbage til alt det sjove og nye og - kan vi tilføje- via de personer, som ministeren selv udpeger, hvor det politiske kan styres med personvalget.
Øvlisen, der er vant til at jonglere med et par hundrede millarder kroner, beklager, at Kunstrådets såkaldt frie midler er skåret ned fra 40 til 15 millioner kroner, og at det ikke er noget at lade rådets 10 travle mennesker sidde og fedte med. Således presset har man valgt at tage et ni millioners tilskud fra det ellers internationalt anerkendt danske børneteater Corona La Balance, der så nok må dreje nøglen om - stik mod hensigten med Kunstrådet, som jo netop skulle satse internationalt.
Foreløbig vægrer kulturministeren sig ved at tage formandens kritik ad notam. Men eftersom den denne gang kommer fra en af hans egne, er det vanskeligt blot at bagatellisere den. Og godt for det.
Relaterede artikler
Blogindlæg, der linker til denne artikel
- Handling fra Kunstrådet på http://peterdyreborgdansk.wordpress.com
Peter Dyreborg
23. januar, 2008 #
Som regerende jysk mester og danmarksmester i poetry slam, er jeg på vegne af hele spoken word og slam miljøet selvfølgelig overordentlig glad for Kunstrådets udmelding.
Efter 10 år, hvor poetry slam scenen i Danmark altid har været betragtet som et overgangsfænomen og en modedille - og haft status af litteraturens svar på varm Coca Cola - er der nu grobund for, at scenen kan få et større og mere permanent fæste hos det danske litteraturpublikum.
Og for nu at linke til konkurrenten, kan der læses mere hos Berlingske lige her:
www.berlingske.dk/article/20080122/kultur/701220015/
Og hvis du ikke aner, hvad poetry slam, så se på Information lige her:
www.information.dk/153333
/peter dyreborg
NB:
www.poetryslam.dk
www.poetklub.dk