For et par år siden hørte jeg en radioudsendelse, hvor to af Informations koryfæer Eivind Larsen og Knud Vilby diskuterede, hvordan man kunne spare klodens ressourcer. Det var ikke nemt - man kunne ikke rejse mindre, ikke fryse om vinteren, ikke nedsætte hygiejnen. Langt om længe enedes de to herrer om, at man kunne lukke for vandet, når man børstede tænder. Så fattigt endte det.
Det må kunne gøres bedre. Så prøv at høre her. Hvis problemet er, at den vestlige verden overforbruger, er løsningen at begrænse forbruget. Det kan ikke ske med tvang, så der må motivation til. Hvad motiverer forbrugere til at forbruge? Det gør behov. Men behov er ikke naturkonstanter. De formgives, og de behøvede ting opfylder ikke kun biologiske behov, men især behovet for anerkendelse. Behov skabes i naturen, men “sættes”, som Hegel siger, i samfundet.
Hvem “sætter” behovene og viser os ting, som er værd at behøve? Det gør reklamen, som fylder offentlige rum og massemedier med billeder af smukke mennesker, ting og interiører. De oplyser om forbrug og lokker til forbrug. Men hvis ting er nødvendige, har de ikke reklamebehov. Det nødvendige vil folk selv opsøge. Reklamen får os til at behøve det overflødige. Kapitalisme er luksus, en stadig forvandling af luksusbehov til almindelige behov, en stadig påførsel af mangel til folk, som er historisk rige.
Nøgne varer
Så hvad med at forbyde reklame og den insisterende massage af behovene, hvor varer, sex og anerkendelse behændigt flettes sammen? Man behøver ikke forbyde oplysning om varer, kun billeder af varer og af de mennesker, som bruger dem, og de interiører, de bruges i. Kun billeder af de nøgne ting, ikke af nøgne brugere.
De stiliserede reklamebilleder er et paradisisk narkotika, der konfronterer en gudsforladt hverdag og fylder den med rastløshed, længsel og sygelig lyst til at købe. Så ingen kæmpestore posters i byrummet, ingen halvt påklædte modeller, som stirrer intenst på én fra avissiderne en uforberedt mandag morgen, ingen strømme af tilbudsaviser, ingen afbrydelser af tv-film, intet øredøvende markskrigeri.
Allerede mens disse sætninger skrives, kan man høre en stigende rumlen i horisonten. Mange stemmer forener sig i en rasende protest, hvis motiver hentes fra alle kasser. Æstetik, moral, menneskelige hensyn, afvisning af formynderi, ytringsfrihed, beskæftigelse, alt mobiliseres. Er det ikke ussel statstvang, som griber ind i markedets frihed? Skal de offentlige rum forarmes med billedforbud, så byerne bliver sterile og puritanske? Skal virksomheder ikke kunne ytre sig, som de vil? Og hvad med de sektorer, som bliver ramt i hjertekulen? Vil det ikke betyde massiv arbejdsløshed, ikke blot i reklamebranchen, men også i mediebranchen, som lever af reklameindtægter, i tøjbranchen og duftbranchen og dingenotbranchen og bilbranchen og rejsebranchen og sodavandsbranchen og - enhver kan lukke sin avis op, gå en tur i byen eller se reklame-tv for at fortsætte listen. Arbejdsløshed rammer selektivt, så forbud mod reklame vil betyde ødelagte skæbner, brudte familier og grædende børn. Det vil være ondt.
En beskeden start?
For tiden er arbejdsløsheden historisk lav. Alle er i arbejde, undtagen de som ikke kan, og de som stædigt ikke vil. Vi bliver rigere år for år, nogle mere end andre. Økonomisk klapper vi i hænderne, økologisk løber tårerne ned af kinderne. For det kan ikke fortsætte, når Kinas, Indiens og Brasiliens milliarder af mennesker gør krav på vestlig levestandard. Blot vil ingen stoppe. De rige er arrogante, de fattige har ret til mere, middelklassen keder sig og bruger tiden på at shoppe.
Så hvor kan man gribe ind? Er forbud mod billedreklame ikke en beskeden begyndelse på noget, som enten kan komme velordnet, som regulering, eller kaotisk, som krig og katastrofe?
Lyseslukker
Da appeller til privat indsats vil have en beskeden effekt, må der politisk styring til. På store firehjulstrækkere kan man se klistermærker, hvor der står “Jeg er hamrende ligeglad med miljøet” eller “Den benzin, du sparer, bruger jeg”. Det er svært for folk ikke at føle sig lidt til grin, når de skruer ned for blusset, og slukker man for lyset eller opfordrer til nedkøling af de hede ønsker, modtager man ikke solid støtte fra ægtefællen m/k eller børnene. Man er ingen miljøbevidst helt, men en trist lyseslukker.
Men kan politikerne magte det, som deres vælgere ikke kan? Ifølge John Stuart Mill er det demokratiets store fortrin, at alle interesser kommer til orde og kan sætte fingeraftryk på den førte politik. Hver interesse har ret i forhold til sin tyngde, altså det antal medlemmer den kan mobilisere i Folketinget. Ingen politiker kan løbe hurtigere ind i fremtiden end de vælgere, han eller hun skal stå til regnskab for til næste valg.
Alle vælgere, rig og fattig, arbejde og bistand, gammeldansker og nydansker, ønsker mere forbrug. Kun politikere, som er grebet af sære dødsønsker eller ikke genopstiller, vil foreslå et reklameforbud, som umiddelbart vil nedsætte forbruget, øge arbejdsløsheden og begrænse midlerne til velfærd. Hvilken politiker vil gribe negativt ind i hverdagen hos tusinder af vælgere?
Kan teknologien hjælpe?
Loyalitet for ens eget liv er større end loyalitet for verdens fremtid. Er man sulten, æder man gerne den sidste dronte på jorden. Samtidig er moderne samfund så forviklede systemer af arbejde og behov, at selv et beskedent indgreb for at begrænse væksten vil sende trykbølger ud i systemet som helhed. Med al respekt for den offentlige administration er den formentlig ude af stand til at opfange og tæmme alle følgevirkninger.
Men hvad med teknologien? Kan vi effektivisere os til en kombination af vækst og bæredygtighed? Forleden så jeg en notits på forsiden af Børsen. Den handlede om en virksomhed, som ville øge sin vækst ved at ride den grønne bølge. På markedet er miljøhensyn blot endnu en faktor, man kan tage i betragtning, når man skal præsentere et godt årsregnskab.
