Kameraovervågning mindsker ikke kriminaliteten

Der er ikke noget i vejen med at have overvågningskameraer på steder, hvor der er begrundet mistanke om kriminalitet, men der er ikke noget, der taler for generel overvågning af gader og stræder

Et Big Brother-samfund er ikke det, vi normalt forbinder med Danmark, som er kendt for at hylde friheden og demokratiet. Foto: Benjamin Kurstein/Polfoto

Winston sad i sit sædvanlige hjørne og stirrede ned i et tomt glas. Nu og da så han op på et kæmpemæssigt ansigt, der iagttog ham fra væggen overfor. BIG BROTHER IS WATCHING YOU, stod der.

I George Orwells fremtidsgyser 1984 skildres et samfund, hvor Big Brother kontrollerer alt. Alle steder er der installeret højteknologiske maskiner, der pejler folks tanker og ser deres opførsel. På gaderne er der spioner fra Partiet, der holder øje med, at alle opfører sig, som Partiet ønsker. På skræmmende vis beskriver bogen, hvor galt det kan gå, hvis det totalitære regime tager overhånd. Hvis mennesket aldrig er alene, aldrig er privat. Hvis Big Brother holder øje med os, ligegyldigt om vi børster tænder, piller næse eller - går i byen i København, for den sags skyld.

Debatten om mere overvågning i byerne kører på sit højeste i disse uger. Knivoverfaldene i nattelivet skræmmer os, og i magtesløshed råbes der på mere videoovervågning. Der er bare denne lille detalje: Kameraovervågning af centrale byområder mindsker ikke kriminaliteten. Det er konklusionen i en stor international undersøgelse, som er lavet på baggrund af 22 videnskabelige undersøgelser af kameraovervågning i by-kerner fra hele verden. Ikke desto mindre vil Danmarks justitsminister og Københavns overborgmester have sat flere overvågningskameraer op i vores hovedstad. Lene Espersen og Ritt Bjerre-gaard har naturligt nok et behov for at vise handlekraft oven på de seneste ugers mange knivoverfald i København. Og med drabet på den 19-årige Anton Nije på Strøget i København som det tragiske vendepunkt kom der for alvor fokus på kameraovervågningen. For takket være et overvågningskamera i en forretning kunne politiet hurtigt finde frem til gerningsmændene. Hvis vi sætter flere kameraer op i København, er det altså for at hjælpe politiet i opklaringsarbejdet. Ikke for at komme kriminaliteten til livs.

Hurtige løsninger

De seneste års håndtering af voldsforebyggelsen vidner om, at det netop ikke er de langsigtede, forebyggende strategier, der er blevet prioriteret højest. Tværtimod er det ene voldsforebyggende initiativ efter det andet blevet lukket ned. I stedet er regeringen tyet til hurtige løsninger, der signalerer handlekraft og ansvar her og nu, men som ikke batter på den lange bane. Vi har fået overvågningskameraer, vi har fået visitationszoner, der har været frit-lejde-aktioner, og der er blevet lovet strengere straffe til voldsmænd.

Det er bare ikke de kortsigtede løsninger, vi har brug for. Der er brug for, at man går et skridt baglæns og spørger: Hvorfor har vi overhovedet disse knivoverfald? Hvordan kan vi forhindre dem, før de sker? Hvis man taler med de mennesker, der arbejder på gaden i København og har den daglige kontakt med nogle af de unge, der går med kniv, så er holdningen klar: Det hjælper ikke med overvågning og skærpede straffe. Der skal en holdningsændring til. Man skal lære de unge knivbæreres kodeks og sprog at kende, og man skal møde dem ansigt til ansigt og overbevise dem om, at det ikke er sejt at gå med kniv, at det ikke skaber respekt at bruge våben. Men det kræver, at man lærer dem at kende - og det gør man ikke ved at overvåge dem via et kamera på en husmur. Går man grundigt til værks, er problemet ikke løst hverken i dag eller i morgen. Men vil vi mere end at brandslukke, så er det det, der skal til.

Mere politi i gaderne

Man skal selvfølgelig heller ikke være en blåøjet humanist. Selvfølgelig er der også brug for handling her og nu. Man skal kunne gå i byen uden at behøve at frygte for, hvad der gemmer sig bag næste gadehjørne. Derfor skal vi have mere politi i gaderne. Man kunne for eksempel forestille sig, at man nedtonede politiindsatsen på Christiania og i stedet satte flere politifolk på gaden i Københavns indre by. Politiet har i lang tid prioriteret patruljeringen på Christiania unødigt højt. Faktisk viser beregninger, at hver enkelt christianit får næsten fire gange så meget 'politiopmærksomhed' som andre danskere. Det er på tide, at der prioriteres anderledes. Hændelserne i nattelivet taler deres eget sprog.

