Den svenske vej

Kundeforbud dæmper ikke prostitution

Ni år efter købesexkunder blev kriminaliseret i Sverige, er det stadig ikke muligt at afgøre, om forbuddet dæmper prostitution, viser ny rapport fra den svenske socialstyrelse

De svenske myndigheder ved ikke, om der siden 1999 er sket en stigning eller et fald i antallet af svenskere, der henholdsvis køber eller sælger sex.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra den svenske socialstyrelse, der har forsøgt at kortlægge og analysere udviklingen i købesex, siden den svenske Riksdag i 1999 besluttede at kriminalisere købesexkunderne.

Rapporten er den tredje analyse fra Socialstyrelsen siden 1999, og den bygger på oplysninger fra 2006 fra hver fjerde svenske kommune og 17 ud af landets 21 politikredse.

Umiddelbart efter kriminaliseringen forsvandt gadeprostitutionen næsten helt fra de svenske storbyer, men ifølge rapporten er den de seneste år »langsomt på vej tilbage«.

Bunden af hierakiet

Ifølge rapporten er de svenske gadeprostituerede mestendels misbrugere, og de udgør sammen med prostituerede fra Baltikum og Afrika bunden af købesexhierakiet.

Hvad angår udviklingen i det, som rapporten kalder »den skjulte prostitution«, dvs. købesex formidlet via værtshuse, internet, blogs, solarier eller lejligheder, er myndighederne endnu mere på bar bund. To ud af de 17 politikredse, der indgår i analysen, ved således med sikkerhed, at der formidles ’skjult’ købesex inden for deres kreds, mens hele 10 politikredse nøjes med at antage, at det foregår.

Mangel på viden

Rapporten viser, at der såvel blandt politiet som blandt socialarbejdere er stor usikkerhed og mangel på aktuel viden om købesex.

Det eneste, som Socialstyrelsen derfor tør konkludere, er, at prostitution i Sverige er »mange-facetteret«, og at dét stiller store krav til myndighedernes håndtering.

Meget betegnende slutter rapporten med et åbent spørgsmål: »Kan vi møde de forskellige udfordringer, som kan forekomme, og håndtere forandringerne?«

uda@information.dk

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Ørstedsparkens bøsser i skudlinjen

    De kommer der for at knalde, ikke for at blive knaldet ned. Ørstedsparken midt i København er bøssernes park, og i mere end 100 år har mænd knaldet, suttet og kysset i parkens buske. Men på det seneste har nogle grove overfald gjort parkens liderlige gæster mere skræmte
  • Da Chile fik en nødvendig 'overgangs-regering'

    Selv om det er 'utilfredsstillende' og et tragisk 'overgreb', at Chiles generaler i september 1973 styrter landets folkevalgte præsident, forstår Danmarks to store borgerlige aviser nødvendigheden af kuppet. Bare det bliver en kortvarig affære ...
  • Rejsen fra slaveri til lysende midtpunkt

    Sorte delegerede på Demokraternes partikongres jubler over den lange distance, Amerikas sorte har tilbagelagt. Men de er også ængstelige for Barack Obamas sikkerhed og frygter det værste
  • ff-wall-e-cover298357.jpg

    En lille robot i menneskehedens tjeneste

    Pixar og Andrew Stantons computeranimerede 'WALL·E' er en sjældent idérig familiefilm, der ud over at være meget vittig og smuk rummer en kras kritik af menneskets hovedløse konsumkultur
  • Den politiske dagsorden tilsmiler DF

    Dansk Folkeparti er milevidt fra sit norske søsterpartis popularitet. Men mulighederne for indflydelse er der
  • ff20080828-204422-pic-224848467.jpg

    'Vi bliver stenen i skoen'

    Hvis ikke Liberal Alliance kommer i Folketinget, fortsætter VKO-flertallet: 'Det er 100 procent sikkert,' siger Anders Samuelsen. Med nyt navn og program skal stilstandspartierne udfordres på vilje til reformer