Er der en konklusion? Det er der selvfølgelig: Kaos er den bedste, men ikke den mest behagelige læremester.
Kommentarer
Der er så vidt jeg kan gennemskue ingen gavnlige effekter af reklame, så forslaget virker helt indlysende. Der kan spares milliarder af kroner i reklameudgifter, folkesundheden kan løftes betragteligt, og forbrugsmønstre kan rationaliseres.
Det er, undtagen for neo-liberalister, en no-brainer, som de ynder at sige i det amerikanske.
Ja ja ja ja ja JA!!!
Forbrugerismen er en kollektiv sindslidelse.
Ja, tænk sig hvor meget CO2 man kunne spare blot ved at slippe af med alle de hustandsomdelte reklameaviser! Hustandsomdelte reklamer er åbenlys produktion af affald, som sviner miljøet ikke kun med tungmetaller til tryksværten, men også partikler fra alle de dieselkøretøjer, der distriburerer affaldet. Og tænk sig alt den frisk luft man ville få i sin postkasse!
Ja, det vil garanteret være gavnligt for miljøet, hvis vi afskaffer reklamer.
Men hvad så med TV2 og Information…. - vil de overleve..??
Dette uanset mener jeg alligevel med smerte, at det vil være en god idé.
Især finder jeg legetøjsreklamerne mellem børneudsendelserne for dybt anstødelige.
Men også medicin- og alkoholreklamer er i mine øjne rendyrket dårligdom, og dybest set kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har set en nødvendig og relevant reklame.
Det er meget bedre f.eks. at se forbrugerudsendelser og høre uafhængige personer fortælle om deres erfaringer med forskellige produkter.
Det vil nok gå meget ud over den økonomiske vækst at forbyde reklamer, men til gengæld vil vi sikkert kunne glæde os over mere fritid. :-)
Om det er pizza-bakker der flyder i gaderne eller stilistisk “pæne” reklameskilte, elektroniske lyde og billeder, bannere etc., kommer stort set ud på ét - der er vel forurening under alle omstændigheder.
Og bemærk, de rullende reklamer på perronerne fungerer (næsten) altid, som et vidnesbyrd om samfundets prioritering.
Det har jeg ment og ønsket i mange år, men det kommer ALDRIG til at ske. Læsetip: Frédéric Beigbeder: “99 francs”
Det hedder sig for øjeblikket, at privatforbruget udgør 2/3 af USA’s økonomi. Hvordan fikser man lige dét
Ja, tænk hvis det moderne menneske selv kunne finde ud af, hvad der skal fyldes i mave og hjem. Uden reklamer vil vi være et kæmpe skridt tættere på den omstilling, vi stadig ikke er kommet i gang med.
Altså total (-itær) knægtelse af den hellige ytringsfrihed - hvis du tilfældigvis hedder Netto eller Aldi?
Næh du, vejen frem er mere prosaisk: skat på reklamer.
Men selv der er der voldsome problemer. Tænk på den enorme popularitet som de husstandsomdelte reklamer nyder, også blandt mange hyklere. Og fra den praktiske vinkel, ligesom forretningsfolk ikke har ret godt tjek på hvilke reklamer der faktisk virker, hvordan får vort fremtidige reklamepoliti rettet skytset rigtigt?
Men nåh nej, der er jo skattestop, og det er Nordsjællands tur til flere motorveje, og ikke noget med bompenge heller.
We are FUKD.
“Det hedder sig for øjeblikket, at privatforbruget udgør 2/3 af USA’s økonomi. Hvordan fikser man lige dét”
Man starter en ny krig for at holde hjulene igang(-;
Ej det var bare pjat……..
Det er mange år siden, jeg læst magen til hippie romatisk ævl! I sidste ende er det jo ikke producenter og annoncører, der bestemmer hvad der bliver forbrugt og i hvilke mængder, det forbruges! Det er folket. Ligesom det er folket der bestemmer, hvem der lovgiver og udøver magt i en løbende demokratisk proces.
Og hvis man i socialistisk vildfarelse bilder sig ind, at totalitær lovgivning kan redde ozonlag, hvaler og skove, overser man fuldstændig at det seneste 10-år har bragt os masser af lavenergiprodukter, økologiske fødevarer og ansvarligt producerede Tredieverdens produkter, der alle har vundet frem gennem markedsføring og muligheden for rent faktisk at tjene penge, hvor af nogle reinvesteres for at gøre dem endnu bedre.
En begrænsning af markedsføringsindsatsen vil være det samme som at begrænse en positiv udvikling.
@ Niels Peder Ravn: Det er nok mere korrekt at sige, det forbrugerne (ikke “folket”), der bestemmer på forbrugsområdet, mens det er vælgerne (ikke “folket”), der bestemmer på det politiske område. Man kan netop ikke betegne forbrugeraktivitet som en demokratisk indflydelsesform (selvom der er mange der gerne vil). En af grundene til dette er de, som skribenten også er inde på i artiklen, at reklamerne stimulerer forbrugerne til et afsindigt overforbrug, og det i langt højere grad end de stimuleres til at købe de bæredygtige produkter, du nævner som forsvar for reklamen. Det ville være et bedre samfund, hvis de menneskelige, økonomiske og vidensmæssige ressourcer, der i dag bliver brugt i luksusindustrien, i stedet blev anvendt i for eksempel plejesektoren. Grunden til at det virker utopisk er, at vi har indrettet samfundet som et forbrugersamfund. Men det er ikke naturgivent og kan faktisk laves om. Hvis man vil.
“Grunden til at det virker utopisk er, at vi har indrettet samfundet som et forbrugersamfund.”
Personligt ville jeg have svært ved at overleve uden forbrug, da min altan ikke er stor nok til at dyrke grønsager eller holde høns. Det du kalder forbrug er jo i virkeligheden også handel. Den bliver sikkert svær at undvære, og så vidt jeg ved, har ingen endnu en model for et samfund uden handel og forbrug.
Bortset fra det ville jeg gerne være fri for reklamer i brevkassen og på fjernsynet, men man må vel også være realistisk og indrømme, at uden reklamer vil det være svært at finansiere et fjernsynsprogram.
P. Lauritsen, tværtimod ville det være meget lettere at finansiere, for så ville folk have råd til at betale den fulde pris, når de ikke skal lægge pengene til virksomhedernes reklamebudget.
