Hvis regeringen skal gøre sig håb om at løse den helt store udfordring med at skaffe arbejdskraft nok, er der brug for langt mere omfattende politiske initiativer end de skattelettelser, der blev vedtaget kort før folketingsvalget blev udskrevet sidste år.
Det er nemlig kun fem procent af danskerne, der har tænkt sig at arbejde mere, fordi de får mere af deres løn udbetalt.
Et overvældende flertal på ni ud af ti siger, at de vil arbejde den samme mængde som i dag. Og fem procent siger, at de ligefrem vil bruge den højere nettoløn til at arbejde mindre.
Det viser en undersøgelse blandt 2.200 repræsentativt udvalgte danskere, som Ugebrevet Mandag Morgen har lavet.
Virkeligheden har talt
Ifølge økonomiprofessor på RUC Jesper Jespersen er der god grund til at tage resultaterne fra undersøgelsen alvorligt.
“Økonomer opstiller modeller, der viser det ene eller det andet, alt efter om man er højre- eller venstresnoet. Men her har vi så en undersøgelse, der tager fat i virkeligheden. Nu har overdommeren talt, og så er der nogen, som må stikke piben ind,” siger Jesper Jespersen.
Folk vil hellere have fri
Socialdemokraterne var modstandere af regeringens skattelettelser. Og ifølge partiets finansordfører, Morten Bødskov, viser undersøgelsen, at folk hellere vil holde fri end arbejde mere, når de skal betale mindre i skat.
“De dynamiske effekter, som regeringen ynder at tale om, er der jo ikke. Folk prioriterer tid til familie, venner og netværk. Skattelettelserne er penge ud af vinduet, som kunne være blevet brugt meget bedre på øget velfærd,” siger Morten Bødskov.
Han mener også, at undersøgelsen stiller store spørgsmål til regeringens nye jobplan, der blandt andet giver store skattelettelser til de 64-årige for at få dem til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Lettelser har stor effekt
Da regeringen i oktober sidste år vedtog at sænke skatten, var det efter et langvarigt pres fra de konservative, der har skat som en af deres mærkesager.
Parties skatteordfører, Lars Barfoed, køber ikke umiddelbart undersøgelsens resultat:
“Det er tale om meget komplekse sammenhænge, og andre undersøgelser viser jo, at skattelettelser har en stor effekt på arbejdsudbuddet - især hvis man sænker skatten på sidst tjente krone,” siger Lars Barfoed, der også peger på, at regeringen netop har nedsat en skattekommission, som blandt andet skal undersøge de såkaldt dynamiske effekter.
Symbolske lettelser
Anders Samuelsen fra Ny Alliance behøver ingen kommission for at tro på, at lavere skat vil få folk til at arbejde mere. Og det ændrer resultaterne fra undersøgelsen ikke ved.
“Jeg kan godt forstå, at effekterne ikke er større. For regeringen har jo kun givet symbolske lettelser, så de konservative kunne få nogle indrømmelser op til valgkampen,” siger Anders Samuelsen.
Da Ny Alliance gjorde deres entré på den politiske scene sidste forår, var det med en skattepolitik, der fik mange til at spærre øjnene op: Partiet vil sænke den maksimale marginalskat til 40 procent fra de nuværende 63 procent. Det mener Anders Samuelsen vil give et øget arbejdsudbud, der svarer til 100.000 personer.
I Mandag Morgen-undersøgelsen er folk blevet spurgt til, hvor meget mere de ville arbejde, hvis den maksimale marginalskat blev sænket til 45 procent. Og her er effekten kun på 28.000 personer.
Kommentarer
Det er da rart at se at borgerlige politikere stadig ikke lader sig forstyrre af virkeligheden. Men holder blikket stift rettet mod den krystalkugle de åbenbart er i besiddelse af.
Nu mener Jesper Jespersen at spørgeskemaundersøgelse kan modbevise historiske økonomiske fakta? Der blev lavet en tilsvarende undersøge for ca 1 år siden og den blev også slået stort op i medierne.
Set på den økonomiske historie og alle undersøgelser viser at befolkninger der har fået sænket marginalt skatten har arbejdet mere: for 2 eksempler: se USA under Reagan og Irland nu.
