Neutralitet og medmenneskelighed. Det er to af Røde Kors' syv grundprincipper. Men når det kommer til asylcentrene, er det så som så med neutraliteten og medmenneskeligheden.
"Røde Kors bilder sig ind, at de er neutrale, men det er jo løgn. De er regeringens samarbejdspartner," siger Arendse Krabbe, der har arbejdet som frivillig på asylcenteret Avnstrup i et år. I oktober meldte hun sig ud.
"Jeg kunne ikke stå inde for at arbejde for Røde Kors længere," siger hun og kalder forholdene på asylcentrene "fængselslignende".
Også Maja Moesgaard Thomsen stoppede i efteråret som frivillig på Center Avnstrup.
"Hvordan man kan sige, at man er en humanitær organisation, der arbejder for medmenneskelighed, og så samtidig drive nogle asylcentre, hvor man på ingen måde tilbyder mennesker et anstændigt liv? Det kan jeg ikke forstå, at Røde Kors vil være med til," siger Maja Moes-gaard Thomsen.
Begge de tidligere frivillige mener, at Dansk Røde Kors har et kæmpe medansvar for asylansøgernes dårlige forhold.
"Røde Kors bruger sit renomé som hjælpeorganisation, og det kommer til at gå ud over asylansøgerne. Samtidig nyder regeringen rigtig godt af samarbejdet, når Røde Kors ikke forholder sig kritisk til det, der sker," siger Arendse Krabbe.
- Regeringen får en form for blåstempling via Røde Kors?
"Ja præcis."
Tavshedspligt
Både Arendse Krabbe og Maja Moesgaard Thomsen har valgt at stå frem på trods af det tavshedsløfte, som alle frivillige på Røde Kors' asylcentre skriver under på. Her står, at frivillige ikke må udtale sig til pressen, men skal henvise journalister til centerlederen. Tavshedspligten er også grunden til, at flere frivillige i går afviste at svare på kritikken her i avisen.
"Hvis man forholder sig kritisk til Røde Kors, bliver man anset som en fjende," fortæller Arendse Krabbe. Og det er en gevinst for regeringen, der slipper for, at alt for mange af de ubehagelige historier om asylcentrene kommer ud til pressen. Netop fordi det er de frivillige, der ved mest om asylansøgernes hverdag.
"Men det er lige præcis derfor, det er smart for regeringen, at have Røde Kors som samarbejdspartner," siger Arendse Krabbe.
Krista Nørgaard er en nuværende frivillig, der gerne står frem med navn, men vejer sine ord på en guldvægt.
"Med mellemrum tænker jeg da også på, om jeg er med til at legitimere nogle urimeligheder, sådan som systemet kører," siger hun.
Krista Nørgaard mener dog ikke, at kritikken af forholdene på asylcentrene alene kan tørres af på Dansk Røde Kors.
"Hvis man er aktiv avislæser eller har bare en lille bitte smule kontakt med asylansøgere, skal man jo ikke være professor for at se, at folk, der er på centrene og har levet med den uvished i seks-syv år, bliver nedbrudte og er totalt ødelagte. Det, jeg synes er umenneskeligt, er den førte politik. Det kan godt være, at Røde Kors kommer til at fungere som et figenblad, men er det kun Røde Kors' ansvar? Skal der så meget til at se, at folk, der lever i uvished i syv år får det dårligt?" spørger hun.
Alligevel gentager Arendse Krabbe og Maja Moesgaard Thomsen, at Røde Kors har et særligt ansvar.
"Røde Kors' asylafdeling står for at føre regeringens politik ud i praksis. Organisationen er regeringens samarbejdspartner og har derfor et kæmpe medansvar for det, der sker. For hvis Røde Kors gik ind og sagde: 'Stop nu vil vi ikke varetage opgaven længere, vi kan ikke stå inde for det, så ville der ske noget andet for asylansøgerne. Og så ville der komme en helt anden åbenhed, end der er nu," mener Arendse Krabbe.
- Men gør Røde Kors ikke det bedste, de kan, under de givne omstændigheder?
"Jamen hvad hvis det bedste, man kan, ikke er humant eller medmenneskeligt i praksis? Er det så godt nok," lyder svaret fra Maja Moesgaard Thomsen. Hun fortæller, at hun stoppede som frivillig i Røde Kors, fordi hun ikke kunne stå inde for den måde, centrene bliver kørt på. Ikke engang som frivillig.