Bortset fra det er det jo i høj grad virksomhederne, der bestemmer, for det er jo i høj grad indbyrdes handel mellem firmaer, der bestemmer produktionen - og på det niveau er der også en massiv produktion af reklamemateriale.
Hvis vi virkelig mangler kreative og højtuddannede i RIGTIGE virksomheder, kunne man da fint hente dem i en stærkt trimmet reklamebranche.
@Dorte, drop klichéerne: Jeg er født 1978, arbejder i det private, er boligejer og stemte NA ved sidste valg. Forhold dig dog til substansen i stedet for at lattergøre afsenderen
PeterH, undskyld jeg forstår ikke, hvad du mener: “P. Lauritsen, tværtimod ville det være meget lettere at finansiere, for så ville folk have råd til at betale den fulde pris, når de ikke skal lægge pengene til virksomhedernes reklamebudget.” Hvordan kan det finansiere en fjernsynkanal?
Tak Dorte, for et rigtig godt indlæg. Det er truffet lige på kornet. Jeg føler mig tit sat tilbage til “de gode gamle dage”.
P. Lauritzen: Er du virkelig ikke gammel nok til at huske, at der var en gang, hvor fjernsyn ikke var reklamefinansieret, og hvor vi for eksempel havde noget af verdens bedste - skattteyderbetalte - børnefjernsyn? Hvis du ikke kan forestille dig andre finansieringskilder til medierne end reklamer, så er det da for alvor blevet et forbrugersamfund. Og til resten af dit svar: jeg forestiller mig ikke et samfund uden forbrug og handel, men et samfund uden OVERforbrug og MED handel
Henrik, hvis du vil betale alle vores kanaler gennem licens, så bliver den vist temmelg høj. Jeg vil f.eks. gerne se VM i fodbold og håndbold og tour de france osv., og når man ved, hvad sportsforbundene kræver i rettighedsgebyrer, så ved man også, at det er umuligt at betale gennem licens. Med hensyn til børnefjernsyn, så ja, det var virkelig af høj kvalitet, men det fik Erhard jo, på vegne af det tavse flertal, delvist ødelagt, men dansk nutidsbørnefjernsyn er nu heller ikke det dårligste.
Hvad mener du med overforbug?
PS. jeg er ca 30 år ældre end dig, men ankommet i nutiden.
@ Henrik: Som født i ‘67 virker det nærmest skræmmende på mig at at høre en årgang ‘78 fremture med de synspunkter, du giver udtryk for. Men det, at du stemte NA ved seneste valg forklarer naturligvis en del - undtaget hvordan du kan stemme borgerligt og samtidigt antage bagstræberiske og ultra-konservative venstrefløjs holdninger. Sjovt, sjovt :)
Dorte….du sidder vist og drikker en kaffe latte i dit røgfri farveløse plastiklaminerede ikea hjem og er helt pjattet med reklamer.
Med Dorte må vi vist konstatere, at det gamle diktum om, at “hvis du ikke kan forholde dig til substansen, kan du altid gå i kødet med et ad hominem” stadig holder.
Jeg må erklære min tilslutning til Thyssens forslag om nøje at granske nødvendigheden af megen af den forurening af det offentlige rum såvel som individets sind, som i dag foregår gennem reklamebranchen. Tilbage i oktober sidste år gav jeg faktisk udtryk for lignende synspunkter på Rune Engelbreths blog i Politiken:
“Hvad reklamerne angår - well, principielt kan jeg ikke se det samfundsgavnlige i at tillade reklamer med andet end reel informationsværdi for forbrugeren. Da dette desværre ikke er realistisk, synes jeg nok, der kunne være grund til at overveje det rimelige i at lade folk, som ret beset kun er interesserede i at tjene penge, have så stor indflydelse på dannelsen af borgernes værdisæt.
Jeg synes naturligvis, at folk med andre værdier end mig skal have lov til at advokere for dem - det er ægte ytringsfrihed. Men reklamebranchen har jo meget ofte ingen reelle værdier bag deres store budgetter. Jeg er meget skeptisk over for, at så mange af livets store øjeblikke skal tages som gidsler i et reklamebureaus grænseoverskridende, uoprigtige bestræbelser på at promovere et produkt og et profitmotiv: Den såkaldte “livsstilsreklame” har jo til formål at digte et produkt ind i en bestemt sociodemografisk sammenhæng og derved på indirekte vis appellere til folk med bestemte aspirationer om “det gode liv”.
Folk har altid søgt at definere sig selv og give livet indhold ved at relatere sig på bestemte, holdningsfunderede måder til “de store fortællinger i livet”. Når bestemte produkter pludselig begynder at gøre krav på særlige, privilegerede forhold til disse store fortællinger og folk tager dem på ordet - så har vi en verden, hvor det ikke er dine holdninger, der gør dig til hvem du er, men hvilke produkter, du har råd til at købe.
Ud over, at en sådan situation mildt sagt ikke fremmer et reflekteret forhold til livet, så er den også problematisk, fordi reklamerne stort set aldrig fortæller den fulde historie om et produkts indvirkning på eksempelvis miljø eller arbejdstagerforhold. Man kan som forbruger således iføre sig sit “fede produkt” og suse rundt i en fims af reklamegenereret livsstils-cool lykkeligt ligegyldig over for det forhold, at ens fodtøj/computer/parketgulv/flybillet/måltid bidrager til undertrykkelse af arbejdere, forgiftning af miljøet, udtynding af sjældne naturressourcer, dyremishandling og så videre..”
Kilde: http://engelbreth.weblog.dk/2007/10/11/sexistiske-reklamer/
Nilaus, så længe vi har en blandingsøkonomi med en privat sektor må vi da også tillade dens deltagere f. eks. at ytre sig over for brede kredse, i det mindste i retning af “køb X, det er godt”.
Der er klart masser af negative konsekvenser af reklamer, men jeg tror du er langt ude hvis du vil designe et bedre værdisæt inde i folks hoveder - gennem fravær(?) af reklamer.
Det er nok bedre at fokusere på salamimetoden:
Skat på husstandsomdelte reklamer, p.g.a. miljøbelastningen.
Forbud mod reklamer rettet mod børn, fordi det er mishandling.
Skattefinansiering af DR, altså drop både det latterlige licenssystem med dets administrative omkostninger OG enhver reklamefinansiering.
