Forkælede drømmebørn har ondt i selvværdet

Selvværdet er den vigtigste ressource i det anerkendende samfund, hvor man er sit livs egen arkitekt. Men det er også en mangelvare blandt nutidens børn og unge, mener psykologer. De forkælede drømmebørn får masser af ros, men kan ikke leve op til forventningerne, mister selvstændighed og kan ikke tåle kritik

Da den verdensberømte amerikanske psykolog Abraham Maslow i 1940'erne udviklede sin teori om selvrealisering som menneskets mest sublime behov, anså han det selvrealiserende menneske som en person, der har fokus på verden og ikke på sig selv.

Siden er det psykologiske kompas vendt 180 grader, og strømpilen peger nu i stedet indad, selvet er kommet i fokus.

"Ih, hvor er du god", siger den voksne til den syvårige pige, der til en børnefødselsdag har tvunget sig adgang til klaveret midt under lagkagen med kravet: "Vil du høre mig spille?" På fodboldbanen og i klasselokalet hører vi opmuntringen til flere præstationer, "Hvor er du bare dygtig og klog ..."

Det paradoksale er ifølge Claus Holm, prodekan for formidling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, at til trods for, at vi roser mere og mere, mangler børn og unge i dag i stigende grad selvværd.

Ros af børns intelligens fører nemlig ofte til det stik modsatte; at børn bliver uselvstændige og nemmere giver op over for udfordringer.

"Selvværd er knyttet til kravet om anerkendelse udefra. Vi vægter at være på, og selvværdet er afhængig af opmærksomhed. Det medfører urolige individer, der kun falder til ro, hvis de har den ydre accept. 'Per, Per, Per, se mig, lyt til mig, ros mig,' lyder kravet til en lærer. Som lærer må du for guds skyld ikke bebrejde eller skælde ud. Der skal roses og vises accept. Det skaber øjeblikke af selvværd hos os, men ikke varig selvstændighed," siger Claus Holm.

I psykologien taler man sågar om selvværdets paradoks, forklarer professor i udviklingspsykologi ved Roskilde Universitetscenter, Arne Poulsen.

"Der er en gåde i det med selvværdet. Vi er som forældre og psykologer interesserede i at højne børns selvværd. Men nu er amerikanske psykologer begyndt at interessere sig for, hvor meget selvværd egentlig kan boostes, hvilket jo nærmest er et retorisk spørgsmål. Det indikerer, at der er tale om en tom oppustning," siger Arne Poulsen, der betegner det oppustede selvværd som en narcissistisk sårbarhed; en sårbarhed over for kritik og afvisninger, hvilket kan identificeres som en social karakter blandt nutidens børn og unge:

"Selvværd er vigtigt, men voksne forholder sig ofte ukritisk til, hvad det er, de forhøjer. I dag hører man ofte forældre sige til deres børn, at de elsker dem. Hvis det bare er en stil, gør det jo ikke så meget, men det er meget skadeligt, hvis kærlighed bliver afhængig af præstationer."

Vi roser rigtig meget, det er også psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halses oplevelse.

En forklaring kan ifølge Halse være, at de fleste børn i dag bliver sat i verden på baggrund af deres forældres meget velovervejede valg. Det betyder, at de er centrum for forældrenes kærlighed og beundring i langt højere grad end tidligere.

"Den udvikling er først og fremmest positiv. Det er en beslutning, at vi vil have børn; det skal være, når vi er fyldt 30 og helst om foråret. Men når man selv kan vælge, hvornår man vil have børn, kan man også på det ubevidste plan foranlediges til at tro, at man kan forme dem, som man vil have dem. Afstanden mellem ønskebørn og drømmebørn bliver kort. Det skaber store forventninger til barnets adfærd, dets psykiske potentiale og dets intellektuelle færdigheder. Ting man stimulerer med ros, men som også er et udtryk for en objektgørelse af barnet. Og så kan det ikke undre, at mange børn og unge, der materielt set får en masse ting, masser af opmærksomhed og ros, har et lavt selvværd. De får opfattelsen; 'jeg er kun god nok, når jeg gør det rigtige," siger John Aasted Halse.

Det selvfede selvværd

I psykologien skelner man mellem person-, intelligens- eller evnerettet ros og proces- eller handlingsrettet ros.

Når forældre råber rosende ad deres barns præstationer på foldboldbanen, skaber de en slags 'selvfedt selvværd'. Det vil sige tanker om en selv, der handler om, "hvor er jeg god". Men barnet bliver ikke bedre til at spille fodbold. Rosen er rettet mod personen og ikke mod processen. Procesrettet ros værdsætter derimod en anstrengelse, der handler om produktet: "Den her tegning har du arbejdet længe med".

"Personrettet feedback forhøjer ikke barnets selvværd, men det man kan kalde selvbevidsthedens selvværd; fede tanker om en selv, når det går godt. Det styrker ikke barnets handlingsorienterede selvværd, der gør barnet i stand til at turde yde modstand, gøre noget, der er svært og lade være med at bryde sammen. Forskningen viser, at selvfokusering skaber ulykkelige mennesker. Når man måler folks grad af lykke, er det sådan, at jo mere opmærksomme de er på sig selv, jo mindre lykkelige er de," forklarer Arne Poulsen.

