Kristian Villesen har lørdag i bagsidelederen gjort sig lystig over Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. Det er faktisk en meget grinagtig leder, men man må ikke håbe, at nogen for alvor tror, at det opridsede scenario har bund i virkeligheden. Uden større medieopmærksomhed er universiteternes overformynder, Videnskabsministeriet, i gang med at indføre et temmelig stort element af konkurrence mellem de danske universiteter inden for tildelingen af basismidler til grundforskning og herunder formidlingen af grundforskningens resultater til den danske befolkning.
Begreber og definitioner
For knap et år siden fik Det Humanistiske Fakultet at vide, hvordan Videnskabsministeriet havde tænkt sig at kvantificere og måle forskningsformidling. Der var nævnt to parametre: indtjente penge, f.eks. fra samarbejde med erhvervslivet, og "deltagelse i den offentlige debat". På fakultetet mente vi, at disse to parametre måtte betyde, at ministeriet ikke helt havde klarhed over, hvad "forskningsformidling" betød.
Fakultetet nedsatte derfor en gruppe med et formidlingsvant medlem fra hvert institut, to repræsentanter fra fakultetets kommunikationsafdeling og undertegnede som formand.
Denne gruppe har i de sidste 10 måneder læst og diskuteret alt, hvad vi kunne finde om definitioner og udredninger af begrebet formidling. Vi har derudover trukket på egne og kollegers erfaringer inden for formidling af forskningen til et bredere publikum. Da vi havde et færdigt udkast til en kortlægning, gik vi et skridt videre og spurgte os selv om, hvordan de enkelte kategorier ville kunne måles kvantitativt, og endte efter mange forhandlinger med en række forslag til pointtal.
Herefter blev vores rapport udsendt til høring i Samarbejdsudvalget, Akademisk Råd og på institutterne med opfordringer til at komme med input. Enkelte på fakultetet valgte at adressere deres input til dagspressen, og det er vist dette, der har fået Kristian Villesen til at gå i selvsving.
Nogen må have overset de linjer, hvor der står, at det senere skal fastlægges hvilke af de mange kategorier, der rent faktisk vil indgå i en måling. Det vil ikke ligge fast, før høringen er afsluttet. Jeg kan dog på forhånd sige, at dekanatet gerne vil opmuntre fakultetets forskere til at oprette og vedligeholde fagligt formidlende hjemmesider på internettet - en publiceringskanal, som Videnskabsministeriet af uransagelige grunde har valgt at se helt bort fra, til trods for at netop ministeren gang på gang har fremhævet, at Danmark skal føre an på IKT-området (Informations og kommunikationsteknologi).
Billigt grin
Lektor Sune Auken, der straks er gået i gang med at samle points på at blogge og lade sig citere for amerikanske skældsord, har forregnet sig. Normalt bliver forskere ved Det Humanistiske Fakultet heldigvis ikke citeret i dagbladene for at sige "bla-bla-bla", da udtalelsen næppe kan karakteriseres som formidling af forskning, og derfor heller ikke tæller med i vores forslag til kategorier af forskningsformidling.
Auken skal derfor ikke regne med, at han ved at sige "rend og hop" til en avis vil kunne fylde bankbogen op for sit institut, endsige fremme kollegers anerkendelse af hans ellers glimrende intellekt.
Hvad angår Kristian Villesens 'høringssvar' kan jeg kun sige tak for opmærksomheden, men hvis han vil fortsætte med at skrive om universitetsområdet, må jeg anbefale at han sætter sig lidt grundigere ind i tingene, før han tager sig et billigt grin.
Kirsten Refsing er dekan ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet
Karsten Aaen
28. januar, 2008 #
Jeg kan forstå, at Kirsten Refsing er uenig med eller ligefrem sur? på Kristian Villesen, fordi han har dristet sig til at skrive en leder om konkurrence mellem universiteterne om de (få) penge og de (endnu færre) forskningsmidler der til stede.
Nu har jeg desværre ikke selv læst lederen, men jeg synes det er dybt problematisk at Kirsten Refsing slet slet ikke kan se at politikerne kan styre hvad der skal forskes, til gavn for profitten - ikke for folket, med det her. Det kan de jo netop fordi store dele af forskningsmidlerne, og også nogen af basismidlerne til universiteterne, bliver skubbet over i puljer, i sektor-forskningsområderne, hvor universiteterne selv kan søge om at få penge.
Og lur mig om ikke regeringen giver flest penge til naturvidenskab, da naturvidenskab jo kan sørge for de fleste 'fra penge til faktura' tilgange som regeringen mener vi i Danmark forskningsmæssigt skal satse på. Samfundsvidenskab kan få penge, så længe det støtter den til enhver tids siddende regerings politiske budskab(er), mens humaniora kun får penge, når den pænt indordner sig under den kultur-kanon mv. der der er lavet.
Det er som om Kirsten Refsing slet slet ikke fatter, at den her regering vil bestemme forskningen fra centralt hold...