National koordineret forbrugerinformation
Menneskeretssager imod udvalgte annoncer
o.s.v.
Reklameindustrien har været godt i gang i 100 år, og den er integreret med den herskende orden. Moderne politikere skaber jo selv “brands”, og ikke mere politiske bevægelser.
Forbud mod reklamer lugter af totalitær tankegang. Hvad med bare at fjerne fradragsretten for reklame- og markedsføring i stedet? Som det er i dag, tørres halvdelen af alle udgifter af på fælleskassen i form af skattefradrag. De eneste, der har glæde af den ordning, er så vidt jeg kan se reklameindustrien. Set fra virksomhedernes side er der tale om et rustningskapløb i krigen om markedsandele. Jo mere den ene bruger, jo mere tvinges den anden til at bruge. Set fra samfundets side er det aldeles uproduktivt. Fjernede man fradragsretten, ville udgifterne til dette kolossale spild falde drastisk.
Gad vide hvor mange penge det drejer sig om i dag? Da vi i midten af firserne stadig kunne føre en rationel debat om det her, lå de samlede reklameudgifter på ca. 15 mia. kr om året. Det skulle ikke undre mig om den nominelle udgift i dag er det tredobbelte. Dvs mere end de samlede udgifter til folkeskolen.
Så kom det kommercielle fjernsyn i 1987, og vi kan i dag konstatere, at alt det, kritikerne sagde ville ske, som tilhængerne dengang hårdnakket afviste som skræmmepropaganda - det er sket.
Reklamefinansieret tv er IKKE udtryk for reel markedsøkonomi. I det reelle marked har vi sælgeren, varen og køberen. Altså på medieområdet fx en tv-station, en udsendelse og de licensbetalende seere. Men i den reklamefinansierede tv-verden er tv-stationen stadig sælgeren, men seerne er varen og annoncøren er køberen. Udsendelsen svarer nærmest til den ligegyldige emballage, varen leveres i. Det er en pervertering af medierne, slet og ret.
Forslaget om at “forbyde” reklame er uigennemtænkt. Argumentationen mod reklame er præcis og fornuftig, og bør udvides med meget mere: hvad koster ikke reklamen i energisløseri f.eks. Bare tænk på hvad der kan spares ved at bremse den perverse strøm af reklamepapir i postkasserne, slukke lysreklamerne, spare folk for alt det sindssyge vrøvl på TV osv. Og hvad alle dem der i dag spilder sine liv på at producere dette ligegyldige og hjernedøde lort som ingen ordentlige og normale mennesker spilder et sekund på kunne gøre i stedet til gavn for sig selv og andre. Samfundet drukner og kvæles i dag i hvid støj fra reklamehelvedet, som kan sammenlignes med et kolossalt skrigeri som kun gør alle døve.
Men forbyde reklame kan man ikke, det vil kun føre til et helvedes byrokrati. Hvad bør der i stedet gøres?
Svaret er enkelt: en klækkelig skat på reklame, der i praksis gør det helt ulønsomt at reklamere. Folk skal selvfølgelig have lov til at annoncere i det små uden skat, men alle andre former for reklame skal beskattes så det batter.
Er der nogen, der ved, om partierne på venstrefløjen kan blive enige om at bremse reklamevanviddet..?
Det kunne måske blive et spændende nyt emne i en kommende valgkamp..? :-)
For det første er det imponerende at så mange bare er villige til at forbyde en bestemt slags ytringer herinde. I synes det er praktisk, så I vil uden videre forbyde mennesker i at ytre sig frit hvis deres ytringer kan karakteriseres “reklame”. Der er selvfølgelig indlysende problemer i dette: hvem skal bestemme det? hvad er reklamer hvad er ikke? og hvad med ytringsfriheden?
Ole Thyssen ser ud til at mene at der er “ægte” behov og skabte behov. Det er en falsk forestilling. Hvis det drejer sig om overlevelse så behøver vi mennesker kun de nødvendige vitaminer og kalorier og så tøj og ly for vejr og vind, samt medicin, osv. Men mennesket lever ikke af brød alene. Kunst er da heller ikke nødvendigt som sådan, ej heller underholdning, osv. Der er mange ting der kan karakteriseres som luksus, men Ih hvor ville menneskets liv være fattigt uden. Jeg ville ikke bryde mig om at man f.eks. forbød opera fordi nogle fandt at det var unødvendigt skrigeri og man så en eller anden samfundsnytte i det. Thyssens skelnen er uholdbar. Hvor går grænsen og hvem skal afgøre det? Jeg kan ikke se hvem der er kvalificeret til at afgøre det.
I kommentarerne fortsætter vildfarelserne. Her udtaler man sig imod arbejdsdelingen, det der gør vores samfund så effektivt, med påstande om at forbrugssamfundet ikke er naturgivent,. Bevares, det er da heller ikke. Men alternativerne er at vi indfører socialisme, og det ved vi medfører massiv undertrykkelse og varemangel og hungersnød. Den vej har krævet millioner af menneskeliv, så kun en tåbe vil forsøge den slags igen. Man kunne også gå “tilbage til naturen”, men det ville betyde en ineffektiv udnyttelse af landarealer, arbejdskraft, osv. Dette ville kræve mange menneskeliv, da vi ikke ville kunne brødføde verdens befolkning på den måde. Så det er for mig at se tom snak.
Så er der de folk der tydeligvis aldrig har arbejdet i en privat virksomhed hvor man producerede og solgte varer, der tror at reklamer fordyrer produkterne. Tillad mig at oplyse: Når man reklamerer oplyser man forbrugerne om sit produkt og dermed øger man forhåbentlig salget. Når man gør dette kan man nedsætte produktionsomkostningerne og dermed tilbyde sit produkt til lavere og konkurrencedygtige priser. Reklamer kan således være med til at nedsætte prisen på varerne.
Jeg må også le ad bemærkningerne om “verdens bedste børne TV” o monopolets tid. Jeg er lidt ældre end den der kom med den bemærkning og kan huske hvor fattigt det var at se TV i Danmark i forhold til det udvalg der var i England og Tyskland i halvfjerdserne hvor jeg var barn. Det er muligt at nogle syntes det var det bedste, men at det skulle være et argument for at forhindre andre i at producere konkurrerende TV og lade den enkelte vælge hvad han/hun ønsker at se følger vist ikke logisk.
Tak til Hubert Jones, for at sætte de mange skingre debattører på plads. Jeg kunne ikke være mere enig.
Hvor er det dog forstemmende at opleve den arrogance, uvidenhed og totalitære tankegang, folk som Nilaus Olsen, Klem Thomsen osv. lægger for dagen.
Hr Olsen mener (naturligvis!) at mennesker med andre meninger skal have lov til at ytre sig….han skal bare selv lige have lov at vurdere om deres værdier er reelle og acceptable!!
Samtidig skal det også dikteres hvad der er fornuftig brug af et arbejdsliv og hvad der kan karakteriseres som et unødvendigt overforbrug og dermed forbydes.
Fy for pokker, hvis der er nogen der betvivler at totalitarismen stadig har gyldne dage på den ekstremistiske venstrefløj, så bare læs denne debat igennem!
Det er mennesker som jer der, hvis i havde været unge i Cambodja i 1970’erne, var blevet forført til at støtte nedslagtningen af intellektuelle og tvangsflytte en hel befolkning (altså de resterende, som havde acceptable værdier) ud på landet for at dyrke ris.
Jeres konstante forsøg på at knægte den personlige frihed er kvalmende og hvor er det sørgeligt at man stadig skal opleve det i år 2008….
Torben Moller:
“Hvor er det dog forstemmende at opleve den arrogance, uvidenhed og totalitære tankegang, folk som Nilaus Olsen, Klem Thomsen osv. lægger for dagen.”
Hvad er nu det for noget fjoller Moller? Du når som debattør ikke Nilaus Olsen, Klem Thomsen til sokkeholderne…
Begrebet totalitær er så blevet lanceret en 10-15 gange efterhånden, men i ingen tilfælde med en argumentation, endsige en forklaring der lader antyde at afsenderen ved hvad det egentlig betyder. Det behøver selvfølgelig heller ikke være mere end et skældsord hvis man ikke vil besvære sig med substansen.
Tilsvarende er det påfaldende at der ikke er blevet præsenteret egentlige argumenter for den gavnlige virkning af reklamer. Ikke så overraskende, for der findes mig bekendt ikke gode argumenter for deres samfundsgavnlige effekt, men besynderligt at dette ikke besværer de som åbenbart er varmt tilhængere af reklameindustrien.
Mht. bureaukrati må et enkelt forbud siges at være noget af det nemmeste at administrere. Der vil være de samme komplicerede sager om “product-placement” som vi allerede har, men derudover synes det rimeligt at antage at virksomheder i det store hele vil være nød til at rette sig efter forbuddet. Reklame er per definition ikke en aktivitet der egner sig som forbrydelse.
Et par af de helt banale gavnlige effekter:
1) Mindskning af overforbrug
2) Offentlig information, snarere end forførelse
3) Svækkelse af monopoltendenser (som i dag primært skyldes det forhold at små virksomheder meget vanskeligt kan konkurrere med store virksomheder i markedsføring)
4) Frigørelse af enorme ressourcer som kan anvendes konstruktivt i samfundsøkonomien; alene arbejdstimerne vil kunne løfte produktion og serviceniveauet betragteligt på nationalt niveau
5) Æstetisering af det offentlige rum, ved at fjerne “forureningen”
6) Styrkelse af Public-service funktionen i medierne, ved at gøre dem økonomisk uafhængige af de største virksomheder i det private erhvervsliv
Der er utvivlsomt flere gavnlige effekter, mens det altså er mere end urimeligt vanskeligt at se hvilke ulemper som er forbundet med et sådant forbud. At indføre et sådant forbud vil være et langt, meget sejt politisk træk. Men det er så oplagt en god ide at det bør være muligt.
Artiklen lyder lige så konstruktiv som et forslag om at elektricitetens afskaffelse vil løse verdens problemer.
Tak til Hubert Jones for at svare bedre end jeg kan, og tak til Dorthe for at beskrive den følelse der vækkes i mig når jeg læser artiklen. Forklar mig lige samtidigt hvorfor indlæg kommer og går på Informations servere? Bliver de fjernet eller bruger I en teknologi der bare lige halter en gang i mellem??
med venlig hilsen
Lennart
Tja Frej Klem Thomsen, begrebet totalitarisme kan eksempelvis forklares således:
“Statsmagtens forsøg på at underlægge sig alle samfundets sfærer - også privatlivets. I totalitære systemer er individet absolut underlagt kollektivet eller staten.”
Dermed er forsøg på at forbyde de reklamer eller markedsføringstiltag, der af staten ikke anses for at bygge på acceptable værdier, et stort skridt i retning af et totalitært samfund….
Hvem er det iøvrigt der siger at alt hvad vi mennesker foretager os, skal have en “samfundsgavnlig effekt”? Hvorfor dog det?
For det første, hvem skal afgøre hvad der er samfundsgavnligt og hvad der ikke er? Dig, mig, staten??
Hvor samfundsgavnligt er det for eksempel at kvinder smører make up i ansigtet hver dag? Eller at folk piercer sig selv, er det ikke spild af metal og arbejdskraft? Eller at køre en tur bare for turens skyld, det slider på bilen og spilder benzin. Eller hvad med de ressourcer der går til spilde ved at folk holder en fest, er det virkeligt samfundsgavnligt?
Hvor gavnligt er det at gå i biografen?
Skal vi forbyde alle disse ting?
For det andet, så vil det i høj grad blive et fattigt samfund, beboet af robotter som udelukkende lever efter de retningslinjer, som regimet (for det vil det være) har anvist som værende nyttige og gavnlige for samfundet. Er det et sådant samfund du ønsker?
Hvis ikke du kan se at det er et farligt skråplan du og andre bevæger jer ind på, så har du enten lært ingenting af historien eller også er dit drømmesamfund totalitært.
Endeligt mener jeg også at du i dén grad undervurderer voksne menneskers evne til at forbruge, når du mener at reklame fører til et gigantisk overforbrug, som ellers ikke ville være der.
Markedsføring tjener først og fremmest til at få forbrugeren til at vælge et bestemt produkt inden for en given kategori, frem for et andet og altså ikke nødvendigvis til at købe et produkt man slet ikke havde et ønske om at anskaffe sig.
Så mennesker vil såmænd købe produkter der ikke er strengt nødvendige for livets opretholdelse, uanset om der reklameres for dem eller ej.
Hvad er løsningen på overforbruget så?