"Jeg ville simpelthen ikke være med til at opretholde det her system. Det kunne jeg ikke med min personlige integritet i behold," siger Maja Moesgaard Thomsen.
Hun kalder det "bemærkelsesværdigt", at over en tredjedel af Dansk Røde Kors' indkomst kommer fra Udlændingeservice.
"Dansk Røde Kors' asylafdeling er jo fuldstændig underlagt regeringens midler, og så synes jeg, at det er underligt, at de kalder sig selv uafhængige og upartiske," siger hun.
Jørgen Chemnitz fra Røde Kors' asylcentre afviser kritikken: "Vi er faktisk meget skarpe i vores formuleringer. Men ind imellem er der nogle lidt urealistiske forestillinger om, hvad Røde Kors kan. Når lovene er vedtaget, så må vi som alle andre i dette land indordne os. Men vi gør det jo ikke med glæde, og det synes jeg, også at vi udtrykker."
"Men hvad ville alternativet være? Ville det ændre udlændingelovgivningen i Danmark? Det her er jo ikke bare et spørgsmål om regeringens og folketingets holdninger. Det er også et spørgsmål om holdninger i langt bredere kredse af befolkningen," siger Jørgen Chemnitz.
Mogens Michaelsen
22. januar, 2008 #
Jeg var faktisk ikke klar over, at mere end en tredjedel af Dansk Røde Kors' indtægt kommer fra en stat, der er begyndt at føre folkeretsstridige krige (Irak-krigen).
Velbekomme, må man vel sige!
Under balladen om Jørgen Poulsen overvejede jeg kraftigt at droppe mit faste månedlige bidrag til Dansk Røde Kors, hvilket jeg så gør nu...
Man må jo så finde en nødhjælpsorganisation, der ikke er politisk og økonomisk korrupt på denne måde. Det bliver nok ikke Folkekirkens Nødhjælp, da den jo også er knyttet til den samme stat, ihvertfald indirekte (sålænge vi har den folkekirkeordning vi har idag).
Måske man skulle nøjes med at give penge til et politisk parti her i Danmark, der har til hensigt at ændre vores umenneskelige asylpolitik?
For som Jørgen Chemnitz så rigtigt gør opmærksom på, så er det en ændring af dansk udlændingelovgivning, der skal til. Gerne så den kommer i overensstemmelse med menneskerettighederne, og almindelig menneskelig anstændighed.
Kaspar Bonnén
22. januar, 2008 #
Røde Kors blåstempler helt klart regeringens politik. Når Jørgen Chemnitz argumenterer med, "Men hvad ville alternativet ville?" og "Det her er jo ikke bare et spørgsmål om regeringens og folketingets holdninger. Det er også et spørgsmål om holdninger i langt bredere kredse af befolkningen". Så har han netop vedstået, at Røde Kors ikke vil sætte sig op på en piedestal. Men at de vil være i tråd men flertallets holdninger. Men hvad nu hvis flertallet ikke mener at asylsøgerne skal behandles humant. Så må man da sætte spørgsmålstegn ved, hvad berettigelsen til Røde Kors er.
En ting er at Røde Kors i lande med despoter må indrette sig på omstændighederne. Men at de i Danmark ikke vil hejse det humanistiske flag, men hellere være interneringslejr, det er da ubegribeligt. Argumentet om at det ikke ville blive bedre, at andre drev lejrene holder ikke. Måske er det sandt. Men det minder om det argument, som fritager vagtposter i andre slags interneringslejre for ansvar.
Man kan altid skyde ansvaret opad.
Frej Klem Thomsen
22. januar, 2008 #
Jeg er helt enig med artiklens grundlæggende pointe: Røde Kors burde melde fra. Hvis ikke blot for asylansøgerne, som muligvis ikke får det bedre uden Røde Kors, så for Røde Kors' egen skyld: de er igang med at plette deres renommé og ødelægge den historiske respekt som organisationen har nydt i DK.
Som en grundlæggende humanistisk organisation må det være både en moralsk og praktisk forpligtelse for Røde Kors ikke at støtte det tragiske cirkus som er dansk asylpolitik.