Sune Auken, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet
PÅ DET HUMANISTISKE FAKULTET på Københavns Universitet skal en del af de interne forskningsmidler fremover fordeles efter, hvor ihærdige forskerne er til at komme ud i offentligheden. I den forbindelse har det ambitiøse dekanat udarbejdet et sindrigt pointsystem: En lærebog giver eksempelvis 36 point og et eksternt foredrag giver ni. Et interview i radio eller tv giver tre, mens et blogindlæg honoreres med et enkelt point. Når året er omme, vil institutterne så få penge efter, hvor mange point forskerne har fået skrabet sammen. Det er angiveligt for svært for dekanatet at gå ind og vurdere de enkelte forskeres formidlingsevner, så man nøjes med at tælle - en ledelsesteknik, der er meget udbredt, når man skal vurdere kvaliteten af forskernes arbejde på landets universiteter.
En optræden i et landsdækkende dagblad giver ganske vist kun ét point, men lidt har også ret, og Information er en avis, der gerne støtter den humanistiske forskning. Det kunne se sådan her ud:
"Tjalala bum," siger Peter Harder, der er professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Han scorer dermed ét point. "Nå da da da," svarer hans kollega, lektor Henrik Gottlieb fra samme institut. "Æv bæv bussemand," tilføjer lektor Carsten Fledelius fra Institut for Medier, Erkendelse & Formidling. Stig Hjarvad fra samme institut er enig: "Ja," siger Stig Hjarvad og smiler. Han er professor i medievidenskab, så han vil gerne tjekke sit citat, hvilket giver ham yderligere 1/3 point for en kort mailkorrespondance. "Bøvs," siger Lars Henrik-Schmidt, men han er ansat på Aarhus Universitet, så han får ikke noget for det.
Information vil gerne støtte Sune Auken fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, men han har været rigtig meget i avisen på det seneste og har allerede scoret en del point. Vi vil derfor ikke citere ham i denne leder - han vil dog kunne få en tredjedel point, som er taksten for at have talt med en journalist uden at blive citeret.
"Åh kom nu, vil I ikke nok citere mig, for at sige 'Bla bla bla bla. Fuck dig," spørger han. Ok, så lad gå da.
MEN HOV, den er helt gal - Information har citeret flere forskere fra Institut for Medier, Erkendelse & Formidling, men slet ingen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Det skyldes ikke uvilje mod hverken instituttet eller det tværkulturelle i bredere forstand, og vi skal straks rette op på fejlen:
"Nå ja ..., det var bedre," siger Jørgen Bæk Simonsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
Forskere ved Det Humanistiske Fakultet, der er i akut pointkrise, skal ikke tøve med at kontakte Information. Vi støtter gerne med et citat eller to. Skulle man eksempelvis have lyst til at kritisere sin ledelse for at lave fjollede tiltag, kan man således få afløb for sine frustrationer og samtidig score fine point.



Per Vadmand
26. januar, 2008 #
?????
Jakob
28. januar, 2008 #
Ja, det kan hurtigt blive til en farce med det pointsystem.
Men det er i det hele taget temmelig svært at vurdere på hvilken måde, man bedst fordeler forskerstøtte.
Man ved ofte ikke på forhånd hvilken forskning, der fører til store gennembrud.
Det hænder også, at projekter får lov til at køre alt for langt, før man opdager, at de alligevel ikke dur.
I det almindelige bevillingssystem kan jeg f.eks. undre mig over, at biobrændsel får så mange penge i forhold til andre alternativer:
http://www.ens.dk/sw61707.asp
Gad vide, hvad der ligger til grund for den beslutning...
Skulle jeg ellers pege på noget, så må det nok være, at det bør være nemmere for de unge at komme igang.
Her tænker jeg især på unge ingeniørstuderende med gode idéer, som de i samarbejde med skolerne bør have lov til at afprøve i praksis, måske allerede efter det første halve år på studiet.
Men de kan jo selvfølgelig bare oprette en blog og spamme deres egen bevilling i hus. ;-)