Forbud mod ny teknologi? Hvad skal vi f.eks. med DVDen, som jo ikke har nogen samfundsgavnlig virkning frem for den gamle video og blot har ført til et unødvendigt ressourceforbrug.
Skal staten styre produktionen, således at der kun produceres samfundsgavnlige produkter (hvordan man så end ville definere sådanne) og dermed ikke frister de svage forbrugere?
Eller hvad med en kvote for forbrug til den enkelte borger, som åbenbart ikke anses for at kunne sortere i de forførende reklamer?
Lyder en sådan samfundsbeskrivelse bekendt, Frej Klem Thomsen?
Har det været forsøgt før og hvordan var det lige det gik med de samfund?
Længe leve totalitarismen, siger jeg bare, velbekomme!!
Jeg håber sgu aldrig at du og resten af Enhedslisten får magt som i har agt!
Frej, en punktvis gennemgang af dine argumenter:
1) Mindskning af overforbrug
- Som tidligere nævnt er overforbug en fuldstændig subjektiv størrelse. Hvad er overforbrug? Er underholdning? Er kunst? Er alt andet end det vi skal bruge for at overleve?
2) Offentlig information, snarere end forførelse
- Reklame er også information. Hvordan vil du forklare hvor grænsen går mellem reklame og “information”?
3) Svækkelse af monopoltendenser (som i dag primært skyldes det forhold at små virksomheder meget vanskeligt kan konkurrere med store virksomheder i markedsføring)
- Nye virksomheder kommer ind på markedet hver dag. Du arbejder ikke i det private erhvervsliv, vel? For det lyder som om du ikke har sat dig ind i emnet. Der hersker ikke monopolagtige tilstande på markedet generelt. De eneste monopoler der er, er de statslige. Selv de områder hvor der er stor dominans, f.eks. styresystemer til computere, er der alternative hvis man ønsker det. Desuden er f.eks. Microsofts markedsposition (der ikke er et monopol) næppe betinget af reklame.
Det er nærmest fri fantasi.
4) Frigørelse af enorme ressourcer som kan anvendes konstruktivt i samfundsøkonomien; alene arbejdstimerne vil kunne løfte produktion og serviceniveauet betragteligt på nationalt niveau
- Som tidligere forklaret, så er reklamer med til at øge salg og konkurrence, og dermed gøre det billigere for os forbrugere at handle. Hvilken produktion er det der skal øges? Du har lige talt imod “overforbrug”? Det hænger ikke sammen.
5) Æstetisering af det offentlige rum, ved at fjerne “forureningen”
- Det er en smagssag hvad man kan lide. Jeg kan f.eks, godt lide at der er reklamer og at det “offentlige rum” er varieret og kaotisk. Men hvis nogle ikke vil have reklamer hængende, så kan de bare lade være med det. På deres egen ejendom naturligvis. Nu har jeg ikke set dig, Frej. Men lad os sige at jeg fandt dit tøj eventyrligt grimt. Det ville vel ikke give mig ret til at forbyde dig at have det tøj du kan lide på? Endvidere er der altså også en forbindelse til ytringsfriheden, eftersom reklamer er ytringer på lige fod med alle andre. Der er for mig at se ingen forskel på at forbyde politiske ytringer som demonstrationer og så reklamer. Bare fordi DU synes at reklamer er uvigtige ytringer, så er det jo problematisk hvis hele samfundet skal underlægges dine subjektive ønsker. Ligeledes ville jeg ikke bryde mig om at man forbød at vifte med røde flag første maj, eller andet, da det for mig at se er et indgreb mod ytringsfriheden.
6) Styrkelse af Public-service funktionen i medierne, ved at gøre dem økonomisk uafhængige af de største virksomheder i det private erhvervsliv
- Public Service er et gummibegreb. Hvad er det lige præcis? Hvis du har arbejdet med begrebet så ved du at det INTET er værd. Endvidere er statslige medier jo netop ikke uafhængige. Det ville altså resultere i mere ensartethed, som vi husker det fra dengang hvor man fik bøder for at have en parabolantenne på taget (ja, det gjorde man i Danmark for 25 år siden).
Alt i alt er dine argumenter uigennemtænkte, og du forholder dig slet ikke til de store problemer der er i at forbyde særlige former for ytringer.
Hubert Jones, Jeg kan ikke se, at et reklameforbud behøver at gå nævneværdigt ud over ytringsfriheden, måske nærmere tværtimod.
Ytringsfriheden er f.eks. heller ikke begrænset negativt på nettet, bare fordi man forbyder spamming.
Der findes ytringer, som ikke befordrer ytringsfriheden, men kun optager pladsen for andre ytringer, som det ud fra en demokratisk synsvinkel ellers havde været langt mere rimeligt at give plads til.
Et reklameforbud vil nok give lidt juridisk hovedbrud den første tid, og omgåelser vil der altid være.
Men det fungerer jo nogenlunde på DR, så vi har allerede et mønstereksempel, på at det kan lade sig gøre.
Derfor må det nok også betragtes som en lidt hult klingende skræmmekampagne, hvis nogen forsøger at påstå, at det skulle være juridisk ganske umuligt at begrænse reklamer.
Dine argumenter om, at reklamer medfører større salg og derfor ofte lavere priser, er sikkert meget valide. Men jeg mener nok, at de taler for et reklameforbud og ikke imod, netop fordi verden har brug for, at vi reducerer vores overforbrug.
Jakob:
Du kan ikke sammenligne med spamming, eftersom det er en indtrængen i den private sfære og derved adskiller sig. Hvis jeg hænger et reklameskilt eller et banner med en politisk tekst på mit hus er det indenfor min egen private sfære.
“Overforbrug” er et udefineret udtryk som jeg allerede har gjort opmærksom på to gange. Hvis man skal bruge det, bedes man definere præcis hvad det er, ellers bliver det svært at kommunikere. Der er jo ingen der ved hvad der specifikt menes.
Ingen tvivl om at reklamer kan medføre overforbrug, men det kan faktisk også bruges til det modsatte, hvis det laves lidt fikst, se et eksempel her:
“Det har kostet Irma omsætning for godt 10 millioner kr., at kæden sidste år indførte egne regler for slik, sodavand og chips. Til gengæld har kunderne i Irma spist omkring 100 ton mindre slik, end de ellers ville have gjort.
Det viser en ny analyse fra Irma.
