Yale University's rektor, Richard Levin, besøger Kø-benhavn for at holde tale i festsalen på Københavns Universitet, og da Informa-tion får stukket pressemate-rialet i hånden, kan man mærke, at der er sket noget på Yale. For der er printet på begge sider af det matte, tynde papir, hvor Yale beretter om, hvordan universitetet har reduceret sit CO2-udslip med 17 procent de sidste to år, og hvordan de genbruger deres olie fra madlavningen i kantinen til biodiesel i de små busser, der transporterer folk fra den ene ende af campus til den anden.
Yale University har en målsætning om at reducere sit CO2-udslip med 43 procent inden 2020, eller sagt på anden måde: At opnå en reduktion, der ligger 10 procent under 1990-niveau.
"Vi vil vise, at omfattende reduktioner i udledningen af drivhusgasser er både reali-stiske og relativt billige," siger Richard Levin til de forsamlede i festsalen, hvor lyset fra to store lysekroner brager ned over os. Hvordan mon de indgår i Københavns Universitets energiregn-skab sammen med de to store videoprojektorer, hvor studerende fra Australien, Yale og Danmark stiller videospørgsmål til Yales rektor? Yale har nemlig inspireret Københavns Universitet til at gå i detaljer med CO2-udslippet og opstille et regnskab, der med handling bag skal reducere universitetets CO2-udslip med 20 procent inden for de næste ti år, samt gøre Københavns Universitet til et af de grønneste campusområder i Europa. Ideen om et grønt universitet er også nået til Kina, hvor det kine-siske undervisningsministe-rium i samarbejde med Yale vil holde workshops om, hvordan 34 kinesiske uni-versiteter kan blive grønne.
Vækst og klima
Alle Yales initiativer har krævet investeringer, men de fleste af dem har givet et økonomisk afkast i form af energibesparelser, således at de samlede udgifter beløber sig til under én procent af universitetets løbende udgifter. En erfaring, som Richard Levin, der er professor i økonomi, mener verden kan lære noget af. For hvis man sammenligner Yale med verden, har verden allerede bevist, at den kan klare de økonomiske begrænsninger på væksten, som for eksempel en skat på drivhusgasser ville medfø-re. Prisstigningerne på rå-olie de sidste par år er ifølge Richard Levin blevet absorberet af væksten i USA og Europa. Og trods prisstigningerne er Kina og Indiens vækst fortsat med at eksplodere, så Richard Levin håber, at den amerikanske delegation vil lade sig inspirere af Yale, når den kommer til klimatopmødet i København i 2009.
"I løbet af de sidste fire år har vi absorberet en stigning i prisen på råolie, der er seks gange større end den pris, vi må betale for at begrænse den globale opvarmning," siger Richard Levin.
Universitet viser vejen
"Universiteter uddanner verdens kommende ledere og indflydelsesrige borgere, og det tager vi meget seriøst på Yale," siger Richard Le-vin. Men det skal ikke kun ske ved at uddanne dem i miljøteknologier, det skal også ske i praksis. Ved at udstede en konkurrence mellem to kollegier, om hvem der kunne spare mest på strømmen, reducerede de studerende deres elforbrug med 20 procent, og det er også de studerende, der i universitetets laboratorier fremstiller biodiesel til campusbusserne af den madolie, der først er blevet brugt til at stege bøffer med i kantinen.
"Har du ikke oplevet nogen kritiske røster på universitetet?" vil en af tilhørerne vide. Men det har Richard Levin ikke: "Det har også overrasket mig, men selv de mere liberalistiske økonomer synes vores initiativer er fornuftige," siger Yales rektor, der ikke mener, det er svært at få hele universitetet med. "De studerende har en tendens til altid at ville opnå mere, og de er mere engagerede end medarbejderne," siger Richard Levin.
Bæredygtig rustur
En af de mange engagerede studerende i Danmark er Adam Bank Lentz, der er naturressourcestuderende ved det biovidenskabelige fakultet. Han har været med til at starte Grønt Netværk, en studenterorganisation, der arbejder for at gøre Københavns Universitet grønnere. Og han kan godt mærke Yale-effekten.
"Da jeg gik i gymnasiet, var vi nogen stykker, der gik rundt og satte papirsorte-ringsspande op, og det blev der grinet meget af, men i dag er det cool at tale om bæredygtighed," siger Adam Bank Lentz, der sammen med andre studerende var med til at lave en bæredygtig rustur på det biovidenskabelige fakultet. "Ledelsen på Københavns Universitet har været meget lydhør, men bevægelsen på de amerikanske universiteter har helt klart gjort det nemmere at blive taget alvorligt i Danmark," siger Adam Bank Lentz, der mener, at universitetet har en særlig rolle at spille i kam-pen mod klimaforandrin-gerne:
"Universiteterne er en del af samfundet, og vores viden skal sættes i spil for samfun-dets skyld, og det bliver den ikke på nuværende tids-punkt," siger Adam Bank Lentz, der mener, at univer-siteterne så vidt muligt bør omstille sig til kun at bruge rene energikilder.
"Man skal gøre noget for at reducere CO2-udslippet, og bare man kigger op i loftet her i festsalen, er vinduerne ikke tilstrækkeligt isolerede, og lysekronen har endnu ikke fået energisparepærer, men Københavns Universitet er i front i Danmark, så vi er på vej," siger Adam Bank Lentz.