Stig Larsen
28. januar, 2008 #
Spørgsmålet er om regeringen i virkeligheden ikke arbejder på at forringe de ofentlige universitetet for at skaffe plads til private udenlandske universiteter. Det er jo en metoder der har vist sig effektiv på mange andre områder, sygehuse, folkeskolen, DR osv.
John Davis
29. januar, 2008 #
>>
Jeg tror nu mærmere at regeringen vil have bedre styr på støtte kronerne og sørge for at de ikke bliver givet ud til hvem helst, og jeg mener at det er endnu en af de påstande om at regeringen vil afskaffe den offentlige sektor som vi jo har set ikke passer.
Ander Fogh er jo gået fra budskabet om minimal stat, til nu direkte at kopiere social demokraternes politik, derfor mener jeg ikke der er hold i det du skriver.
desuden, ville det virkelig være så dårligt at få noget ind fra udlandet?
Benny Madsen
29. januar, 2008 #
Hvad er "hvad som helst"? Hvis vi havde en dygtig videnskabsminister, der kunne sine ting og vidste at meget af den forskning der betyder noget her i verden er udsprunget af vilde ideer, der aldrig blev taget seriøst, da de blev undfanget, så vilde det måske være ok.
Man får en ide om når man læser en linie som "hvad som helst", at John Davis har en forestilling om forskning, at det drejer sig om nogle langhårende flippere, der ligger og sumper i det ene hjørne af et lokale, men
indstående på deres bankkonto stiger og stiger. Og det er netop den forestiling, man kan mistænke Helge Sanders for at have.
Men John Davis ønsker du tilstande ligesom i USSR hvor regeringen styrer alt? Måske styrer den en dag imod det du ønsker.
Og endelig, nej regeringen har ikke afskaffet den offentlige sektor endnu, men den har udhulet den så meget, at den er ved at bryde sammen.
Derudover har du ret i, at der ikke er meget minimalstat over Fogh, iden retning, at Danmark begynder at ligne DDR og USSR hvad angår indskrænkninger i den personlige frihed og kontrol og fratagelse af ansvar fra den enkelte borger.
Jeg ved ikke hvad man skal kalde det vi har fået under Fogh, en art Facisme?
Statskapitalisme? Eller....?
Hansen
29. januar, 2008 #
Fogh, Haarder, Sander og Mikkelsen tror, sandsynligvis i fuldt alvor, at USA's undervisningssystem er verdens bedste; selv mener amerikanerne, at det er et af verdens dårligste. En anden mulighed er, at amerikanerne bevidst forsøger at sabotere Europas undervisningsinstitutioner ved at lokke dem ud i en katastrofal efterligning af USA's; men det ville jo i så fald kun være den i erhvervslivet så lovpriste "konkurrence", om end med ufine metoder.
Det tyske undervisningssystem er nok verdens mest effektive, men det må man vel ikke sige, det er jo ikke lige det, vi har lyst til at høre, desuden er der ingen grund til at fornærme vore amerikanske venner, som "har betydet så meget for vores historie" (S. Espersen).
Jens
29. januar, 2008 #
At måle forskere og forskningsinstitutioner på publikationer i "A-journals" (og sikkert med et "abstract" i begyndelsen og på "international English") er noget af det mest fremmede for universitetets traditionelle forskningsbegreb. At forskningen nu skal indrettes på regelmæssig publikation i tidsskriftformatet forskyder det gamle, forskningsmæssige kvalitetsbegreb (forskningen er af høj kvalitet, fordi den markerer det ypperste inden for et givent felt) i retning af erhvervslivets "quality"-begreb (at et produkt skal være i overensstemmelse med sine specifikationer). Det kvantitative publikations- og formidlignskrav fungerer som specifikation: forskningen er god, fordi den er publiceret i x antal angelsaksiske tidsskrifter. Er jeg den eneste, der ønsker mig tilbage til universitetsverdenen for 100 år siden?
PeterH
29. januar, 2008 #
Nej, Jens, det er du ikke ene om. Iøvrigt er de amerikanske universiteter betydeligt mere på linje med de bedste europæiske, end de danske nu er. F.eks. kunne man ingen steder drømme om at have andet end en valgt ledelse.
Stig Larsen
30. januar, 2008 #
"desuden, ville det virkelig være så dårligt at få noget ind fra udlandet?"
Den enovationder bliver udviklet i en sådan institution vil gå tlbage til de udenlandske ejere og ikke til Danmark.
Hvad er der forøvrigt galt i at gøre tingene selv, hvorfor den tro på at bare fordi det er hentet i udlandet er det bedre?
Jakob
1. februar, 2008 #
Billige grin til forskere, journalister og læsere må absolut være et rimeligt frynsegode. :-)
Men det bliver nok alligevel lidt mere spændende, hvis der en dag kommer nogen forbi, som faktisk har lyst til at skrive mere konkret og dybdeoplysende om det pointsystem og andre kriterier, som bør ligge til grund når forskningsmidlerne skal fordeles.