1. maj 2007 indførte Irma nye regler, der omfattede følgende elementer:
* Stop for multisalg af slik, sodavand og chips. Det betyder, at disse vare kun er på tilbud, med et styks priser.
* Stop for salg af sukkerholdigt slik ved kassen.
* Introduktion af salg af frugt ved kassen.
En opgørelse over 2007 viser, at salget totalt set i Irma er vokset med 7,3 procent. Salget af slik er kun steget med 0,2 procent i Irma. Det tilskriver kæden disse initiativer.
”Det der har haft den største effekt er, at vi ikke længere har multisalg. Derudover har det selvfølgelig også haft en effekt, at vi har fjernet det sukkerholdige slik fra selve kasselinien,” siger adm. direktør Alfred Josefsen, Irma.
Han glæder sig til gengæld over, at Irma har fået mange positive reaktioner fra kunderne – og over en kraftig stigning i salget af sunde varer.
”Vores salg af frugt og grønt er vokset med 7,5 procent, målt i mængde, altså renset for prisforhøjelser. Det er meget flot, fordi Irma i forvejen har en relativ højt salg af frugt og grønt,” siger Alfred Josefsen.
Forudsætning for beregningen er, at 1 kilo blandet slik i gennemsnit koster 100 kr.”
Hubert Jones, jeg kender mange steder i byen, hvor kommunen allerede i dag vil blande sig, hvis der bliver hængt et stort reklameskilt op.
Og skilte langs hovedvejen er der også strenge regler for allerede i dag.
Reglerne kan måske bare strammes, så skiltet skal være så lille bitte, at det slet ikke kan ses.
Angående “overforbrug”, så har du ret i, at det indtil videre er et subjektivt begreb, som det er svært at definere klart.
Men jeg tror, at de fleste alligevel forstår det udmærket.
Den 3. verden sulter, mens vi har problemer med overvægt.
Vi overforbruger mad.
Olien slipper op, og CO2 ødelægger vores klima.
Vi overforbruger olie.
Et kort med prikker over alle lossepladser i Danmark er helt sort af prikker.
Vi overforbruger vores skraldespand.
Vi kæmper med forurening i vandløb og fjorde.
Vi overforbruger landbrugsprodukter.
Osv. osv…
Du ser sikkert også, at der er nok at tage fat på. :-)
Jakob, det er næppe et argument for total forbud af en bestemt slags ytring at den samme ytring er forbudt nogle steder. Det er også forbudt at demonstrere visse steder, men derfor forbyder vi ikke demonstrationer generelt, vel? Det følger vist ikke lige logisk. Et utroligt ringe argument.
Sult i den tredje verden har ikke noget med forbrug her at gøre. Maden du
spiser er ikke taget fra den tredje verden. Problemerne i den tredje verden har nærmere med den tredje verden selv at gøre. Læs evt. en bog om økonomi , så vil du opdage at den præmis du baserer dine udtalelser på (at økonomi er et nulsumsspil) er fejlagtig.
Hvad angår at der findes forurening er det næppe et argument for et fascistoidt indgreb i ytringsfriheden. Man kunne også bare skyde en masse mennesker, hvis vi skal sætte tingene på spidsen, men det er jo OGSÅ et latterligt og absurd forslag.
Hubert Jones, man skal søge om lov til at demonstrere, så alle demonstrationer er som udgangspunkt forbudt.
Sådan kunne det såmænd også være med reklame.
Så det var måske ikke lige det allerbedste eksempel, som du fik rystet ud af ærmet. ;-)
Jeg vil gerne give dig ret i, at den tredje verden også selv har et ansvar, og at vi ikke nødvendigvis spiser deres brød.
Men overvægt er i sig selv et tegn på et overforbrug af mad, uanset om maden går fra den tredje verden eller ej.
Symbolsk kan man måske også sige, at vi overforbruger den slags flæsk, som man bruger til at sidde på, for udbytningen gennem flere århundreder i forhold den tredje verden, kan man vist ikke bortforklare.
Stakkel McDonalds… En virksomhed, der kører med underskud i Danmark, og derfor ikke skal betale skat. Men samtidig har den råd til at finansiere et Ronald McDonald børnelegehus på Rigshospitalet og nu også eliteidrætten. En virksomhed, der gerne vil være “godgørende”, når bare den er sikker på at få et godt tag i børn og unge. Reklame betyder vist nok at råbe. Jeg brækker mig.
Forbud mod reklame giver god mening - og så vil det give dejligt billigere varer, når der ikke skal tørres udgifter til promovering af tvivlsomme produkter af på forbrugerne.
De gode varer sælger sig selv, det har de altid gjort via von-hören-sagen - vi glemmer nemlig, at det er ganske få årtier siden, at reklame var en forholdsvis sjældent optrædende foreteelse i Danmark, bortset fra i magasiner og andre trykte medier. Ved at forbyde eksplicitte reklametryksager vil man således igen kunne presse de få nødvendige reklamer over i de medier, der har hårdt brug for den ekstra finansieringskilde til at betale for f.eks. grundig journalistisk research.
Når alt kommer til alt går det jo ud på at lade indtjeningen i samfundet tjene menneskers behov i al deres mangfoldighed, hvad enten det gælder sundhed eller infrastruktur eller økonomisk hjælp til de fattige.
At demokratier tåler privatkapitalisme er én ting, men ligefrem at tillade de mest undergravende former, der tager folks opmærksomhed fra det offentlige politiske rum er noget ganske andet.
Men måske skulle man bare tage skridtet fuldt ud og afskaffe indkomstskatten, brand-bruttobeskatte virksomhederne og tvangsopløse dem, der ikke efter 3 regnskabsår kan fremvise overskud.
Jakob:
Nej, alle demonstrationer er ikke forbudt som udgangspunkt. Man har i princip lov til at demonstrere uden tilladelse, og Politiet griber ikke ind hvis demonstrationen ikke er noget problem. Det er ikke en demonstrationstilladelse man får hos Politiet. Det der sker er at man bekendtgør en demonstration og Politiet kan så fortælle en at man skal flytte sin demonstration hvis de mener at den er til gene, at der er fare for den offentlige ro og orden, osv. Du kender ikke loven.
Du er åbenbart overvægtig, men så vil jeg anbefale dig at få motion. Det skal vel ikke gå ud over ytringsfriheden?
Dine snylterstatsteorier hører vist i øvrigt hjemme i halvfjerdserne. Det er jo bare noget du slynger ud uden at kunne argumentere for det.