En overraskende pointe fra forskningen er ifølge Arne Poulsen, at de teenagepiger, der i forrige uge skabte store overskrifter i pressen, fordi de havde mishandlet en jævnaldrende pige grusomt over to dage, faktisk kan have for meget af det selvoppustede selvværd.

"Den gængse forestilling er, at mennesker, vi oplever har psykopatiske træk, også har lavt selvværd. Men når vi måler det, viser det sig, at disse mennesker har et højt selvværd. En medarbejder i en ungdomsklub sagde i forbindelse med pigernes overgreb, at det var de stille piger, vi havde 'lukket ud af skabet'. Vi er alle sammen glade for, at de stille piger er blevet mere udfarende, men samtidig har de mindst kløgtige fået fjernet nogle bremseklodser. Vi ser det samme med mobning, hvor vi ofte tror, at mobberen er en tyran med lavt selvværd. Men det er forkert. Tyrannen har et oppustet selvværd og har kun ét i hovedet: at fremhæve sig selv på offerets bekostning," siger Arne Poulsen.

Selvværdsbevægelsen

Opfordringen til voksne om at rose deres børn stammer fra den såkaldte 'selvværdsbevægelse', som via mængder af selvhjælpsbøger siden 1960'erne har fungeret som manualer til et højere selvværd. Og spørger man for eksempel amerikanske forældre, mener 85 procent, at intelligensrettet ros er med til at give deres børn selvværd.

Der er ifølge Arne Poulsen også mange gode grunde til at fokusere på selvværdet. Et højt selvværd er nødvendigt for et menneske, der skal indgå i det moderne produktionsapparat, hvor man konstant skal være opmærksom på sig selv og sine udviklingsmuligheder. Ansvaret er lagt på individet, og et menneske der investerer hele sin personlighed på sit arbejde, belønnes med anerkendelse, der også er det nye modeord inden for pædagogik og organisationsledelse.

Der udkommer bøger om anerkendende kommunikation, anerkendelse i børnehøjde og anerkendelse i skolen. Ifølge proceskonsulent Berit Hertz, forfatter til en række bøger om anerkendelse, er der en stigende interesse og bevidsthed blandt pædagoger og forældre om at styrke børns selvtillid på en anerkendende måde: "Mange forældre og pædagoger er meget belæste og har en teoretisk viden om selvværd. De vil meget gerne blive bedre og er meget lyttende. Her er det vigtige at skelne mellem selvtillid og selvværd. Populært sagt er selvtillid det, man gør, mens selvværd er det, man er. Ros handler om det vi gør, anerkendelse om det vi er," siger Berit Hertz.

Prodekan Claus Holm mener imidlertid, at der er behov for et mere fundamentalt opgør med rosepædagogikken. Han refererer den amerikanske kulturkritikker Christopher Lasch, forfatter til Narcissismens kultur, der blandt andet har gjort opmærksom på forbindelsen mellem selvværdets politik, det vil sige demokratiseringen af selvværdet og fordrivelsen af skam. Psykiatere og udviklingspsykologer i selvværdsbevægelsen definerede selvværd som fravær af skam. I stedet for at skamme sig skulle man stolt lære at acceptere sine begrænsninger.

"Det har vi naturligvis ikke let ved. Derfor pegede Lasch på de medicinske og pædagogiske løsninger af problemet manglende selvværd. I dag er de ikke fremmede for os i Danmark, hvor selvværd kræver velvære. Det opnår vi ad forskellig vej. Den medicinske vej kender vi som en lykkepille eller 'dagen derpå-pille', som kan afskaffe eller dæmpe en traumatisk følelse af skam og dårlig samvittighed. Inden for pædagogikken er det 'at rose' den danske succespædagogiks syndsforladelsesform: at kunne rose er det vigtigste pædagogiske redskab," siger Claus Holm.

Acceptideologien skaber imidlertid en nation af uselvstændige individer, mente Lasch, og Claus Holm er enig:

"Hans risikovurdering er sikkert rigtig: Hvis idéen om selvværd fremmer en dumstolt overbevisning om eget værd på forhånd, er der ikke noget incitament til 'at oppe sig'. Eller legitimitet for andre - for eksempel en lærer eller en forælder - til 'at oppe' en. Så skrider man bare derudad. Henad, nedad, opad, som man nu vil og magter. På den måde kan et barn med nok så stort et selvværd gøre opmærksom på sig selv og sine meninger over for sin skolelærer og senere sin arbejdsgiver. Men derfor kan barnet godt finde det vanskeligt at sidde alene og læse lektier. Der er forskel på selvværd og selvstændighed. At satse på selvværd risikerer at skabe mange knap så livsduelige, men derimod flere uselvstændige og sårbare individer," siger Claus Holm.

Det eneste heldige i situationen er ifølge Holm, at moderne elever lægger vægt på 'at være på'. Vægtningen af andres vurderinger er nemlig porten ind til muligheden for at ændre på situationen.

"Så længe vi ikke er robinsonader, men også 'er' i de andres øjne, så har vi en chance. I uddannelsessammenhænge er forudsætningen for at udnytte chancen, at vi gør op med alene at tilrettelægge de daglige evalueringer som hyggelige selvevalueringer. Vurderinger må få en anden funktion end skamaflastning gennem ros. Faktisk handler det om at holde op med at sky muligheden for at påføre den anden dårlig samvittighed. Men det kræver et opgør med roseriet og for eksempel Erik Sigsgaaards skæld-mindre-ud-pædagogik," siger Claus Holm.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu