En uge, hvor maskerne faldt. Sådan beskriver den færøske landsstyremand Høgni Hoydal ugens to store politiske diskussioner, der begge handlede om Danmarks forhold til vores gamle koloni Grønland. Først bad flere fremtrædende politikere deres kolleger i Folketinget om at blande sig udenom, når der skulle stemmes - fordi de er grønlændere. Og så afslørede DR, at grønlænderne i over to år har fået en blank afvisning fra den danske regering som svar, når de prøvede at få indsigt i og indflydelse på, om CIA brugte Grønland til optankninger og mellemlandinger i deres bortførelsesprogram.

Fælles for de to sager er, at enhver, der troede, at Grønland og Danmark i dag forholder sig til hinanden som to ligeværdige nationer, godt kan tro om igen. For Danmark betragter ikke Grønland som ligeværdigt - blandt andet, fordi vi aldrig er blevet bevidste om, at vi selv har deltaget aktivt i et kolonialistisk projekt, forklarer kurator Tone Olaf Nielsen, der står bag sidste års store nordiske udstilling- og konferencerække Rethinking Nordic Colonialism.

Det startede med den ophedede debat om de afviste asylansøgerne, der nægter at forlade landet. Ifølge parterne i asylaftalen, V, K og O, motiverer man dem til at vende hjem ved at lade dem sidde i Røde Kors’ asylcentre i tre år uden mulighed for at arbejde eller bo ude i samfundet.

Men der var nogen, der var uenige. Pia Christmas-Møller og de to grønlandske folketingsmedlemmer mente for eksempel, at to år i centrene var nok. Det mente Ny Alliance også for en tid. Og så opstod der den “mærkværdige situation”, som Venstres Søren Pind udtrykte det i DR2-programmet Deadline, at “et alternativt flertal bestående af en konservativ renegat, to grønlandske politikere, som lige pludselig er kommet ned fra indlandsisen for at drive dansk indenrigspolitik plus resten af det danske folketing truede med at stemme imod regeringen”. Truede, gjorde de, med at bruge deres stemmeret.

Og så blev der truet igen. De to grønlandske folketingsmedlemmer blev i de følgende dage udsat for et massivt pres fra Venstre og Dansk Folkeparti. I skulle hellere finde ud af problemerne med de misrøgtede børn i Grønland, inden I kommer her og hykler og moraliser, lød det. Og grønlænderne måtte også hellere tænke på bloktilskuddet, inden de kom for godt i gang, mente Dansk Folkeparti.

I forbindelse med selvstyrekommissionen sidder vi netop og diskuterer bloktilskud til Grønland. Det er oplagt, at der kommer helt nye facetter til den diskussion, hvis grønlænderne har tænkt sig at blande sig i indenrigspolitiske forhold,” sagde næstformand Peter Skaarup.

Juliane Henningsen, den ene af de to folketingsmedlemmer, der ifølge Dansk Folkeparti og dele af Venstre først og fremmest skal tænke på børnene hjemme i Nuuk, er rystet. Hun kalder opførslen for “grov” og “krænkende”.

De forsøgte med alle mulige midler at nedværdige os. Oven i købet ved at true os på vores lands økonomi og den fremtidige selvstyreproces,” siger hun.

Jeg har sjældent mærket så klar en pression,” sagde Lars-Emil Johansen fra Folketingets talerstol den onsdag under debatten om asylansøgerne.

Det er vaskeægte herrefolksmentalitet at prøve at styre medlemmer af Folketinget, fordi de kommer fra tidligere kolonier,” siger han til Information.

Skuespil

Vi har ikke a- og et b-medlemmer i folketinget,” sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i overskrifterne efter, debatten havde raset i medierne og på Christiansborg. Men både de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer har en anden oplevelse.

Jeg har jo følt, at jeg skulle retfærdiggøre, at jeg er et ligeværdigt medlem af Folketinget,” siger Juliane Henningsen.

Selvfølgelig er der et a- og et b-hold,” siger landsstyremand i Færøerne Høgni Hoydal, der ligesom Lars-Emil Johansen og Juliane Henningsen er valgt ind i Folketinget på et af de nordatlantiske mandater.

Vi lever i et forhold, hvor man hele tiden bilder folk ind, at det er jævnbyrdigt. Vi taler om ligestillede parter, men det er vi selvfølgelig ikke,” siger Høgni Hoydal. Han fortsætter: “Til daglig mærker du ikke noget. Men ind i mellem falder masken. Tæppet drages fra scenen, så du kan se at det bare er et skuespil, vi spiller hele tiden.”

Den færøske politiker har i flere sager haft samme oplevelse som sine kolleger fra Grønland. Da han for få år siden forsøgte at forhandle selvstændighed for Færøerne, mødte han en magtanvendelse, som han kalder “virkelig ubehagelig”. Aftalen og den færøske selvstændighed blev ikke til noget dengang.

Hemmelighed

Men hov, det er da os, danskerne, der er de små, ikke? Det er os, der kæmper mod onde fjender sydfra?

Det er i hvert tilfælde den selvforståelse, danskerne har dyrket, siger Høgni Hoydal. Danskerne ser sig selv som den søde lille dreng i klassen. Demokratisk og flink. Og det selvbillede kan vi ikke forene med rollen som kolonimagt, påpeger det færøske folketingsmedlem. Altså fortrænger vi den side af historien.

Ifølge den norske antropolog og professor Thomas Hylland Eriksen er det ikke kun et dansk fænomen. I det hele taget har små lande det med at opfatte sig selv som uskyldige. I Norge må man for eksempel gerne sige “neger”, fortæller han. Det er et helt neutralt ord i det norske sprog, hævder nordmændene, selvom nogle sorte har påpeget, at det er en nedværdigende betegnelse. Historien gentager sig ifølge Thomas Hylland Eriksen i de baltiske stater, hvor man indførte det, professoren kalder “en ret undertrykkende politik” over for det russiske mindretal. Det var ud fra tanken om, at når man selv har været undertrykt, kan man ikke gøre noget galt. Og det mest ekstreme eksempel er Israel, som bruger Holocaust-tragedien i undertrykkelsen af Palæstina.

Her ser vi et mønster, som danskerne ikke slipper udenom. Man ser sig selv som uskyldsren. Og det er nok også en del af grunden til, at man kan komme med sådan nogle udtalelser i den danske offentlighed,” siger den norske professor om den dansk-grønlandske fejde i sidste uge.

Men altså, ordene ‘nordisk’ og ‘koloni’ hænger da heller ikke sammen. Det var i hvert tilfælde den reaktion kurator Tone Olaf Nielsen fik fra forskere i udlandet, da hun sendte dem en indbydelse til udstillingen Rethinking Nordic Colonialism.

Tone Olaf Nielsen kalder vores koloniale fortid “en velbevaret hemmelighed”.

Mens lande som England, Frankrig, USA og Canada siden 1970’erne har haft hele studieretninger inden for de såkaldte postkoloniale studier, hvor man forsker i forholdet mellem de europæiske nationer og deres tidligere kolonier, så er den slags studier og det forskningsfelt næsten fraværende i Norden.

Og hvis der alligevel står postcolonial studies på en dansk studerendes skema, læser hun ofte de samme bøger som sine engelske medstuderende. Det er deres koloniale selvransagelse, hun læser om i bøger som The Empire Strikes Back og There Ain’t no Black in the Union Jack.

Vi er slet ikke bevidste om, at Danmark har deltaget aktivt i et kolonialistisk projekt,” forklarer Tone Olaf Nielsen. Det undrede hende så meget, at hun sammen med sin kollega, kurator Frederikke Hansen, lavede udstillingen om den nordiske kolonialisme. For den ligger dybt i os, kolonialismen, og har stor betydning for, hvordan vi agerer og forholder os til andre mennesker og til omverdenen. Eksempelvis grønlænderne, siger hun.

Den koloniale historie, vi har i Grønland, har rodfæstet sig i et hierarkisk forhold, der strukturerer vores måde at betragte grønlændere på,” forklarer Tone Olaf Nielsen.

- Vi ser ned på dem?

Ja.”

Succeshistorier

I Det Grønlandske Hus i Løvstræde i København er en flok grønlandske studerende samlet for at se DR2’s temaaften om Grønland. Klokken er over 10 om aftenen, og vi sidder i et stort lokale bag butikken, hvor der sælges tevarmere i sælskind og bensmykker til turisterne. På skærmen kører et program om oprindelige folk. I Australien valfarter aboriginere til baren i deres reservat. I USA lærer indianere at sige comanche-stamme på det oprindelige sprog. Og i Nordnorge siger den unge samer fra Finmark, at han nok bliver nødt til at tage sig en uddannelse. Fortiden kommer ikke tilbage, og han kan ikke i længden leve af at fange rensdyr.

Og så er der historierne fra Grønland. Der er de sædvanlige om, hvor svært det er at få folkeskolen til at fungere. Men der er også “succeshistorier”, siger den danske fortællerstemme oppe fra lærredet.

De unge studerende stønner. “Succeshistorier” vrænger én.

Enten skal man betegnes som et offer eller som en succeshistorie. Ind i mellem kunne man godt tænke sig bare at være anonym,” siger Inooraq Brandt, efter rulleteksterne er kørt hen over skærmen. Inooraq og de andre studerende fortæller om at være ung og grønlænder i Danmark.

En typisk kommentar er: ‘Hey, du er grønlænder - så kan du da godt tage en øl mere’,” fortæller Qupanuk Egede. Hun er konstabel i Søværnet, men har studeret ved Aalborg Universitet. De andre grønlandske studerende omkring hende nikker. Den kender de godt.

Paarma Skifte læser medicin på Panum i København. Hun fortæller, at der også er mange søde og imødekommende danskere, der kommer over siger: ‘Nej, er du fra Grønland. Jeg får helt gåsehud over at tænke på det. Jeg var der i sommer. Der er så smukt’.

Ph.d. og lektor i minoritetsstudier ved Københavns Universitet Kirsten Thisted mener, at danskerne har en hverdagsversion og en søndagsversion, når vi taler om grønlændere.

Søndagsversionen er den, vi trækker frem i talerne og de smukke naturprogrammer og alle de situationer, hvor Grønland gør Danmark større både geografisk og mentalt. Når Danmark skal pudse glorien som den særligt humane kolonimagt, der aldrig har mishandlet sin tidligere koloni, men derimod altid har bestræbt sig på at gøre det bedst mulige for grønlænderne, er det søndagsversionen, vi bruger,” forklarer hun.

Og så er der hverdagsversionen. Det er den med grønlænderen på bænken med en flaske i hånden. Han er nok grønlænderstiv, tænker danskerne.

Det er også hverdagsversionen, der ifølge Kirsten Thisted kommer frem, når grønlændere diskrimineres på arbejds- og boligmarkedet. Og i sidste uge kom så den sidste udgave af hverdagsversionen. Det er, når grønlænderne bryder med billedet af Danmark som den velvillige, humane kolonimagt. Og det er ifølge Kirsten Thisted præcis det, der skete.

Nuuk er en by

De, der får gåsehud over, hvor smukt der er på Grønland, er måske dem, Villy Søvndal kalder ‘det andet Danmark’. Under debatten i Folketingssalen tog SF’s formand ordet for at markere, at han ikke ville være med til at mistænkeliggøre og true kollegerne fra Grønland.

Lars-Emil Johansen takkede, men frabad sig medlidenhed.

Jeg håber ikke, at man har ondt af os. Der er ingen grund til at have ondt af os. Vi klarer os også i modvind,” sagde han.

Nu er asylstormvejret afløst af et nyt. Det ser ud til, at Grønland ikke har en chance for at sige nej til CIA - fordi Danmark bestemmer. Begge af ugens to politiske slagsmål kan få en betydning for det fremtidige forhold mellem Danmark og Grønland. I Folketinget vil de to grønlandske stemmer nu vil blive brugt mere aktivt. Som Lars-Emil Johansen bemærker, er det ikke muligt med Folketingets nuværende sammensætning at forholde sig neutral. Men det kan også påvirke debatten i Grønland. Når danske politikere så åbenlyst forsøger at tryne deres grønlandske kolleger, giver det nemlig vind i sejlene til det, adjungeret professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet Jens Dahl kalder selvbestemmelseskræfterne i Grønland.

Det vil vise grønlænderne, at man er pisket til at finde en ny form for selvbestemmelse. Og det vil styrke de kræfter i Grønland, som går efter at få et så vidtrækkende selvstyre som overhovedet muligt,” siger Jens Dahl. Det giver Juliane Henningsen ham ret i.

Hvis grønlænderne kom ned fra indlandsisen, ville det egentlig være lidt af en sensation. Som Lars-Emil Johansen fortalte Søren Pind sidste onsdag, så bor der faktisk ikke nogen på indlandsisen. Selv bor han i Nuuk, som er en by. Grønland er et moderne samfund, fortalte han også. Og så synes Lars-Emil Johansen i øvrigt, at Søren Pind & co. skulle tage og vænne sig til ham og Juliane Henningsen . I hvert tilfælde så længe Grønland som en del af Rigsfællesskabet har to af de 179 pladser i Folketinget.

Det der med at vi flyver ned. Jeg synes, at man skal holde op med at undre sig over, at vi flyver ned. For det gør vi af og til. Det har vi også ret til. Nu skal det altså ikke kriminaliseres, at vi i det hele taget møder op i Folketinget. Vi er faktisk valgt,” sagde Lars-Emil Johansen fra Folketingets talerstol.