Wow! Hubert Jones har lært et nyt buzzword - “snylterstatsteori” - og han bruger det til at slå folk oven i hovedet med uden overhovedet at kunne argumentere for, hvorfor teorien ikke er dækkende. Det er sørme imponerende retorik!
Ja Hubert Jones, når du siger det, så er jeg måske bare en overvægtig person, der ikke gider at motionere, og som ikke kan argumentere for sine synspunkter.
Jeg må da også indrømme, at jeg virkelig føler mig sat til vægs af dine saglige og lødige argumenter. ;-)
Nej, du har ret i, at jeg ikke kender loven fuldt ud, og sikkert heller ikke godt nok.
Men jeg har før hørt i pressen, at en demonstration er blevet erklæret for ulovlig.
Og da jeg ved, at manglende kendskab til loven ikke fritager borgere pligt til at overholde loven, så vil det netop i praksis for mig betyde, at jeg skal søge om tilladelse, før jeg evt. iværksætter en demonstration.
Det kan godt være, at man bare kan booste ud med en hvilkensomhelst demonstration, hvis man er ligeså skråsikker på loven som dig.
Men jeg vil nu stadig anbefale almindelige mennesker at snakke med politiet om det, før man sætter byen på den anden ende.
Hvorfor er du så bange for, at folk selv skal opsøge forbrugerinformation i stedet for ufrivilligt at få den kastet i hovedet alle steder..?
Hvis jeg skal købe en PC i dag, så kigger jeg alligevel på edbpriser.dk, og den slags portaler må da i optimeret form være langt mere fair for konkurrencen..?
Jakob:
Det var dig der tog overvægt op som et problem. Jeg gik bare ud fra at det var et problem du selv havde når nu du vil gribe ind i ytringsfriheden pga, dette.
Jeg vil i øvrigt anbefale dig at sætte dig i ting før du udtaler dig om dem. Dine indlæg her bærer i den grad præg af at du ikke ved noget om hverken lov eller økonomi f.eks. Det er OK, men skal man have en mening om noget er det en god ide at sætte sig ind i det først. Og det er sagt i venligste mening.
Jeg er ikke bange for at folk selv skal opsøge information. Det sker allerede i dag. Jeg HAR forklaret hvorfor jeg finder indgreb i ytringsfriheden problematisk. Det gider jeg ikke at gentage. Et hvert frihedselskende individ vil kunne se problemet. Det er vejen til at fascistoidt samfund at forbyde særlige ytringer og altså ikke noget man “bare” gør.
Det handler ikke om hvorvidt man kan lide særlige ytringer eller ej. Det handler om at der netop også skal være plads til de ytringer man personligt måske ikke ser værdien i. Man KAN altså ikke skille reklamer fra andre ytringer, for der er netop ingen skillelinje.
Rupert,
jeg er gammel nok til at huske snylterstatsteorien fra firserne. Så det er måske nyt for dig, men ikke for mig. Jeg tror næppe at nogle behøver at føre yderligere bevis mod marxismen. Eller er 100 millioner døde ikke nok for dig?
Hubert Jones, man kan måske også læse så meget, at man bliver så indsyltet i de afgrænsede teorier, som man skulle lære, at man måske glemmer sit fundament lidt.
Det kan være en uheldig forblindelse, hvis det er naturens love for bæredygtighed, som man lægger sig ud med.
Du har ikke forstået, at der her netop er tale om et opgør mellem det vækstaggressive økonomiske system og et krav om økologisk logik, og at du ikke kan dømme i den kamp ved kun at anskue det ud fra det økonomiske systems præmisser.
Men det er ok med mig, for jeg synes godt, at man må ytre sin mening her, selvom man ikke ved alting i forvejen.
Angående overvægt, så er det et generelt problem i Danmark, det troede jeg var almen viden.
At du gør debatten personlig om dette uden belæg, fortæller kun, at du ikke ønsker saglighed, og så er videre formentlig tidsspilde.
Det er måske nyt for dig Hubert, men man kan godt være af den overbevisning, at rige, industrialiserede lande udbytter udviklingslandene og pacificerer deres befolkninger i en fims af materialisme til at vende de døve øren til undertrykkelsen af oprindelige folks rettigheder uden at subskribere på kommunistisk diktatur.
Imidletid byder dine billige retoriske kneb (tro på vestlig udbytning = medansvar for kommunistisk diktatur og massedrab) mig så meget imod, at jeg vælger ikke at spilde mere tid på dine manipulationer.
Jakob:
Mit forsvar for ytringsfriheden er ikke ud fra økonomiske hensyn. Hvordan du kan tro det ved jeg ikke. Men du forholder dig i hvert fald ikke til det autoritære aspekt i det forslag du forherliger.
Rupert:
Argumentet om udbytning er et marxistisk argument og kræver en objektiv værditeori med “skjult” værdi for at give mening. Måske skulle du interessere dig for baggrunden for det vrøvl du spytter ud?
Hvorfor er det nu, at Hubert Jones mener, at bestemte synspunkter kræver bestemte teorier?! Det gør de ikke, de kan iagttages uafhængigt heraf, og det er jo på den måde, teorier opstår: ved at nogen iagttager en virkelighed og teoretiserer over dem. Således også den helt korrekte snylterstatsteori, der tydeligt kan ses i funktion ved det sidste tiårs folketingsvalg her i landet.
Når retten til reklamer føres under ytringsfrihedens banner, er det jo kammet helt over! I årtier var Danmark lykkeligt fri for reklamefinansierede medier, og det kan vi blive igen. Så kan de folk gå hjemme og passe deres børn og ældre, det vil hele samfiundet vist have bedst af..
Kære Hubert (troll)
reklamer og ytringfrihed…..
er det ytringfrihed at spamme min postkasse med tilbudskataloger, med ting jeg ikke har bedt om, at opklistre alle gadehjørne, gavle, med reklamer for ligegyldige produkter… , eller er det ytringsfrihed at kunne frasige sig spam???
og som andre debatører gør dig opmærksom på…. det er ikke nødvendig at tilslutte sig politiske folkemord, eller en bestem teori, bare fordi man observere virkeligheden,…
Gør som mange menneskerhar gjort , luk bogen og tag ud i verden og oplev den verden, som er er optalt i bøgerne… Det vil helt sikkert nuancere oplevelsen og forståelsen af de teorier, som er optalt i bøgerne….
Kærlighed…