En anden god løsning vil være flere gadeplansmedarbejdere i bybilledet. Mennesker, som tror på, at deres indsats gør en forskel, og som er parate til at kæmpe for en fredeligere by. Heldigvis er der masser af den slags mennesker i vores samfund. Se bare på fakkeloptogene mod vold til ære for den knivdræbte Anton. Eller på facebook-gruppen 'Folk der går med kniv er idioter'. Det civile samfund vil gerne handle og agere. Denne handlekraft skal dyrkes!

Desværre gør man præcis det modsatte, når man i stedet for at sætte ind med forebyggende indsatser vælger at brandslukke. Man fratager borgerne deres ansvar i det civile samfund. Bare rolig, siger man, vi har sat kameraer op, der er styr på tingene. Big Brother is watching you. Den østlige del af Tyskland er et bevis på, hvad massiv kontrol og overvågning kan føre med sig. Her slås man stadig med DDR-fortiden, idet mange borgere slæber rundt på en bevidsthed om, at staten kontrollerer alt og sørger for alt. Det betyder, at ansvaret for næsten og det nære samfundsliv fordufter, og lysten til at engagere sig forvitrer. Når staten tager styringen, så forsvinder det personlige engagement. Følelsen af at man som enkelt borger har et ansvar for, at samfundet fungerer, forsvinder.

Jan Andreasen fra Københavns Borgerrepræsentation foreslår, at man som forsøg sætter overvågningskameraer op i udvalgte gader på Nørrebro. Hvis forsøget er en succes, skal også store færdselsårer som Nørrebrogade overvåges. Spørgsmålet er bare, hvad der er Jan Andreasens succeskriterium. Antal knivbærere i fængsel? Hvis politiet har pågrebet 25 unge mænd med knive, skal vi så belønnes med 10 kameraer på Nørrebrogade? Jan Andreasens forslag er ligesom partifællen Ritt Bjerregaards og justitsministerens udmeldinger ren og skær signalpolitik. Borgerne kan se, at politikerne tager sagen alvorligt, men problemet forsvinder ikke. Big Brother kan ikke standse en ung mand, der er i gang med at handle i affekt.

I affekt

For det er jo det, der sker. Knivene kommer ikke op af lommerne, fordi nogle unge mennesker har siddet derhjemme og planlagt det. De kommer op af lommerne når situationen er tilspidset, når de unge måske har taget stoffer, og når argumenterne er brugt op. Og som vi så i Anton-sagen fra Kongens Nytorv, så er argumenterne nogle gange brugt op, inden man har talt til 10. Mennesker, der handler i affekt, er altså fløjtende ligeglade med, om der hænger et kamera på muren bag dem. De vil bare vinde fighten her og nu. Og så tages de ultimative midler i brug, overvågningskamera eller ej.

Man får ikke de unge til at droppe knivene ved at sætte overvågningskameraer op. Hvad er så argumentet for at gøre det? En opklaringsprocent på 100? I så fald er det slet ikke nok at sætte kameraer op på Nørrebro og i det indre København. Så skal vi også gå i gang med at overvåge private hjem, for det er her, de allerfleste voldstilfælde og mord sker. For ikke at tale om overvågning af telefoner og computere - Så kan vi som i "1984" stille og roligt få den totale kontrol over landets borgere.

I det fjerne dykkede en helikopter ned mellem tagene; som en spyflue holdt den sig elegant svævende på samme sted og fløj så bort igen i en elegant bue. Det var politipatruljen, der spejdede ind ad folks vinduer.

Der er ikke noget i vejen med at have overvågnings-kameraer på steder, hvor der er begrundet mistanke om kriminalitet, eller hvor der er konkrete hensyn at tage. Som for eksempel uden for banker og natklubber eller på S-togsstationer. Men der er ikke noget som helst, der taler for generel overvågning af gader og stræder. For det første fordi det ingenting hjælper. For det andet fordi det er en indskrænkning af den personlige frihed. Og for det tredje fordi det skaber et billede af forholdet mellem borger og stat, som er ganske afskyvækkende. Et Big Brother-samfund er ikke det, vi normalt forbinder med Danmark, som er kendt for at hylde friheden og demokratiet. Skal vi ikke lade det være vores varemærke fortsat?

Ninna Thomsen er gruppeformand for SFi Københavns Borgerrepræsentation

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

God tone i debatten

Kommentarer

Per Vågensen

5. februar, 2008 #

Ninna Thomsen skriver: "Hvis vi sætter flere kameraer op i København, er det altså for at hjælpe politiet i opklaringsarbejdet. Ikke for at komme kriminaliteten til livs."

Dertil kan man tilføje, at det politiet ønsker, er at kunne opsætte så gode kameraer at filmene skal kunne bruges som bevismateriale. Vores storbyer bliver omdannet til åbne fængsler. Bevisbyrden bliver vendt på hovedet: Hvor der før var sådan, at du var uskyldig indtil det modsatte var bevist, er det nu sådan, at alle er potentielt skyldige, det bliver op til dig selv hvis du mener at kunne bevise det modsatte. At stille sig op og sige, at øget kameraovervågning ikke gør noget, for jeg har ikke gjort noget, er altså et meget naivt standpunkt.

Debat