Jeg vil foreslå Jesper Jespersen at deltage i et kursus om hvad folk siger og hvad de faktisk gør, også kaldet DF-problematikken. Faktisk har RUC nogle gode kursus om medieteori og praksis.
Jeg er Helt enig med Søren Nørbak.
Det som Morten Bødskov peger på er egentligt det selv samme som han gør.
Den undersøgelse der er blevet lavet af mandag morgen, bruger han nemlig på en venstresnoet måde, på trods af at tallene sort på hvidt siger at der faktisk vil komme flere i arbejde på trods af det var noget der lignede 1000 kr mere om året til en almindelig ansat. derfor har Anders Samuelsen også ret idet han siger det ikke vil virke når blot det var en symbolsk skattelettlese.
Der er mig bekendt ingen seriøse økonomer der tror på effekten af “dynamiske skattelettelser” længere. Når de højreorienterede melder ud til fordel for sænkning af marginalskatten er det næsten altid mod bedre vidende, dvs. en decideret løgn som skal retfærdiggøre et ideologisk standpunkt. At ideologien samtidig som oftest legitimerer deres personlige øgede indtjening på bekostning af den redistributive retfærdighed overfor de lavestlønnede er et ubekvemt, men let ignoreret, faktum.
I den forstand er der intet overraskende i hverken undersøgelsens resultat eller dens modtagelse på højrefløjen.
Der er absolut ingen begrundelser for de høje marginalskatter. En undersøgelse for nylig viste også at danskerne var blandt dem der arbejde mest sort. Wonder why når skattefar tager over 2/3 af den sidst tjente krone.
Som det nævnes ovenfor viste en tilsvarende undersølgelse at arbejdsudbuddet ville stige med op til 7.000 helårsstillinger.
Detr skal så nævnes at JJ tilhører det yderste venstrespektrum blandt økonomer.
“Hvis man beskattede indtægten fra salg af boliger højere og satte skatten på arbejde ned, ville det ikke være så profitabelt at købe sort arbejdskraft til at modernisere sit hus. ”
Så skal dem der i øjeblikket sælger med tab have fradrag for det? Hvad med forbedringer og vedligeholdelse. Det skal så naturligvis også trækkes fra.
” En topskattenedsættelse er moralsk og ikke økonomisk begrundet .”
En afskaffelse af melle- og topskatterne er både moralsk og sagligt rigtigt.
“På den anden side kan en topskattenedsættelse jo betyde, at overklassen får bedre tid til at opdrage deres unger, og så bliver kommende kloner af de “autonomes” talsmand Victoria og hendes “autonome” kumpaner fra det Fri Gymnasium måske lidt mindre psykopatiske …”
Måske kommer de mange psykopatiske unge fre kulturradikale eller det ‘bedre’ socialistiske miljø nord for stenbroen. Ved du noget om det ?
Og heldigt for det, jf;
Overbefolkning og økonomisk vækst
Fra dagens THE GUARDIAN.
Økonomer forventer en årlig vækstrate i verdensøkonomien på 3 % p.a. i dette århundrede – og regeringer og politikere vil gøre alt for at denne vækst sker.
FN forudsatte i 2005, at Jordens befolkning vil vokse med ca. 50 %, for så at stabilisere sig ved ca. 10 milliarder i 2200, der er dog ca. en 88 % chance for at befolkningstilvæksten allerede i dette århundrede vil fade ud, og stabilisere sig.
Hvis den økonomiske vækst forløber som forudsat vil verdensøkonomien fordobles hvert 23. år – og tilvæksten fra i dag, vil ved århundredets slutning være på 1600 %. Dvs. vi kan forvente en vækst i verdens samlede forbrug på 1600 %!
Altså væksten i økonomien er, for Jordens tilstand, en væsentlig større trussel end befolkningstilvæksten.
Se artiklen her; http://www.guardian.co.uk/comment/story/0,,2248419,00.html?gusrc=rss&fee…
Til Frej Klem Thomsen
“Der er mig bekendt ingen seriøse økonomer der tror på effekten af “dynamiske skattelettelser” længere”.
