Til foråret er jeg færdig efter fire år på lærerseminariet. Så er jeg uddannet lærer, endda med et gennemsnit over 10. Jeg er blevet en dygtig didaktiker med godt overblik og kendskab til de nyeste læringsteorier og forskning om læringsstile. Og jeg formår at anvende dem i praksis. Jeg er også blevet fortalt, at jeg har stor pædagogisk og psykologisk tæft.

Samtidig er jeg mand, hvilke der er mangel på ude i folkeskolerne. Derudover er jeg ung - dvs. jeg har virkelig styr på hele feltet omkring internettet og de nye digitale medier. Jeg er langt over det stadie hvor man kan lave en PowerPoint-præsentation, downloade og installere et program, sende en e-mail og skrive i Word, som er de digitale kompetencer lærerne måles på i den nyeste undersøgelse fra Europakommissionen. Jeg kan konstruere hypertekster, designe hjemmesider, programmere i HTML, oprette weblogs, bruge wikis, lave podcasts.

Mange i min generation - og endnu flere i de yngre - kan bare den slags. Og jeg ved præcis, hvordan det hele kunne bruges ind i undervisningen.

Host op

Jeg har kendskab til de digitale miljøer eleverne færdes i, som mange af de ældre lærere aldrig vil få. Så mine muligheder for virkelig at inddrage IKT i undervisningen på en autentisk og systematiseret facon, er enorme, hvilket i den grad kommer til at skille fårene fra bukkene i fremtidens skole, for nu at benytte mig af Venstres egne aforismer. Men jeg kan også analysere Herman Bang gennem en nykritisk, ideologikritisk, psykologisk eller hermeneutisk optik. Jeg kan recitere Morten Nielsen og Henrik Nordbrandt, og jeg har læst stort set alt, hvad der er at læse af nyere dansk skønlitteratur. Jeg har alle de klassiske faglige kompetencer, enhver god dansklærer skal have, plus alle de nye digitale kompetencer, som de gamle lærere må knokle hårdt for at tilegne sig bare en flig af.

Så jeg ville være guld værd i den danske folkeskole. Men jeg kan se og høre, at lærere falder som fluer for tiden; for arbejdspresset, for dårlige arbejdsvilkår, for nedslidte skoler, for administrative opgaver, for manglende respekt, etc. Jeg kan også se, at med den løn jeg har i sigte, er min kone, mit barn og jeg tvunget til at blive boede i vores etværelses kvistlejlighed, hvis vi gerne vil blive boende i København. Og det vil vi gerne, for her er vi vokset op.

Men vi bliver nødt til at få nogle flere penge på bordet. Der er også pragmatiske grunde til, at man uddanner sig; så man kan give sig selv og sin familie nogle andre livsbetingelser, end dem man havde, mens man var på SU. Så ja, hr. undervisningsminister og hr. beskæftigelsesminister, som lærer Søren Bøjgård skriver i Information onsdag den 9. januar 2008, glem alt om at trække nye generationer af lærere til, hvis lønnen er lav. Jeg er selvfølgelig helt vanvittig rasende over, at man behandler et så essentielt erhverv så ringe, også ud fra en økonomisk kode, men sådan er det.

Jeg siger op, før jeg er begyndt.

Farveller

Og tro ikke, at jeg ikke havde glædet mig til at arbejde som lærer. Det har været et kald i mange år. Men jeg er for talentfuld og for stolt til den løn og de arbejdsvilkår. Jeg har knoklet for hårdt og uddannet mig for længe til, at jeg vil lægge alle mine kræfter, for at have 14.000 kr. efter skat pr. måned, hvilket kun er 3.000 kr. mere end jeg har haft i de fire år, jeg har været studerende på SU med studielån og studiejob.

Så jeg må se andre veje, prøve at finde på noget, bare ikke undervise i folkeskolen.

Og jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Når jeg taler med mine medstuderende, tegner der sig et klart billede af, at det desværre er de rigtig dygtige studerende, dem der faktisk formår at kombinere teori og praksis og virkelig ville kunne blive gode lærere og løfte skolen, der ikke har tænkt sig at arbejde i folkeskolen, af samme årsager som jeg selv.

Det er synd, for hvem er det så, der ender foran vores unger? For lad os bare være ærlige, lærestudiet stiller ikke høje krav til den studerende, og man kan sagtens komme igennem uden at have forstået særlig meget om noget som helst. Seminariet rummer muligheden for at blive en dygtig lærer, men det rummer også muligheden for at lade være. Til trods for det, er det jo bekendt intet problem at få et job i folkeskolen, for som det ser ud nu, er skolerne nødt til at tage, hvad de kan få, og det er ikke meget.

Fingeren ud

Men I og jeres parti kunne måske begynde at spørge nogle af de vanvittig dygtige forskere og skolelærere vi har rundt om i landet til råds, og få en seriøs nytænkning af folkeskolen i gang. Jeg nævner i flæng Lars Qvortrup, ny rektor for DPU - ham kender I vel. Han kan virkelig tænke moderne skole. Birgitte Holm Sørensen, Carsten Jessen og Carsten Gynther har virkelig progressive tanker om integrationen af IKT, og lærer Søren Bøjgård fra Fanø har også mange gode forslag til løsningen på hele folkeskoleproblematikken. Og der er mange flere, det ved I sikkert. Så kan I jo ringe, når I har set alvoren og rykket på problemet, så vil jeg gerne ud og arbejde i det meningsfulde hverv med børns læring og dannelse i den danske folkeskole.

Og der er brug for mig, det ved I, og det ved jeg. Så fingeren ud, folkeskolen er sakket bagud, og passer hverken til dagens børn, eller de nye læreres krav og kompetencer.

Kasper Kjeldgaard Stoltzer
 lærerstuderende