Mit navn er Peter Dyreborg. Og jeg er oprigtigt bange for at skrive dét, som jeg skal til at skrive.

Jeg er bange, nærmest rædselsslagen, fordi jeg som forfatter har behov for, at landets journalister kan lide mig og gerne vil interviewe mig om mine bøger og projekter og alt det andet lal, jeg render rundt og laver. Netop derfor er det særdeles problematisk at skrive dét, jeg skriver lige om lidt.

Det er næsten lige så slemt som at tegne profeten. Selv om jeg ikke frygter en fatwa, ved jeg, at jeg får tæv og tæsk og næsten for altid vil være i unåde hos alle de mægtigt vigtige DR-personligheder, som jeg i dén grad er afhængig af. Og jo, jeg har skam overvejet selvcensur.

De spørgsmål, jeg gerne vil stille, er: Hvis DR’s journalister vil hjælpe deres arbejdsplads på fode igen, hvorfor går de så ikke bare ned i løn? Er det ikke bedre med en kollektiv lønnedgang frem for massefyringer og nedlæggelse af vigtige programmer? Hvis slagteriarbejdere kan gå ned i løn for at hjælpe en skrantende virksomhed på vej, kan DR’s journalister så ikke gøre det samme?

Gennemsnitslønnen for en journalist hos DR var i oktober 2006 på cirka 510.000 kr. årligt, inkl. tillæg og pension. Til sammenligning er gennemsnitslønnen for en sygeplejerske i alt cirka 370.000 kr., og en folkeskolelærer i alt cirka 350.000 kr. Og de har alle nogenlunde samme uddannelsesmæssige niveau. Tallene stammer fra Dansk Journalistforbund, Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening, og er plus minus og på gefühl.

Uden lommesmerter

Jeg er på ingen måde misundelig på journalisternes lønniveau. Okay, måske en lille smule. Men hvorfor skal en semi-offentligt ansat journalist hos DR have mere i løn end en sygeplejerske eller en folkeskolelærer?

Nu er der sikkert nogle, der vil mene, at sygeplejerskers og folkeskolelæreres løn er for lav og derfor ikke er sammenlignelig. Men i forhold til uddannelsesniveau og arbejdsopgaver m.v., mener jeg, at lønnen er ok. Det er ikke en indtægt, man bliver rig af, men det er langt fra en sulteløn. De fleste sygeplejersker og folkeskolelærere vil sikkert gerne have mere, men så længe de har råd til både villa, vovse og vino tinto, er der ingen grund til at råbe ulv.

I forhold til lønniveauet i resten af samfundet kan journalisterne sagtens tåle en mindre lønnedgang uden nævneværdige lommesmerter. Hvis DR’s journalister accepterer en nedgang, der svarer til halvanden pakke Kings om dagen, og det kan medvirke til at få økonomien på ret kurs, er det så ikke værd at overveje?

Hvor mange fyringer og programnedlæggelser og salg af koncertsal og sjæl kan DR undgå, hvis alle journalister går tre pct. ned i løn? Eller fem pct. eller måske endda 10 pct.?

Jeg er ikke god til tal. Den slags har jeg folk til, men desværre forstyrrede jeg dem midt i deres kaffepause. Derfor kender jeg heller ikke svaret. Men nu har jeg i det mindste stillet spørgsmålet. Jeg håber, journalisterne forstår, at jeg kun stiller det, fordi jeg har en oprigtig interesse for DR’s velbefindende.

Peter Dyreborg er forfatter