Før du skriver et indlæg bør du i det mindste PRØVE at sætte dig ind i debatten. Men jeg vil give dig et par navne på økonomer der støtter teorien om dynamiske effekter af skattelettelser:
Professor og overvismand Peter Birch Sørensen
Formand for velfærdskommissionen og professor Torben M. Andersen
Det ultra liberale Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også skrevet om det: http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/dyna_tp.pdf
Cepos har en række artikler om det, DIs økonomer har samme holdning.
Faktisk er det kun en håndfuld yderliggående venstreorienterede “økonomer” der ikke anerkender de dynamiske effekter af skattelettelser også Frej Klem Thomsen.
Et sidespring og en ide:
Hvad med om alle debatører på denne tråd opgav hvor meget mere de har fået i løn efter skat i januar 2008? Har det virkeligt fået dem til at arbejde mere?
Jeg fik 252DKK mere i løn i januar 2008 end i december 2007, hvor meget mere tror AFR at jeg har lyst til at yde/arbejde for de penge??
@Søren Nørbak: Måske du i det mindste skulle gøre dig selv den tjeneste at læse en rapport som du indsætter et link til: Den overordnede konklusion er at skattelettelser har en “dynamisk effekt” på samfundsøkonomisk at tabe mellem 60% og 80% af investeringen. Imens giver øgede offentlige investeringer i uddannelse et afkast på omkring 10% årligt over en langsigtet periode, og en øget investering børnepasning giver 2½ gange så høj en effekt som en skattelettelse.
Hvordan du kan fortolke det som et argument for at dynamiske skattelettelser virker, det går over min forstand.
Den ubetvivlelige overordnede konklusion indenfor økonomien er at skattelettelser ikke alene altid er ufinansierede (dvs. reelt underminerer statens indtægter, og derfor MÅ ledsages af nedskæringer i de offentlige udgifter), men også oftest har en bagatelliserbar eller decideret negativ virkning på arbejdsudbuddet.
Men hvis man er opflasket med blind tro på at det er statsligt røveri at betale skat, så skal sådanne pragmatiske hensyn til virkeligheden jo ikke have lov at stå i vejen.
“Vi skal være solidariske med erhvervslivet”, siger beskæftigelsesministeren. Måske skulle vi hellere være solidariske med det fælles samfund - når det nu åbenbart ikke KUN er den rene egenfordel, ministeren anerkender.
Så mindre arbejde i det private erhvervsliv, så vi kan få væksten bragt ned og fuldkommen latterlige produkter udfaset, og mere i det offentlige, hvor indsatsen kommer mennesker til gode.
“Hvis topskatten bliver fjernet, ruller fire ud af fem kroner retur i skattekassen, viser ny analyse. Dermed koster det 3,9 mia. kroner at fjerne topskatten.”
http://www.business.dk/article/20070813/okonomi/70813012/
I øvrigt er det volapyk at snakke om ‘ufinansirede skattelettelser’. Dermed antager man den præmis at skatterne har det niveau skatterne skal have.
Frej Klem Thomsen
Jeg gentager lige det DU skrev:
“Der er mig bekendt ingen seriøse økonomer der tror på effekten af “dynamiske skattelettelser” længere.”
Altså: DU skriver at der er INGEN dynamiske effekter er af skattelettelser.
Og nu citere jeg AE rapporten (ja, fra side 1):
“Generelt kan man sige at skattelettelser har to effekter… efter en skattelettelse vil lønnen på den sidst tjente krone være højere. Der vil således være incitament til at arbejde mere og holde mindre fri. ” Altså en støtte til teorien om de dynamiske effekter.
Efter dit første indlæg, prøver du at dreje diskussionen hen på selvfinansieringsgraden af skattelettelser, for derved at fjerne fokus fra din fejlagtige udtalelse. Hold dig til emnet, og læse dog det der faktisk står i mit indlæg og i AE rapporten.
@ Søren Nørbak
Har du fuldstændig afskrevet “Mandag Morgens” analyse? (Og i så tilfælde, hvorfor? er det venstreorienterede skrivelser fra værste skuffe?)
Selvfølgelig kan man finde tilhængere af skattenedsættelser, og du siger selv, at “Det ultra liberale Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også skrevet om det” og så nævner du tænketanken CEPOS, begge to er vel tydelige spillere på den liberalistiske højrefløj, men det er vel ikke objektive analyser, eller specielt videnskabeligt dokumenteret - er det?
Venligst
“Det ultra liberale etc. etc.” skal du vist tage helt ironisk.
Men bortset fra det er der jo tale om, at folk allerede tjener, så de ryger ind i topskattefeltet og giver de dér famøse 63% af de sidst tjente kroner. Det eneste, der derfor sker, er, at de får mere udbetalt af det, de allerede tjener. Måske de vælger at arbejde så lidt, at de får det, de plejede før lettelsen?
Mon ikke det er helt almindelig reaktion at få så meget som muligt for så lidt arbejde som muligt.
@Søren: Prøv nu lige at holde niveauet - det er altså rimelig oplagt hvad jeg sigter til, så jeg kan ikke forestille mig at du har misforstået det.
Når jeg skriver at der ikke er nogen effekt af dynamiske skattelettelser, så betyder det - selvfølgelig - ikke at en skattelettelse ikke ændrer på f.eks. hvordan en privatpersons beskatning ser ud. Så meget turde da være indlysende, hvis ikke jeg skulle gøre mig til talsmand for det besynderlige synspunkt at en skattelettelse ikke er en skattelettelse, sådan som du åbenbart mener at jeg gør.
Det som jeg naturligvis mener at “dynamiske skattelettelser” ikke har langsigtede gavnlige effekter for samfundsøkonomien som sådan. Da det er det som artiklen handler om virker det overflødigt at skrive ud hver gang. Du kan specificere kritikken ved at påpege at skattelettelser ikke generelt stimulerer arbejdsmarkedet nævneværdigt, især i sammenligning med sammenlignelige offentlige investeringer, og endog har en høj risiko for at kontra-stimulere arbejdsmarkedet. Endvidere at de kronisk er underfinansierede. Det er nogle af de problemer som artiklen og den rapport du fremlagde forklarer. I sammenfatning virker det oplagt at beskrive det ved at afvise højrefløjens jubel-liberalistiske fantasi om den fantastiske effekt af “dynamiske skattelettelser”.
Sværere er det altså heller ikke.
@ Peter H
Jeg er godt klar over, at den skarpe observation om “de ultra liberale…” var ironisk.
Du siger “Måske de vælger at arbejde så lidt, at de får det, de plejede før lettelsen?” og jo, det er jo også det en del af undersøgelsen konkluderer, nemlig at “Og fem procent siger, at de ligefrem vil bruge den højere nettoløn til at arbejde mindre.” og burde de ikke, omtrent, udligne de, ifølge undersøgelsen, fem procent der vil arbejde mere? Og så ser det for mig ud som et simpelt regnestykke som hedder, at hvis de 5 % i hver ende udligner hinanden, så står vi med 90 % som vil arbejde det samme som de gjorde før, og som nu skal betale mindre i skat = mindre i statskassen, hvilket da vil give udslag i forringelser i det offentlige system (eller er systemet så dynamisk, at færre penge giver bedre service?). Har jeg regnet forkert her?
Venligst
Søren Nørbak
Det er jo fint at skattelettelser i USA og Irland har fået folk til at arbejde mere (selv om jeg tvivler) nu mangler du så bare at få flyttet danskerne til USA og Irland så de kan arbejde mere, for undersøgelsen viser o at det ikke er tilfældet sålange de bliver her.
@ Janus Magnussen
Jeg kan ikke finde nogen fejl i dine “simple” beregninger, og det er vel netop et relativt simpelt regnestykke, som blot beviser hvor dårlig betydning skattenedsættelsen kom til at have:
1: der kom ikke flere ud på arbejdsmarked (i form af flere arbejdstimer total) 2: der er kommet færre penge i statskassen (som du også pointerer)
@ Carl Oxbøll
Tak for din enstemmighed!
Dog må man sige, at ifølge visse borgerlige personligheder er dynamik jo defineret som ulighed i samfundet, så på den måde fungerer deres dynamiske skat vel…